Læsetid: 6 min.

Beboere i Tingbjerg: Nedrivningsfirma blæste på asbestregler

Sagen om asbestrenoveringen i Tingbjerg udvikler sig. Efter at Information har skrevet om asbestsaneringen i Tingbjerg, står flere beboere nu frem og fortæller, at da asbesten blev fjernet fra deres køkkener i foråret 2016, blev sikkerhedsreglerne groft overtrådt: Ingen luftsluse, ingen advarselsskilte, ingen ordentlig rengøring …
Med beboernes udsagn vokser sagen om asbestsaneringen i Tingbjerg. Hidtil har det været fremme, at beboerne ikke på forhånd blev orienteret om asbesten, og lørdag kunne Information så påvise, at de fleste af de kontrolmålinger af asbestfibre, som blev taget for at berolige beboerne, i virkeligheden var værdiløse, fordi der var gået for lang tid, før de blev taget.

Med beboernes udsagn vokser sagen om asbestsaneringen i Tingbjerg. Hidtil har det været fremme, at beboerne ikke på forhånd blev orienteret om asbesten, og lørdag kunne Information så påvise, at de fleste af de kontrolmålinger af asbestfibre, som blev taget for at berolige beboerne, i virkeligheden var værdiløse, fordi der var gået for lang tid, før de blev taget.

Peter Nygaard Christensen

28. marts 2018

Den nu 81-årige tidligere skolelærer LH er ikke i tvivl: Hun husker tydeligt, da to håndværkere bankede på hendes dør og gik i gang med at fjerne den ventilationskanal, der sad i et hjørne af hendes køkken i Tingbjerg.

»Jeg var hjemme den 26. maj 2016. De trådte ind ad døren og havde almindeligt arbejdstøj på, ikke beskyttelsesdragt, kun en maske over næse og mund, og så gik de i gang. Det var temmelig voldsomt det, der foregik. Forestil dig en stenhugger, der arbejder,« fortæller LH, der har boet i Tingbjerg siden juni 1958.

Fra renoveringens begyndelse skrev LH udførlig dagbog hver eneste dag, håndværkerne var der. Derfor har hun en præcis erindring om, hvornår der skete hvad under renoveringen af hendes lejlighed, som ejes og administreres af boligselskabet FSB. Hun er derfor også sikker på, at håndværkerne ikke lavede nogen form for afdækning, inden de gik i gang.

»Der var ikke afdækning, det er helt sikkert. Den eneste form for afdækning, jeg overhovedet fik, var den 17. maj, hvor der blev lagt noget filt over mine gulvtæpper.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Erik Riis
  • Eva Schwanenflügel
  • Kim Folke Knudsen
  • Anne Albinus
Poul Erik Riis, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen og Anne Albinus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Er det således, at vi skal forstå begrebet afvikling af ghettoer ?

Karsten Lundsby, Anne Mette Jørgensen, Christian Mondrup, Roselille Pedersen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Mette Petersen anbefalede denne kommentar

Godt at Information stadig graver i denne meget alvorlige miljøsag, hvor beboere i Tingbjerg har været udsat for et kolossalt pres og stået helt alene med det. Det er hjerteskærende at læse om.

Det går alt for langsomt i Danmark med at tage asbestproblemet alvorligt. Her er en
artikel fra DR 2008: https://www.dr.dk/nyheder/penge/bygherrer-sjusker-med-asbestundersoegelser

"Bygherrer sjusker med asbestundersøgelser
Håndværkere risikerer at blive udsat for alvorlig sundhedsfare, når de sætter bygninger i stand. Bygherrerne dropper de lovpligtige forundersøgelser, der skal sikre fri bane og ingen asbest."

På et symposium om asbest i 2014 lovede en tilhører, der repræsenterede Dansk Byggeri, at de nok skulle tage problemet op med at informere håndværkere.
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/~/media/Tilmelding/Asbestsymposium-2...

Dansk Byggeri om asbest: https://www.danskbyggeri.dk/for-medlemmer/arbejdsmiljoe/teknik-og-produk...

Ledelsen i FSB har et ansvar som bygherre. Det kan hverken direktør Pia Nielsen eller direktør Bjarne Larsson tale sig fra.

I forbindelse med at mere end 100 lærere og elever blev udsat for asbest på Campus Bornholm, skrev jeg til Arbejdsmiljøchefen i Dansk Byggeri.

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/bornholm/mere-end-100-laerere-og-ele...

Hun svarede:

Kære Anne Albinus

Tak fordi du har gjort mig opmærksom på sagen vedr. asbest i byggeriet af Campus Bornholm.

Jeg skal på det bestemteste gøre opmærksom på, at Dansk Byggeri altid tager asbest og håndteringen af dette i byggeriet særdeles alvorligt. Du bedes rette opmærksomheden på, at udtalelsen ikke kommer fra et medlem af Dansk Byggeri, men fra direktøren for Campus Bornholm, Mads Kofod, der er den lokale bygherre, og som derfor også har ansvaret for at afdække, hvorvidt der er asbest i bygningen eller ej.

Dansk Byggeris medlemmer bestræber sig altid på at håndtere asbest i overensstemmelse med alle regler og altid opretholde den største respekt i forbindelse hermed. Og for at værne om et godt og sikkert arbejdsmiljø har Dansk Byggeri sammen med fagbevægelsen skrevet to branchevejledninger om håndtering af asbest. Her tages højde for, at der altid skal undersøges for asbest, når der arbejdes med bygningsdele, hvor der kan være mistanke om asbest. Hvis der konstateres eller er mistanke om asbest, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger, som er beskrevet i vejledningerne.

Venlig hilsen
Mette Møller Nielsen
Arbejdsmiljøchef
Arbejdsmiljø

Citat slut

Poul Erik Riis, Michael Borregaard, Roselille Pedersen, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det hjælper jo på det hele at Arbejdstilsynet er blevet udflyttet og beskåret, så de dårligt nok har mandskab til at rykke ud til dødsulykker.
Endnu et resultat af New Public Management -regeringen.

Skide være med beboerne i de såkaldte 'ghettoer' - et udtryk der stammer fra undertrykkelsen af jøder - det forekommer som om deres livsvilkår er grundliggende uinteressante.

Karsten Lundsby, Anne Mette Jørgensen, Verner Nielsen, Knud Chr. Pedersen, Christian Mondrup, Marie Jensen, Michael Borregaard, Roselille Pedersen, Mette Petersen, Gert Romme og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Historien fortsætter- desværre- på samme lave niveau.
"Støvet lå over det hele" jo det støver når man bygger.
Læseren skal så selv tænke videre.
Mon ikke det er asbeststøv?
Sjusket adfærd af håndværkerne.
Næppe.
Der er tale om en ventilationskanal isoleret med asbestholdigt materiale.
IKKE et helt hus.
Men der kommer altså støv når et køkken renoveres, det er bare ikke asbest støv.
Håndværkerne er jo ikke idioter.
De er jo de værst udsatte, men det står der intet om i artiklerne.
Der gøres der lidt grin med håndværkerne, de beskrives som ubehøvlede og sikkert samarbejdende med det onde boligselskab.
Under lavmålet for god journalistik.

Henrik L Nielsen

Det ville jo have kostet pe.., jeg mener forvirret beboerne, at have undladt at forgifte dem og håndværkerne.

Jeg undrer mig dog over hvorfor håndværkerne gik med til at arbejde under disse forhold. Hvis det støv, der er omtalt har kunnet indeholde asbest, så vidste håndværkerne da hvilken fare de udsatte - ikke mindst - sig selv for.

@ Henrik
Ikke alle håndværkere er vidende om risikoen ved at udsætte sig selv for asbeststøv.

Som den håndværker, der borede i asbesten i et fysiklokale på mit gymnasium, sagde, da læreren påtalte det, da han kom ind i lokalet: "Det er bare lige denne ene gang".

Eller firmaet, der i 2016 rensede et Eternittag, mens bedsteforældre og små børnebørn var i huset. Det var hvidt over det hele udenfor og på loftet.

Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

I årevis har man vidst at sundhedsrisikoen er meget høj, når man skal behandle for svamp. Nogle typer svampe mere end andre.
Sidst år flyttede en beboer ud til genhusning, da hans lejlighed var ramt af vandskade med svamp til resultat.
Jeg er meget harm over, at et boligselskab opfører sig så hensynsløst.
Det er vel kriminelt. Har de ikke oplysningspligt og genhusningspligt.
Hvis jeg boede der ville jeg melde det til politiet.
Hospitalet, naboer eller de berørte beboere bør lægge sag an.

Karsten Lundsby, Anders Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christine Xenia Brinch

Der er intet "lavt niveau" over denne serie artikler. Intet i artiklerne er usandt. Det eneste, der er "galt" med den super gode gengivelse af begivenhedernes gang, er at de ikke får alt med - men sådan er vilkårene; dette er en avis, ikke en roman.

Ja, denne renovering er kriminel (i min/vores optik). Intet mindre. Jeg var lige ved at skrive "alle ansvarlige har svigtet", men da ingen mener, at de har et ansvar i noget som helst, så er det noget af en opgave at finde ud af hvem de ansvarlige så er (kunne man måske mene.) I mine øjne har boligselskabet, såvel som kommune handlet dybt uansvarligt og ja - kriminelt.
I mere end 18 måneder har vi kæmpet for at blive hørt. I mere en 18 måneder har vi skrevet mere end 2000 mails til alt og alle, og har sagt nøjagtig dét, eksperterne udtaler til Information, men ingen har lyttet.
Vi har politianmeldt, skrevet til/haft samtaler med Sundhedstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Boligselskab, Arbejdstilsynet, Teknik- og Miljøudvalget, Boligkommissionen, Beboerklagenævnet, LLO, BL (Boligselskabernes Landsorganisation), FSBs organisationsbestyrelse, vores afd. bestyrelse, Embedslægen, Borgerrepræsentationen, politikerne på Christiansborg....og dette er blot nogle få.
Og ja, vi har sagsøgt. Da VI holder på at opføre os pænt (og ikke som vores modpart) har vi blot sagtsøgt for at få den husleje tilbage for perioden, hvor renoveringen stod på. Vi kræver ikke en milliard-million hver - vi vil blot have husleje tilbage. (Ja, alle betalte fuld husleje for en ubeboelig bolig.)
Kun meget få har lyttet - og det har udelukkende været et par politikere og vores lokalavis. Vi har holdt fakkeloptog, vi har været i foretræde på Borgen og i Teknik- og Miljøudvalget på Rådhuset....og vi har samlet mere end 4000 bilag i form af film, fotos, lydfiler, dokumenter, rapporter m.m.
Jo, vi har gjort alt muligt.

Endelig er der nogen der tager sagen op - to fantastiske journalister og en (åbenbart) modigere avis end alle de andre har hørt - og lyttet. Der ER noget helt rusk ravende galt.
Vi er blevet krænket, løjet for, udsat for vanvittigt uhygiejniske forhold, sundhedsfarlige tilstande og behandlet med en uhørt nedladende arrogance.
Det var rædselsfuldt at opleve renoveringen og at mene, at Information ikke leverer en serie lødige artikler, er at decimere vores oplevelse.

Jeg vil gerne (på vegne af beboergruppen) sige tak til de mange, der er kommet med støttende kommentarer. Det varmer med opbakning.

jens peter hansen, Karsten Lundsby, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Anne Albinus, Anders Sørensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Tordentale fra beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksens (V) Politiken 26.1.2007:

"Arbejdsgiverne skal nagles fast på, at det er deres ansvar, at der ikke er løse asbestfibre på arbejdspladsen. Alle arbejdsgivere skal allerede her til morgen - hvis de ikke allerede har gjort det - gå ud og tjekke deres materiel og bygningerne for dryssende asbest og gøre noget ved det."

I forb. med det svigt fra myndigheder mfl. som beboerne i Tingbjerg har været udsat for, kan man læse om lignende svigt i:

1/ Journalist Hans Bülows "Under anklage" (Tiderne skifter 1989):

"Allerede i 30'erne vidste lægerne, at asbest var livsfarligt at arbejde med. Alligevel tillod politikere, læger, tilsynsmyndigheder og virksomhedsledere, at produktionen fortsatte i årtier under skandaløse forhold".

2/ professor Kurt Jacobsens (CBS) "Asbest", Informations Forlag 2012.

Her omtales det "myndighedssvigt, da læger og et Arbejdstilsyn, der skulle beskytte arbejderne mod ulykkes- og sundhedsfarer, lod stå til af hensyn til fabrikkens (red. Dansk Eternit) drift og samfundsøkonomien".

Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Anja Brinch,

1. Den øverste ledelse af det almene boligselskab FSB er valgt af beboerne - og kun beboerne. Det er denne ledelse, der bærer det ultimative ansvar for den uacceptable udførelse af asbestsaneringen.

2. Der er tale om en renovering styret og rekvireret af det almene boligselskab - dvs. den almene boligforening er ansvarlig for arbejdet og andre betaler renoveringen. Afvigelser fra reglerne kan derfor kun skyldes uansvarlighed eller uvidenhed (hvilket også er udtryk for uansvarlighed).

3. Der er fastsat læssevis af regler for håndtering af asbest i forbindelse med saneringer og alle ansvarlige bygherrer og entreprenører kender reglerne og overholder dem.

4. Asbestsanering skal på forhånd anmeldes til Arbejdstilsynet og kommunen, der fører tilsyn med arbejdet.

5. Asbestsanering må kun udføres af sanitører, der er certificeret til arbejdet.

FSBs øverste ledelse er den 11 personer store organisationsbestyrelse, valgt af beboerne, som jf. FSB selv "har det juridiske og økonomiske ansvar for organisationen og alle boligafdelinger og skal sørge for, at driften af fsb sker i overensstemmelse med regler og lovgivning".

Ingen fra FSBs organisationsbestyrelse har kommenteret sagen eller påtaget sig noget ansvar - men det må være ret enkelt for beboerne at vælte hele bundtet af medlemmer ved næste valg!

Christine Xenia Brinch

Jens,
Du har ret i alt, hvad du skriver - og på skrift lyder det også ganske simpelt. Problemerne i det daglige arbejde (i organisationsbestyrelsen) er nok, at den netop består at beboervalgte - og at mange ikke har indsigt i, hvad de sidder og godkender. Indtænker man her den mulighed, at fsb har holdt ting hemmeligt og at det er et massivt stort projekt, så har bestyrelsen nok ikke mange muligheder for at kende alle aspekter....de har højst sandsynligt ikke siddet med alle detaljer.
Man kan ikke bare sådan uden videre lægge det over på de 11 mennesker alene. Vi, herude i Tingbjerg, ser det helt klart som en ansvar, der hviler 2 steder: Hos ledelsen i fsb og hos Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

Når dét så er sagt, så ER det da helt vanvittigt at INGEN har støttet os i fsb-regi. Hverken afd.bestyrelse, organisationsbestyrelse eller ledelsen hos fsb. (Og du glemte at få med, at organisationsbestyrelsen vælges af repræsentantskabet - altså afd.bestyrelsernes medlemmer...de, der gider deltage....Beboerne har altså ikke direkte mulighed for at vælge organisationsbestyrelsens medlemmer.)
Her har hersket absolut lovløse tilstande - og kommunen burde være trådt til - for længe siden.

Ingenting er enkle- og da slet ikke tingene i beboerdemokratiets verden. Det hele er bundråddent. Og når et medlem af vores organistationsbestyrelse sidder i Borgerrepræsentationen (og oven i købet arbejder MOD beboerne), så er den helt gal.

Intet ved dette (eller denne renovering) er eller har været simpelt.

jens peter hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar