Læsetid: 5 min.

Boligselskab om asbestsag: Vores beboere skal ikke blive »forvirrede«

Det nemmeste er at tæppebombe beboere med alle mulige oplysninger. Men så risikerer beboerne at blive forvirrede, siger to direktører fra boligselskabet FSB som forklaring på, at beboerne i Tingbjerg ikke fik at vide, at deres køkkener skulle asbestsaneres
Boligselskabet FSB valgte bevidst ikke at orientere beboere i 120 lejligheder i Tingbjerg om, at deres køkkener skulle asbestsaneres i 2016.

Boligselskabet FSB valgte bevidst ikke at orientere beboere i 120 lejligheder i Tingbjerg om, at deres køkkener skulle asbestsaneres i 2016.

Simon Skipper

23. marts 2018

Boligselskabet FSB valgte bevidst ikke at orientere beboere i 120 lejligheder i Tingbjerg om, at deres køkkener skulle asbestsaneres i 2016. Det vigtigste for beboerne er nemlig at få viden om, hvad der skal ske, og hvad det kommer til at koste, og at selskabet selvfølgelig overholder alle regler, forklarer administrerende direktør Bjarne Larsson (BL) og direktør for drift, byggeri og jura Pia Nielsen (PN).

– Hvorfor vælger I ikke at sige til beboerne, at der skal asbestsaneres?

BL: »Hvordan skal vi informere beboerne om alle de mange, mange detaljer, der er i sådan en bygning? Man kan sige, at i det øjeblik renoveringen bliver udbudt, så fremgår det af udbuddet, at der er asbest, og der er fuldstændig faste regler for, hvordan det skal håndteres. Det betyder, at dem, der byder ind, skal dokumentere, at de er uddannede til at håndtere asbest, og at de vil følge retningslinjerne, der ligger for området.«

– Er det en detalje, at der bliver asbestsaneret inde i en lejlighed, hvor folk bor?

BL: »Vores beboere skal altid kunne være trygge ved, at det nødvendige arbejder udføres efter de regler, der er, og at det bliver udført korrekt.«

PN: »Asbest er på linje med alle de andre miljøskadelige stoffer, der kan være under sådan en renovering. Vi står heller ikke og siger, at der skal saneres for PCB eller bly. Det, vi bestræber os på, er at give beboerne et ordentligt beslutningsgrundlag. Det handler primært om, hvad der indholdsmæssigt skal ske med lejlighederne, ikke hvordan tingene sker – altså hvordan vi fjerner det ene eller det andet. For det er i virkeligheden noget meget teknisk, der vedrører arbejdsmiljø og lovgivning. Beboerne skal tage stilling til, hvad der skal laves og den tilhørende økonomiske konsekvens. Det ligger helt fast, at det er sådan, vores regler og rammer er. Vi vidste godt, at der var asbest, og vi havde taget højde for det i vores udbud.«

– Så asbest var ikke en oplysning, der efter jeres mening var værd at dele med beboerne?

PN: »Det her skal ikke lyde forkert, men man skal i virkeligheden passe på, at man ikke laver et for uoverskueligt beslutningsmateriale for beboerne. Vi har mange typer af beboere, så vi gør meget ud af at skære beslutningsgrundlaget til, så det faktisk er forståeligt. Vi forsøger netop ikke at tæppebombe beboere med informationer, så de bliver forvirrede. Dét, beboerne skal tage stilling til, er: Hvad skal der laves, og hvad koster det. Ikke hvordan vi konkret laver det.«

»Det er jo gætværk«

– Tror I, at beslutningen om ikke at genhuse beboerne var kommet igennem lige så nemt, hvis beboerne vidste, at der foregik en indvendig asbestsanering i deres hjem?

PN: »Det er jo altid hvis og hvis. Vi har lagt frem, hvorfor vi mener, beslutningen skal tages, og hvilke problemer bygningerne har. Vi har fuld respekt for, hvis beboerne havde sagt nej til den her renovering.«

BL: »Om de havde sagt ja eller nej, det er jo gætværk. Det er der ingen, der ved.«

– De fik heller aldrig chancen …

BL: »Men det har ikke været en del af vores beslutningstænkning.«

– Hvis I boede i lejlighed med jeres børn, ville I så gerne vide, om der var en asbestsanering i gang i jeres køkken?

BL: »Jeg tror, det væsentligste for mig ville være, om asbestsaneringen blev udført efter den metode, der skal udføres. For mig er det ikke interessant, om der er bly eller noget andet. For mig er det interessant, at man sanerer korrekt.«

– Men hvordan skal man tjekke, om noget er gjort korrekt, hvis man ikke selv ved, at det pågår?

PN: »Det skal vores byggeledelse tjekke, det skal beboerne ikke.«

»Håndteret efter bogen«

– Kan I garantere, at asbestsaneringen er udført i overensstemmelse med lovgivningen?

BL: »Vi kan garantere, at vores udbud som bygherre er fuldstændig efter lovens bogstav. Men spørgsmålet er i og for sig absurd, for du ved lige så godt som jeg, at der er blevet smidt noget asbestaffald ved siden af en container. Og det handlede vi på med det samme, vi fik det at vide.«

– Har I opfyldt jeres tilsynsrolle godt nok?

PN: »Det synes jeg, at vi har, i og med at vi har ansat professionel byggeledelse til at udføre tilsynet. Konkret har vi hyret et af de mest respekterede rådgivningsfirmaer i branchen.«

BL: »Hvis vi skal køre det her lidt ud i det absurde: Hvis én skal holde øje med håndværkeren og en anden skal holde øje med ham, der holder øje, hvornår stopper kæden så? Vi bliver nødt til at sige, at vi har gjort alt, som loven foreskriver, og når vi har opdaget, at alt ikke var, som det skulle være, så greb vi ind. Det væsentlige for beboerne i samtlige sammenhænge er, at de kan være sikre på, at når man møder de her miljøskadelige stoffer af forskellig art, så bliver de kontrolleret og håndteret fuldstændig efter bogen og de lovgivningsmæssige forskrifter, der er.«

PN: »Vores valg læner sig op ad den tradition, der har været i branchen. I lighed med andre boligorganisationer prøver vi at være tilbageholdende med genhusningsomkostninger, fordi det fordyrer en efterfølgende husleje for beboerne.«

BL: »Derudover oplever vi ofte, at mange føler, at det er kolossalt hårdt, mentalt hårdt, at skulle genhuses. Og så vil de hellere leve i den dér helvedesperiode, som alle jo ved, at det er at få frataget dele af sin lejlighed. De kan simpelthen ikke overskue, at alle deres ejendele skal opmagasineres. Og det økonomiske aspekt er selvfølgelig også vigtigt i sådan en sag i forhold til, hvor huslejen ender.«

PN: »I den første blok var der ikke problemer. Det går rigtig godt, indtil den første blok er færdig, men så kommer der nogle vindueleverancer, som er fejlagtige. Og så bliver der kørt en stemning op, hvor der er en masse klager. Men der er mange stemmer i Tingbjerg, og der er også mange, der har været tilfredse med renoveringen. De stemmer, man har hørt, er dem, der råbte højest. Og bagefter har folk jo fået nogle fantastiske boliger, som de rent faktisk er glade for.«

BL: »Man er aldrig stærkere i sådan en renoveringssag end det svageste led, og i sådan en stor renoveringssag sker der desværre uheldige svigt fra entreprenørerne, som vi er meget ærgerlige over.«

– Har I det overordnede ansvar?

BL: »Fuldstændig. Vi er bygherre. Og det er også derfor, vi bliver så vrede, da vi finder ud af, at asbestaffaldet ikke er blevet håndteret ordentligt. Vi har ikke nogen som helst interesse i, at det her ikke kører efter bogen. Vi tænker på beboerne. Det er dem, der beslutter og betaler renoveringen. Vi er ikke en eller anden kapitalistisk organisation, der forsøger at gøre det her billigst muligt for egen vindings skyld.«

Serie

Asbest og skimmelsvamp i Tingbjerg

I foråret 2016 begyndte en renovering af fire boligblokke i Tingbjerg i det nordvestlige København. Københavns største almene boligselskab, FSB, ville fjerne skimmel og forsyne boligerne med nye køkkener. Men meget gik galt. Beboere blev udsat for farlig asbest og skimmel i deres lejligheder, og da FSB efterfølgende fik udført kontrolmålinger af asbest, opstod nye problemer.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Anne Albinus
Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Anne Albinus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Politianmeld de to direktører for FSB - de har udsat ikke-infomerede lejere for en alvorlig helbredsrisiko. Det må og skal straffes!

Hans Larsen, Torben Skov, Karsten Lundsby, Gert Romme og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Frede Jørgensen.

Som det ser ud, har beboerne beboet deres bosted, mens renoveringen fandt sted. De kan have eller har været udsat for asbest. De forsatte med at bruge køkkenet i god tro.

Kan det være rigtigt, Frede? I mine øjne er det faktisk kriminelt.

Frede Jørgensen

Britta, FSB har garanteret gjort deres bedste
for at informere og udføre renoveringen,
hvorfor skulle FSB være interesseret i andet ?

Michael Waterstradt

Frede; for at spare tid og penge. Sikkerhedsforanstaltninger ved oprydning -og renoveringsprojekter der indbefatter asbest, er omstændige og besværlige, og hvis risikoen for død og ulykke skønnes at være minimal, kan det være incitament nok til at se den anden vej.

Jeg er en af beboerne fra Tingbjerg - og tro mig, Frede....Michael ser IKKE spøgelser. Han har helt ret, og FSB har virkelig ikke passet på beboerne. Så enkelt er det.