Læsetid: 9 min.

Boligselskab ville ikke genhuse beboere under omfattende sanering – kræftsyg kvinde døde midt i byggerodet

Af økonomiske hensyn ville boligselskabet FSB i 2016 ikke genhuse beboerne i Tingbjerg, da fire boligblokke skulle renoveres for skimmelsvamp og asbest. Det gik blandt andet ud over en ældre terminalt kræftsyg kvinde, som døde, mens saneringen stod på
Da boligselskabet FSB ændrede holdning og tilbød genhusning af de beboere, der var berørt en omfattende sanering af bygningerne, var der kun 17 af oprindelige 90 lejemål tilbage, der fortsat var berørt af indvendige arbejder, og hvor genhusning kunne være relevant

Da boligselskabet FSB ændrede holdning og tilbød genhusning af de beboere, der var berørt en omfattende sanering af bygningerne, var der kun 17 af oprindelige 90 lejemål tilbage, der fortsat var berørt af indvendige arbejder, og hvor genhusning kunne være relevant

Anders Rye Skjoldjensen

27. marts 2018

Elektriker og sjakbejs Klaus Christensen glemmer aldrig den midaldrende kvinde, der dødssyg af kræft lå i sin seng, mens håndværkerne gik ind og ud af hendes lejlighed i Tingbjerg under en omfattende sanering i 2016.

»Vi måtte flytte rundt på den seng, hun lå i, for at komme til. Hun havde en måned tilbage, da vi kom ind i hendes lejlighed,« husker han.

Boligselskabet FSB ejer og administrerer de lejligheder i Tingbjerg, der blev renoveret. Det er dem, der indledningsvist skal vurdere om beboerne bør genhuses.

»Det var fuldstændig hjernedødt, at FSB ønskede, at deres beboere skulle bo midt i en asbest- og skimmelsanering. Vi håndværkere skulle træde på deres møbler og inventar for at komme til. Jeg har været håndværker i over 25 år, men jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg fatter ikke, hvordan man kunne undgå at genhuse de her mennesker,« tilføjer Klaus Christensen.

Formålet med FSB’s omfattende renovering af de fire boligblokke var, som Information tidligere har fortalt, at få bugt med skimmelsvamp. Siden kom det frem, at flere beboere også havde været udsat for asbest, som stammede fra nedtagningen af ventilationskanaler i lejlighedernes køkkener.

Og som Information har afdækket, var de kontrolprøver for asbest, som blev taget i hver enkelt lejlighed, værdiløse, fordi der var gået alt for lang tid, inden de blev taget.

FSB skiftede mening

Først i slutningen af september 2016 skiftede FSB mening og tilbød genhusning til alle beboere, der ønskede det. Men det var for sent for den kræftsyge dame og for mange andre beboere. Således var der kun 17 af de oprindelige 90 lejemål tilbage, der fortsat var berørt af indvendige arbejder, og hvor genhusning kunne være relevant.

Den ældre dame var ikke den eneste beboer, der blev alvorligt syg, men fik afslag på at blive genhuset, inden FSB skiftede mening. Det fremgår af en oversigt, som beboerne lavede.

En anden var en højgravid, der i forvejen led af bronkitis, og derfor følte sig nødsaget til at finde et andet sted at bo.

Et tredje eksempel var en familie med et barn, der var allergisk, og som fik det så slemt, at familien måtte finde et andet sted at være.

Et fjerde eksempel var en familie, der flyttede, fordi kvinden var så syg, at hun skulle have hjælp til næsten alt, og derfor kunne hun ikke tåle at være i lejligheden.

Et femte eksempel en kvinde, der var indstillet til operation, som måtte udskydes, fordi hun på grund af renoveringen ikke kunne vende hjem til en ren bolig efter operationen.

Ligesom elektrikeren Klaus Christensen var Tarek Lakrioui, der var formand for et tømrersjak, dybt forarget over den manglende genhusning.

»Man kan ikke bo i en lejlighed, hvor man flår vinduer ned på begge sider, og det drysser ned med støv. Beboerne skulle have været genhuset fra dag ét, til renoveringen var overstået. Det har været under al kritik fra bygherrens side,« siger Tarek Lakrioui.

En forkert beslutning

I dag erkender FSB’s direktør for drift, byggeri og jura, Pia Nielsen, at beslutningen om ikke at genhuse beboerne var forkert.

»Set i bakspejlet skulle der have været planlagt fuld genhusning fra starten,« siger hun. Om udskiftningen af vinduerne, som Tarek Lakrioui omtaler, oplyser hun, at boligselskabet havde tilrettelagt renoveringen sådan, at der ikke skulle skiftes vinduer til begge sider samtidig. Men »det er desværre korrekt, at vi oplevede, at der var entreprenører, der ikke levede op til dette krav,« tilføjer Pia Nielsen.

Inden renoveringen gik i gang, havde FSB været rundt og besøge alle beboere. Et af formålene med besøget havde været at klarlægge, om der var beboere, der havde særlige behov, som der skulle tages ekstra hensyn til. Men det var der ikke mange beboere, der mærkede noget til bagefter, fortæller beboernes talskvinde, Anja Brinch.

Da beboerne i FSB’s boligblokke i Tingbjerg i september 2015 var indkaldt til møde for at stemme om renoveringen, havde de forinden fået udleveret et oplæg fra boligselskabet:

»Det er FSB, der beslutter, hvem der skal genhuses,« fremgik det af materialet. I boligselskabets værdigrundlag, som blev vedtaget i 2011, hedder det ellers, at »beboerhensyn skal tænkes ind i alle faser af et projekt«.

FSB havde på forhånd besluttet, at kun 30 ud af i alt 120 lejemål skulle genhuses. Årsagen til, at de øvrige lejere ikke fik tilbud om genhusning, var ene og alene økonomiske hensyn. Det har FSB for så vidt aldrig lagt skjul på:

»Genhusning er en meget stor økonomisk post i en helhedsplan, så i forsøget på at ende med overkommelige huslejer er genhusning begrænset,« som projektleder Claus Olsen fra FSB skrev til Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, efter at de første vrede beboere i Tingbjerg i forsommeren 2016 havde klaget over ikke at blive genhuset.

'Tapsted og afløb'

På forhånd havde FSB opstillet en simpel målestok for, om der skulle ske genhusning eller ej:

»Den væsentlige skillelinje for, om beboerne genhuses eller ikke, er adgang til afløb og vand. Hvor der ikke er adgang til afløb og vand genhuses; hvor der som minimum er adgang til et tapsted og afløb genhuses ikke.«

Eftersom køkkenerne skulle udskiftes, var ’adgang til et tapsted og afløb’ lig med badeværelset. For de beboere, der ikke blev genhuset, betød boligselskabets beslutning derfor, at lejerne i uge- eller månedsvis dels måtte bo med størstedelen af deres bohave pakket ned, dels måtte tilberede mad og vaske op på toilettet.

Derudover måtte beboerne leve med alle de gener, som det i sig selv giver at bo midt i en renovering, hvor håndværkere fra forskellige entreprenører går ind og ud af lejlighederne for at arbejde.

Som en ældre kvindelig beboer skrev i en klage i efteråret 2016:

»Der er så støvet, at jeg skal gå med maske. Det sociale liv er slået fuldstændig i stykker, ingen besøg eller gæster. Børnebørn, der plejer at overnatte, det kan heller ikke lade sig gøre. Firs procent af lejligheden er ikke brugbar på grund af renoveringen. Otte måneder er ødelagt af mit liv, og ingen ende kan jeg se på den renovering.«

Tidsplanen, der skred

Oprindelig havde beboerne i de 90 lejligheder, hvor lejerne ikke skulle genhuses, fået at vide, at de kun skulle undvære deres køkken i ti dage. Og at hele renoveringen var planlagt til at vare seks uger pr. lejlighed.

»Det lød jo ikke så slemt, og det ville nok være til at holde ud,« husker beboeren Lone Martin, der var en af adskillige klagere.

»Vi spiser bare nogle sandwich, tænkte jeg. Men den tidsplan holdt ingen steder. Selv var jeg uden køkken i fem uger, og for beboerne i de to blokke på Tingbjerg Ås var det endnu længere: De var uden køkkener i to måneder.«

Også mange børnefamilier var nødt til at bo i længere tid i en stærkt begrænset del af deres lejlighed. Derudover kom irritationen over, at mange håndværkere ikke havde gjort ordentligt rent efter sig, når forældrene kom hjem efter en lang arbejdsdag:

»Vi skal dagligt bruge en time, når vi kommer trætte hjem, på at støvsuge, vaske gulv og gøre rent (…) Vi er flere gange kommet hjem til, at vores senge har været overdækket med sten og lignende, da håndværkerne har boret i loftet ved en fejl,« skrev en mor med mand og to børn.

Genhusning efter klager

På trods af klager fra beboerne afviste Københavns Kommune i august 2016 at pålægge FSB at genhuse alle beboere: »Vi finder ikke, at arbejderne i din lejlighed er så omfattende, at FSB skulle tilbyde midlertidig eller permanent genhusning,« skrev Teknik- og Miljøforvaltningen til beboeren Lone Martin, efter at hun havde klaget.

I øvrigt havde kommunen heller ikke hjemmel til at påbyde genhusning, fremgik det af et notat, som forvaltningen senere udarbejdede.

Alligevel endte FSB i oktober med at tilbyde genhusning til beboerne. Det skete efter, at flere end 50 beboere havde underskrevet en klage, hvor de bl.a. havde krævet, at de beboere, der ønskede genhusning, skulle have det tilbudt.

»Fra ultimo oktober 2016 vil alle lejligheder blive genhuset i en pavillon by,« skrev FSB’s projektleder i svaret på beboernes klage. Ligeledes ville beboerne i andre af FSB’s boligblokke i Tingbjerg også blive genhuset, når deres lejligheder skulle skimmelrenoveres. Flere familier, som Information har talt med, blev dog først genhuset i december.

Af Teknik- og Miljøforvaltningens senere notat fremgår det, at klagerne havde gjort et vist indtryk på kommunen:

»På baggrund af disse klager har forvaltningen konkluderet, at arbejderne ikke kan gennemføres i beboede lejligheder. Efter aftale med forvaltningen tilbyder FSB derfor genhusning til alle berørte beboere«, hedder det. Og i et senere svar til en beboer uddybede forvaltningen forklaringen: FSB havde fulgt »en henstilling« fra kommunen om at genhuse beboerne.

FSB bestrider udlægning

Direktør Pia Nielsen fra FSB bestrider kommunens fremstilling. Ifølge hende havde FSB i september 2016 allerede selv truffet beslutningen om genhusning, inden kommunen kom på banen. FSB havde således også diskuteret genhusning med den lokale afdelingsbestyrelse og sendt et oplæg til Landsbyggefonden, som har ydet økonomisk tilskud til renoveringen og siden også til genhusningen.

Ifølge sekretariatschef Birger R. Kristensen fra Landsbyggefonden har det været en lang tradition i den almene sektor, at man har forsøgt at undgå genhusning netop for at spare penge.

»Genhusning er relativt kostbart, så de lokale boligorganisationer har haft den opfattelse, at det skulle de søge at undgå mest mulig. Og det kan også være fint nok, hvis ikke det er nødvendigt. Men tendensen er nu, at man mere og mere går over til genhusning, bl.a. fordi problemstillinger med miljøgifte og koordination af forskellige entreprenører komplicerer arbejdet, når der ikke er genhusning,« forklarer han.

Også chefkonsulent Bjarne Zetterstrøm fra Danmarks Almene Boliger mener, at det normalt vil være nødvendigt med en genhusning, hvis der er meget skimmelsvamp, og renoveringen derfor er omfattende.

»Det kan man normalt ikke lave uden genhusning. Det er anbefalingen fra os,« siger han.

Kompensation på 17.500 kr.

Flere måneder senere, i maj 2017, tilbød FSB en økonomisk kompensation på 17.500 kroner til beboerne i renoveringens første etape, som ikke havde været genhuset, men havde betalt fuld husleje. »Renoveringen af jeres boliger har desværre været en meget større belastning for mange beboere end forudsat og de konkrete arbejder har trukket alt for meget ud,« var boligselskabets forklaring på kompensationen.

»Det forløb var ikke forudset ved renoveringens start,« fortsatte FSB og tilføjede, at »det er der mange forskellige forklaringer på«.

Tidligere havde boligselskabet tilbudt en kompensation på 2.000 kroner til beboerne, der havde følt sig utrygge ved forårets asbestsanering af køkkenerne, som Information tidligere har beskrevet.

Udgifter til begge kompensationer indgår ifølge direktør Pia Nielsen i det samlede byggeregnskab og fordeles på beboerne i de boliger, der er omfattet af renoveringen. FSB har ifølge Pia Nielsen bedt Landsbyggefonden om yderligere støtte til sagen med det formål, at beboerne ikke får yderligere udgifter. Hvordan dette lander, ved FSB først efter Landsbyggefondens endelige tilbagemelding.

Information har spurgt FSB’s direktører, om der er noget i projektet, de gerne ville have gjort anderledes.

»Når renoveringen af de sidste blokke bliver færdig i efteråret i år, vil vi evaluere hele projektet endeligt,« siger Pia Nielsen, der som nævnt i dag mener, at alle beboerne fra start burde have været genhuset.

Pia Nielsen peger på, at »de tommelfingerregler, der har været i branchen om genhusning, kommer alle boligselskaber til at tage op til overvejelse. Herudover vil vi i FSB stramme op på vores krav til rådgivere og entreprenører. Vi vil også udvikle vores beslutningsgrundlag til beboerne om bl.a. håndtering af miljøskadelige stoffer i en renovering«.

Administrerende direktør i FSB Bjarne Larsson understreger, at diskussionen om genhusning absolut ikke er enkel.

»Det ville da være fedt, hvis man bare kunne sige fuld genhusning, men det er ikke nemt bare at sige ja, og under alle omstændigheder er det dyrt,« siger han og tilføjer:

»Vi oplever ofte, at mange beboere føler, det er kolossalt hårdt, altså mentalt hårdt, at skulle genhuses. De kan simpelthen ikke overskue, at alle deres ejendele skal opmagasineres. Og så vil de hellere leve i den helvedesperiode, som alle jo ved, at det er, at få frataget dele af sin lejlighed.«

***

Artikel opdateret d. 27.03.2018: Information skrev tidligere, at en kræftsyg beboer, der netop havde fået indopereret en hjerteklap, ikke blev genhuset. Det drejede sig imidlertid ikke om én kræftsyg beboer, men to. Den ene kvinde døde, som der står i artiklen under renoveringen, og det er hende hvis seng, håndværkerne flyttede rundt på. Det var imidlertid den anden kræftsyge beboer, der havde fået indopereret en ny hjerteklap. Ingen af dem blev genhuset. Information beklager

Serie

Asbest og skimmelsvamp i Tingbjerg

I foråret 2016 begyndte en renovering af fire boligblokke i Tingbjerg i det nordvestlige København. Københavns største almene boligselskab, FSB, ville fjerne skimmel og forsyne boligerne med nye køkkener.

Men meget gik galt. Beboere blev udsat for farlig asbest og skimmel i deres lejligheder, og da FSB efterfølgende fik udført kontrolmålinger af asbest, opstod nye problemer.

I denne artikelserie undersøger Information den problemfyldte renovering og dens konsekvenser for beboerne.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Kristen Carsten Munk
  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Olsen
  • Bjarne Andersen
  • Anne Eriksen
  • Lene Timmermann
  • Anne Albinus
Kim Folke Knudsen, Kristen Carsten Munk, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Thomas Olsen, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Lene Timmermann og Anne Albinus anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Administrerende direktør i FSB Bjarne Larsson understreger, at diskussionen om genhusning absolut ikke er enkel."

Dette er ikke korrekt: Den ER enkel, selv om det er hårdt at blive genhuset, for

1/ beboere må ikke være i en lejlighed, mens der er asbestsanering
2/ beboere må ikke være i en lejlighed, mens der skimmelsaneres som tilfældet var I Tingbjerg
3/ beboere, der har kræft og fx er i kemo, må slet ikke være i en bolig, der skimmelsaneres, selv om der er tale om en mindre skimmelsanering, da deres immunforsvar er svækket.
I sådanne tilfælde hjælper kommuner med at fremskaffe bolig til kræftramte.

Beboerne i Tingbjerg er blevet svigtet. Ingen kan ønske at blive udsat for asbestfibre eller skimmelsvamp, som tilfældet var i Tingbjerg for at undgå en genhusning.

Direktør Bjarne Larsson kæmper for at forsvare en uforsvarlig beslutning, men
det er et boligselskabs opgave at gøre en genhusning så lidt belastende som muligt for beboerne.

Claus Bødtcher-Hansen, Kim Folke Knudsen, Christian Mondrup, Knud Chr. Pedersen, ingemaje lange, Poul Erik Pedersen, Verner Nielsen, Karsten Lundsby, Viggo Okholm, Nette Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr, Eva Schwanenflügel, Henrik L Nielsen, Bjarne Andersen, Tue Romanow, Anne Eriksen, Joy Nitav, Michael Borregaard, Torben Skov og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Det lyder som et helt sindssygt svigt, ikke bare fra boligforeningen, men fra læge, kommune og hjemmepleje?
Hvordan kan det gå til? En hjerteklap skal overvåges og medicineringen er et kapitel for sig, da den kan udstødes. Nogen har sovet grundigt, og det skal få konsekvenser. Hvordan tror man fremtiden ser ud med den indstilling?

Kim Folke Knudsen, ingemaje lange, Poul Erik Pedersen, Verner Nielsen, Karsten Lundsby, Viggo Okholm, Nette Skov, Marianne Stockmarr, Eva Schwanenflügel, Roselille Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er beskrivelsen af et mørkt mareridt, noget man troede ikke kunne finde sted i et såkaldt velfærdssamfund.
Madlavning på toilettet, murbrokker i sengen, asbeststøv og skimmelsvamp i luften, larm og trampende trafik af håndværkere fra tidligt til silde, syge mennesker der må lide uden at FSB eller kommunen løfter en finger.. WTF ?!?

Idag er lægerne ude og advare mod at den eventuelt kommende storkonflikt kan risikere at ramme kræftpatienter i deres udredningsforløb. For bare én død person er selvfølgelig en for mange.
Men hvad så med den stakkels dame i sygesengen, der måtte flyttes rundt som en anden besværlig genstand? Hvem havde ansvaret for hende?
Og hvem har ansvaret for de mange beboere, der som følge af uansvarlig asbest- og skimmelsanering nu muligvis udvikler kræft eller andre sygdomme?
Disse historier bliver værre og værre dag for dag :-(

Claus Bødtcher-Hansen, Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, ingemaje lange, Anne Eriksen, Poul Erik Pedersen, Christel Larsen, Viggo Okholm, Nette Skov, Marianne Stockmarr og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Morten Kabell ansvarshavende borgmester har sagt at der ikke er noget at komme efter. Fat det nu det er ikke DF eller Venstrebønder, det er det altid korrekte EL der siger at alt er i orden.

Kim Folke Knudsen, Per Torbensen, Poul Simonsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Ha ha.
Så fik i også gjort boligselskabet til morder.
Kan det virkeligt være rigtigt at Information er faldet så dybt i kvalitet som denne føljeton viser?
Suk.

Jørgen Wind:
Som jeg opfatter det her er der tale om et stort almennyttigt boligselskab, hvor beboere og afdelingsbestyrelse samt ledelse her har trådt endda meget grundigt i spinaten. Det er organisationsbestyrelsen der sammen med den udpegede ledelse der står med det endelige ansvar, men afdelingsbestyrelsen det pågældende sted må sørme også ha sovet meget grundigt
Jeg synes bestemt det er på sin plads at få det her frem, det er værre end mange andre historier som får andre medier i selvsving. Jeg vil gerne verificeres hvis jeg tager fejl omkring det almennyttige.PS: Er formand i en afdelingsbestyrelse i en stor boligforening.

Kim Folke Knudsen, ingemaje lange, Anne Eriksen, Poul Erik Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Verner Nielsen, Niels Duus Nielsen, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvorfor er Morten Kabell fredet i denne sag ? Han har udtrykkeligt godkendt handlingsforløbet.

Kim Folke Knudsen, Knud Chr. Pedersen, ingemaje lange og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
ingemaje lange

Tak for, at Inf. bringer sagen frem.

Claus Bødtcher-Hansen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Knud Chr. Pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jens Peter Hansen,
Hvorfor skulle Morten Kabel være 'fredet' i denne sag?
Det er ganske rigtigt bl.a. hans ansvar som daværende Miljøborgmester, at kommunen fejlede i sin ageren i Tingbjerg.
Vi ved jo ikke, hvad der kommer frem imorgen?
Ingen kan være tjent med ansvarsforflygtigelse, heller ikke Enhedslisten.

Hans Larsen, Karsten Lundsby, Poul Erik Pedersen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Viggo Okholm: man skal nok tage med i betragtningerne at boligselskabets ledelse har mulighed for at gennemføre renoveringsprojekterne, uden direkte at involvere den enkelte afdelingsbestyrelse. Det er der en lovhjemlet mulighed for, idet afdelingsbestyrelserne ikke eksisterer som følge af et retskrav i lovgivningen om almene boliger. Der står i loven at boligforeningerne KAN vælge at oprette en afdelingsbestyrelse i de enkelte afdelinger, det står derfor tilbage at få dokumenteret at den pågældende afdeling på Tingbjerg rent faktisk har en afdelingsbestyrelse. Dog efterlades man med det indtryk, at det ikke er tilfældet - da det jo ser ud til at det er en af beboerne der har henvendt sig til boligforeningen, med de oplistede klagepunkter. Endvidere ville det vel også have været relevant, at Informations journalister havde haft en samtale med en eventuelt eksisterende bestyrelse for afdelingen - netop med henblik på at få en kommentar fra beboernes repræsentanter.
Noget andet er så at den pågældende boligorganisation sagtens kan tage beslutning om at foretage renovering af en afdeling uden beboernes godkendelse, her skal man gå ud fra at hensynet til bygningsmassens tilstand vejer tungere end beboernes motiver for evt. ikke at ville godkende et renoveringsprojekt. Det er ligeledes bestemmelser, der er lovhjemlet.
Begge ovenstående punkter peger på, at den daglige ledelse i organisationerne har en ganske udstrakte beføjelser set i forhold til lejernes muligheder for at påvirke en renoveringsproces.
Det peger på et andet forhold: ansvaret for at renoveringsprojektet gennemføres på betryggende vis må jo så også ligge inden for den enkelte boligorganisation, hvorfor et rettelig også er ledelserne her der skal drages til ansvar i den konkrete sag. De sidder med ansvaret for at renoveringerne gennemføres forsvarligt og at en eventuel genhusning også forløber så smertefrit som muligt. Det er først i anden række at de kommunale politikere kan siges at have et ansvar, så vidt jeg kan vurdere det.
På baggrund af ovenstående forekommer det mig besynderligt, at den pågældende boligorganisation kan finde det ansvarligt at foretage asbest-sanering medens boligerne er beboede. Man må vel have været vidende om de forholdsregler bygningshåndværkerne tager, når de går i gang med at arbejde med materialer indeholdende asbest. Disse forholdsregler burde jo også have været taget med ind i overvejelserne over, om det var forsvarligt at lade beboerne bo i lejlighederne under renoveringen. Om det økonomiske argument, som bliver brugt i sammenhængen, er gyldigt eller ej, må jo afhænge af hvorledes selve renoveringsprojektet er blevet budgetteret og - i tillæg hertil - hvorledes ansøgningen om økonomisk støtte hos Landsbyggefonden er blevet udformet. Igen ligger både ansvaret for budget og ansøgning i selve organisationen, ikke hos bestyrelsen. Dette forhold fremstår, som jeg kan læse det af avisens dækning i dagens udgave, ikke fuldt klarlagt.
Alt i alt: der er en hel del dunkle punkter i den historie, køn er den bestemt ikke.
Med venlig hilsen
poul.

Poul Erik Pedersen:
Jeg er ikke helt sikker på om du har ret omkring din påstand om at en almen organisation kan afstå fra afdelingsbestyrelser, medmindre den pågældende boligorganisation ikke har mere end de huse der her er tale om. Afdelingsbestyrelserne har ikke kompetencer som sådan, men er beboernes valgte repræsentanter til at påse og sikre at de af afdelingsmødets beslutninger( beboernes generalforsamling føres ud i livet. Den daglige ledelse direktør m.v. har ansvaret for driften som en organisationsbestyrelse udpeget af afdelingerne er overansvarlige for. De uddelegerer så den daglige drift til de ansatte og med deres ansvar til følge. Hvis der ikke kan vælges en afdelingsbestyrelse er administrationen ansvarlig for de vedtagne beslutninger omkring budget og regnskab. Under alle omstændigheder er dette forløb uanset nødvendig omkring sanering en skandale, hvis bare en del af det der her skrives er sandt.

Eva Schwanenflügel

Det er jo ikke kun boligselskaber der har et ansvar, som Jens Peter Hansen er inde på.
Københavns kommune har vitterligt slæbt beboerne igennem helvede.
Morten Kabel har også et stort ansvar, cykelborgmester eller what.

Christine Xenia Brinch

Poul Erik Pedersen,

en lille kommentar:
Vores afd.bestyrelse har været involveret fra begyndelsen. At de ikke har reageret på en eneste klage er så en anden sag. Men ind over renoveringen fra dag 1 har de været - og er det stadig.
Fsb har således IKKE gennemført noget udenom bestyrelsen.

Christine Xenia Brinch

Viggo Okholm, jeg kan forsikre dig: Der er intet usandt i disse artikler. Dette ved jeg som indsamler af mange tusinde bilag i form af film, billeder, lydfiler, rapporter, skrivelser, redegørelser og meget mere. Jeg har i 2 år været beboernes talerør og hver dag er gået med at forsøge at råbe folk op. Alle vores bilag har jeg lagt i hænderne på Information, da ingen andre ville lytte - og de to journalister gør et super godt stykke arbejde.

Målet med disse artikler er ikke kun at blotlægge, hvad der er sket, men også at forsøge at rokke ved politikere, forvaltninger og andre myndigheder, så regler og love kan ændres. For dette må ALDRIG ske igen. Man skal jo have i mende, at de love der ikke har beskyttet os (enten fordi de ikke eksisterer eller ikke er gode nok), heller ikke beskytter resten af landet - og som tingene er lige nu, er der intet til hinder for, at det kan ske igen.
Det er muligt, at boligselskabet nu lover bod og bedring - at man vil "tage med i overvejelser" o.s.v., men reelt....når de igen sidder og tænker i penge....så kan det nemt ske igen. Og da kommunen meget, meget hårdt holder på, at de intet kan gøre...ja, hvad så Viggo. Hvad gør man så?

Hvad der mangler i artiklerne - og som ikke ret mange ved - er den måde vi levede på under renoveringen, for der er mange andre forhold under denne renovering, der gør at ALT ved denne renovering er en skandale. Fra A-Z.
I alt skidtet (asbest, andre farlige stoffer, skimmelsanering, nedrivninger, vinduesudskiftning og alle andre opgaver i ALLE RUM) levede vi som hunde, stuvet sammen på et meget, meget lille areal i boligerne, lavede mad på toiletterne og på kogeplader i beskidte omgivelser ø i et støjhelvede. Alt dette uden nogen som helst former for privatliv, og hver eneste dag, hvor vi aldrig vidste, hvornår der trådte en håndværker ind af døren eller stod foran vinduerne. Alt dette har vi betalt fuld husleje for.
Og for virkelig at sætte prikken over i'et, venter vi (vi har ventet længe) lige nu på at Sikkerhedsstyrelsen får "forhandlet" færdig med boligselskabet, om hvor vidt man skal udskifte farlige ovne - og om hvor vidt vi skal bo i brandfælder, da man har undladt at udskifte et el-net, som rådgivende firma selv anbefalede at udskifte, da det udgør en brandfare. Måske vi kan se frem til endnu en omgang arbejde i alle rum?

Absurditeterne vil ingen ende tage.

Når man så tager det vanvittigt dårlig planlagte - og dårligt udførte - projekt med i historien, så når det helt nye højder. Intet har været gennemtænkt, intet er veludført, pengene er fosset ud af kassen og vi kan se frem til ikke blot (nu ukendte) huslejestigninger, som følge af renoveringen, men også fremtidige huslejestigninger, da der uværgeligt må komme en regning som følge af en vedligeholdelsesbyrde, som vores daglige drift skal tage sig af.

Et søgsmål (som vi HAR anlagt) vil måske udløse en kompensation i form af huslejerefusion - som vi selv ender med at betale for ...ja, via huslejestigninger. For økonomien i almensektoren er et lukket kradsløb, hvor ALT betales via huslejen.

Og sådan kører vanviddets hjul rundt og rundt.

Og hvilken rolle har beboerdemokratiet spillet? Det kan man kun gætte på - for ikke én eneste gang har afd.bestyrelsen eller organisationsbestyrelsen reageret på vores henvendelser. Ikke én gang har de svaret på vore klager. Ikke én gang har de besøgt os, ringet eller skrevet.

Abestproblematikken er bare toppen af isbjerget. Jo Viggo....det ER sandt, hvad Information beskriver. Og mere til. Jeg kan ikke beskrive, hvor rædselsfuldt, det har været.

I går blev jeg kontaktet af en beboer i en anden afdeling i vores boligselskab - for det er ikke kun her, at tingene er bundrådne. Det er ikke kun her, beboerne står alene .
Jeg kan kun opfordre alle beboere, der oplever utilfredsstillende forhold, til at kontakte mig, så vi kan stå sammen i arbejdet med at få rettet op på forholdene. Er man lejer hos andre boligselskaber, må man også gerne skrive til mig - arbejdet med at få ændret tingene gælder jo for alle.