Læsetid: 11 min.

»I dag gælder det om at vende Grundtvig på hovedet og få de lærde folk ud på landet«

Jyderup Højskole har åbnet dørene for deres nye kursus ’Det lille jordbrug’, der skal udforske miljømæssige og økonomisk bæredygtige løsninger for landbruget og danne deltagerne udi det landlige liv. Det er et eksempel på et af de nye tiltag, der forsøger at finde en vej ud af branchens krise
Et af hovedformålene med kurset ’Det lille jordbrug’ på Jyderup Højskole er at klæde de unge på til at turde tage springet og flytte på landet. Her underviser konsulent i økologisk jordbrug Steen Nørhede de studerende ved hønsegården.

Et af hovedformålene med kurset ’Det lille jordbrug’ på Jyderup Højskole er at klæde de unge på til at turde tage springet og flytte på landet. Her underviser konsulent i økologisk jordbrug Steen Nørhede de studerende ved hønsegården.

Peter Nygaard Christensen

14. marts 2018

Idyllisk som indledningen til en Morten Korch-roman eller et naturalistisk friluftsmaleri og til lyden af sprukne højskolestemmers gengivelse af ’I sne står urt og busk i skjul’ dækkes Jyderup Højskole af puddersne og bleg forårssol.

»Hvis ikke vi har troen på, at vi kan leve på en finere og mere respektfuld måde over for kloden, ved jeg ikke rigtig, hvad vi har tilbage. Så jeg vil tro og håbe på, at det også kan være romantisk at drive et landbrug,« fortæller Rose Mink Rørdam, en af de to kursusdeltagere på ’Det lille jordbrug’, som Information har talt med.

Det er kun halvanden uge siden, Rose Mink Rørdam besluttede at tage en pause fra studiet som landskabsarkitekt på KU, hvor præmissen er, at naturen skal tilpasses de menneskelige behov. Så da Rose Mink Rørdam hørte, at hun på kurset kunne lære om alternative natursyn og arbejde konkret med permakultur og holistisk landbrug, var hun solgt.

Netop alternative dyrkningsmetoder som permakultur og holisme gør kurset til eksempel på de nye tankegange, der skal til, hvis landbruget skal udvikles i en bæredygtig retning – ikke kun klimamæssigt, men også økonomisk.

Et af de største problemer, landbruget står overfor, er generationsskiftet. Siden 2007 er antallet af landmænd i alderen 65-74 steget markant fra at udgøre 12,7 pct. til i 2014 at udgøre 19,1 pct., og dermed knap en femtedel af den samlede mængde landmænd, ifølge Danmarks Statistik. Der mangler kort sagt nyt blod til at overtage bedrifterne, og det er noget af det, ’Det lille jordbrug’ ønsker at fremme ved at lade byboerne få adgang til landet gennem højskolerne.

»Vi ønsker en bred dannelse i forhold til livet på landet. Vi har valgt at kalde kurset jordbrug, for ikke kun at forbinde det med landmænd og fødevareproduktion, men mere generelt med livet på landet, bryde med stereotyperne og give det et nyt format,« fortæller Nanna Brendholdt Thomsen, der er kursusansvarlig og uddannet i Internationale udviklingsstudier og Geografi.

Nanna Brendholdt Thomsen har sammen med skolens viceforstander, Nanna Gerstrøm Alsted, og praktikkoordinator Sandra Villumsen fra Farendløse Mosteri udviklet kurset i samarbejde med foreningerne Praktisk Økologi, Frie Bønder – Levende Land og Frøsamlerne.

Søndag den 4. marts flyttede Rose Mink Rørdam og de ni øvrige deltagere på ’Det lille jordbrug’ ind på Jyderup Højskole. De udgør første hold på kurset og skal i løbet af de næste fem måneder skiftevis bo en uge på højskolen og være fire uger i gårdpraktik. Det skaber en vekselvirkning mellem undervisning i landbrugshistorie, jordbrugsteori, økonomiske og juridiske aspekter ved drift og så praktisk erfaring med dyrehold og planteavl. Perioderne på højskolen skal også fungere som et rum for refleksion over, hvad det vil sige at leve et liv på landet, og indvie de studerende i den tankeverden, der følger heraf.

Grundtvig på hovedet

Langs det runde bord i et af de højloftede herskabslokaler i Lerchehuset 300 meter fra Sølyst Slot, der huser Jyderup Højskole, sidder kursets nye deltagere og kursusansvarlige Nanna Brendholdt Thomsen. De diskuterer ejerskabs- og produktionsforhold, bondeforagt, jorderosion og nedgangen i antallet af fuldtidslandbrug i Danmark. Et par elever nævner henkastet behovet for en landbrugsreform, inden diskussionen afbrydes for en stund, og man synger sig igennem B.S. Ingemanns beskrivelser af et sneklædt landliv. Det kunne lyde som en nostalgisk drøm om en svunden tid, men det har et formål:

»Højskolerne har generelt været tæt knyttet til landbrug. Da højskolebevægelsen startede, handlede det primært om at danne bønderne til at deltage i det politiske liv. Men det er ikke længere spørgsmålet. For os gælder det i dag om at vende Grundtvig på hovedet og få de lærde folk ud på landet for at tilegne sig nogle praktiske erfaringer,« fortæller Nanna Brendholdt Thomsen.

Peter Nygaard Christensen

Deltagerne på kurset skiller sig lidt ud fra det klassiske billede af højskoleelever. Deltagernes alder spænder fra midt i tyverne til halvtredserne, og de kommer fra vidt forskellige baggrunde, og det kan mærkes, når samtalen med dagens gæsteforelæser fra organisationen Frie Bønder – Levende Land går omkring det runde bord. Ligesom Rose Mink Rørdam og Anne Rehder, den anden deltager som Information har talt med, har halvdelen af eleverne en akademisk baggrund og bor i storbyen, mens fire i forvejen har et hobby- eller deltidslandbrug.

Den sidste af de i alt ti deltagere går på Kalø Økologiske Landbrugsskole. Derfor har højskolen valgt, at det også skal være muligt at lade praktikperioderne foregå på egen jord, så udbyttet af opholdet kan knyttes til deltagernes efterfølgende dagligdag.

Peter Nygaard Christensen

Men for størstedelen af holdet foregår praktikken på Hellevad Vandmølle, Søtofte eller Farendløse Mosteri, der alle udmærker sig ved at være alsidige brug med både dyre- og planteproduktioner, nyopstartet af unge mennesker og med en tilgang, hvor nye løsninger afprøves. Både Hellevad og Søtofte er økologiske brug, mens Farendløse arbejder ud fra samme principper, men har fravalg det statskontrollerede økologimærke.

»Et af hovedformålene med kurset er at give særligt unge mennesker mod til at prøve nogle nye ting af. Hvis deltagerne i praktikken arbejder på veletablerede gårde og ud fra allerede kendte principper, så er det stadig ikke godt nok. For der er ingen, der har gennemskuet de bedste løsninger endnu. Helt grundlæggende vil vi være eksperimenterende,« forklarer Nanna Brendholdt Thomsen.

Fornyelse inden for produktionsmetoder, ejer- og boforhold og natursyn er essentielle principper for kurset. Hvis forholdene for landbruget og kvaliteten af vores fødevarer skal blive bedre, kræver det plads til at afsøge nye tilgange. Derfor er skemaet for ugerne på højskolen fyldt med oplæg og gæster fra forskellige dele af landbrugsbranchen. Man har også haft besøg af en fødevarekonsulent og den 8. marts fortalte Helle Munk Ravnborg fra Mellemfolkeligt Samvirke om kvinder i landbruget.

Det LILLE jordbrug

Talen blandt deltagerne falder på mulighederne i fællesejede, mindre jordbrug, hvor eksempelvis fonde forpagter bruget til landmanden, eller hvor man gør som på Farendløse Mosteri, der nu ejes af en håndfuld unge mennesker og huser flere mindre virksomheder. Titlen ’Det lille jordbrug’ begynder at give mening. For selv om kurset har til formål at sætte spørgsmålstegn ved den måde, landbruget fungerer eller ikke fungerer på i dag, gemmer der sig et svar i titlen.

»Det er de færreste mennesker, der forestiller sig, at det, de allerhelst vil, er at være landmand på en kæmpestor industriel fabrik. Det lille jordbrug taler til folk, fordi det gør dem opmærksomme på, at der også findes løsninger, hvor de har overblik over den jord, de forvalter og dyrker og kender hver enkelt dyr godt,« siger Nanna Brendholdt Thomsen.

Overskueligheden ved et mindre jordbrug gælder også økonomisk, mener hun. Det mindsker størrelsen på de lån, den enkelte landmand må tage for at komme igang, og mindre lån skaber frihed og plads til at afprøve nye produktionsløsninger. I dag er de fleste større bedrifter presset til at ekspandere ud fra bankens forestilling om stordriftsfordele, men det ender ofte i konkurs. I dag er der færre end 10.000 fuldtidsbrug tilbage i Danmark.

Foruden den økonomiske frihed og overskueligheden ved at kende sine dyr og marker godt, så går ordet ’fællesskab’ igen hos deltagerne på kurset.

»Der er en nysgerrighed og et fokus på fælles boformer i de her år. Når man begynder at kigge på, hvad det er for en type landbrug, vi har, og hvordan vi dyrker vores jord, så kan man ikke undgå at tale om samarbejdsformer. Og skal vi bruge færre ressourcer, så er løsninger i fællesskab vigtigt,« siger kursusdeltager Anne Rehder.

Hos den konventionelle svineproducent Kenneth Øster får smågrisene kuperet halerne. Her er en af Kenneth Østers landmænd i gang med at give en pattegris en vaccine mod tarminfektion.
Læs også

Født og opvokset i storbyen arbejder hun til dagligt som udenrigspolitisk rådgiver for Enhedslisten. Nu er Anne Rehder på orlov i et halv år for at deltage i kurset, og på mandag begynder hun sine første fire ugers praktik på Farendløse Mosteri. Det er et virksomhedsfællesskab der, ud over mosteri har gartneri, snedkeri, kohold og biavl.

En lignende alsidig struktur findes også på praktikgården Søtofte, der producerer økologiske grøntsager og korn, har et mindre dyrehold, restaurant, gårdbutik og bondegårdsferier. Selv om det kan lyde af meget, så er det et fællestræk for alle tre praktikgårde, at produktionen ikke er i stordriftsformat, men holder sig til selvforsyning, gårdbutikssalg og lokal distribution.

»Jeg glæder mig meget til at dyrke grøntsager og arbejde med, hvordan man jordforbedrer og spirer på en bæredygtig måde. Det sted, jeg skal være, eksperimenterer med forskellige virksomhedsformer, og det giver også nogle perspektiver på, hvad der egentligt kan lade sig gøre i forhold til omstilling generelt,« uddyber Anne Rehder.

Fællesejede jordbrug indebærer ifølge Nanna Brendholdt Thomsen også, at der bliver kortere mellem mennesker på landet. De fleste landbrug er i dag beboet af en enkelt familie, hvor de store bedrifter opkøber de mindre gårde – der bliver længere og længere til nabogården og de sociale relationer. Siden 2000 er antallet af bedrifter på over 200 hektar steget med knap 139 pct., og den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er vokset med 2,6 pct. om året, så den nu er på 74 hektar, ifølge rapporten ’Fakta om Erhvervet 2017’ fra Landbrug og Fødevarer.

Har kulturen glemt landbruget?

På ’Det lille jordbrug’ er der allerede deltagere med egen jord, som ønsker at finde inspiration og blive guidet til, hvordan de driver et mere bæredygtigt landbrug, mens andre er med på kurset for at afprøve, om landbrugslivet er noget for dem. Nanna Brendholdt Thomsen kalder kurset et realitycheck på jordbrugsdrømmen, og et af hovedformålene for kurset er netop at klæde de unge på til at turde tage springet og flytte på landet.

Men landbrugets overordnede problem med manglen på nye kræfter afspejler sig også hos kursusdeltagerne. Det er bestemt ikke alle, der forestiller sig en fremtid i landbrugsbranchen, og en del af deltagerne ønsker ikke nødvendigvis deres egen jordlod, men vil oplyses og støtte op om en omstilling af branchen.

»Jeg vil ikke stikke mig selv blår i øjnene og tro, at jeg bare kan være landmand efter det her kursus. Jeg er ydmyg i forhold til at få viden om, hvordan et landbrug drives i praksis. På længere sigt kan jeg forhåbentligt bruge det, både personligt og i forhold til mit arbejde,« fortæller Anne Rehder.

Rose Mink Rørdam forestiller sig heller ikke, at hun skal have sit eget jordbrug i direkte forlængelse af kurset. Hun har stadig en bachelor, der skal gøres færdig, og selvom drømmen om at være selvforsynende tiltrækker Rose Mink Rørdam, så har det lange udsigter.

Nanna Brendholdt Thomsen anerkender problematikken om de manglende nye kræfter i landbruget, men mener ikke, at det skyldes manglende interesse – det handler i højere grad om økonomi.

»Der er flere, end man tror, der er klar til at overtage. Men der er selvfølgelig ikke særlig mange, der har lyst til at sætte sig i den kæmpestore gæld, man er nødt til, hvis man skal have penge til at købe et landbrug i dag,« udtaler hun.

Landbrugstyper

Konventionelt landbrug

  • Anvender kunstgødning og pesticider for at hindre ukrudt, insektangreb og svampesygdomme samt genmodificering, der kan øge modstandsdygtighed hos afgrøderne. Dyrker hovedsageligt monokulturelt, dvs. én type afgrøde (f.eks. havre) på et større areal.

Økologisk landbrug

  • Har til formål at undgå tab af næringsstoffer ved kød- og planteproduktion og undgå påvirkning fra landbruget på omgivelserne mest muligt. Anvender ikke kunstgødning, pesticider, genmodificering og tilsætningsstoffer ved forarbejdning og stiller krav til plads, brug af medicin og adgang til udearealer for husdyr.

Holistisk landbrug/afgræsning

  • Et afgræsningssystem, også kendt som ’intensiv rotationsafgræsning’. Marker opdeles i mindre folde, kvæget græsser kortvarigt på hver enkelt fold og med op til tre måneders mellemrum. Hindrer overgræsning og udpining af jorden og øger næringsstofferne i græsset. Udviklet af mikrobiologen Allan Savory.

Permakulturelt landbrug

  • Naturens økosystemer bruges som model for dyrkningen. I modsætning til monokulturelt landbrug, dyrker permakulturelt landbrug flere plantetyper samme sted. Eksempelvis kan man have en majsmark med jordbærplanter som bunddækkeplanter, der blandt andet kvæler ukrudt og modvirker udvaskning af næringsstoffer og ærteplanter, der er nitrogenfikserende.

Biodynamisk landbrug

  • Identisk med økologisk landbrug, hvad angår kunstgødning og sprøjtemidler. Anvender fortyndede præparater af lægeplanter, kogødning og formalet kisel på markerne og bygger på det antroposofiske natursyn udviklet af Rudolf Steiner. Kan kendes på kvalitetsbetegnelsen Demeter.

Kilder: Landbrug og Fødevarer, Økologisk Landsforening, Miljø- og Fødevareministeriet, Permakultur Danmark, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og Rikke Pape Thomsen i ’Mad til milliarder’

Ikke kun stordrifter

Det er ikke kun de økonomiske kvaler, der skræmmer kommende landmænd væk. Det handler også om den måde, vi som forbrugere opfatter landbruget på. Ifølge Nanna Brendholdt Thomsen, er mediernes fokus på produktion og økonomi med til at reducere vores forestilling om livet på landet til stordrifter, hvor dyrene fyldes med penicillin, grøntsagerne med pesticider, og landmændene presses af bankerne og realkreditinstitutterne til at slide sig op i bundløse gældshuller.

Krisescenarierne er ikke usande, understreger Nanna Brendholdt Thomsen, men de fortæller ikke hele historien om, hvad det vil sige at leve på landet og drive et jordbrug. Det er her Jyderups forkærlighed for danske poeters levn om landidyl kommer til sin ret. Når deltagerne fra kurset slentrer langs Skarresøs bred for foden af Sølyst slot, i skæret fra den første forårsol og puddersne knitrende under fodsålerne, så vender billederne fra dengang tilbage.

Romantikken er i dag ganske eroderet bort fra de bakkede marker, men det, der nu kan læres fra denne del af vores kulturarv, er beskrivelserne af det landlige liv, der overleverede viden om, hvad det vil sige at bo på landet. Det mangler i dag, mener Nanna Brendholdt Thomsen.

»Det er en bemærkelsesværdig tendens. Landbrugene er blevet så store og ejet af så få mennesker, at der er plads til færre. I og med at der er færre mennesker, så er der også færre, der skildrer livet på landet. Men det kan også siges omvendt: Fordi der ikke er nogen, der beskriver landlivet, så forekommer det ikke lige så attraktivt at bo der. Folk er ikke så bevidste om, at livet på landet er en mulighed,« siger hun.

Så når spurven sidder stum bag kvist på Jyderup Højskole, er det ikke blot en bonderøvsdrøm om landbruget, som det var engang. Det er et forsøg på at lede nye steder efter svar på landbrugets mange udfordringer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Karen Grue
  • Katrine Damm
  • Niels-Simon Larsen
  • ingemaje lange
  • Niels Johan Juhl-Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
Bjarne Bisgaard Jensen, Karen Grue, Katrine Damm, Niels-Simon Larsen, ingemaje lange, Niels Johan Juhl-Nielsen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Har hånd du lagt på Herrens plov, da se dig ej tilbage

Fin reklame for 'Alternativet' (liste Å), hvis liste over folketingsmedlemmer ikke just glimrer med tilstedeværelse af personer med større praktisk erfaring og teoretisk viden om landbrugsdrift end det, som kan erhverves gennem frivilligt ulønnet arbejde i et af partiets 'idelaboratorier' for 'fri og uhæmmet kreativitet' på Christiansborg og årelang hengivenhed for danskproducerede underholdningsprogrammer på stribe med 'havemanden' Søren Ryge, 'bonderøven' Frank Erichsen med flere kendte og elskede skærmtrolde fra DR-TV.dk i de gode gamle dage, før verden gik af lave, Berlin-muren faldt, og 'hjernetrusten' i Mogens Glistrups 'Fremskridtpartiet' tog navneforandring til Dansk Folkeparti og blev 'stuerene' nok til, at deres stemmer kunne bruges til at 'pege på Anders Fogh Rasmussen' som statsministerkandidat for en VK-regering i november 2001.

Flemming Berger, morten rosendahl larsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Jeg ved ikke helt, hvorfor eller hvordan, der skulle være noget romantisk over at drive et landbrug eller have et landbrug; det at have et landbrug er altså hårdt fysisk arbejde! Også selvom man kun planter kartofler, majs, eller raps.

Landbruget er ramt af den selvsamme syge som resten af samfundet. Centralisering. Færre større landbrug med ekstraintensiv dyrkning er meget økonomisk effektiv, hvilket er nødvendigt i konkurrence med udlandet.

På den allernederste bundlinie indgår imidlertid langtidseffekterne på klima, grundvandsforurening, dårligere vandmiljø, faldende biodiversitet, mindre beskæftigelse, større gældsætning ved generationsskifte og overmod, eller rettere sagt, det burde de, fordi regningen sender vi videre til kommende generationer.

Det lille jordbrug lyder som et testværdigt alternativ med mulighed for en mere holistisk tilgang til en produktion, hvor alle udgifter er medregnet, men det kræver at vi prioriterer kvalitet, dyrevelfærd og miljø frem for pris. Er vi villige til det her i Danmark ? Er de villige til det i udlandet? Det burde være et forsøg værd.

Lise Lotte Rahbek

Karsten Aaen
Så vidt jeg læser det, handler kurset ikke om at dyrke romantiske landbrug. Landbrug er der ikke er megen romantik over. Ikke mere end der er i tømrerarbejde, møbel-renovering og tandpleje.
Men der er megen sund sans i, synes jeg, at dyrke sin egen mad. Det giver en (illosorisk) forestilling om selvforsyning og om at kunne klare sig selv, selvom interenettet og el-nettet bryder sammen, som jeg formoder det gør en dag.