Læsetid: 6 min.

DTU’s tab af beredskabet mod farlige dyresygdomme kan blive et tilbageskridt i kampen mod antibiotika i danske stalde

DTU har sideløbende med et veterinært beredskab leveret diagnostik til landbruget, så universitetet kunne mindske antibiotikaforbruget. Men DTU frygter for diagnostikkens fremtid og konkurrence fra udlandet, når det mister beredskabet. Statens Serum Institut og Landbrug & Fødevarer er ikke bekymrede
DTU har sideløbende med et veterinært beredskab leveret diagnostik til landbruget, så universitetet kunne mindske antibiotikaforbruget. Men DTU frygter for diagnostikkens fremtid og konkurrence fra udlandet, når det mister beredskabet. Statens Serum Institut og Landbrug & Fødevarer er ikke bekymrede

Ibureauet/Mikkel Lock Svendborg

5. marts 2018

Højere antibiotikaforbrug i danske stalde.

Det kan ifølge Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i værste fald blive en af konsekvenserne af deres tab af det såkaldte veterinære beredskab til Statens Serum Institut (SSI) og Københavns Universitet (KU).

Indtil nu har DTU sideløbende med myndighedsopgaven med at overvåge og behandle farlige husdyrsygdomme udviklet nye metoder på deres diagnostiske laboratorier til at sygdomsteste dyrebesætninger, så de kan få den rigtige behandling. Det er afgørende for at mindske antibiotikaforbruget.

»Meget af det, vi laver sideløbende med beredskabet, som vi nu mister, er diagnostik af almindelige husdyrsygdomme. Det er de sygdomme, dyrene får, fordi de går så mange sammen – ligesom diarré eller influenza spredes i børneinstitutioner. Vi har udviklet metoder, så vi hurtigt kan teste, om dyrene er ramt af virus, der kræver vaccine, eller bakterier, hvor antibiotika er nødvendigt,« fortæller Klara Tølbøll Lauritsen, som er dyrlæge ved Afdelingen for Diagnostik og Beredskab på DTU Veterinærinstituttet.

Begrænsningen af antibiotikaforbruget i staldene er også vigtigt for at begrænse den multiresistente stafylokok svine-MRSA, som også smitter mennesker og siden 2012 har været skyld i syv dødsfald.

Det udstyr, kompetencer og erfaringer, som DTU har ligget inde med til beredskabsopgaven, kunne nemlig også bruges til at udvikle og tilbyde analyser og viden for almindelige smitsomme sygdomme til landbruget. »En synergieffekt,« som institutdirektør for DTU Veterinærinstituttet Kristian Møller kalder det.

Der har altså både været samfundsøkonomisk og faglig nytte i, at DTU havde et overlap mellem beredskabet og diagnostikken. 

Ibureauet/Mikkel Lock Svendborg

I ’fredstid’ mellem sygdomsudbrud har det været muligt for DTU’s veterinære forskningsgrupper at udvikle almindelig diagnostik til gavn for landbruget, så de kunne finde ud af, hvad deres dyr fejlede, og behandle dem korrekt i stedet for med store mængder antibiotika. Det fortæller Klara Tølbøll Lauritsen.

»Der kommer hele tiden nye husdyrssygdomme til Danmark. I vores forskningsprojekter har vi udviklet test og metoder til alle de her upcoming sygdomme, så de kan diagnosticeres og behandles med rettidig omhu. Jeg frygter, at den forskning ikke følger med til SSI, som jo primært beskæftiger sig med human medicinsk forskning,« siger hun.

Faglig direktør for infektionsberedskabet hos SSI Kåre Mølbak genkender ikke det billede, selv om han anerkender, at DTU har mere erfaring med den veterinære diagnostik.

»Men vi kommer jo til at overtage mange medarbejdere fra DTU og deres særlige kompetencer. Og mange analyser udvikles i dag på platforme, hvor det ikke betyder så meget, om prøverne kommer fra dyr, menneske eller miljø. Kombinationen af diagnostisk erfaring på SSI og veterinærfaglig viden på KU er en ret stærk faglig konstellation. Der er ingen grund til at betvivle kvaliteten af det, vi laver.«

Mulig livline

Den diagnostiske forskning på DTU har dog fået en livline, selv om det veterinære beredskab skifter hænder.

Kristian Møller og kollegaerne har fået de næste to år til at bevise, at de med diagnostikken har en god forretning, som bør udvikles, fortæller han. Men det kan blive en økonomisk udfordring at sikre forskningen og fagligheden omkring diagnostikken uden det veterinære beredskab.

Kristian Møller frygter for konsekvenserne.

»Hvis vi må skære ned på diagnostikken, kan det gå ud over den systematiske overvågning af almindeligt forekommende husdyrsygdomme, som er en forudsætning for at kunne sætte ind med forebyggende tiltag som eksempelvis vaccination og hygiejne på det rigtige tidspunkt og dermed reducere brugen af antibiotika,« siger han.

Kristian Møller ser dog muligheder i at samarbejde med DTU’s andre institutter de kommende år om fortsat at udvikle diagnostik, der kan matche andre konkurrencer i kvalitet og pris.  

Veterinærpolitisk chef hos Landbrug & Fødevarer Per Olsen bekræfter, at landmændene længe har haft et tæt samarbejde med DTU. Men han frygter hverken for diagnostikken eller antibiotikaforbruget i de danske stalde.

»Vi har naturligvis en forventning om, at DTU vil opretholde de mest relevante undersøgelser, og at diagnostikken på de almindeligste husdyrsygdomme ikke svækkes selv under de ændrede forudsætninger,« skriver han i en mail.

Hurtigt at nedlægge, langsomt at opbygge

Forskere fra Institut for husdyrvidenskab på Aarhus Universitet vil ikke udtale sig om de forskningsmæssige konsekvenser for diagnostikken som følge af, at DTU mister det veterinære beredskab.

»I forskningens verden tager det kort tid at nedlægge noget, men lang tid at bygge det op,« er den eneste kommentar fra en forsker fra instituttet, som ønsker at være anonym.

En artikel i Berlingske i januar skabte debat om, hvorvidt Aarhus Universitets ledelse havde givet en række af deres forskere mundkurv på af frygt for at miste fremtidige opgaver hos Miljø- og Fødevareministeriet, som de kommende år konkurrenceudsætter alt forskningsbaseret myndighedsbetjening. Aarhus Universitet modtager årligt knap 400 millioner kroner fra ministeriet for myndighedsbetjening.

Konkurrence fra udlandet

Selv om den forretningsplan, som DTU Veterinærinstituttet har fremvist universitetets ledelse umiddelbart muliggør, at diagnostikken kan fortsætte, er der ifølge Kristian Møller flere udfordringer. Ikke mindst fra udlandet, hvor laboratorier også kan byde ind på opgaveløsningen.

»Det danske marked reduceres løbende. Ikke fordi der er færre dyr, men fordi de samles på færre, større besætninger, og så bliver der indsendt færre prøver til analyse. Derfor er det en udfordring at matche de udenlandske laboratorier prismæssigt,« siger han.

Det vil være problematisk, hvis stadigt flere prøver foregår på udenlandske laboratorier, mener Kristian Møller. Af flere årsager.

»Den enkelte landmand vil selvfølgelig få svar på sine prøver. Men hvis udenlandske laboratorier leverer den service, bliver det på bekostning af det samlede overblik over almindelige husdyrsygdomme i Danmark. Det betyder større usikkerhed omkring antibiotikabehovet herhjemme, og hvornår man bør sætte ind med vacciner. Desuden kan det være svært at få den nødvendige rådgivning til analysesvarene i udlandet,« siger han.

»Endelig er der risiko for, at de udenlandske laboratorier ikke udvikler de test, som lige præcis er relevante for Danmark. Vi har eksempelvis et stort nationalt fokus på, hvilke sygdomme som kræver meget antibiotika. Samt at udvikle analyser, der viser, om et for stort antibiotikaforbrug skyldes en ny sygdom eller ej.«

Ibureauet/Mikkel Lock Svendborg

Hos Landbrug & Fødevarer er de dog ikke afvisende over for fremtidigt samarbejde med udenlandske laboratorier, så længe de kan levere den nødvendige kvalitet.

»Vi ser da helst, at det foregår i Danmark, men der findes også gode udenlandske laboratorier. Allerede i dag udvikler vi test med andre laboratorier, hvis de har den rette kvalitet. Det vil ikke være noget nybrud, hvis vi finder nye samarbejdspartnere alt afhængigt af opgaven. Men vi forventer, at DTU  stadig vil udføre alle vigtige analyser, og at vi derfor fortsat har god indsigt i de almindeligste husdyrsygdomme,« skriver veterinærpolitisk chef Per Olsen i en mail.

Dansk førerposition i fare

Danmark er allerede langt i forhold til at mindske antibiotikaforbruget i staldene. Forskerne fra DTU frygter at miste den førerposition, hvis diagnostikken svækkes eller ender på udenlandske hænder.

I 1971 blev SPF-Danmark etableret. SPF står for Specifik Patogen Fri, som betyder grise fri for bestemte sygdomme, der er årsag til død og et stort antibiotikaforbrug. DTU Veterinærinstitut var dengang med til at udvikle de analyser, der stadigvæk hjælper til at sikre, at dyrene er fri for en lang række sygdomme, når landmændene skal handle med dem.

»Det er et område, hvor Danmark stadigvæk er i front efter knap 50 år i forhold til at kunne levere sunde, raske grise. Og et område, hvor DTU har opbygget stor ekspertise, viden og erfaring i forhold til at udvikle nye test. Men det er potentielt i risikozonen, hvis vi ikke kan opretholde analyserne,« siger Kristian Møller.

Som dyrlæge er Klara Tølbøll Lauritsen bekymret for Gul kort-ordningen, som Fødevarestyrelsen indførte i 2010 for at mindske landmændenes antibiotikaforbrug. Overskrider de en fastlagt grænseværdi, får de et gult kort og et påbud om at reducere forbruget.

»Ordningen er en stolt dansk tradition, som medvirker til, at vi sammenlignet med resten af verden bruger bemærkelsesværdigt lidt antibiotika i forhold til, hvor mange produktionsdyr vi har. Men den er betinget af gode og løbende opdaterede redskaber, så dyrlæger i landpraksis hurtigt kan sende prøver ind til et laboratorium og få stillet en diagnose,« siger hun. 

»Hvis diagnostikken svækkes, risikerer vi, at der ikke bliver udviklet test for fremtidige sygdomme, og så bliver det sværere at behandle rigtigt og dermed holde antibiotikaforbruget i bund.«

Direktør i Fødevarestyrelsen Esben Egede Rasmussen garanterer, at Gult kort-ordningen ikke vil blive påvirket af DTU’s ændrede vilkår:

»Hvis der opstår problemstillinger omkring diagnostik og viden om husdyrsygdomme på DTU, er det Fødevarestyrelsens ansvar at sørge for, at vi kan levere på anden vis, så vi fortsat kan have en velfungerende Gul kort-ordning. Reglerne for ordningen er jo fastlagt politisk, så selvfølgelig kommer vi til at løse eventuelle problemer. Jeg er helt tryg ved, at de nødvendige fagligheder også vil være der i fremtiden.«

Serie

Kampen om det veterinære beredskab

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) tabte sidste sommer den forskningsbaserede myndighedsopgave med at levere beredskab mod alvorlige veterinære sygdomme. Fra 2020 overtager Københavns Universitet og Statens Serum Institut (SSI) beredskabet. Men DTU mener, at udbuddet var urimeligt og iværksat for at redde SSI’s skrantende økonomi. Rigsrevisionen skal undersøge, om det er tilfældet. Information forsøger i en række artikler at afdække sagen, som kun er den første i en lang række, idet Miljø- og Fødevareministeriet de kommende år vil sætte al deres forskningsbaserede myndighedsbetjening i udbud.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dina Hald
  • Lillian Larsen
  • Kurt Nielsen
  • Ruth Gjesing
  • Eva Schwanenflügel
Dina Hald, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Ruth Gjesing og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Deregulering og "atomisering" af landbrugets dyrehold. Hvem har overblikket? Hvem holdes ansvarlig? Profylaktisk bekæmpelse af sygdomme fordeles på flere uafhængige institutioner og udenlandske laboratorier, hvem har føling med sygdoms-udviklingen fra dens opstart?
Mageløst, hvordan der spilles hasard med dyrs og menneskers ve og vel, af regeringen.

Claus Bødtcher-Hansen, Dina Hald, Kurt Nielsen, Lars Jørgensen, Vibeke Hansen, Ruth Gjesing, Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Anne-Marie Krogsbøll, Anne Eriksen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

Man kan konkludere, at regeringen er ligeglad?

Claus Bødtcher-Hansen, Dina Hald, Lars Jørgensen, Vibeke Hansen, Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nedenstående skrev jeg for knap en måned siden. Millioner er brugt og flere skal bruges.

Jeg har i adskillige år skrevet om netop Lindholm, som jeg kan se fra mit stuevindue. Da det for snart 10 år siden blev besluttet at flytte dette forskningscenter i bl.a. zoonotiske sygdomme, altså sygdomme der smitter fra dyr til mennesker, var der naturligt nok en undergangsstemning på Møn og nærmeste omegn. En Arbejdsplads med omkring 90 veluddannede medarbejdere i et område med store beskæftigelsesproblemer skulle i megalomaniens hellig navn absolut flyttes til Lyngby, til DTU. Her var man ikke så interesseret i at få en potentiel sygdomsbombe midt i et tæt bebygget område og da slet ikke et krematorium med skorsten og al det gris. Nu lukker Lindholm fuldt og helt om et par år i en tid hvor regeringen flytter statsvirksomheder ud. En arbejdsplads som medarbejderne syntes lå rigtig godt, da mange af medarbejderne sjovt nok syntes at livet på landet var rigtig fint. Protesterne var der nu ingen der gad høre på, de såkaldte eksperter vidste bedre.
Hvad det har kostet af penge tør jeg ikke gætte på, men det var med to begrundelser stationen skulle flyttes. Det var for dyrt at opretholde færgedriften og den synergi der ville opstå i Lyngby var forskningsmæssigt guld værd. Hvor er synergien henne når hele den flotte udflytningsplan ligger i ruiner ?

Claus Bødtcher-Hansen, Dina Hald, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Lars Jørgensen, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar

"Landbrug & Fødevarer er ikke bekymrede", men det er jeg.

I øvrigt har Danmark verdens største antal svin - ikke blot i forhold befolkningen, men i det hele taget.

En hurtig udregning viser, at det i Danmark er 222 svin pr. 100 borgere. Og det land i Europa der kommer tættest på er Holland med 70 svin pr. 100 indbyggere.

Til gengæld står det skidt til med dyrevelfærden i de industrielle stalde, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse. Samtidig mener 3 ud af 4 danskerne (72 pct.), at grisene skal have bedre vilkår.

Men desuden sviner det overalt i de danske have med næringssalte fra den danske svineproduktion. Og i Holland, der har langt færre svin, er landbruget tvunget til at "sælge" deres gylle i andre lande, for ikke at få den ud i kanaler og hav. Således er det i Holland en ret stor business at køre gylle til landmænd i Tyskland, Poland og Tjekkiet.

Claus Bødtcher-Hansen, Dina Hald, Kurt Nielsen, Lars Jørgensen, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Se det i øjnene, profit betyder uendelig meget mere end mennesker. Så længe der er skatteydere nok til at betale landbrugets kontanthjælp på 10 mia. årligt - fordelt efter hvem der har mest i forvejen - betyder et par liv fra eller til intet.

90% af de svin der bliver produceret i Danmark eksporteres. Vi borgere kan hyle og skrige, vi kan påpege absurditeter fra nu og til dommedag - ingen hører efter, for snak betyder intet. Eneste måde at få styr på landbrugssektoren er at stoppe pengestrømmen. Kræv at hensyn til mennesker og miljø skal være det der udløser kontanthjælpen, ikke hvor meget jord og hvor stor en gæld du har pådraget dig.

Claus Bødtcher-Hansen, Dina Hald, Kurt Nielsen, Lars Jørgensen, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Her er des tørste svinebestande.
Svinebestand
mio. stk.
2015 2016 1)
Tyskland 27,7 27,4
Spanien 28,4 29,2
Frankrig 13,3 12,8
Polen 10,6 11,1
Danmark 12,7 12,3
Italien 8,7 8,5
Holland 12,5 11,9
Belgien 6,4 6,2

I Kina er der over 450 mio.
I USA over 65. mio.

Men det er rigtigt at udregnet per indbygger så er der flest i DK.
Men som man skrev under besættelsen : Der er flere svin i Tyskland end i Danmark.

Eva Schwanenflügel

"Kristian Møller og kollegaerne har fået de næste to år til at bevise, at de med diagnostikken har en god forretning, som bør udvikles, fortæller han. Men det kan blive en økonomisk udfordring at sikre forskningen og fagligheden omkring diagnostikken uden det veterinære beredskab".

Penge, penge, penge..
Udlicitering, konkurrenceudsættelse og profitmaksimering er med til at forringe vore livsbetingelser på helt grotesk vis.
Hvis ikke forskerne taler regeringen efter munden, bliver de simpelthen frasorteret eller udgrænsede til betydningsløshed.

Staten har i år også 'sparet' penge på influenzavaccination af befolkningen, ved at købe en billigere variant der er forældet. Med andre ord, den virker slet ikke !!

Claus Bødtcher-Hansen, Dina Hald, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, jens peter hansen, Karsten Lundsby og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

01/apr/2018

De danske politikere ønsker alene at
gavne kapitalen bag den danske land-
brug (læs: det danske giftbrug) :-( ...

Med bekymret hilsen
Claus