Læsetid: 5 min.

Forsker: Man gør ikke folk til bedre medborgere ved at beskylde dem for at bo i parallelsamfund

Der er god grund til at sætte ind mod integrationsproblemerne i de udsatte boligområder, men regeringen skal passe på med at skabe en følelse hos folk af, at de ikke er ligestillede med andre. Risikoen er, at de bliver skubbet endnu længere væk, advarer samfundsforsker Per Mouritsen
Den måde, regeringen omtaler de udsatte boligområder og præsenterer sit udspil, kan være kontraproduktiv, lyder det fra Per Mouritsen.

Den måde, regeringen omtaler de udsatte boligområder og præsenterer sit udspil, kan være kontraproduktiv, lyder det fra Per Mouritsen.

Ulrik Hasemann

10. marts 2018

Der er et problem med medborgerskabet i de socialt udsatte boligområder. Der er opstået parallelsamfund. Det er, som om beboerne ikke er borgere i vores samfund, men har etableret deres eget.

Sådan må man forstå regeringen, der har sat sig for at »nedbryde parallelsamfund én gang for alle«, som der står i dens såkaldte ghettoudspil. Og der er problemer i de socialt udsatte boligområder – mange steder store problemer. Det er indlysende for enhver, mener lektor i statskundskab på Aarhus Universitet Per Mouritsen, der i sin forskning har beskæftiget sig indgående med integration og begrebet medborgerskab og i 2015 udgav bogen En plads i verden – det moderne Medborgerskab.

»Der er intet empirisk belæg for at tale om parallelsamfund, som om de opererer med deres helt egne normsæt, men der findes integrationsproblemer, og nogle af dem er kulturelt betinget i den forstand, at nogle grupper lever på en måde og har nogle normer, der passer dårligt til det danske velfærdssamfund og arbejdsmarked«, siger Per Mouritsen.

Derfor er det fornuftigt at forsøge at løfte de socialt udsatte boligområder, hvor integrationsproblemerne er mest presserende, mener han. Eksempelvis kan det give god mening at arbejde på at sænke koncentrationen af indvandrere og efterkommere i et område og i bestemte daginstitutioner, skoler og gymnasier, sådan som regeringen har i sinde. Hvis ellers det gøres på den rette måde.

Finansieringen af regeringens ghettoplan er socialt skæv, mener Lars Olsen.
Læs også

»Man må selvfølgelig have den bekymring, at de mennesker bare bliver skubbet videre til andre boligområder, der kun er marginalt bedre, hvis man ikke meget aktivt forsøger at hjælpe dem andre steder hen. Og hvad vil der så ske med de områder? Men hvis man faktisk skulle ønske og er i stand til at sprede de mennesker ud til velfungerende boligområder, så kunne det godt virke,« siger Per Mouritsen.

»Så kan de såkaldte ghettoer forsøge at tiltrække nogle flere ressourcestærke mennesker, og hvis det lykkes, kan det ideelt set være med til at gøre de øvrige beboere til nogle ’bedre’ medborgere. Man kan for eksempel forestille sig, at børn kommer i skole med nogle flere ressourcestærke børn, og det kan måske hjælpe dem til på længere sigt at deltage aktivt i samfundslivet, gå på arbejde, holde sig fra kriminalitet osv.«

Moralsk anløbne

Men allerede den måde, regeringen omtaler de udsatte boligområder og præsenterer sit udspil på, kan være kontraproduktiv. Per Mouritsen peger på amerikansk forskning, der viser, at politikeres negative framing i offentligheden af bestemte målgrupper kan få folk fra disse grupper til at være mindre tilbøjelige til at samarbejde med myndighederne, til at udvise mindre tillid til myndigheder og politikere og til at trække sig tilbage fra samfundet.

»Og her siger man jo reelt, at de, der bor i de udsatte boligområder, er moralsk anløbne. De har oprettet parallelsamfund og er altså sådan nogle, der ikke ønsker at deltage i det almindelige samfundsliv.«

Faktum er imidlertid ifølge lektoren, at indvandrere typisk ikke vælger at isolere sig i subkulturelle enklaver. Og intet tyder på, at de generelt ikke vil samfundet.

»De bor, hvor de gør, fordi de i vidt omfang ikke har andre muligheder, enten fordi de er arbejdsløse, syge eller nytilkomne, fordi de har fået anvist en bolig der eller er på overførselsindkomst. Når folk får flere ressourcer, flytter de ofte.«

Alligevel taler politikerne om parallelsamfund. »Og paradoksalt nok kan det måske medvirke til at skubbe folk endnu længere væk fra at gøre, som man gerne vil have dem til,« siger Per Mouritsen.

En beslægtet mekanisme er, at folk kan miste tillid til myndigheder og politikere, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet. I disse år tager en sådan mistillid til, og især er det de mest udsatte grupper, der mister tilliden til politikere og myndigheder.

Lektoren nævner regeringens forslag om at fordoble straffen i særlige strafzoner for at komme kriminaliteten i de udsatte boligområder til livs.

»Man kan mene om det, hvad man vil, rent retspolitisk. Men der er ingen tvivl om, at det opleves som uretfærdigt af mange i de områder. Og medmindre nogle kriminologer kan overbevises om, at det har en virkelig gavnlig effekt på kriminaliteten, så er det altså en rigtig dårlig idé.«

Følelsen af at få noget

Per Mouritsen opererer selv med tre dimensioner af medborgerskab. For det første dækker ordet over deltagelse i samfundslivet i den forstand, at den enkelte borger yder en indsats for det fælles bedste. Det er typisk i den forstand, begrebet bliver brugt i Danmark, og typisk bruges det for at betegne et ideal, indvandrere skal leve op til. Men oprindeligt har ordet også to yderligere betydninger, hvilket det stadig har i flere andre lande. Hvis man taler om at have medborgerskab, kan det således indebære, at man har civile, politiske og sociale borgerrettigheder og er ligestillet med andre, og det kan dække over, at man har statsborgerskab.

Regeringen lægger op til, at der i den gruppe børn, hver institution fremover optager, maksimalt må være 30 procent, der bor i udsatte boligområder. Det kan gøre det svært for institutioner i de udsatte boligområder at få institutionspladserne besat. Her er vi på en boldbane i Vollsmose.
Læs også

Til de tre dimensioner af medborgerskab knytter sig tre aspekter af medborgerskabsfølelse. For det første at føle sig anerkendt som en, andre betragter som en god og nyttig samfundsborger. For det andet at føle sig myndig og kompetent, idet man i kraft af sine rettigheder og ligestilling med andre er i stand til at ændre på sin egen situation. Og for det tredje at føle, at man hører til i et fællesskab.

Vigtigt er det, at der er en vekselvirkning imellem de forskellige dimensioner af medborgerskabet. Eksempelvis er en forudsætning for at kunne deltage som en aktiv medborger i samfundslivet, at man har visse rettigheder.

»Men det er måske også en forudsætning for folks ønske om at deltage, at de har rettigheder og føler sig ligestillet med andre. De skal være taknemmelige for noget. De skal føle, de får noget fra samfundet, for at ønske at give noget tilbage til det. Og der skal man nok passe på, at man ikke skaber en følelse hos folk af, at de faktisk ikke er ligestillede med andre i samfundet og ikke har samme rettigheder, hvis man ønsker, at de i højere grad skal blive gode medborgere,« siger Per Mouritsen.

Information har bedt justitsminister Søren Pape Poulsen forholde sig til Per Mouritsens vurderinger, men han har ikke haft mulighed for at komme med en kommentar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Falstoft
  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
  • Ole Kjeldgaard
  • Carsten Munk
  • Britta Hansen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Helle Walther
  • Anne Eriksen
  • Viggo Okholm
  • Ole Frank
  • Ib Christensen
  • Dorte Sørensen
  • Steffen Gliese
Ole Falstoft, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, Ole Kjeldgaard, Carsten Munk, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Helle Walther, Anne Eriksen, Viggo Okholm, Ole Frank, Ib Christensen, Dorte Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Christensen

Og hvad blev bedre af at kalde borgerne dovne og ukvalificerede?
Det er jo dem, der klandre andre for hvad de kender dem selv bedst for.
Det er jo "dem" der vil leve i et parallelsamfund med korruption. Et parallelsamfund hvor skrevne regler gælder for andre. Et parallelsamfund hvor man godt må tage mod bestikkelse, fordi i det samfund er man ikke ansat. Et parallelsamfund hvor det er frygteligt at andre ved hvor man bor. Et parallelsamfund hvor, hvis andre vidste hvad de foretog sig, vil det gå ud over konkurrenceevnen.
Et parallelsamfund hvor "andre" er terrorister og pædofile hvis de ikke vil overvåges.

Torben Skov, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Carsten Munk, Ole Frank og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Det er igen Dansk Folkeparti, der splitter samfundet.
Det er også måske især fra regeringen blevet kotyme, at man siger "danskerne", hvilket er diskriminerende!
DF gennemsyrer Folketinget med sine nedgørende ytringer.
Kom nu venner, lad os fordrive DF fra dansk politik, så vi igen kan få fokus på landets ve og vel!

Marie E. Rasmussen, Torben Skov, Rikke Nielsen, Elisabeth Andersen, Mogens Holme, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, Karsten Aaen, Ole Kjeldgaard, Werner Gass, Ole Frank, Kirsten Lindemark og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Vigtig artikel med nuancer fra en af de lærde, der udefra fra sin egen sikre plads kan dissekere mennesker og deres status. Nu er ham her ikke så slem især fordi han fokuserer på de mennesker so kan føle sig ramt og nedgjort i forhold til vore fordomme om mennesker som papiret ikke er danskere og med samme normer og kompetencer som de "rigtige" Jeg kommer ofte i en af de udskældte områder i byen hvor jeg bor og kan da godt se der er forskel ud fra mine normer, men åbner man munden tror jeg faktisk er ens .Ok der er ikke øl fremme på bordene i cafeen og mangfoldigheden er større, men er det egentlig ikke i sig selv livsbekræftende.

Torben Skov, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Britta Hansen, Jens J. Pedersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Man behøver jo hverken være forsker eller særlig klog, for at vide, at nedgør du folk, så er det tryk avler modtryk. Ja der skal gøre op med visse holdninger hos nogle borgere i landet, som lever efter en anden kultur end den der er gældende for den nordiske kultur og demokrati. Og man skal bidrage til samfundet uanset hvem man er, hvis man på nogen måde kan, det er reglen så længe man bor og lever i det danske samfund.

Når det er sagt, er det jo nemt for Løkke" at hugge" lejernes penge, spille stor mand og komme med planer, som han først kan måles på i 2030, hvor han er gået på pension, da er manden 65 år og sikkert ikke i folketinget mere.

Hvor skal de mennesker genhuses, hvis hjem man vil destruere. Der mangler flere konkrete og detailerede ting i den plan, som mest er overskrifter som vanlig fra den kant. Kan godt forstå borgmestrenes frustrationer.

Mange kommuner er godt på vej, og man bør tage beboerne med på råd, hvis man vil have succes.
Løkke og co optræder som en elefant i en glasbutik når han/de besøger Mjølnerparken eller andre såkaldte G. områder.

Kim Houmøller, Torben Skov, Rikke Nielsen, Elisabeth Andersen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Lillian Larsen, Viggo Okholm, Carsten Munk og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Bare Per Mouritsen var talsmand for udlændinge-, social- og beskæftigelsespolitik. Det, der er brug for er et differentierende sprog. Tanke og sprog står før handlingen.

Det er utåleligt, at de største populister sidder i FT og danner deres egen parallelle boble, som de lever og agerer i.

Rikke Nielsen, Kim Folke Knudsen, Maria Francisca Torrezão, Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, Lillian Larsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Man integrerer ikke folk ved at gøre dem opmærksom på at de bor i en ghetto og selvfølgelig slet ikke ved at straffe dem for det. Tænk at man skal have en forsker til at forklare noget så indlysende!? Omvendt skal man jo starte et sted og måske kan man bruge forskerne til at finde det sted, hvis vi da ikke vælger helt at droppe forestillingen om integration i forståelsen assimilation. For man kan jo også gå efter en mere provisorisk udgave af integration, med vide rammer for personlige udfoldelse, men selvfølgelig uden at slække på de regler der gælder alle.

Mogens Holme, Kim Folke Knudsen, Vibeke Hansen, Karsten Aaen, Lillian Larsen, Britta Hansen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Kære alle

De danske politikere tror, at der findes store sociale problemer i det som de kalder for ghetto-områder i DK; sandheden er den her: det gør der aldeles ikke! Og her er hvorfor: Garbi Schmidt, professor i Kultur- og Sprogmødestudier på Roskilde Universitet, har skrevet dette indlæg i POV International for nogle dage siden, se her:
http://pov.international/garbi-schmidt-regeringens-ghetto-udspil-mangler...

Heri skriver hun bl.a. dette her:

"Hvor vigtigt dette er, blev jeg igen mindet om for nylig, da jeg viste en fransk forsker og en herboende franskmand rundt i Mjølnerparken. Jeg havde lovet dem, at vi skulle se på et eksempel på en dansk forstad. Da vi standsede op i en af gårdene, og jeg fortalte, at vi nu stod i en dansk ghetto, var de ved at tabe næse og mund. Mjølnerparken var ganske anderledes, og meget pænere og mere velordnet, end de parisiske forstæder, som de kendte til. Jeg fortalte om bandekrig og vi så på de store lamper og overvågningskameraerne, som hænger overalt i området. Og så sagde de noget, som for mig at se er vigtigt at bide mærke i: De belastede boligområder i Paris var som fængsler. Folk sad fast. De følte sig overvåget. De oplevede ikke, at stederne var deres hjem. Og derfor blev de vrede, gjorde oprør og slog ting i stykker. Vi skal ikke gøre hverken Mjølnerparken eller Danmark til et fængsel. Vi skal gøre dem til et hjem."

Og det er præcis den samme opfattelse som japanske, tyske og amerikanske forskere får med sig hjem, når de ser eksempler på danske ghettoer, fordi i f.eks. amerikanske ghettoer (social housing) er der dårligt lugt, trapper, der ikke fungerer, skudhuller i væggene, døre, der falder, tapet, der falder ned af væggene, og sådan nogle ting; alt dette har vi altså ikke i DK, fordi Mjølnerparken - ligesom alle de andre socialt udsatte boligområder i DK - er beboernes egen. Og det er den jo, fordi der er dansk demokrati i Mjølnerparken, der er en afdelingsbestyrelse, der er ansatte gårdmænd, varme-mestre etc. som sørger for, at der pænt ud; de er også forholdsvis nemme at få fat i, når der er noget i ens lejlighed, der går i stykker. Og ja, der er sociale problemer i bl.a. Mjølnerparken og i Vollmose, men interessant nok lyder det samstemmende fra de folk, som bor der, at der altså ikke er de unge, der bor lige her, der laver ballade, det er unge mennesker, der slet slet ikke bor i Vollsmose eller Mjølnerparken, der laver ballade. Og hvis det endelig er, så ved politiet skam godt hvem, det er - det drejer sig om mellem 50 og 100 mennesker fra de samme 2-3-4 stor familier. Derudover synes jeg, at det er et problem at et af kriterierne for at komme på regeringens ghetto-liste er at en vis andel af beboerne i f.eks. Vollsmose eller Gellerupparken mv, skal have være af ikke-dansk herkomst, dvs. ikke-vestlig oprindelse. Som om det at være ikke-vestlig. feks. komme fra Irak, Iran, Afghanistan, eller et land i Afrika automatisk betyder, at man laver ballade og kriminalitet; det gør det altså ikke!

Men sandheden er altså stadig den, at det som regeringen i DK altså kalder for ghettoer i DK i udlandet, f.eks. i England, Frankrig, Tyskland, Japan og USA mm. vil blive kaldt gode, solide boliger for middelklassen.

Steffen Gliese, Christian Mondrup, Bjørn Pedersen, Torben Skov, Britta Hansen, Rikke Nielsen, Carsten Munk, Elisabeth Andersen, Teis Iversen, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Ebbe Overbye og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Så længe man kan bilde folk ind, at der er fæle fjender i landet - uanset om det så kun er 14-årige kinesisk-fødte piger - kan man jo holde folk væk fra at tænke på andet end at være bange. Tænk hvis folk begyndte at tænke over hvordan vores samfund ikke kun er delt i hvide og andre farver, men i høj grad også i rige der vil og skal have endnu mere, og en stor skare middelklassedanskere og underklassedanskere, der kun bliver fattigere med tiden. Så ville der blive oprør, så sørg for at holde pøblen bange.

Marie E. Rasmussen, Steffen Gliese, Torben Skov, Britta Hansen, Rikke Nielsen, Elisabeth Andersen, Kurt Nielsen, Mogens Holme, Hans Larsen, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Fra artiklen :
"Vigtigt er det, at der er en vekselvirkning imellem de forskellige dimensioner af medborgerskabet. Eksempelvis er en forudsætning for at kunne deltage som en aktiv medborger i samfundslivet, at man har visse rettigheder."

Det er især her, magthaverne går helt forkert i byen.
Når man forsøger at skabe et 'os-mod-dem' samfund, hvor nogle er meget mere lige end andre, begynder uretfærdighedsfølelsen og mistilliden at brede sig.
Hvad ønsker man at opnå ved at demotere folk til andenklasses borgere? Da vidst slet ikke det man påstår, nemlig at få bedre balance i mellem befolkningsgrupper i landet..
Snarere får det den omvendte effekt, hvor udsatte mennesker bliver skubbet endnu længere væk fra fællesskabet.

Dette 'ghettoudspil' er endnu et forsøg på at dele og herske ved at skabe splid og syndebukke, der igen skal erobre de tabte vælgere tilbage fra DF.

Torben Skov, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Britta Hansen, Rikke Nielsen, Elisabeth Andersen, Mogens Holme og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Karsten Aaen kl.18.27
Absolut Klasse. Fremragende bidrag fra Dig. Her nærmer vi os sandheden om politikernes syndebuk.

Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF. De har skabt de udsatte boligområder, fordi de i 20 år har benyttet visse boligafdelinger som en skraldespand, hvor alle sociale problemer kunne stoppes ned i. Næh udsatte beboere dem skal vi ikke nyde noget af i Gentofte, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Lad endelig den almennyttige boligsektor løse det problem helt alene. Udsatte beboere i et ejerboligområde: Nej Tak. Det trækker jo m2 prisen ned og ødelægger forrentningen af investeringen. Det er den enkle logik i deres " Boligpolitik ".

De kan takke beboerdemokratiet, beboerne og de almennyttige boligforeninger, at det trods regeringens intentioner om det modsatte ikke er gået så galt.

Når problemerne i de udsatte boligområder belyses negativt af den danske presse, så øjner VLAK Marionet Teateret og DF lige en chance for at give " Skraldespanden " et ekstra lods med særlovgivning og alle deres indgreb. Udspekuleret øjner de muligheden for at tildele skylden for at være et udsat område på beboerne, der bor i det.

Det er utroligt at Socialdemokraterne ser passivt til på denne ascoiale boligpolitik ja på nogen områder bifalder den.

Hvad angår de alternative lejeboliger, som VLAK Marionet Teateret har lovet at genhuse de udsatte beboere i, så vil jeg se det. Jeg stoler ikke på den forsamlings løfter, de er intet værd.

Det er meget illustrativt, at Minister med DF portefølje for Græsted & Omegn Lars Ulykke Rasmussen har udstedt et løfte om, at de udsatte områder er væk i år 2030.

Men det er han jo også selv, så han har intet i klemme. Han kunne ligeså godt love 365 solskinsdage i år 2031.

Det næste spørgsmål melder sig: Hvad indebærer det, at de udsatte boligområder er væk i år 2030 ?

Var der tale om neoliberal ønsketænkning og var det den almennyttige boligsektor, som skulle forsvinde i år 2030 ?

Med alle de gange, som Regeringen har fingrene nede i Landsbyggefonden kunne man godt få den tanke.

Jeg tvivler på, at DF vil genhuse beboerne. Der er god plads ved en af grænsestationerne, hvorfra de kan sendes ud af Danmark. Så er problemet for DF løst. Der skal bare lige sorteres lidt i hudfarverne og dem med en anden religion end den af DF ordinerede statsreligion, så er den ged barberet.

Torben Skov, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Britta Hansen, Rikke Nielsen, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Jens J. Pedersen
Meget enig i dine ord om DF, men jeg synes de gamle partier er blevet så meget kloner af DF, at jeg ikke længere tror, at det er nok af DF forsvinder ud af det politiske landskab. De gamle partier har tilsidesat al moral og etik i deres leflen for de ekstreme vælgere.

Hans Larsen, Torben Skov, Steffen Gliese, Jens Erik Starup, Eva Schwanenflügel og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Rikke Nielsen
Du har ret i at alle partier med undtagelse af Enhedslisten, Alternativet og Radikale er blevet inficeret - eller klonet, som du pointerer - af DF's retorik og ideologi.
Det hjælper nu heller ikke synderligt, at kloge-ågerne i kommentariatet konstant udbreder sig om, hvor vigtig 'værdidebatten' er for vælgerne, og at et valg ikke kan vindes uden at tilgodese laveste fællesnævner !!
Når medierne taler politikerne efter munden, og agerer agent provokateurs på deres vegne ved at oppiske stemninger på tvivlsom basis - senest set ved manglende håndsoprækning i den somaliske kvindeforening i Tingbjerg - fremmer det ikke just integrationen eller den sunde fornuft.

Hans Larsen, Torben Skov, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Viggo Okholm og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Niels K. Nielsen:

Nu er det altså Kim Folke Knudsen, der skriver det som mener, at jeg skulle have skrevet; jeg er faktisk kun delvist enig her med Kim Folke Knudsen. For sandheden, eller en del af sandheden her er jo den, at det faktisk var VKR-regeringen fra 1968 til 1971, der åbnede meget op for at der kom fremmedarbejdere til landet (som vi kaldte dem i 1970erne) fra bl.a. Jugoslavien, Pakistan og Tyrkiet. VKR-regeringen fra 1968-1971 sørgede netop for at en hel masse byrokratiske procedurer blev afskaffet, bl.a. fordi Dansk Industri, Dansk Erhverv, og Dansk Arbejdsgiverforening krævede det! Så de hurtigere kunne de her især tyrkiske og jugoslaviske gæste- eller fremmedarbejdere til landet for at udføre det mest beskidte usle arbejde under usle, beskidte forhold i de mest nedslidende industrier i DK.

Venstrefløjen i DK var stærkt imod denne arbejdskraft indvandring; her kan man f.eks. læse Hanne Reintofts tale i Folketinget i 1970 om netop dette:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hanne-reint...

Uddrag af talen:

"Men når det samtidig fremhæves, at fremmedarbejderne vil komme til at tage det lavest betalte arbejde, så indrømmer man faktisk fra ministerens side den løntrykkende indflydelse, som fremmedarbejderne får, og det står faktisk også imellem linjerne i redegørelsen, at det kan være hensigtsmæssigt for det hellige og ukrænkelige erhvervsliv og dets ret til at udbytte mennesker i videst muligt omfang."

Som man kan se, var løndumping allerede dengang i 1970 et problem for venstrefløjen og fagbevægelsen. Og lyder dette citat ikke som noget, der kunne være sagt her i 2018:

"Med hensyn til de sociale problemer har vi i og for sig været igennem dem ved den sidste fremmedarbejderdebat, men vi må endnu en gang på det skarpeste afvise alt ghettobyggeri, vi må kræve svindelen med indvandringen stoppet, bl.a. fra Hamborg."

Jo, det gør!

En helt anden ting er den her: Hverken den højre eller den venstrefløj i DK har altså ansvaret for, at verden nogle gange står i brand, og at folk derfor flygter fra deres hjemlande - interessant nok mest til deres nærområder, f.eks. er der cirka 1-1½ million flygtninge i Libanon; dette land har cirka 6 millioner indbyggere, og er fire gange (11.000 kvm) mindre end DK (cirka 44.000 kvm) - til bl.a. DK.
Nogle af verdens flygtninge er altså end her i DK, nogle af dem er muslimer, andre er buddhister, andre er hinduister, f.eks. tamilerne. Og interessant nok er derhos tamilerne også (store) problemer med social kontrol, især med hvem deres unge kvinder må gifte sig med; de, kvinderne, skal helst gifte sig med en fra den samme kaste, som familien kommer fra - ellers falder der brænde ned! :(

Ift. til de socialt udsatte boligområder var tanken jo den, at der i bl.a. Vollsmose og i Gellerupparken skulle bo arbejderklasse og lavere middelklasse-familier, men da de i 1970erne fik råd til parcelhus og bil stod en hel masse lejligheder tomme i f.eks. Brøndby og Ishøj Kommuner. Det løste man så ved at avertere, altså indsætte annoncer i tyrkiske blade og magasiner bl.a. for på tyrkisk! at fortælle tyrkerne om, hvor dejligt det var at bo i DK, og hvor dejlige de her lejligheder var, og hvor godt et arbejde, man kunne få i DK. Og så satte man da også lige både indskud og huslejen markant og kraftigt ned for bl.a. de her tyrkiske familier. Senere hen kom så de store flygtninge-familier til; da de her lejligheder var (og er!) 4-6 værelsers lejligheder, ja så placerede først dansk flygtningehjælp og siden staten og kommunerne flygtningene med mange børn, bl.a. somalierne, irakerne, afghanerne mm. i de her lejligheder. Og dertil kom, at de mennesker, der i DK kom ud for en social deroute, f.eks. folk, der mistede deres job, eller hus, eller blev skilt mm. og som sidenhen kom på kontanthjælp mm. ja dem placerede kommunerne da også lige ved siden af de her ofte socialt udsatte flygtningefamilier (som er socialt udsatte pga. mange forskellige ting, bl.a. på grund af forældrenes traumer mm. og mv.). Kommunerne placerede så også drankerne, narkomanerne, misbrugere af alle slags i de her områder - fordi det ofte var de eneste steder, de her mennesker havde råd til at bo; i de her forholdsvist billige almene lejligheder i det almene (sociale) boligbyggeri.

Det betyder, at når f.eks. en somalisk mor med 5-6 børn går tur i området, hvilke danskere ser hun så; drankerne på bænken, danskere, der tager kokain, ryger hash, narkomanerne og alle de socialt udstødte her i DK; og på den måde lærer hun så, eller tænker hun måske (ubevidst), at alle danskere er sådan, hvad de jo aldeles ikke er. Ligesom alle somaliere f.eks. ikke er arbejdsløse eller på kontanthjælp f.eks. (selvom mange af dem er det). Og hvordan vi løser det problem, aner jeg altså ikke lige....

Marie E. Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar