Nyhed
Læsetid: 4 min.

Forskerne bag beregningerne i landbrugspakken står fast trods hård kritik

Kritikken haglede ned over de forskere fra Aarhus Universitet, der har stået for den regnemodel for kvælstofudledning, som landbrugspakken bygger på. Men selv om AU-forskerne blev beskyldt for fejl, dårlig forskning og statistik, så udeblev modsvaret på anklagerne på et debatarrangement
De prøver, som politikerne har bygget vandplaner og landbrugspakken på, er stærkt misvisende. Miljøstyrelsen vil se på, om der er basis for en retssag.

De prøver, som politikerne har bygget vandplaner og landbrugspakken på, er stærkt misvisende. Miljøstyrelsen vil se på, om der er basis for en retssag.

Henning Bagger

Indland
5. marts 2018

Landbrugspakken er for længst indført, men efterskælvet fra den er stadig i gang her i festsalen på Aarhus Universitet (AU) i Emdrup i det nordvestlige København. ’Workshop om grundlaget for beregning af marginaludvaskning kvælstof’ er den lidet publikumsvenlige titel på dagens debatarrangement.

Baggrunden for debatten er en rapport udarbejdet af tidligere AU-forsker Bjørn Molt Petersen med støtte fra Danmarks Naturfredningsforening. I november rejste den alvorlig tvivl om, hvorvidt der er forskningsmæssigt belæg for den regnemodel, som AU har brugt til deres beregninger af kvælstofudvaskning fra landbruget.

Beregninger som dannede grundlag for, at politikerne via landbrugspakken kunne hæve niveauet for, hvor meget landmændene må gøde deres marker. Da kritikken kom frem i efteråret, bakkede flere AU-forskere først op, men efter universitetsledelsen indkaldte til akut krisemøde om kritikken, har der været stille. Kun professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi har udtalt sig på forskernes vegne.

Spørgsmål om procenter

Selvsamme Jørgen E. Olesen står også for hele tre oplæg i dagens program. Foran en tegning af en gyllespredende traktor på en mark fortæller Jørgen E. Olesen om, hvordan nitrat fra gylle og kunstgødning siver ned i jorden. Hovedparten optages i afgrøderne, men alt afhængig af jordtype, regnmængde, efterafgrøder og jordbearbejdning siver en del af det forurenende stof ned i jorden og bliver udvasket til vandløb og have.

Og det er netop spørgsmålet om, hvor stor en procentdel, der udvaskes, som er kernen for forskernes diskussion. Ifølge AU’s såkaldte model NLES4 model er det kun 18 procent, mens procenten lå på 33 procent i forgængeren NLES3.

I de første par timers oplæg er det kun AU-forskere fra Agroøkologisk Institut, der er på talerstolen, kun afbrudt af en herre fra SEGES – Landbrug & Fødevarers videnscenter. Spørgsmål må kun være faktuelle – ikke debatterende, siger ordstyreren igen og igen.

»Det er jo en strategi kun selv at tale,« mener Jens Borum, der er lektor på Ferskvandsbiologisk Laboratorium på Københavns Universitet.

Sammen med et par kolleger fra KU er han en af de få, der kan gennemskue og stille spørgsmål til de mange indviklede modeller og grafer med målinger, som AU-forskerne disker op med på stribe.

Sagen kort

I slutningen af 2015 vedtog blå blok landbrugspakken, som tillader landbruget at gøde mere. I 2016 blev der sået så meget tvivl om beregningerne bag pakken og om der er blevet tilbageholdt oplysninger for Folketinget, at miljøminister Eva Kjer Hansen måtte gå af.

I november 2017 viste en forskningsrapport lavet med støtte fra Danmarks Naturfredningsforening, at der var alvorlige problemer med den regnemodel, som landbrugspakken bygger på. Modellen er lavet af forskere på Aarhus Universitet (AU) som en del af den forskningsbaserede myndighedsbetjening for Miljøministeriet.

Kritik uden svar

Da det bliver Bjørn Molt Petersens tur, illustrerer han også sine ord med formler og indviklede grafer. Men NLES4 er faktisk en simpel model, forklarer han, og det gør risikoen for fejl og bias høj. Den tidligere AU-forsker, som har været med til at lave de omdiskuterede modeller, mener desuden, at NLES4 fra 2008 bygger på stort set de samme forudsætninger, som forgængeren NLES3 fra 2003.

»Mit provokatoriske postulat er, at der intet grundlag er for at sige, at marginaludvaskningen på 30 procent pludselig er faldet til 18 procent, når modellerne næsten er tvillinger,« siger Bjørn Molt Petersen til en meget stille sal.

Først da Leif Knudsen fra SEGES overtager talerstolen letter stemningen i festsalen lidt, da han ironisk kommenterer Molt Petersens oplæg med, at marginaludvaskningen jo så skulle være det eneste, der ikke har ændret sig i landbruget de seneste årtier.

Efter over tre timers oplæg om modeller og marginaludvaskning er der endelig åbnet for fri debat. Professor Mikael Skou Andersen fra Aarhus Universitet (KU) påpeger, at AU-modellen kun regner med, at landmændene gøder markerne inden for de tilladte normer. Men 20 procent af landmændene gøder mere end det.

»Vil I i den nye model også holde jer katolsk til det tilladte niveau, eller vil I også se på, hvor meget landmændene rent faktisk gøder,« spørger han.

Jørgen E. Olesen mener ikke, at AU er katolske, men de fleste landmænd holder sig til det tilladte niveau. Og da Aarhus-modellen er en gennemsnitlig model, så tager den udgangspunkt i den.

Ingen går for alvor i rette

En KU-professor i statistik spørger, hvorfor den usikkerhed som flere af oplægsholderne har nævnt i løbet af dagen ikke bliver opgjort nogen steder: »Hvorfor ser vi aldrig nogle usikkerhedsintervaller? Det er jo det, man lærer i første time i statistik.«

Jørgen E. Olesen erkender, at det burde der også være.

»Det bliver gjort for sjældent, men jeg har aldrig oplevet, at nogen i den ene eller anden styrelse bruger usikkerhedsintervaller til noget som helst,« siger han.

En politisk rådgiver fra Enhedslisten spørger Bjørn Molt Petersen, hvad det manglende forskningsmæssige belæg for NLES4 kan få af betydning på sigt.

»Hvis NLES3 giver et mere retvisende billede, så vil det betyde, at kvælstofbelastningen vil ændre sig ganske væsentligt,« siger Bjørn Molt Pedersen.

Ingen af AU-forskerne går dog for alvor i rette med beskyldningerne om fejl, dårlig forskning og statistik. Jørgen E. Olesen mener endda, at procenten for kvælstofudvaskning formentlig skal være endnu lavere i den nye model, som AU-forskerne skal have færdig til Miljøministeriet om nogle måneder.

Efter debattens afslutning ryster Jens Borum lidt på hovedet af de manglende svar fra AU-forskerne.

»Jørgen E. Olesen taler jo sort indimellem,« siger han og tvivler på, at kritikken af modellen vil føre til forbedringer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael W Pedersen

Kære, man behøver ikke at være professor for forstå at, når man hælder gylle ud på jorden der minder et betongulv ( al luften er mast ud af jorden som følge af brugen tons tunge landbrugsmaskiner, så der ikke kan ske en nedsivning) vil gyllen søge mod lavtliggende områder grøfter, vandløb, søer, fjorde, osv, jeg bor selv 10 m fra marker hvor spredes gylle, den kære bonde gider ikke engang nedfælde gyllen i jorden, og kan se hvordan gyllen ligger i store søer på markerne og må vander rundt i gasseerne fra den spredte gylle så man får det fysisk dårligt. Jamen det er med til at skabe arbejde pladser og milliarder ! ! Velbekomme der må skylles i vand nej, det er også fyldt med efterladenskaber fra den kære bonde. Velkommen til den moderene verden.

Der er for mange "fårskere" efterhånden - det ville da også være dumt at indrømme noget...
Ganske som ved vandprøver, så skal der gøres mere og ikke mindre for at følge forureningen. Den holder sig ikke tilbage.

René Arestrup

Hvis det er forkert, vil jeg anfægte at det er forkert, simpelthen fordi mit job, min anseelse og min tryghed er på spil.

Philip B. Johnsen

Fakta!

Regeringen har tilladt brug af mere sprøjtegift, samtidig med total afvikling af randzonerne til vandløb, der skulle beskytte mod udvaskning af fosfor mm. til vandmiljøet og samtidig har borgerne hørt, at de seneste knap 150 år er nedbøren i Danmark steget 20-25 procent, det viser tal fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI og Miljøministeriet.

Udgivet af Miljøministeriet/Naturstyrelsen 2014 udgiver generelt om emnet:
Denne rapport analyserer hovedbudskaberne fra delrapport 2 i den 5. hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC med fokus på, effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt focus på Danmark.

Fra link:
"Oversvømmelser i Europa vil påvirke flere personer, og materielle tab vil blive to- eller tredoblet inden 2080. Den forøgede ekstremnedbør vil resultere i forøget jorderosion og transport af bl.a. fosfor, som derfor i stigende grad udvaskes til vandmiljøet."
Link: http://orbit.dtu.dk/fedora/objects/orbit:134391/datastreams/file_2eb7957...

Problemet er landbruget og regering ikke vil forholde sig til fakta, så forbrugerne bliver ført bag lyset, forbrugerne burde nok tage sagen i egen hånd og købe bl.a. mere økologisk kød, hvis man har råd og boykot det billige masseproducerede danske svinekød, som er skadeligt for klima, miljø og mennesker, så langt væk som i Sydamerika bliver syge af dansk landbrug.

Læs mere om klima og dansk svineproduktion.

Fra link:
"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.

Samtidig bliver foderet produceret med sprøjtemidler, der er forbudt i EU. En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser.

Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport."

Link: http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/eu-politiker-vil-have-eu-ind-i-sag...