Læsetid: 8 min.

Hverken Burma, Bangladesh eller Danmark vil have Anowar. Flygtningehjælpen kræver nu sagen genoptaget

Samtidig med, at FN anklager Burma for etnisk udrensning af landets muslimske mindretal, rohingyaerne, forsøger danske myndigheder at slippe af med en 31-årig flygtning. Selv siger han, at han er rohingya fra Burma, men det tror de danske myndigheder ikke på. Trods årelange anstrengelser er det dog ikke lykkedes for Nordsjællands Politi at finde et land, som han kan udsendes til
Mohammed Anowar har boet i Jelling i en årrække, mens han har ventet på en afgørelse i sin sag. Han har haft flere job undervejs – blandt andet her i Gormhallen.

Mohammed Anowar har boet i Jelling i en årrække, mens han har ventet på en afgørelse i sin sag. Han har haft flere job undervejs – blandt andet her i Gormhallen.

Sigrid Nygaard

14. marts 2018

Siden oktober 2012, hvor Mohammed Anowar kom til Danmark som flygtning, har han gået rundt i Jelling og ventet på en afklaring af sin situation. Samtidig med, at flere hundrede tusinde rohingyaer siden august 2017 er enten fordrevet eller flygtet fra Burma (Myanmar) til Bangladesh, har danske myndigheder gjort, hvad de kunne for at slippe af med den nu 31-årige flygtning.

Informations aktindsigt i sagen viser, hvordan politiet i årevis forgæves har forsøgt at få enten Burma eller Bangladesh til at anerkende manden som statsborger i deres land, så han kan udsendes. Men hidtil helt uden resultat: Hverken Danmark, Burma eller Bangladesh ønsker at give den 31-årige mand ophold.

Selv hævder Mohammed Anowar, at han er rohingya fra Burma. Det samme har medlemmer af det rohingyanske samfund i Danmark skriftligt bekræftet. Hvis det er rigtigt, ville han stå til at få asyl her i Danmark, fordi rohingyaerne er blevet forfulgt i Burma også før, at den etniske udrensning begyndte i sommeren 2017.

I december 2017 har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg således oplyst til Folketinget, at »der ikke opholder sig udlændinge i Danmark, hvis forklaring om deres etniske tilhørsforhold som rohingya er lagt til grund af styrelsen, og som er meddelt endeligt afslag på asyl«.

Generalsekretær Trine Christensen fra den danske afdeling af Amnesty International finder det urimeligt, at Anowar er efterladt i en Catch 22-situation:

»Når situationen er så alvorlig, som den netop nu er i Myanmar, så ville det klæde de danske myndigheder at give en hjælpende hånd i stedet for at fortsætte alle mulige krumspring for at få udvist en mand, som de hidtil ikke har kunnet udvise,« siger hun og henviser til en netop offentliggjort rapport fra AI, der på baggrund af satellitfotos dokumenterer, at det burmesiske militær i Rakhineprovonsen systematisk har fjernet huse og træer fra de steder, hvor en halv million ronhingyaer tidligere boede i landsbyer.

»På den 'skrabede' jord bliver der så nogle steder opført militærbarakker eller landingspladser, andre steder bygger man en vej tværs henover en tidligere landsby. På den måde har myndighederne gjort det endnu sværere for rohingyaerne at vende hjem, når deres landsbyer er fuldstændig raseret,« tilføjer hun.

Som Information tidligere har beskrevet, tror de danske flygtningemyndigheder ikke på Anowar. De vurderer bl.a. på baggrund af en sprogtest, at han i virkeligheden kommer fra Bangladesh, og at han derfor uden risiko kan sendes hjem. Det har et flertal i Flygtningenævnet afgjort tilbage i november 2013, altså for mere end fire år siden.

»Det er en helt umulig bevisbyrde, man bliver ved med at pålægge ham, at han skal bevise, at han er fra Myanmar,« siger asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer og tilføjer:

»Vi ved, at etniske rohingyaer ikke kan bevise deres statsborgerskab, netop fordi Myanmar ikke anerkender dem som statsborgere. Og hvis de danske myndigheder ikke vil anerkende, at han er fra Myanmar, selv om de bangladeshiske myndigheder ikke mener, at han er deres statsborger, så risikerer han at blive fastholdt i en håbløs situation i årevis.«

I knap et års tid har Anowar haft arbejde som altmuligmand på virksomheden European Protein i Jelling.

»Han søgte arbejde og kom og bankede på for halvandet år siden. På det tidspunkt havde vi ikke noget ledigt job, men så fik vi oprettet en stilling og kontaktede ham,« fortæller produktionschef Alex Sørensen.

»Og det går rigtig godt. Vi er rigtig glade for ham, for han er meget pligtopfyldende og kommer altid før tid. Vi kan ikke undvære ham – sådan kan jeg sige det,« fortsætter Alex Sørensen og tilføjer, at Anowar er fastansat på almindelige vilkår helt på linje med virksomhedens øvrige ansatte.

Forsøgt udsendt til Burma

På trods af Flygtningenævnets afgørelse om, at Anowar skulle være fra Bangladesh, har politiet i en længere periode forsøgt at få udsendt manden til Burma, men efter at det endegyldigt mislykkedes, indvilgede han i at blive udsendt til Bangladesh.

»Udlændingen oplyste til sagen, at han er indstillet på at medvirke til at blive udsendt til Bangladesh, når de danske myndigheder har bestemt, at han skal sendes til Bangladesh,« fremgår det således af et referat fra et møde med politiet fra oktober 2016.

600.000 rohingyaere menes at være flygtet til Bangladesh fra Myanmar dette efterår. Internationale observatører vurderer, at der går mange år, før de kan vende hjem igen.
Læs også

Problemet var bare, at Bangladeshs ambassade i Danmark ikke ville udstede hjemrejsepapirer til en person, de ikke kendte. Og i øvrigt følte ambassaden sig slet ikke sikker på, at Anowar overhovedet var fra deres land. Han kunne »i princippet« lige så godt være fra Burma, vurderede en andensekretær efter et møde i maj 2017 med Anowar på den bangladeshiske ambassade i Klampenborg nord for København.

Mødet på ambassaden gik for øvrigt lidt i vasken, fordi dansk politi ikke havde sørget for at medbringe en rohingya-talende tolk. Akkurat samme fejl havde politiet lavet en gang tidligere i samme sag, da repræsentanter for de bangladeshiske myndigheder tilbage i juni 2015 første gang blev præsenteret for Anowar. Her havde politiet medbragt en tolk, der kun talte bangla, så parterne kunne ikke forstå hinanden.

Omregistreret til Bangladesh

I november 2016 fik Udlændingestyrelsen omregistreret Anowar, så han ikke længere var registreret som burmeser hos udlændingemyndighederne, men derimod som statsborger fra Bangladesh. Alligevel optræder hans nationalitet stadig som »BUR« i næsten alle politiets akter i sagen, fremgår det af aktindsigten.

Da Nordsjællands Politi i februar 2017 henvendte sig til Interpol for at høre, om de kendte til Anowar, blev forespørgslen også sendt både til Dhaka i Bangladesh og til Burma. Men selv om der medsendtes »foto/fingre af udlændingen«, så var resultatet negativt.

»Identiteten af Mohammed Anowar og hans straffeattest kunne ikke blive undersøgt og bekræftet på grund af manglende adresse,« lød svaret fra Interpol i Dhaka, mens der fra Burma tilsyneladende slet ikke kom noget svar.

»Hmmm ... Så er det svært. Det er jo netop derfor, vi skriver,« bemærkede en medarbejder fra politiet i en mail som en kommentar til svaret fra Dhaka.

Mohammed Anowars sag har været uafklaret i årevis, men nu kræver Dansk Flygtningehjælp den genoptaget.

Sigrid Nygaard

I juni 2017 afviste Flygtningenævnet endnu en gang at genoptage Anowars sag, som Dansk Flygtningehjælp ellers havde anmodet om. Flygtningehjælpen havde bl.a. peget på, at under en tidligere telefonsamtale med den burmesiske ambassade i London i januar 2016 havde en ambassadesekretær her vurderet på grundlag af Anowars udtale, at han formentlig oprindeligt var fra Burma. Men da Anowar ikke talte burmesisk, men kun rohingya, og da Burma i øvrigt ikke accepterer rohingyaerne som etnisk gruppe, ønskede London-ambassaden ikke at udstede hjemrejsepapirer til ham.

Ligeledes gjorde Flygtningehjælpen opmærksom på, at hver gang, de danske myndigheder havde brugt rohingya-talende tolke, havde der ikke været forståelsesproblemer mellem Anowar og tolkene. Alligevel fandt Nævnet ikke, at der var tilført sagen »væsentlige nye oplysninger«, siden de i efteråret 2013 havde givet afslag på asyl.

Sag kører i ring

I juli 2017 sendte Udlændingecentret hos Nordsjællands Politi (UCN) så en vurdering af Anowars sag til Udlændingestyrelsen, fordi hans oprindeligt fastsatte udrejsefrist nu var overskredet med tre år. Det følger af en særlig regel i udlændingeloven, at hvis en afvist asylansøger har medvirket i halvandet år til at blive udsendt, men det ikke har været muligt, så kan det åbne for en opholdstilladelse.

Men selv om Anowar tidligere havde angivet, at han gerne ville medvirke til en udsendelse til Burma og senere også gerne til Bangladesh, så mente UCN ikke, at han »reelt og aktivt« havde medvirket til en udsendelse.

I den forbindelse understregede UCN, at Anowar ikke havde medvirket til at fremskaffe nogen form for identitetspapirer. Det til trods for, at han under tidligere samtaler med politiet udtrykkeligt havde oplyst, at han ikke havde nogen familie i Bangladesh og derfor ikke på nogen måde var i stand til at fremskaffe nogen form identitetspapirer derfra.

»Vi ser ofte den problemstilling, at politiet mener, at en ansøger bør kunne bevise noget, og når ansøgeren så siger, at det kan jeg ikke, så kører sagen i ring. Hvis ansøgeren ikke har de dokumenter, så kan vedkommende jo ikke gøre mere. Her har ansøgeren forsøgt at hjælpe til og har været i kontakt med den bangladeshiske ambassade, uden det har hjulpet,« siger asylchef Eva Singer.

På trods af besværlighederne anså UCN det dog »fortsat for muligt at udsende udlændingen«, selv om politiet ikke kunne eller ville udtale sig nærmere om tidsperspektivet.

»Der er et gnidningsfrit samarbejde og løbende dialog med ambassaden. Den bangladeshiske ambassade kan dog kun udstede rejsedokumenter, hvis det er dokumenteret – eller kan dokumenteres – at personen er fra Bangladesh«, tilføjede politiet som et lille forbehold.

Den 18. december 2017 lykkedes det så for politiet at fremstille Anowar for en officiel delegation fra Bangladesh. Denne gang var der ingen tolkeproblemer, men alligevel var resultatet nedslående for politiets anstrengelser:

»Delegationen oplyste efter fremstillingen at udlændingen ikke var fra Bangladesh«, skrev politiets sagsbehandler således i en rapport dagen efter.

’Foregår den slags i Danmark?’

I forbindelse med fremstillingen var Anowar anholdt i tre døgn. Da hans arbejdsgiver European Protein i Jelling senere fandt ud af det, blev de noget forbløffede.

»Vi skulle have julefrokost, og Anowar var ked af, at han ikke kunne være med. Vi blev ringet op af en fra politiet, der sagde, at Anowar ikke kunne komme. Jeg ringede så til Anowar, og han sagde, at han var indlogeret på et hotelværelse. Men det viste sig at være forkert, da vi fik talt med ham, efter han kom hjem fra København,« fortæller produktionschef Alex Sørensen.

Det viste sig nemlig, at Anowar i virkeligheden havde været fængslet, men at politiet havde bestemt, at han skulle sige, at han var på et hotel.

»Jeg troede ikke, at den slags foregik i Danmark. Jeg er fortørnet over, at det foregår sådan, og at man ikke er ærlig,« tilføjer Alex Sørensen.

Størstedelen af de omkring 600.000 rohingyaer, der har krydset grænsen til Bangladesh, bor i områder, som tidligere var ubeboede skovarealer, inden de vender hjem til en – i de fleste tilfælde – usikker tilværelse.
Læs også

Senest har Dansk Flygtningehjælp i februar 2018 på ny anmodet Flygtningenævnet om at genoptage Anowars asylsag. I ansøgningen henviser Flygtningehjælpen til, at repræsentanter for Bangladesh har afvist, at han skulle være fra Bangladesh, hvorfor konklusionen må være, at han »højst sandsynlig« er etnisk rohingya fra Myanmar (Burma).

De bangladeshiske repræsentanters afvisning af, at Anowar skulle være fra deres land, må ifølge Flygtningehjælpen »veje tungt i vurderingen af ansøgers nationalitet«, og derfor bør han meddeles opholdstilladelse som »etnisk rohingya og dermed statsløs fra Burma«.

»I det øjeblik, at danske myndigheder anerkender, at han er fra Myanmar og dermed er statsløs, så vil han ifølge nævnets egen praksis og ifølge baggrundsoplysninger være i risiko for forfølgelse, hvis han blev sendt tilbage til Myanmar, og derfor vil han kunne få konventionsstatus,« vurderer Eva Singer.

»Problemstillingen her går på, hvordan han skal bevise, at han hører til den udsatte gruppe, som rohingyaerne udgør, og det er i den sammenhæng, at sagen kører i ring,« tilføjer hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Dorte Sørensen
  • Steffen Gliese
  • Katrine Damm
  • Sebastian Sylvester Rosenberg
  • Eva Schwanenflügel
Christian Mondrup, Dorte Sørensen, Steffen Gliese, Katrine Damm, Sebastian Sylvester Rosenberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det virker højst mærkværdigt.
Når Anowar kun taler rohingya, må man da gå ud fra at han netop er rohingya.

Ida Trier, Karsten Aaen, Tue Romanow, Dorte Sørensen, Steffen Gliese, Randi Christiansen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

På mange områder har Danmark gennem de seneste 15 år udviklet sig til en ganske ubehagelig og useriøs bananrepublik. Og her er endnu et eksempel.

Steffen Gliese, Ida Trier, Karsten Aaen, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er en farce - og det er latterligt, at man bruger enorme ressourcer på et menneske, der efter alt at dømme er faldet godt til i Danmark.

Ida Trier, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Han forsørger endda sig selv, og arbejdspladsen er glad for ham. Hvorfor denne nidkære forfølgelse på et så åbenbart tyndt grundlag. Uskyldig til det modsatte er bevist - politiet kan ikke løfte bevisbyrden, og alt bekræfter anowars forklaring. Har de ikke andet at tage sig til, eller er det støjberg og df, som ånder dem i nakken? Det er en pinlig sag for dansk forvaltning.

Ida Trier, Karsten Aaen, Tue Romanow, Dorte Sørensen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der sker alt for mange totalt vilkårlige udvisninger, eller forsøg på samme.
Det er kun et bittelille billede, medierne viser.
Følgerne er forfærdelige.. Mange får PTSD, hvis de ikke har det i forvejen, og forsøger at tage deres liv.
Eller de dør, når de er blevet udvist.
Men det er bare ærgerligt.. :-(

Steffen Gliese, Ida Trier og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det er kvalmende og deprimerende læsning. Det er jo ren psykisk tortur der udøves her mod et i nød. Hvordan kan noget så koldt og kynisk foregå i Danmark. Jeg må græde på Danmarks vegne. Hvor dybt kan vi synke.

Steffen Gliese

Jeg forstår ikke, at man kan tillægge afgørelserne nogen tiltro, når de så tydeligvis ikke foregår på reelt grundlag. Der træffes jo også afgørelser, som simpelthen ikke kan føres ud i livet, og så kalder man det alligevel realistisk politik! Nej, politik er kun realistisk, hvis den benhårdt forholder sig til de faktiske forhold.