Læsetid: 5 min.

Klagemyndighed advarer: Politifolk kan samstemme forklaringer

Politifolk har haft mulighed for tale sammen, før de blev afhørt i en sag, hvor en person døde, selv om det tidligere har været kritiseret af Højesteret. »Meget beklageligt,« siger Den Uafhængige Politiklagemyndighed i sin nye årsberetning
Ifølge årsberetningen fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) kan politifolk samstemme deres forklaringer, før DUP’ens efterforskere overhovedet når at møde op. Det er meget beklageligt, mener Den Uafhængige Politiklagemyndighed

Ifølge årsberetningen fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) kan politifolk samstemme deres forklaringer, før DUP’ens efterforskere overhovedet når at møde op. Det er meget beklageligt, mener Den Uafhængige Politiklagemyndighed

Jonas Olufson

20. marts 2018

En af Den Uafhængige Politiklagemyndigheds (DUP) vigtigste opgaver er hurtigt og effektivt at efterforske sager, når en person dør eller kommer alvorligt til skade som følge af politifolks indgriben. Afgørende vigtigt for tilliden til undersøgelser af politiet er, at de implicerede politifolk altid afhøres hurtigt og hver for sig.

Men det er ikke altid tilfældet. Ifølge årsberetningen fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed kan politifolk samstemme deres forklaringer, før DUP’s efterforskere overhovedet når at møde op. I en konkret sag, som omtales fyldigt i den nye årsberetning for 2017, kritiseres det af politiklagemyndigheden.

»Set fra DUP’s synspunkt er det afgørende vigtigt, at der ikke afholdes taktisk debriefing, før vi kan afhøre, fordi vi ikke jager en fælles sandhed om, hvad der er foregået,« siger direktør hos DUP Kirsten Dyrman:

»Vi vil gerne høre hver enkelt involveret parts forklaring for sig, uden at den skal være influeret af, hvad andre har sagt, at man er blevet enige om, hvad der skete.«

I sagen, der er afgjort i 2017, blev politiet sendt ud til en adresse, hvor en mand, der var paranoid skizofren, havde indfundet sig i sin ekskærestes lejlighed. To betjente forsøgte at pacificere ham ved at tage fat i hans arme, men manden satte sig til modværge, og han var så stor og stærk og ude af sig selv, at de ikke kunne få kontrol over ham. Kort efter kom der flere betjente til, og i alt syv betjente deltog i anholdelsen. Under anholdelsen holdt manden op med at trække vejret, og senere samme dag døde han.

Politiklagemyndigheden gik ind i sagen og fandt ikke, at de involverede betjente kunne straffes. Men i sin redegørelse til Statsadvokaten bemærkede DUP, at man »fandt det meget beklageligt, at der hos politiet var blevet holdt taktisk debriefing, inden det var afklaret, hvorvidt Politiklagemyndigheden iværksatte efterforskning.«

DUP bemærkede også, at »det var beklageligt, at der umiddelbart efter hændelsen alene kunne gennemføres afhøring af to ud af syv involverede polititjenestemænd, og at de øvrige fem polititjenestemænd først kunne afhøres i den følgende uge.«

Både Statsadvokaten og Rigsadvokaten har tiltrådt denne kritik, fremgår det af årsberetningen.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater mener ikke, det burde kunne finde sted.

»Det bør selvsagt ikke finde sted, at politifolk kan samstemme forklaringer, når en person er død i forbindelse med politiets indgriben. Det bør være indarbejdet i alle rutiner, at noget sådan ikke kan forekomme. Jeg kan kun hilse velkomment, at DUP har opmærksomheden rettet mod det,« siger formanden, advokat Kristian Mølgaard:

»Det er et problem. Jeg har måske tidligere haft en oplevelse af, at DUP’en var for velvilligt indstillet i forhold til at vente på afhøringer af politifolk. Derfor ser jeg med tilfredshed på, at man signalerer, at det er man bestemt ikke indstillet på fremadrettet.«

Det er ikke første gang, det kommer frem, at danske politifolk har været afhørt for sent og har haft mulighed for at samstemme deres forklaringer.

Højesteret har tidligere i en konkret sag – den såkaldte Løgstørsag – udtalt, at det kan svække offentlighedens tillid til en undersøgelse, at de implicerede politifolk havde haft mulighed for at samstemme deres forklaringer, inden de blev afhørt efter et dødsfald.

I Løgstørsagen omkom den dengang 21-årige Jens Arne Øskov under en anholdelse i forbindelse med en byfest. Betjente lagde Jens Arne Ørskov ned på maven, han fik hænderne i håndjern, og en politimand satte sig på ham. Under anholdelsen døde Jens Arne Ørskov af et hjertestop.

I en anden sag, Tilstsagen, udtalte Højesteret, at den blotte mulighed for, at politifolk i nogle få timer kunne samstemme deres forklaringer, inden de blev afhørt, var uheldig.

Kirsten Dyrman henviser til det engelske udtryk »justice must not only be done, but must be seen to be done«.

»Både Højesteret og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har holdt fast i, at tiltroen til det, den enkelte politimand fortæller, bliver større, når politifolk ikke har haft mulighed for at tale sammen eller aftale en forklaring. Den blotte mulighed svækker den enkelte politimands forklaring,« siger hun.

Hun mener generelt, at politiklagemyndigheden har et godt samarbejde med politikredsene, der i almindelighed holder politifolkene adskilt. Men i den konkrete sag skete der det, at kredsen var i tvivl om, hvorvidt manden ville overleve, og først da han omkom, kom DUP indover. Da var den taktiske debriefing afholdt.

Politiets nye efterforskningsmetode risikerer at sætte forudgående domstolskontrol ud af kraft. Derfor kan den undergrave borgernes tillid til politiet og myndighederne
Læs også

»Det skal man altså have ind i proceduren, så alle retningslinjer følges,« siger Kirsten Dyrman.

Politiets advokat, Torben Koch, siger, at han »givetvis« har haft den omtalte sag, men siger:

»Det her er nyt for mig.«

Faktisk er politikredsene normalt meget opmærksomme på at adskille betjentene.

»Jeg synes, at politiledelserne rundtomkring i høj grad er begyndt nærmest fysisk at skille kollegerne ad.«

Advokaten nævner et eksempel:

»Hvis der kommer to kolleger ind på politigården nede i Holbæk, og de har skudt en mand i Nykøbing, får de at vide, at den ene skal gå ind på værelse 111 og den anden på værelse 112. De må ikke sidde og snakke sammen. At de så har siddet i deres patruljebil mellem Nykøbing og Holbæk, er der ikke nogen, der snakker om,« siger Torben Koch.

Han nævner, at tillidsfolkene er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved den praksis.

»Jeg er blevet spurgt af tillidsfolk: ’Hvor er hjemmelen til at frihedsberøve kolleger?’ Derfor kommer det bag på mig, at det stadig er et problem. Jeg troede egentlig, at man havde valgt at vente med de debriefinger, indtil kollegerne er afhørt. Du kan være helt sikker på, at uanset hvor i landet det er, er de dér DUP-folk fremme inden for tre timer.«

Torben Koch mener, at den sene afhøring af fem af politibetjentene i den sag, som DUP omtaler i årsberetningen, må skyldes, at »der har nok været en situation, hvor kun to advokater kunne«:

»Hver politimand skal have sin egen advokat, så er de andre nok bare blevet sendt hjem. Jeg kan ikke give dig en bedre forklaring på det her og nu.«

Advokaten nævner, at han mindes et par konkrete konflikter med DUP.

»Et par gange har jeg haft en konflikt med DUP-medarbejdere, hvor jeg har sendt folk hjem. Så er det, fordi kollegerne har haft det dårligt over det, det er sket. Det er ikke DUP’en, der bestemmer det. Så må de frihedsberøve dem, hvis man skal sætte det på spidsen.«

Det med ikke at kunne nå at få en advokat er dog ikke en tilfredsstillende forklaring for DUP.

»Den køber vi ikke. Hvis man skal håndhæve, at de afhøres hver for sig, kan man jo ikke sende dem hjem. Ellers opstår muligheden jo for, at de kan tale sammen før afhøringen ugen efter,« siger Kirsten Dyrman.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Oluf Husted
Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu