Læsetid: 6 min.

Kommune ville hjælpe udsatte børn – nu bliver den beskyldt for at gøre Danmark til DDR

Regeringen vil med et initiativ i ghettopakken opspore problemer hos børnefamilier ved hjælp af øget datadeling. Det er inspireret af en idé i Gladsaxe Kommune, som ifølge kommunens familiechef vil hjælpe udsatte børn. Men kritikere kalder det totalitært
’Jeg har tillid til, at der ikke er nogen, der misbruger data om mig. Og at det kun bliver brugt til det formål at hjælpe mig,’ siger Tine Vesterby Sørensen, familie- og rådgivningschef i Gladsaxe Kommune, der har søgt om i langt højere grad end i dag at få lov til at samkøre oplysninger på social- og børneområdet.

’Jeg har tillid til, at der ikke er nogen, der misbruger data om mig. Og at det kun bliver brugt til det formål at hjælpe mig,’ siger Tine Vesterby Sørensen, familie- og rådgivningschef i Gladsaxe Kommune, der har søgt om i langt højere grad end i dag at få lov til at samkøre oplysninger på social- og børneområdet.

Sigrid Nygaard

7. marts 2018

»I har lige lavet Danmark om til Kommunistkina

»Graden af overvågning her synes uden sidestykke

»Hvis det virkelig er sandt, er i ved at skabe DDR’s drømmesamfund

Sjældent er et projekt, som er sat i verden med en ambition om at hjælpe udsatte børn, blevet udsat for så skånselsløs kritik, som det var tilfældet i weekenden.

Anledningen var et afsnit i regeringens ghettopakke, hvor det fremgår, at man vil give kommunerne mulighed for en »tidlig dataunderstøttet opsporing af udsatte børn«, som blev beskrevet i Politiken.

Opsporingen af udsatte børn skal ske ved, at kommunerne i langt højere grad end i dag får lov til at samkøre oplysninger på social- og børneområdet, så de kan identificere familier, hvor der potentielt kan være problemer med børns trivsel og udvikling. Initiativet hænger sammen med en omstridt ændring af de danske regler om databeskyttelse, som regeringen planlægger skal træde i kraft den 25. maj.

Det er Gladsaxe Kommune, der har inspireret regeringen til initiativet ved en ansøgning om at være med i et såkaldt frikommuneforsøg. Her kan en kommune få dispensation fra statslig lovgivning for at kunne udvikle nye tilgange i den offentlige service.

Men Gladsaxe Kommunes projektansøgning fik i januar 2018 afslag af regeringen på ansøgningen. 

»Jeg skal da være ærligt at sige. Vi havde heller ikke regnet med, at vi fik lov. For vi er godt klar over, at det er en udfordring af persondataloven,« siger familie- og rådgivningschef i Gladsaxe Kommune Tine Vesterby Sørensen om afslaget.

Kommunen fik dog samtidig besked om, at regeringen overvejede at gøre forslaget til en mulighed for alle landets kommuner og ikke bare en forsøgsordning. Og mindre end to måneder senere dukkede det så op i ghettopakken som et forslag, der skal udmøntes mere detaljeret senere, hvis regeringen kommer igennem med den kommende nye databeskyttelseslov. Vedtager de loven, kan socialminister Mai Mercado (K) selv beslutte, om hun vil give kommunerne de øgede beføjelser rent administrativt uden at skulle spørge Folketinget.

»Vi kunne jo ikke vide, at det ville komme som en del af ghettopakken. Derfor er det også blevet kædet sammen med alt det om straf og tvang. Men det er det her altså faktisk ikke,« siger Tine Vesterby Sørensen.

Høj score

Det var, efter at Politiken beskrev projektet i weekenden med overskriften »Regeringen vil overvåge alle landets børnefamilier og uddele point«, at debatten blussede op på de sociale medier med referencer til George Orwells 1984, Kina og DDR.

Tine Vesterby Sørensen har svært ved at forstå, hvordan hendes projekt om at hjælpe udsatte børn  er havnet i den debat.

»Jeg har også læst Facebook i weekenden og set kommentarerne om nazisme. Hvis jeg så forslaget på den måde, ville jeg ikke stå og forsvare det. Men jeg synes, at det her bidrager med en ny måde til at opspore udsatte børn,« siger Tine Vesterby Sørensen.

»Det her system er for at finde de børn, der ellers først dukker op sent. Vi ved forskningsmæssigt, at det, vi kan gøre for børnene, når de er nul til seks år gamle, har en kæmpe effekt på deres indlæring senere hen. Folk, der lærer godt i folkeskolen, har en større sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse, og når man først har det, har man større sandsynlighed for at få arbejde, bedre økonomi, et bedre sted at bo og en bedre sundhed.«

Projektet i Gladsaxe går ud på at samkøre oplysninger om blandt andet udeblivelse fra tandlægebesøg eller sundhedspleje, forældres tilknytning til arbejdsmarkedet, misbrugsproblemer, bopæls- og familiehistorik, som hver især repræsenterer en risikofaktor, der kan pege på en familie med udsatte børn.

Hver enkelt datakilde har så en score, og hvis den enkelte familie har flere af de enkeltstående risikofaktorer, kan de nå op på så høj en score, at kommunen gerne vil kontakte dem.

’Et tilbud om hjælp’

I Gladsaxe Kommune har de i arbejdet med modellen allerede samkørt oplysningerne. Og man kan se, at der er familier, der har flere af de identificerede risikofaktorer, men som der ikke ligger nogen indberetninger på endnu. Det fremgår således, at der er en statistisk sandsynlighed for, at barnet er udsat – men det vil være ulovligt for kommunen at identificere de enkelte familier og tage kontakt med dem.

Og på den måde er det en fristelse, som det offentlige i stigende grad kommer til at stå med i de næste mange år med al den data, som staten og kommunerne indsamler. For Big Data-ideologiens løfte om, at man ved at koble store datasæt kan finde sammenhænge og hidtil ukendte mønstre, giver selvfølgelig også en tilskyndelse til at gribe ind. Når man nu kan se en masse informationer, som ifølge forskning kan pege mod mistrivsel for små børn, hvorfor skal privatlivshensyn så stå i vejen for, at velfærdsstaten griber ind og leder en familie på rette vej?

»Problemet er, at vi ofte først kommer ind i familierne, når børnene har det svært, og så er det virkelig hårdt arbejde at få vendt udviklingen. Tænk, hvis vi kunne få trænet forældrene i at opdrage deres børn: Alene det at kende vigtigheden af at tale med sit spædbarn, det er altså bare ikke common sense for alle. Tænk, hvilken forskel det kunne gøre for nogle børn,« siger Tine Vesterby Sørensen.

Regeringen lægger op til, at der i den gruppe børn, hver institution fremover optager, maksimalt må være 30 procent, der bor i udsatte boligområder. Det kan gøre det svært for institutioner i de udsatte boligområder at få institutionspladserne besat. Her er vi på en boldbane i Vollsmose.
Læs også

Kommunen ønsker først og fremmest at komme med et tilbud om hjælp, understreger hun.

»Det vil være et tilbud. Vi vil henvende os super respektfuldt. Vi vil bede om et samtykke til at arbejde videre, efter at vi har forklaret dem, at de er blevet opsporet. Hvis de siger ja, så finder vi ud af, hvad de har brug for hjælp til; hvis de siger nej, så har de sagt nej, og så trækker vi os. Medmindre – selvfølgelig – at det er en familie, vi har opsporet, hvor vi bliver så bekymrede for familien, at den almindelige underretningspligt træder i kraft.«

– Hvad tænker du om den principielle bekymring for individet, der har et barn? En kommune registrerer nogle ting, som man ikke helt forstår, og det kan så senere hen bruges potentielt til et tvangsindgreb. Er det ikke en reel bekymring?

»Der er jeg nok i systemet på en anden måde. Jeg har tillid til, at der ikke er nogen, der misbruger data om mig. Og at det kun bliver brugt til det formål at hjælpe mig. Jeg kan mærke, at jeg måske har en lidt anderledes tænkning om det, end at det her bare er farligt,« siger hun.

»Vi går ikke og bruger data, som du ikke ved er i kommunen. Du ved jo godt, at det står i et system, at du skal til tandlæge. Du ved også godt, hvis du har været arbejdsløs, at du er registreret med en sag i jobcenteret. De oplysninger, vi bruger, er jo nogen, som eksisterer, og som man selv er med til at registrere ved, at man bruger systemet. Det vigtige er, at vi som kommune skal være åbne om det.«

– I vil gøre op med persondatalovens princip om, at man ikke må bruge oplysninger indsamlet til ét formål til et helt andet formål. Er det princip forkert?

»Jeg kan godt se, at det her gør op med nogle helt fundamentale retsprincipper, vi har som individer i det her samfund. Og som jeg da også synes er vigtige. Jeg synes bare også, det er vigtigt, at vi kan få hjulpet de børn, som skal have hjælp, og som vi ikke finder tidligt nok i dag.«

Socialminister Mai Mercado (K) understreger over for Berlingske, at man ikke fra regeringens side har lagt sig fast på den præcise fremtidige model, og at man kun har meldt ud, at man vil lade sig »inspirere« af forslaget fra Gladsaxe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
Flemming Berger anbefalede denne artikel

Kommentarer

Regeringen har en særpræget opfattelse af, hvordan man hjælper folk.
Desværre kan den ikke selv se det!

Lisbeth Larsen, Søren Ferling, Søren Andersen, Johanna Haas, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Kim Øverup, Tommy Clausen, Allan Stampe Kristiansen, Roselille Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Torben Skov, Henriette Bøhne, Bjarne Andersen, David Zennaro, Christel Gruner-Olesen, Katrine Damm, Frede Jørgensen, Anne Mette Jørgensen, Marianne Stockmarr, Tue Romanow, Heidi Larsen, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg har tillid til, at der ikke er nogen, der misbruger data om mig. Og at det kun bliver brugt til det formål at hjælpe mig.
Nå. Jeg har ikke positive oplevelser med hverken respekt eller 'hjælp' fra kommunen. Som det bliver nævnt ovenfor af Anne, så har kommunerne en særlig særpræget opfattelse af hjælp. Blandt andet har det i årevis været opfattet som 'en hjælp' at sende syge mennesker ud i arbejde, trods det at deres papirer tydeligt viser, at det kan skade dem yderligere.

Lisbeth Larsen, Søren Ferling, Søren Andersen, Johanna Haas, Vivi Rindom, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Kim Øverup, Jørgen Wentzlau, Flemming Berger, Werner Gass, Tommy Clausen, Niels Duus Nielsen, Martin Madsen, Per Klüver, Bjarne Bisgaard Jensen, Maria Jensen, Jacob Mathiasen, Allan Stampe Kristiansen, Ivan Mortensen, Josephine Kaldan, Ken Sass, Roselille Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Torben Skov, Henriette Bøhne, Bjarne Andersen, David Zennaro, Anders Reinholdt, Katrine Damm, Frede Jørgensen, Hans Larsen, Tue Romanow, Heidi Larsen, Anne Mette Jørgensen, Karsten Lundsby, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kommunens største opgave er at sørge for, at folk ikke har brug for hjælp, der på nogen måde indebærer den type indgriben, vi taler om her.
Udsatte børn er udsatte, fordi det offentlige system i stadig ringere grad hjælper folk fra at være 'udsatte'. Man har nogle bestemte normalitetsbegreber, som man ønsker at påtvinge alle og og enhver.

Lisbeth Larsen, Søren Andersen, Johanna Haas, Anne Eriksen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Kim Øverup, Jørgen Wentzlau, Flemming Berger, Arne Lund, Werner Gass, Tommy Clausen, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Maria Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Roselille Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Henriette Bøhne, Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Katrine Damm, Frede Jørgensen, Anne Mette Jørgensen, Marianne Stockmarr, Heidi Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Lise Lotte:
Nu er det så børn det drejer sig om her og hvis vi lige lader ghetto pakken ligge og tænker på det som hedder barnets tarv og børnerettigheder og vi så ved at der er børn som ikke får de muligheder som eksisterer til at få et rimeligt liv, bør man som myndighed så ikke bruge den teknik som er mulig og trods alt tro på de gode intentioner. At der så er en EU dikteret databeskyttelseslov på vej, gør så det hele til noget misk/mask.

Steffen Gliese

Vil man hjælpe børn, må man gå igennem deres forældre.

Lisbeth Larsen, Søren Ferling, Johanna Haas, Lillian Larsen, Werner Gass, Tommy Clausen, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Allan Stampe Kristiansen, Roselille Pedersen, Eva Schwanenflügel, Henriette Bøhne, David Zennaro, Karsten Aaen, Karsten Lundsby og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Viggo Okholm
Nej. Man skal ikke lave registersamkørsel.
Myndighederne skal bestå af mennesker. Det er menneskelig opmærksomhed, som kan redde børn ud af udsatte situationer. Og det er mennesker som kan sørge for, at borgerne ikke bliver ender i udsatte levevilkårpå grund af besparelses-iver og tro på, at teknologi og afkrydsninger kan give et retvisende billede af menneskers liv.

Søren Ferling, Søren Andersen, Johanna Haas, Anne Eriksen, Vivi Rindom, Lillian Larsen, Khadra Cool, Kurt Nielsen, Kim Øverup, Flemming Berger, Werner Gass, Tommy Clausen, Niels Duus Nielsen, Martin Madsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Rasmus Knus, Roselille Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Heidi Larsen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Henriette Bøhne, Bjarne Andersen, David Zennaro, Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Katrine Damm, Frede Jørgensen, Hans Larsen, Jesper Frimann Ljungberg og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Det er en omgang tåbeligt forsvar til et system, som man skal være ualmindelig naiv for at tro på.
At vedkommende i Gladsaxe ikke frygter overvågning er dejligt for hende, men for alle os som oplever bagsiden af medaljen er det en omgang manipulation.
Som gammel borger har jeg oplevet, at kommuner ikke vil lytte til borgere, udover hvad de selv hitter ud af.
Der er og har altid været mulighed for at fortælle om børns trivsel, men kommunerne vil kun lytte til deres eget skemalagte system. .
Uanset digitalisering er det jo økonomien der bestemmer om der skal gribes ind.
Hvordan kan man dog mene, at en samkøring af registre er bedre til at spotte udsatte børn end det nabo, skolelærer eller pædagog i årevis har indberettet? Her har jeg og andre oplevet ikke at blive hørt. Problemet er gammelt og kan ikke kun kan ses i forhold til indkomst, bolig og arbejdsforhold. Det er langt mere kompleks, men se lige den kommune som spotter den højtlønnedes misbrug af børn og den stress som mange højtuddannede børns udsættes for. Ingen tør røre dem, for i systemets hjerner kan børn kun mistrives i familier hvor forældrene er arbejdsløse og bor i almene boliger.
Hvis registre alene skal være model for hvordan børns trivsel er får vi jo bare endnu flere skemaer end de vi allerede har. Mennesker kan ikke inddeles i kasser og den system liderlighed er syg.
Jeg kan høre regeringen sige, nu viser det sig at problemet med udsatte børn er sat i system, og vi har taget pengene fra de udsatte selv, så nu er problemet løst.
Nej det siger de ikke. De pakker det ind i nye symbol love, og kommer med en pakke, som skal jagte de familier, så problemeren bare forstørres.
At den ansvarlige i Gladsaxe ikke frygter overvågning er da godt for systemet, for systemet er aldrig ansvarlig for noget.
Jeg er fra jan. blevet udsat for identitetstyveri, og tro mig - det er rædselsfuldt.
Jeg er blevet en system modstander af den danske digitalisering, som jeg mener er modbydeligt,men ved også at de fleste tror det er demokratisk.

Lisbeth Larsen, Søren Ferling, Johanna Haas, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Sonja Rosdahl, Arne Lund, Werner Gass, Tommy Clausen, Bjarne Bisgaard Jensen, Maria Jensen, Kristen Carsten Munk, Allan Stampe Kristiansen, Jane Jensen, Roselille Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Heidi Larsen, Margit Tang, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Henriette Bøhne, Bjarne Andersen, David Zennaro, Karsten Lundsby, Karsten Aaen, Katrine Damm, Frede Jørgensen, Hans Larsen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Viggo Okholm
Det er luftkasteller.. og en spareøvelse og endnu et tiltag i kampen mod fagligheden og endnu et adfærdsregulerende tiltag.
Tro mig.. sådanne systemer spytter langt langt flere ‘false positives’ ud end relevante tilfælde. Personlig ville vores børnepenge være i fare fordi fordi den store har haft lidt for mange sygedage i skolen... det er useriøst
Det andet man snakker om er at bruge AI...
‘Men men hvorfor vil i fjerne vores børn ?’ ‘ Det ved vi ikke frue.. men min computer siger jeg skal.’

Og dem der er mest skeptiske er de folk der ved noget på området.. prøv at gå ind på feks. Version2.dk, og se hvad os IT folk siger om forslagene.

// Jesper

Johanna Haas, Anne Eriksen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Werner Gass, Tommy Clausen, Bruger 175058, Maria Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Jane Jensen, Rasmus Knus, Roselille Pedersen, Anita L. Fischer, Anne-Marie Krogsbøll, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Bjarne Andersen, David Zennaro, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Karsten Lundsby og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Citat fra artiklen om det her:

"Projektet i Gladsaxe går ud på at samkøre oplysninger om blandt andet udeblivelse fra tandlægebesøg eller sundhedspleje, forældres tilknytning til arbejdsmarkedet, misbrugsproblemer, bopæls- og familiehistorik, som hver især repræsenterer en risikofaktor, der kan pege på en familie med udsatte børn."

Og som jeg også skrev i en lidt bidende sarkastisk kommentar på Facebook om dette her forslag eller tiltag som måske nu bliver landsdækkende kan jeg aldeles ikke se, hvad det at man udebliver fra et tandlægebesøg siger noget som helst om ens evne som forældre; ej heller siger det at man ikke har kontakt til en sundhedsplejerske eller lignende noget om ens evner som forældre, ligesom det at man er arbejdsløs far eller mor, eller forældre, siger noget som helst om ens evner som forældre. Eller at man kommer fra en bestemt nationalitet, f.eks. Syrien, Afghanistan, eller Irak. Og ifølge artiklen i Politiken lød det også til, at man kunne få et højt point-antal, hvis man f.eks. var skizofren, og enlig mor, til et barn. Eller måske ligefrem handicappet, f.eks. at man var døv! eller på anden måde havde et handicap - hvorfor det at man f.eks. er døv eller skizofren, skulle gøre en uegnet som forældre, er mig altså stadigvæk noget af en gåde!

Og ja, unge mennesker, der klarer sig godt i folkeskolen har bedre chancer for at få bedre liv ift. de parametre som Tine Vesterby Sørensen stiller op, men er det virkeligt det eneste saliggørende her i livet! for at få et godt liv her i DK! Nej, det er det ikke! Og hvis Gladsaxe Kommune, og alle andre kommuner virkelig ville gøre noget godt for de børn og unge, som har svært ved at lære i folkeskolen, ja så brugte de alle de her millioner, de nu vil bruge på samkøringen af de her registre på at finde de 8-12 procent af børnene i kommunens folkeskoler, som var ordblinde (har dysleksi) og satte massivt ind med hjælp der! Se, det ville rykke en hel del mere end den her samkøring af registre - som vist også er direkte imod det EU-direktiv der træder i kraft den 25.maj 2018!

Anette Ahrens Jensen, Johanna Haas, Anne Eriksen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Werner Gass, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Klaus Seistrup, Lise Lotte Rahbek, Roselille Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Heidi Larsen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det kan godt være korrekt, det som Tine Vesterby Sørensen siger her, at ift. det projekt om overvågningen og point-givning mm., som Gladsaxe Kommune står for, eller ville stå for, ja så er der tale om et tilbud. Og siger man 'nej' trækker kommunen sig. Det var bare ikke det, som ledende politikere i regeringen, inklusiv statsministeren sagde; så vidt jeg kan huske, sagde han (eller en anden minister) to ting: 1) Overvågningen skulle kun gælde for beboerne i ghetto-områderne, og
2) hvis man ikke var villig til at tage imod kommunens tilbud om hjælp, skulle det koste folk økonomisk, f.eks. i form af tilbageholdte børnepenge (børnechech/børnefamilieydelse). Og sådan tænker systemet og de borgerlige hele tiden.....i straf, straf og straf.....

desværre er socialdemokraterne også hoppet med på den vogn :(

Johanna Haas, Anne Eriksen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Werner Gass, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kristen Carsten Munk, Allan Stampe Kristiansen, Ken Sass, Lise Lotte Rahbek, Roselille Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Heidi Larsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anders Reinholdt

Det er et uhyggeligt skråplan, og der kommer helt sikkert ikke til at blive sparet ressourcer på det. Sikkert er det at der bliver sparet på de varme hænder og spenderet på IT-konsulenter.

Hvad med istedet at foreslå sammenkøring af skatteregistre og bankoplysninger på tværs af grænser?

Anne Eriksen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Khadra Cool, Kim Øverup, Jørgen Wentzlau, Flemming Berger, Werner Gass, Anne Mette Jørgensen, Michael Waterstradt, Maria Jensen, Kristen Carsten Munk, Allan Stampe Kristiansen, Rasmus Knus, Roselille Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, David Zennaro, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

uden diverse samkøringer kunne kommunerne starte med at reagere på underretninger. Dem er der mange af, der "overhøres"

Johanna Haas, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Werner Gass, Anne Mette Jørgensen, Martin Madsen, Kristen Carsten Munk, Allan Stampe Kristiansen, Lise Lotte Rahbek, Roselille Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Frede Jørgensen, Margit Tang, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg tror måske nok, det var mig?, der var en af de første til at sammenligne denne form for overvågning med Kinas overvågning af borgerne, ganske enkelt fordi i Kina kan du risikere det her:

"I Kina er det gået helt amok. Her er der installeret 176 millioner overvågningskameraer. Her risikerer man allerede i dag ikke at kunne få et bestemt job, miste retten til sociale ydelser eller blive afvist på hoteller og restauranter, hvis man ikke er glad nok."
kilde på citatet:
https://fagbladet3f.dk/robotter/rengoering_service.php

Og det kører netop via et point-system, hvor du skal gøre bestemte ting, eller undlade at gøre bestemte ting, f.eks. må du ikke kritisere præsidenten, eller Kinas kommunistparti (alt for) meget, du skal også opføre dig på en bestemt måde, som staten har bestemt. Og gør du ikke det, risikerer du altså at miste dine sociale ydelser....i Kina....lige nu...

Johanna Haas, Anne Eriksen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Kristen Carsten Munk, Rasmus Knus, Roselille Pedersen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Torben Skov, Henriette Bøhne, Bjarne Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bjarne Andersen

Fremtiden: forældrene er kritiserer magthaverne 10.000 point.

Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg vil anbefale at man læser james Orwels roman “1984”

Johanna Haas, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, ingemaje lange, Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, Anders Reinholdt, Allan Stampe Kristiansen, Herdis Weins, Steffen Gliese, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Der er jeg nok i systemet på en anden måde. Jeg har tillid til, at der ikke er nogen, der misbruger data om mig. Og at det kun bliver brugt til det formål at hjælpe mig. Jeg kan mærke, at jeg måske har en lidt anderledes tænkning om det, end at det her bare er farligt,« siger hun.

Vejen til Helvede er brolagt med gode intentioner.

"Guillotinen fik sit navn efter den franske læge Joseph Ignace Guillotin, der foreslog maskinel halshugning for at spare den franske revolutions ofre for dårligt bøddelhåndværk. Den blev under revolutionen opstillet foran Tuilerierne på Place du Carrousel i august 1792. Fra 1793 til august 1794 blev der afsagt omkring 14.000 dødsdomme ved guillotinen og udelukkende var muliggjort af dens eksistens. Guillotinen blev derved et politisk instrument - revolutionens hævnende arm og folkets retfærdige våben".
Wikipedia

Lægen Gouillotin var dog ikke synderligt begejstret for sin opfindelses udbredte anvendelse, og ville ikke have at den blev opkaldt efter ham. Han havde ikke forudset konsekvenserne af, at det blev så nemt at henrette folk, at det udartede til blodigt massedrab.

Sådan er det gået mange gange i historien.
Der er ingen grund til at tro, at den nye såkaldte 'databeskyttelseslov' vil være en undtagelse.
Big Data bliver allerede misbrugt i stor stil. At regeringen vil skubbe på denne udvikling er direkte skræmmende.
Samkøring af personoplysninger plus det nye National Genom Center med befolkningens samlede DNA. Hvad er det lig med?
Jeg spørger bare.

Johanna Haas, Anne Eriksen, Vivi Rindom, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Kim Øverup, Sonja Rosdahl, Werner Gass, Anne Mette Jørgensen, Martin Madsen, Jacob Mathiasen, Kristen Carsten Munk, Maria Jensen, Torben Skov, Allan Stampe Kristiansen, Lise Lotte Rahbek, Ken Sass, Bjarne Andersen, Roselille Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Herdis Weins, Steffen Gliese, Frede Jørgensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hørte i P1 en fra Gentofte kommune sige, at det var for at opdage børn i risikogruppen at man tog dette skridt og for at hjælpe jobcenterne. For mig er det problemet at kommunen og andre kun ser mulige problemerne i ledige familier, familier med syge osv.... - Ligeledes spørg de ikke familierne om de må samkører oplysningerne.

For ikke at minde om at regeringens førte politik med nedskæringer og øget kontrol gør livet i de "udsatte" familier meget vanskeligt at give deres børn en tryg barndom.

Johanna Haas, Anne Eriksen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Werner Gass, Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, Roselille Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Heidi Larsen, Herdis Weins, Steffen Gliese, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jonna Jensen -
bare lige for god ordens skyld .: det var GEORGE Orwell, der skrev 1984.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er besynderligt, at man synes at mene, det kun er i familier med ledighed, sygdom eller - gys anden etnisk baggrund end dansk - børn mistrives .
Enhver der er 1 dag over tyve ved, det er lodret løgn.

Johanna Haas, Anne Eriksen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Kim Øverup, Flemming Berger, Werner Gass, Anne Mette Jørgensen, Martin Madsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Maria Jensen, Heidi Larsen, Allan Stampe Kristiansen, Rasmus Knus, Eva Schwanenflügel, Roselille Pedersen, Hans Larsen, Frede Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Josephine Kaldan

De fremlagte forslag fra Mercado og Gladsaxe modellen ligner klippekort i et forældrekørekort. Man får klip for fejl. Fravær. Manglende lektier. Manglende fremøde. Uforberedt. Glemt tandlægetid. Intet gymnastiktøj. Snavs. Fortsæt selv. Vi er langt langt inde i den enkelte familie det er totalitært.
Samtidig fortæller en skoleleder i offentligheden, at han holder skiferie i børnenes skoletid.
Det her er angreb på socialt udsatte familier. Det er klassekamp.
I øvrigt gar man nedlagt skolebiblioteker i Gladsaxe og smidt bøgerne ud? Alt skal være digitalt. Hvordan hjælper det børn? Modellen er totalitær

Anne Eriksen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Sonja Rosdahl, Anne Mette Jørgensen, Kristen Carsten Munk, Maria Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Gladsaxe Kommune hælder olie på glidebanen

Som meget aktiv borger i Gladsaxe Kommune har jeg været udsat for megen tvivlsom aktivitet i forvaltningen. Jeg har gennem tiderne prøvet at synliggøre det i samfundet, men det bliver stadig vanskeligere pga. at lokalaviser er blevet færre og mindre interesseret i egentlig pressedækning.

Gladsaxe Kommune er efter min opfattelse en kommune med høj selvtilfredshed og megen lille tolerance over for borgere, som ikke vil som dem selv.

Gennem tiderne har vi set mange tiltag i Gladsaxe Kommune. I 1997 stillede den daværende borgmester Ole Andersen sig i spidsen for kommunalt politi, se evt. mit indlæg fra 1997, hvor kommunen også ønskede at samkøre registre sat at få sit eget ordenspoliti:
https://www.information.dk/debat/1997/11/gladsaxe-kritik

Nu er der så en embedsmand, der som chef lægger ryg til, hvad der for blot få år siden synes at være et politisk selvmord. Projektet, som har fået regeringens bevågenhed, er grænseoverskridende og formentlig i strid med persondatalovgivning, som er undervejs initieret i EU.

Johanna Haas, Anne Eriksen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Kasper Olesen, Anne Mette Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Maria Jensen, Steffen Gliese, Torben Skov og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Umiddelbart vil jeg mene, at initiativet er i strid med artikel 7 og 8 i Chartret for grundlæggende rettigheder i Lissabontraktaten.

Artikel 7 lyder at "Enhver har ret til respekt for sit privat og familieliv, sit hjem og sin kommunikation". Specielt retten til et privatliv er vægtet højt at EU-domstolen og tidligere domme har begrænset statens indgreb mod borgerne, når det drejer sig om dataindsamling, til det strengt nødvendige og proportionalitet. Se fx dom om datalogning:

http://www.eu.dk/samling/20161/almdel/euu/eu-note/15/1711541/index.htm

Endvidere må initiativet være direkte i strid med artikel 8, hvoraf det eksplicit fremgår af stk. 1 at enhver har ret til beskyttelse af sine oplysninger, der vedrører den pågældende. Altså en generel beskyttelse som kun kan afviges med samtykke, som det fremgår af stk. 2, eller "...på andet berettiget ved lov fastsat grundlag.". Hvor stor skal styrken af en sådan undtagelse så være? I ovenstående dom fra EU-domstolen er alvorlig kriminalitet ikke grund nok til at indskrænke retten til et privatliv. Deraf følger at et barns trivsel, heller ikke (udfra et juridisk synspunkt) kan være nok til at fravige borgerrettighederne i chartret.

Mon ikke der snart skal laves en græsrodsorganisation for borgernes rettigheder, som kan føre disse sager mod staten?

Chartret for grundlæggende rettigheder, implementeret i dansk lov ved Lissabon-traktaten.
http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraad...

Johanna Haas, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Martin Madsen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Maria Jensen, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Sebastian Gjerding

@Karsten Aaen: "1) Overvågningen skulle kun gælde for beboerne i ghetto-områderne, og
2) hvis man ikke var villig til at tage imod kommunens tilbud om hjælp, skulle det koste folk økonomisk, f.eks. i form af tilbageholdte børnepenge (børnechech/børnefamilieydelse). Og sådan tænker systemet og de borgerlige hele tiden.....i straf, straf og straf....."

Talte han om det her forslag specifikt? Og i så fald hvor sagde han det? Jeg har ikke set Lars Løkke citeret for at tale om det her forslag, så det må du MEGET gerne henvise til, hvis det er sandt. Umiddelbart har jeg ikke set nogen politikere tale om det her og nævne straf - og det er også meget svært at forestille sig, at det vil være proportionalt.

@Anders Reinholdt: Umiddelbart kan jeg ikke se i materialet, at målet er at spare ressourcer på f.eks. pædagogisk personale eller lignende. For pointen er jo netop, at man med datasystemet har en ambition om at se ting, som enkelte fagfolk IKKE ser. Det man håber at spare, er at der kommer færre udsatte børn, som så 15-20 år senere ikke bliver arbejdsløse osv. men det vil være en afledt effekt der ligger langt, langt ude i fremtiden.

Det er bedre at være rig og rask end syg og fattig ... og det bliver bedre og bedre.

Eva Schwanenflügel, Maria Jensen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

"Jeg har mit på det tørre, og jeg har slet ingen medfølelse med de, der ikke har! Jeg er helt ude af stand til at sætte mig i andres sted!"

Virkelig skræmmende at sådan et menneske kan sidde i så magtfuld en stilling.

Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Ninna Maria Slott Andersen

Gladsaxe kommune har i rigtig mange, mange år været på den systemelskende og totalitære side. Jeg husker deres rolle (og den selvfede Rita) i hele udviklingen af DAP (dokumentation af pædagogiske læreplaner) og hvordan det kom til at præge det øvrige land i forhold til ensretning og "normalisering" -til systemets bedste, af børn og daginstitutioner. Mangfoldighed er ikke så nem at kontrollere som ensformighed, det er ikke rentabelt, derfor syntes logikken at have været, at så afskaffer vi bare den besværlige mangfoldighed.
-Og hele forsvaret om, at 'jeg har mit på det tørre, jeg har ikke noget at, skjule, -så de kan da bare overvåge', er simpelthen så ignorant og selvisk, og jeg kan kun opfordrer folk til at genlæse George Orwell's skarpe bog '1984'.

Anne Eriksen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Rasmus Knus
De dersens "grundlæggende rettigheder" er da ikke meget værd!

Artikel 8 stk.2:
2.Disse oplysninger skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og på grundlag af de berørte personers samtykke eller på et andet berettiget ved lov fastsat grundlag.

Det forudsætter jo, at lovgivningsmagten altid er god. Det er den ihvertfald ikke i Danmark.

Martin Madsen

Alene det at kende vigtigheden af at tale med sit spædbarn, det er altså bare ikke common sense for alle. Tænk, hvilken forskel det kunne gøre for nogle børn,« siger Tine Vesterby Sørensen
Skal der så også aflytning af alle forældre til? Hvordan vil i ellers finde lige netop dette problem? Sikke dog en stråmand!

Johanna Haas, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Maria Jensen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Hvergang en myndighed søger på dit navn, burde du få besked. Ufatteligt enkelt at indføre, og ville sikre borgernes retssikkerhed gevaldigt.

Vivi Rindom, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Maria Jensen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Sebastian Gjerding

@Martin Madsen: Bare rolig. Det burde fremgå af historien, at måden de vil prøve at finde frem til det problem er ved det system som hele diskussionen handler om. Og altså IKKE med aflytning.

@Torben Skov

Chartret for grundlæggende rettigheder er faktisk et bolværk mod udhulingen af vores frihedsrettigheder, hvis embedsmændene i Justitsministeriet rådgiver i overenstemmelse med gældende ret dansk ret - altså også chartret.

I sidste ende kan domstolen dømme imod den danske regering, hvis den ikke overholder chartret (ikke god i din fortolkning).

Derudover tvivler jeg på at kommunen må samkøre data og først derefter få samtykke fra de "positive" resultater. Det må være i strid med persondatalovens § 6, stk. 1.

Johanna Haas, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Uanset hvordan man konkret vil samkøre diverse databaser, vil det kun være muligt at uipege målgruppen ved hjælp af en såkaldt "profil". Man danner sig et statistisk overblik over hvilke fællestræk, som den allerede kendte del af målgruppen besidder, hvorefter man samler disse kendetegn i en profil, som der så kan søges på i databaserne.

Hvad dette meget nemt kan komme til at betyde, er, at en del "usædvanlige" skæbner, som deler disse fællestræk, uden dog at tilhøre målgruppen, vil blive placeret i en særlig kategori som "suspekte" - og som vi alle ved, er der ikke langt fra at være mistænkt til at blive dømt i den den offentlige domstol.

Jeg har selv oplevet det på egen krop: I mange år krævede beliggenheden af min arbejdsplads at jeg tog en tur med toget, hvorfor jeg dagligt havde min gang på Københavns Hovedbanegård, som i perioder var udnævnt til "visitationszone". Så da jeg i den periode af mit liv var meget langhåret, og derfor passede med politiets profil på en narkoman, blev jeg kropsvisiteret stort set dagligt.

Det er med profiler som med trawl: Man fanger revl og krat, mens de virkelige forbrydere går fri, for de har - i modsætning til politiet - for længst luret, at man ikke skal gå rundt og ligne en narkoman, hvis man ikke ønsker at blive opdaget for at sælge junk.

Johanna Haas, Anne Eriksen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Dette her har i årevis grebet om sig, til skade for alle.
Digitalisering og skemaer er indført i dyre systemer, bl.a , sundhedsplatformen, centralt visitationsteam i region hovedstaden , hvor hverken læger eller patienter kan kontakte teamet.
Udbetaling Danmark sender indviklede breve ud som via nemid ikke kan besvares. Man skal ringe, og man får 5 uens forklaringer og ingen er ansvarlige. Med københavns kommune ligeså.
Politiet og data patient styrelsen bruger ikke nemid, og de ved ikke hvorfor.
Borgercenter i København er uvidende, og har svært ved at hjælpe.
Skatte medarbejdere kan ikke forklare noget som helst, og hos alle er svaret: Det er systemet, men for helvede der er jo nogen der kreerer det system.
Det er jo heldigt for folketingsvalgte,pressen og styrelser at de har adgang til IT folk der kan hjælpe, men det har vi alle ikke.
Et x hver fjerde år kaldes demokrati, men det er humbug.
Mange af de der har deres på det tørre aner ikke hvad der foregår.
Mon, Bjarne Corydon ikke udmærket vidste hvad han gjorde, så man kunne tale ned til folk og stort set fjerne postvæsenet.
Nu skal almene boliger også mindsket, og så tager man pengene fra landsbyggefonden, men det sagde de ikke i deres udspil.
Alle undrer sig over , at unge igen er begyndt at ryge, at dårlig psykisk trivsel rammer flere og flere.
Men det er jo forældrenes skyld og ikke den måde samfundet styres på. Hello, se på årsager i stedet for flere krav.
Vores hjerne er stadig kun som i stenalderen . Vi kan ikke rumme så meget og lovgiverne kan jo heller ikke selv hitte rundt i den jungle.
Send dem allesammen på et års ophold i vildmarken så kan det være de lærer at bruge hovedet, og vi andre slipper for flere dyre IT systemer og symbollovgivning.
Nå jeg undskylder jeg bevægede mig ud for emnet.

Anne Eriksen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Maria Jensen anbefalede denne kommentar

DYYYYYB indånding:

Jeg kender en del til Rebild-sagen (en del folk, jeg kender, var involveret i den sag).

For nu at sige det kort: Kommunens ledere VIDSTE, hvad der foregik. (Tre af dem er senere blevet fyret).

Her er et citat fra Berlingske

"En pædagog fra drengenes skole tog affære. Tre gange i 2008 og 2009 skrev hun underretninger til Rebild Kommune.

»Vi beskrev, at alle tegnene på incest var der,« fortæller pædagogen Grete Horn-Jeppesen. »Man måtte ikke røre drengen. Han sad med en hætte over hovedet. Han ville ikke tale om sin familie.« Men kommunen tog hverken denne eller andre mistanker seriøst. Da Horn-Jeppesen ingen respons fik, anmeldte hun i juni 2009 anonymt sagen til politiet. Det opdagede hendes ledelse i 2010 og suspenderede hende for at bryde sin tavshedspligt."

Hele Grete Horn-Jeppesens fortælling kan du læse her:

https://nordjyske.dk/nyheder/moedt-med-tavshed-i-incestsag/ada093b0-3445...

Noget lignende sket vist i Slagelse-sagen ,

Og I Tønder-sagen, hvor kommunen i løbet af otte år modtog 14 indberetninger og holdt 30 møder om børnene.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/toenderpigen-blev-svigtet-i-otte-aar

Problemet er ikke - og har vist aldrig været - manglen på informationer, som kan løses med ny software.

Problemet er New Public Management og den rådne ledelseskultur, den har medført, ( Grete Horn-Jeppesen blev jo fyret fordi hun faktisk gjorde noget).

Anne Mette Jørgensen, Johanna Haas, Anne Eriksen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Maria Jensen, Sonja Rosdahl, Lise Lotte Rahbek, Anders Reinholdt, Werner Gass og Kristen Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

D. 12. november 1997 skrev jeg følgende læserbrev, som nok på mange måder viser, hvad Gladsaxe Kommune fortsat indeholder:

https://www.information.dk/debat/1997/11/gladsaxe-kritik

Det realistiske billede af borgmester Ole Andersen set af en borger

SELVROS
Information bragte 3. november 1997 et indlæg om Gladsaxe kommunes borgmester Ole Andersen. Her får Ole Andersen uimodsagt lov til at rose sig selv og den kommune han leder.
Ole Andersen mener, som en anden kejser, at "vi er meget stolte af vores velfungerende kommune ...". Videre i indlægget hedder det "Det vigtigste i valgkampagnen er naturligvis at få genvalgt borgmesteren, så vi kan føre en ordentlig politik".

Indlæggets tekst fremstår som om, der nærmest er tale om en valgreklame for borgmester Ole Andersen.

At det skulle være tilfældet, må udelukkes, da Information på forsiden af avisen dagligt meddeler os, at man er uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser.

Men hvad er så meningen med en sådan omgang ukritisk selvros, som står uimodsagt tilbage?

Vi ved af personlig erfaring, at forholdene ikke kan karakteriseres som velfungerende og at der ikke bliver ført ordentlig politik i Gladsaxe kommune.

Efter vores opfattelse er der tale om en borgmester, som bl.a. står for en politik:

*der har medført en aggressiv fortætningspolitik i boligområder til ugunst for bl.a. børnene. Politikken er så aggressiv, at Gladsaxe Kommune, formentlig som den første kommune i landet og formentlig i strid med loven, nu medregner borgeres egne private altaner, som en del af det fællesareal, der skal høre til nybyggeri,

*der har betydet gentagne uhjemlede dispensationer fra ufravigelige deklarationer,
*der har betydet, at kommunens borgere i strid med Styrelsesloven ikke er blevet oplyst om hvilke sager, som er blevet behandlet på byrådsmøder for lukkede døre.

Ole Andersen ønsker fortsat ikke at offentliggøre de punkter, som kommunen gennem 25 år har holdt skjult for offentligheden, alene med den begrundelse, at han ikke mener punkterne har offentlighedens interesse,

*der har betydet, at kommunen er blevet kritiseret af Folketingets Ombudsmand for dårlig forvaltningsskik i relation til Offentlighedsloven og Forvaltningsloven. En dårlig forvaltningsskik, som Gladsaxe Kommune fortsat fører,

*der har medført et stort tal af sager i Tilsynsrådet og Naturklagenævnet, bl.a. p.g.a. kritisabel sagsbehandling,

*der har betydet, at borgmesteren gentagne gange har været beskyldt for inhabilitet, senest i den såkaldte "Pigegardesag". I denne sag har Gladsaxe kommune uden nødvendigt regnskab fra modtagerens side kanaliseret et ukendt stort pengebeløb over i Fortsættelseskursus, hvor Ole Andersens kone, folketingsmedlem Hanne Andersen er formand for bestyrelsen. Sagen ligger fortsat til behandling i Tilsynsrådet.

*der har søgt at fratage politiske mindretal de samme rettigheder som hans eget parti havde. Ole Andersen ændrede først politik efter at statsminister Poul Nyrup greb ind og fortalte Ole Andersen, at det ikke er socialdemokratisk politik, at forskelsbehandle lokallister i forhold til de landsdækkende partier.

*som har betydet, at kommunen ejer den lokale radio-station Radio Gladsaxe.

*der ønsker, at fremme samkøringer af registre for at af-sløre socialøkonomiske kriminelle. En politik som i virkeligheden kriminaliserer alle kommunens borgere.

*der har medført, at han i byrådssalen kalder den eneste reelle opponent til flertallets politik for en "afviger", et udtryk som er kendt fra diktaturer.

*der arbejder for, at kommunen kan få sit eget ordenspoliti.

Vi afventer nu kun, at borgmester Ole Andersen fremsætter ønske om sit eget tankepoliti.

Må vi bede vores kritiske avis Information afdække disse forhold?

Anders Reinholdt

@Sebastian Gjerding
Det klæder både dig og Information at i deltager aktivt i debatten som i selv lægger op til. Tak for det.

At indførelsen af IT-værktøjer (her: IT-applikation der samkører og trækker data ud fra forskellige registre) ikke skulle betyde besparelser på de varme hænder (fx socialrådgiverne) er ærligt en kende for blåøjet. Indførelsen af IT-værktøjer har altid til formål at spare mandetimer på lang sigt, og undertiden også til hensigt at højne kvaliteten (fx sikring af ensartet output). Men sagen er den, at det kræver en hel del ressourcer at programmere og konfigurere softwaren så den er i overensstemmelse med det reelle behov. Og ofte rammes der langt fra bullseye - undertiden endda helt uden for skiven. Adskillige offentlige IT-skandaler vidner om dette. Jeg ved desuden af erfaring at private virksomheder slås med det samme. Det er blot ikke kendt for offentligheden.
Samkøring af registre er relativt ukompliceret, men det er ikke nemt (læs: i praksis umuligt) at undgå støj, urene data, false positives, mv. For at begrænse omfanget af den slags skal der folk med systemkendskab til = IT-resourcer. Hvor skal pengene til det mon hentes fra?
Derudover vil der alligevel skulle være mennesker (socialrådgivere?) der skal foretage analyser af data. Der er her en risiko for at de vil bruge ressourcer på en masse irrelevant, jf ovenstående udfordringer.

Spørgsmålet er: vil denne form for aggressiv kvantitativ brug af persondata kunne ‘afsløre’ vanrøgtede børn, som ikke ville være kendt af de offentlige myndigheder på anden vis? Jeg tvivler. Historien viser, at det oftest ikke er manglende kendskab til de udsatte børn der er problemet; det er snarere manglende ressourcer til at gøre noget ved det, samt et usmidigt system (hvornår får vi fx fingeren usvigelig indfører en børnedomstol?). Sikkert er det dog, at der skal bruges flere kræfter på at kigge på den øgede datamængde og de formodentlig flere alarmer, som bliver tricket i systemet.

IT-systemer kan være yderst nyttige og har på papiret oftest et besnærende og løfterigt potentiale. Men det kræver mange ressourcer at få skidtet til at virke ordentligt, og det resulterer ikke sjældent i, at kompleksiteten blot flyttes fra slutbrugerne og over til systemspecialisterne.

Alle disse betragtninger er imidlertid ligegyldige i forhold til det overordnede principielle spørgsmål: er det rimeligt eller ønskværdigt at staten systematisk overvåger befolkningen eller befolkningsgrupper? Her er svaret et klart nej. Overvågning former menneskers adfærd og krænker individet. Så kan hensigten tilsyneladende være nok from, men man forhindrer ikke et overgreb ved at begå et andet.

Lene Torp carlsen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Maria Jensen, Dorte Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg synes, at den meget massive afvisning af at bruge de data, som det offentlige har om os, er mærkelig. Dette set i lyset af, at det helt overvejende flertal af os dagligt leverer en strøm af data til gigantiske firmaer, der gemmer, anvender og videresælger disse data. Dette er virkeligheden i år 2018, men der er helt åbenbart ikke mange, der erkender, at det er sådan.

Som "far" til aflastningsbørn over de sidste fem år har jeg set udfordringerne fra en anden side. Og her må jeg give de skeptikere ret, der peger på, at man i mange sager har siddet indberetninger om sandsynligvis omsorgssvigtede børn overhørige. De kommuner (som ikke omfatter Gladsaxe), jeg har oplevet, har været nok så tilbageholdende med at handle på advarselssignaler.

Et helt centralt forhold i denne forbindelse er "levetiden" for sagsbehandlere, som i vores tilfælde har skullet måles i måneder og ikke i år. Ustandselig var der en ny person, som vi, barnet og barnets forælder skulle forholde sig til, og som skulle forholde sig til barnet og dets relationer. Det er oplagt, at fraværet af kontinuitet er en kæmpe udfordring for at varetage de udsatte børns tarv. Behovet for fastholdelse af sagsbehandlere er åbenbart, og jeg ville umiddelbart tro, at en klækkelig bonus for at blive i jobbet i sidste ende kunne give kommunen markante besparelser.

Man kan sige, at et advarselssystem baseret på samkørte data kunne bøde lidt på det forhold, at sagsbehandlerne ustandseligt skifter. Men der er jo ikke tale om et enten eller, og uden en længere "levetid" for sagsbehandlere og en gennemgående person i håndteringen af de udsatte børn, kan vi ikke forvente en hensigtsmæssig håndtering af de udfordringer, vi har på området. Dette helt uagtet om man samkører data eller ej.

Dorte Sørensen

Hvorfor er "levetiden" for sagsbehandlere så kort????
Det må være et godt sted at starte - giv sagsbehandlerne bedre arbejdsforhold - mindre antal sager de skal vare tage osv....
Hvis kommunerne, regeringen vil gøre noget der kan hjælpe de udsattebørn så skal der flere godt uddannede sagsbehandlere til. Det koster penge på den korte bane, men mon ikke det også vil spare penge på den lange bane til glæde for familierne og samfundet. Ligeledes skal der også flere pædagoger og skolelærer til. Data samkørsler og 1 år fængsel til sagsbehandlerne er ikke nogen farbar vej.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvis en sådan skitseret datasamkøring indeholder oplysninger om handicap, som automatisk udløser minus point i forhold til forældreevne er der:
1. ikke sket noget som helst reelt positivt i forhold til en på alle måder ønskværdig og civiliseret samfundsopfattelse af mennesker med handicap som ligeværdige i forhold til mennesker uden handicap. Det vil være udtryk for en stærkt diskriminerende tilgang til mennesker med et handicap.
2. fortroligheden mellem læge og patient krænkes automatisk og systematisk for borgere med et handicap. At kunne holde sine private sundhedsoplysninger indenfor sundhedssystemets rammer gøres dermed til et privilegium, der er forbeholdt en kommunens ikke-handicappede borgere. Det er udtryk for en meget ubehagelig, meget uciviliseret og stærkt fordomsfuld opfattelse af mennesker med et handicap som nogen resourcesvage stakler, der pga. deres handicap uden videre mister en ellers given ret til at holde sundhedsoplysninger private. Det burde ikke være gangbar mønt i 2018 i Skandinavien. Hvad er der blevet af årtiers ligeværdighedskamp?

Dorte Sørensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Hvad hvis man lavede noget samkøring til et system der kunne identificere mulige skattesnydere? Hvordan ville vi se på det? ;)

At Gentofte Kommune gerne vil give famillier med potentielle problemer et tilbud, ændrer ikke på at datasamkøringen ikke er acceptabel i et demokratisk samfund. At det er data man ved er registreret (hvis man er veluddannet nok, og husker det) ej heller.