Der er valgt nye aktører til at varetage danskundervisningen for selvforsørgende udlændinge i København.
En udbudsrunde er afsluttet, og de to nye udbydere, UCplus og CLAVIS Sprog og Kompetence, er udpeget som vindere. Det har fået prisen på danskundervisningen ned, men kritikere af udbuddet er bekymrede for, hvad dumping af prisen får af betydning for kvaliteten af undervisningen. Udbuddet vægtede pris med 70 procent og kvalitet med 30 procent.
»Det vil jeg betegne som en forholdsvis høj vægtning af pris,« siger professor og leder af Center for forskning i offentlig-privat samspil på Roskilde Universitet Ole Helby Petersen. »Det signalerer, at man går relativt hårdt efter at reducere budgetter, og at man håber, at man kan få den samme kvalitet for de reducerede midler, man vil bruge på det her. Ellers havde man ikke vægtet pris så højt.«
14.500 kursister fik danskundervisning i København i 2017. IA Sprog og Københavns Sprogcenter har gennem mange år haft kontrakt med hovedstadskommunen og har også budt på opgaven. UCplus og CLAVIS vinder begge på pris i forhold til de andre bydere.
Hvad kvaliteten angår, ligger Københavns Sprogcenter nogenlunde på niveau med de to vindere, mens IA Sprog ligger markant højere.
Holdstørrelse er afgørende
Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, som organiserer lærere på blandt andet sprogskoler, er stærkt kritisk.
»I folkeskolen og på erhvervsuddannelserne har politikerne gjort et stort nummer ud af at understrege, at antallet af undervisningstimer er afgørende for elevernes indlæring. Det undrer mig, at det samme ikke skulle gøre sig gældende på området med dansk som andetsprog,« siger hun.
Det er lærerløn, der koster, når man leverer danskundervisning til indvandrere. Både UCplus og CLAVIS er overenskomstdækkede. Det betyder, at lønniveauet for sproglærerne ligger fast.
Til gengæld kan man skrue ned for antallet af undervisningstimer eller skrue op for antallet af kursister pr. hold, for samlet set at opnå en lavere pris. Begge dele går ud over udbyttet af undervisningen, mener Hanne Pontoppidan.
»Konsekvensen bliver nødvendigvis færre timer og større hold. Der er ingen tvivl om, at det vil betyde dårligere udbytte af undervisningen og dermed indvandrere, der bliver dårligere til dansk,« siger hun.
»Prisen er uhørt lav. Det er den billigste pris, vi nogensinde har set i Danmark, og det er ikke muligt at levere en ordentlig kvalitet til den pris,« mener hun.
Udbuddet i Københavns Kommune er det seneste resultat af en liberalisering af hele danskundervisningsområdet, hvor mange kommuner de sidste år har sendt undervisningen i udbud. Det forklarer lektor og forsker i dansk som andetsprog ved Københavns Universitet Juni Søderberg Arnfast, og hun påpeger, at udbyderne typisk kan dumpe prisen ved at sætte flere kursister på holdene.
»Det ser vi på alle undervisningsinstitutioner,« siger Juni Søderberg Arnfast og understreger, at hun ikke har set udbudsmaterialet og altså ikke ved, hvor store hold de nye aktører agter at operere med.
Udbuddet er en del af kommunens budgetaftale for 2018. De vindende tilbud fra UCplus og CLAVIS lå på henholdsvis 8.378 kr. og 8.630 kr. pr. person pr. modul i gennemsnit. Til sammenligning lød buddet fra Københavns Sprogcenter, der indtil nu har været en af de største udbydere af undervisning i dansk som andetsprog, på 11.234 kr. IA Sprogs tilbud lå på 9.499 kr.
På mødet i Borgerrepræsentationen 1. marts blev indstillingen om at tildele UCplus og CLAVIS kontrakt vedtaget uden afstemning. Men De Radikale, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten fik følgende bemærkning skrevet ned:
»Man kan undre sig over, at FT (Folketinget, red.) har valgt at spare så meget på sprogskolerne, at vi som kommuner har været tvunget til at levere en markant lavere kvalitet end tidligere.«
Mellemgruppen taber
Staten har tidligere betalt halvdelen af kommunernes udgifter til sprogundervisningen gennem refusion, men reglerne blev ændret og tilskuddet fjernet pr. 1. januar 2018. Omkring 25 procent af sprogundervisningen af selvforsørgende udlændinge på landsplan foregår i København.
Juni Søderberg Arnfast peger på, at den enkelte kursists oplevelse af kvaliteten af undervisningen spiller en afgørende rolle for, om man gennemfører.
»Det optimale antal kursister i et lokale er 12. 16-18 er OK, men kommer vi over 20, begynder det at blive problematisk i forhold til, hvilket individuelt udbytte man kan få. Simpelthen fordi der er mindre mulighed for at afprøve sin sproglige viden og få feedback,« forklarer hun.
Det handler ganske enkelt om, hvor mange minutter underviseren har pr. elev, fordi der er tale om et færdighedsfag, hvor kursisterne skal have mulighed for at afprøve deres færdigheder løbende.
»Det vil formodentlig kun være de kursister med de største sprogører, som vil kunne få det ønskede udbytte af undervisning på større hold. Bliver der færre lektioner og flere kursister i klasserne, er det meget svært at se, at den brede mellemgruppe af kursister vil få det samme udbytte af undervisningen som hidtil,« siger hun.
Desuden kommer den egenbetaling på danskundervisning for selvforsørgende udlændinge, der i februar blev vedtaget i Folketinget, til at få betydning, vurderer hun.
»Det er ikke sådan, at det så kun er de mest motiverede, der kommer på holdene. Der vil være folk, der gerne vil lære dansk, men som ikke vil have råd. Det handler ikke kun om vilje, men om de vilkår, som det omgivende samfund sætter op,« siger hun.
UC Plus: Vi følger niveauet i lovgivningen
Direktør for UCplus Jakob Thykier påpeger, at danskuddannelsesområdet er meget velreguleret. Derfor kan niveauet aldrig blive ringere end det, der er fastlagt i love og bekendtgørelser. Og det er temmelig godt, mener Jakob Thykier, der afviser, at prisen skulle være historisk lav.
»Vi har ingen interesse whatsoever i, at vores kursister ikke består modulet. For så får vi ingen penge,« siger han.
Sprogskolerne får først 70 procent af betalingen pr. modul, når det er gennemført. Derfor er der kun én vej frem: at få lært kursisterne det dansk, de skal kunne for at bestå, mener han.
»Spørgsmålet er ikke, hvorfor vi kan gøre det billigt, men hvorfor de andre sprogskoler har haft en pris, der var mere end dobbelt så høj som den, vi kan tilbyde. Vi overholder overenskomster, love og regler. Og samtidig sikrer vi, at kursisterne lærer det dansk, de skal,« siger Jakob Thykier.
Information har forelagt CLAVIS kritikken, men her ønsker man ikke at udtale sig på nuværende tidspunkt.
Udbud kan få prisen ned
Afskaffelsen af statsrefusionen betyder, at kommunen har tabt en masse penge. Hvordan Borgerrepræsentationen vælger at prioritere med hensyn til kvalitet og økonomi i udbuddet, er en politisk beslutning.
Men der er et klart incitament til at levere god undervisning, uanset hvilken udbyder der har vundet, forklarer Lars Eriksen Videbæk, konstitueret ressourcedirektør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.
»Lovgivningen fastsætter klare rammer for, hvad indholdet af danskundervisningen skal være. Og da udbyderne først får 70 procent af betalingen, når kursisten har gennemført, har de alle incitamenter til at planlægge undervisningen, så de får flest mulige til at lære dansk,« siger han.
Adspurgt om, hvorfor kommunen ikke har stillet krav om holdstørrelser og timetal, henviser han til, at der heller ikke har været stillet konkrete krav om holdstørrelse og timetal til de nuværende udbydere.
Smertegrænsen nået
Hos Københavns Sprogcenter er direktør Poul Neergaard »rystet og chokeret« over kommunens beslutning. En beslutning, der betyder, at Københavns Sprogcenter pr. 1. august mister sin kontrakt, og altså en stor del af sine aktiviteter. Hidtil har sprogcenteret leveret danskundervisning til omkring 3.000 kursister.
Allerede nu undervises der efter, at kursisterne skal bestå deres prøver og færdiggøre modulerne. Og selv om det altså endnu ikke ligger fast, om kursisterne i fremtiden vil få færre undervisningstimer, har Poul Neergaard har svært ved at se andet for sig. Og det vil gøre det svært at nå de læringsmål, som sprogcentrene bliver målt på, siger han.
Adspurgt om, hvorvidt de ikke kunne have gjort mere for at skrue på prisen og dermed have vundet udbuddet, svarer Poul Neergaard, at »prisen har nået smertegrænsen«.
»Jeg vil sige det på den måde, at hvis vi havde tabt med en marginal forskel til dem, der var billigere, havde vi ærgret os. Men den markante prisforskel ser vi som et meget klart signal om, at prisen er skruet ned på et niveau, hvor vi ville have svært ved at være med.«
Det er ikke kun IA og Københavns Sprogcenter, men også Studieskolen, der har stået for danskuddannelsen i Københavns kommune. Studieskolen er en vigtig aktør, da den har specialiseret sig i danskuddannelse 3 (højtuddannede udlændinge). Flere af dens lærere står således bag udgivelser af det undervisningsmateriale, der bruges på danskuddannelse 3 som sådan. Studieskolen har stået centralt inden for den faglige opbygning af området dansk som andetsprog og DU3 i særdeleshed. Dette både når det kommer til udvikling af undervisningsmaterialer, undervisningsformater med fokus på høj faglighed samt hurtig progression og i samarbejdet med ministeriet omkring testning og eksaminer. med fokus på et højt fagligt og pædagogisk niveau. Studieskolen får sine kursister igennem danskuddannelse 3 med et af landets højeste karaktergennemsnit og en hurtig gennemførelsestid. Det havde klædt artiklen, at den var bedre researchet og efterlader følgende spørgsmål, som man mangler svar på:
1) Hvilke kriterier har Københavns kommune valgt, at kvaliteten skulle måles ud fra i udbudsmaterialet? 2) Kan man forvente at de to nye udbydere har råd til at fastholde erfaringstunge og for området centrale undervisere og fagudviklere, eller kan man kun ansætte lærerkræfter på laveste løntrin og under hvilke vilkår? 3) Hvordan vil det offentlige sikre sig at området stadig kan udvikle sig, når skolernes økonomi bliver så presset?