Læsetid: 4 min.

Kritiker fastholder: Lovforslag forringer adgang til aktindsigt

Et lovudkast, der skal ændre på den omstridte ministerbetjeningsregel i Offentlighedsloven, kommer til at øge adgangen til aktindsigt. Det skriver Justitsministeriet i et notat som svar på kritik fra jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen. Men han fastholder, at lovforslaget forringer mere end det forbedrer.
Jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen mener ikke, at der med et nyt lovforslag kommer mere ret til aktindsigt, tværtimod vurderer han, at der kommer nogle yderligere begrænsninger i retten til aktindsigt

Jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen mener ikke, at der med et nyt lovforslag kommer mere ret til aktindsigt, tværtimod vurderer han, at der kommer nogle yderligere begrænsninger i retten til aktindsigt

20. marts 2018

Et lovudkast fra Justitsministeriet vil lette – og ikke forringe – adgangen til aktindsigt.

Det skriver Justitsministeriet i en syv sider lang såkaldt udleveringsnotits, hvor det svarer på jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensens kritik af et lovforslag, som vil ændre på den omstridte ministerbetjeningsparagraf i Offentlighedsloven.

Justitsministeriet har længe været under pres for at ændre på ministerbetjeningsreglen, da alle partier bortset fra Socialdemokratiet og Venstre har udtrykt, at de er kritiske over for den nuværende bestemmelse. Særligt De Radikale og SF har i forligskredsen presset på for at få ændret reglerne, så der sikres en større grad af åbenhed.

Derfor vakte det også opsigt, da Oluf Jørgensen i februar i Information kritiserede et lækket lovudkast fra Justitsministeriet for ligefrem at forringe offentlighedens mulighed for indsigt i stedet for at udvide den.

I udleveringsnotitsen kalder Justitsministeriet kritikken af, at lovforslaget begrænser adgangen til aktindsigt, »forkert«.

Ifølge ministeriet laves der nemlig helt om på systematikken i forhold til ministerbetjeningsdokumenter, da offentligheden fremover som udgangspunkt vil kunne få indsigt i dokumenter, medmindre de er »fremlagt for regeringen eller på møder mellem ministre« eller er dokumenter, der handler om »den interne og politiske beslutningsproces«.

Beslutningsgrundlag, baggrundsoplysninger og endelige interne faglige vurderinger vil altså fremover kunne udleveres – og ikke kun som i dag, hvis de er udfærdiget i forbindelse med »et politisk initiativ som f.eks. et lovforslag«. Det betyder, at »eksempelvis juridiske vurderinger om menneskeretsspørgsmål fra Justitsministeriet eller Finansministeriets vurderinger af udgifter vil skulle udleveres«, skriver Justitsministeriet.

Men ifølge Oluf Jørgensen ændrer argumenterne i udleveringsnotitsen ikke på hans samlede vurdering af loven.

»Jeg mener stadigvæk, at lovudkastet forringer retten til aktindsigt,« siger han.

Han påpeger, at når dokumenter kan undtages, når de skal forelægges regeringen eller på møder mellem ministre, betyder det, at embedsmænd altid får en mulighed for at forholde offentligheden indsigt i centrale dokumenter. Hvis embedsmændene undervejs i sagsbehandlingen vurderer, at der alligevel ikke skal ske forelæggelse for regeringen, vil man fortsat kunne undtage dokumenterne.

»Jeg vurderer systemets muligheder for at undtage over for, om der kommer nogle regler, der giver os ret til at få oplysninger og vurderinger i de vigtige sager. Og der kommer ikke mere ret til aktindsigt, tværtimod vurderer jeg, at der kommer nogle yderligere begrænsninger i retten til aktindsigt,« siger Oluf Jørgensen.

»Hvis man stiller sig spørgsmålet: Kan Slotsholmen også fremover undtage de oplysninger og dokumenter, som man i dag kan undtage efter ministerbetjeningsreglen, så er mit svar entydigt: Ja, det vil man kunne. I politisk følsomme sager vil man altid kunne vælge, at her skal der ske en forelæggelse, og så kan man undtage«.

Det er på justitsminister Søren Pape Poulsens initiativ, at offentlighedsloven nu skal ændres. Men ifølge eksperter fører det bare ikke til mere åbenhed, som ellers var hensigten.
Læs også

En anden markant uenighed handler om fortolkningen af afgørelser fra Ombudsmanden om ret til aktindsigt i sagers faktiske grundlag. For ifølge Oluf Jørgensen er en af grundene til, at ministeriet overhovedet kan argumentere for, at lovforslaget er en lempelse, at det ikke i tilstrækkelig grad inddrager Ombudsmandens praksis.

Ministeriet opstiller i udleveringsnotitsen flere konkrete eksempler på, at offentligheden fremover vil have adgang til dokumenter, som den ikke kan få indsigt i i dag.

Det første eksempel handler om en vurdering fra Justitsministeriet i et menneskeretligt spørgsmål, som er sendt til Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med en besvarelse af et spørgsmål i Folketinget. Udlændinge- og Integrationsministeriet vælger dog kun delvis at medtage svaret – men her vil offentligheden fremover have ret til aktindsigt i hele Justitsministeriets dokument.

Et andet opstillet eksempel handler om, at Færdselsstyrelsen til et samråd leverer et notat med »gennemgang af gældende regler om kontrol af køre- og hviletid, den nuværende kontrolindsats og en vurdering af effektiviteten af kontrollen« til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Det er et ministerbetjeningsdokument, som i dag ville kunne undtages – men som efter lovforslaget fremover vil blive udleveret.

Men som Oluf Jørgensen læser de eksempler, vil der i det første tilfælde »sandsynligvis« være aktindsigt allerede i dag efter Ombudsmandens praksis, mens der i det andet tilfælde »klart« vil være det.

»Justitsministeriet har en mere snæver fortolkning af retten til aktindsigt efter §28 end Ombudsmanden, og derfor kommer det til at ligne udvidelser, hvad der faktisk bare er status quo,« siger Oluf Jørgensen og tilføjer, at man i sagen om Udlændinge- og Integrationsministeriet altid alligevel ville kunne undgå aktindsigt ved at fremlægge den på et ministermøde.

Ikke nok med kosmetik

Få dage efter det lækkede lovudkast blev omtalt i Information, oplyste Morten Østergaard (R) og Pia Olsen Dyhr (SF) til Politiken, at de ikke var tilfredse med lovudkastet fra Justitsministeriet og truede med helt at opsige forliget. Ifølge Morten Østergaard skulle det »ikke være kosmetik«, men »en væsentlig udvidelse« der var tale om, og det leverede Justitsministeriet ikke.

At Oluf Jørgensen betragter det, som skulle være en lempelse, som en indskrænkning, og at Justitsministeriet udarbejder et notat med syv sider juridiske argumenter for, at han tager fejl, viser ifølge professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Michael Gøtze hele problemet med lovforslaget:

»Diskussionen viser, at offentlighedsloven også i denne her nye version åbner for mange tolkninger. Den er ikke blevet meget klarere, og min overordnede vurdering er stadigvæk, at hvis der er tale om forbedringer, så er det meget marginale forbedringer,« siger Michael Gøtze.

»Reglerne er stadig ret løse. Dermed er der ikke sikkerhed for, at man i den praktiske virkelighed vil kunne få en bedre indsigt. Man fastholder meget skønsmæssige luftige regler, hvor myndighederne har et manøvrerum. Derfor kan man ikke sige, at man tager et klart spring mod en højere grad af åbenhed.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • John Damm Sørensen
  • Anne Eriksen
  • Bjarne Andersen
Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, John Damm Sørensen, Anne Eriksen og Bjarne Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Krister Meyersahm

Når det gælder spørgsmålet om ministres åbenhed overfor folketinget, giver det ingen mening at regulere det i lov. Det er allerede bestemt i Grundloven ( par. 53 ), at folketinget kan begære ethvert offentligt spørgsmål til behandling og afkræve ministrene svar. Ministrene skal, hvad enten de vil eller ej svare.

John Damm Sørensen

Jeg kan kun fremhæve Miljøoplysningsloven igen. Dens rækkevidde er selv Folketingets Ombudsmand med næsten 20 års forsinkelse blevet opmærksom på, ikke desto mindre nægter Justitsministeriet forsat, at forholde sig til den i sagen om aktindsigt i Offentlighedskommissionens dokumenter.

Nuværende praksis viser bare, at ministrene også kan vælge ikke at svare, at svare udenom, kun at svare delvis eller direkte at lyve.
Dette kan kun undgås hvis folketinget og offentligheden har fuld adgang til samtlige dokumenter i sagen og dermed kan dokumentere de misvisende svar.
Intet over eller ved siden af Folketinget!
Men i realiteten er det ministeren der bestemmer hvad Folketinget skal have indsigt i.
Det er sikkert grunden til at vi almindelige borgere spørger os en gang i mellem om folketingets medlemmer ikke kan læse hvad de siger ja til, hvad den lovtekst de vedtager indeholder af muligheder til at forvalte mod de anpriste hensigter med loven.
Som det foregår nu så kan man med fuld berettigelse sige: De ved ikke bedre!

John Damm Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar