Læsetid: 5 min.

Lars Olsen: Regeringens ghettoplan er ’surrealistisk dårlig’

I 13 år har forfatter Lars Olsen advaret mod ghettodannelse. Regeringens nye udspil er langt fra tilstrækkeligt til at løse problemet, mener han
Finansieringen af regeringens ghettoplan er socialt skæv, mener Lars Olsen.

Finansieringen af regeringens ghettoplan er socialt skæv, mener Lars Olsen.

2. marts 2018

Egentlig havde han set frem til torsdag den 1. marts 2018.

I 13 år, siden udgivelsen af sin debatskabende bog Det Delte Danmark, har centrum-venstre-debattøren, forfatteren og journalisten Lars Olsen advaret mod den ghettodannelse, der i hans øjne truer med at opløse det Danmark, vi hidtil har kendt.

Nu ville der måske endelig blive gjort noget seriøst ved det.

I Mjølnerparkens fælleshus fremlagde statsminister Lars Løkke Rasmussen flankeret af hele syv fagministre regeringens bud på at løse det problem, han i sin nytårstale havde udråbt til en absolut prioritet for regeringen: At ghettodannelse og såkaldte parallelsamfund har »slået huller i danmarkskortet«.

Et budskab, der til forveksling kunne ligne det, Lars Olsen havde fremført i sin bog i 2005 – og mange gange siden. Men forfatteren blev skuffet.

»Nu har vi fået en regering, som virkelig har gjort det til et prioriteret område. Men de konkrete tiltag er simpelthen surrealistisk dårlige,« siger Lars Olsen til Information.

I Café Nora kan man bl.a. gå til stolegymnastik, fitness og Zumba, der er det mest populære.
Læs også

Der er godt nok enkelte gode punkter i regeringens forslag, understreger han. Det er for eksempel fint nok, at kriminelle og deres familier kan sættes ud af deres lejlighed, hvis de begår »utryghedsskabende kriminalitet« inden for en kilometer fra bopælen. Og at det bliver obligatorisk for børn, der bor i et udsat boligområde, at gå i daginstitution mindst 30 timer om ugen fra de fylder ét år.

Men overordnet set er regeringens udspil »ét stort katalog over straffe, kontrol og sanktioner«, mens den brede samfundsindsats er for svag, siger Lars Olsen. Og det kan være kontraproduktivt.

»Kunststykket i de her områder er at få nogle resursestærke familier til at flytte ind. Men det gør jo ikke et område mere attraktivt, at man bliver behandlet som en andenrangsborger, hvis man flytter ind dér,« siger Lars Olsen.

Fodbold med rødderne

Hvis man vil gøre noget ved utrygheden i de socialt udsatte områder, ville det give bedre mening at satse på eksempelvis opretning af nærpolitistationer, mener han. At regeringen i sin plan lægger op til, at antallet af mobile politistationer »udbygges« – uden at specificere hvor meget – og på at øge »kontroltrykket fx i form af flere færdselskontroller«, er ikke godt nok.

»Da jeg boede på Nørrebro i 1990’erne, havde vi en nærpolitistation, som desværre blev nedlagt,« siger Lars Olsen.

»De betjente, som spillede fodbold med rødderne og kendte folk i kvarteret, kunne også finde ud af, hvem det var, der havde lavet gale streger. De havde et helt andet kildenet og et helt andet forhold til lokalbefolkningen end dem, der kommer udefra.«

Han savner også fokus på folkeskolen.

»Regeringen siger, at den vil overtage ledelsesansvaret på de skoler, der ikke fungerer. Men hvad tilsiger, at Slotsholmen skulle have den ekspertise, som man ikke har ude lokalt,« siger han.

»Det, der virkelig ville have en effekt, ville være en anden fordeling af eleverne mellem skolerne.«

– Men der bliver jo lagt op til mere fordeling af eleverne på gymnasierne. Er det ikke lidt hen af det, du efterlyser?

»Jo. Grundlæggende synes jeg, det er fint. For det, vi har set både i Aarhus, København og nogle af de store provinsbyer, er, at der har dannet sig en kultur, hvor der er nogle ghettogymnasier og nogle meget eftertragtede ’hvide’ gymnasier.«

Regeringens ghettoudspil

Regeringen præsenterede i går det udspil til bekæmpelse af parallelsamfund, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudede i sin nytårstale. Her er hovedpunkterne.

Nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder:

Andelen af almene familieboliger skal nedbringes til højst 40 procent inden 2030.

Regeringen foreslår at målrette 12 milliarder kroner fra en kommende boligaftale til nedrivning og omdannelse af almene boligområder.

Styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder:

  • Hvis kontanthjælpsmodtagere flytter til 16 områder, der er defineret som særligt hårde ghettoer, skal deres ydelse sættes ned til et niveau, der svarer til integrationsydelse.
  • Ingen personer på integrationsydelse skal kunne flytte ind i de hårdeste ghettoområder.

Styrket politiindsats:

  • Politiet skal kunne udpege særligt utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skærpes markant.
  • Kriminelle skal kunne nægtes at bosætte sig i et udsat boligområde.
  • Der skal mere politi på gaden, og der skal laves en national strategi for politiets indsats i de udsatte boligområder.

Børn og unge:

  • Der indføres krav om obligatorisk dagtilbud i minimum 30 timer om ugen for børn i udsatte boligområder fra barnet fylder et år. Hvis forældrene ikke benytter dagtilbuddet, skal de straffes økonomisk.
  • Der må maksimalt nyoptages 30 procent børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution.
  • Der skal fastsættes minimumskrav til folkeskoler, der vedvarende leverer dårlige resultater. Nås de ikke, skal staten midlertidigt kunne overtage ledelsesansvaret eller helt lukke skolen.
  • Forældre skal miste tre måneders børnecheck, hvis deres barn har for meget fravær på skolen eller ikke møder op til prøver.
  • Genopdragelsesrejser kriminaliseres. Det skal kunne give op til fire års fængsel og udvisning, hvis man sender sit barn på genopdragelsesrejse.
  • Fagpersoner som socialrådgivere og pædagoger skal straffes, hvis de overtræder deres pligt til at underrette om børn, der svigtes. Under særligt skærpende omstændigheder skal der kunne gives fængsel i op til et år. Ritzau

Socialt skævt

Finansieringen af regeringens plan er et andet af Lars Olsens kritikpunkter. Den er socialt skæv, mener han. Et centralt mål i regeringens plan er at nedbringe andelen af almene familieboliger i de 16 boligområder, der har stået på ghettolisten de seneste fire år, til højst 40 procent inden 2030. Pengene finder regeringen ved at øremærke 12 af Landsbyggefondens 21 milliarder kroner i perioden 2019-2026 til »nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder«.

Politikere har skræmt folk til at frygte kriminalitet – og nu vil regeringen bruge virkningen til hovedløse strafstramninger
Læs også

»Det er fint at ændre udsatte boligområder, men finansieringen betyder, at man tager de penge, som lejere i hele landet skulle have haft til at få nye tage og vinduer. Det vil gøre boligmarkedet mere skævt, fordi der er færre penge til at sikre den nødvendige forbedring for alle dem, der ikke bor i ghettoer,« siger han.

– Men giver det ikke mening at bruge pengene der, hvor der måske er mest akut behov for det?

»Dem, der bor i den almene sektor, er gennemgående folk, der har lavere indtægter end dem, der bor i ejerboliger. Hvorfor skal de betale for det her? Hvis Løkke mener, at parallelsamfund og ghettoer er Danmarks store problem, hvorfor bruger man så ikke nogle af statens penge på det, så vi alle sammen bidrager? Det spørgsmål, synes jeg, står tilbage.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Malan Helge
  • Lars Bo Jensen
  • Carsten Munk
  • Kurt Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Bernd Åke Henriksen
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
Eva Schwanenflügel, Malan Helge, Lars Bo Jensen, Carsten Munk, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Bernd Åke Henriksen, David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

"Hvis Løkke mener, at parallelsamfund og ghettoer er Danmarks store problem, hvorfor bruger man så ikke nogle af statens penge på det, så vi alle sammen bidrager?"

Lars Olsen har ret i, at omkostningen skulle finansieres over Finansloven - pengene i Landsbyggefonden er netop indskudt af lejerne i det almene boligbyggeri.

Jeg hørte også her til morgen Keld Albrechtsen harcelere over, at Staten konfiskerer Landsbyggefonden midler til ghetto-opretning.

Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen og Malan Helge anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Tak for oplysningen, Lise Lotte, jeg tænkte nok, at de ville prøve at få noget ind ad bagdøren, nu hvor vi alle ser den anden vej.

Et hurtigt kig på lovforslaget afslørede denne lille finte:

"§ 24 e.
Justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren
fastsætte regler om Forsvarets adgang til at
træffe foranstaltninger om at oprette midlertidige militære
områder med henblik på at forebygge og afværge fare for
dansk og udenlandsk militært personale og materiel, der befinder
sig uden for faste militære områder her i landet."

Med andre ord: Først beder Politiet Forsvaret om hjælp til at bevogte synagogen i Krystalgade i København. Dernæst får man en af efterretningstjenesterne til at advare om en forøget terrortrussel. Endelig gør Justitsministeren hele Indre By til et midlertidigt militært område, med henvisning til §24e, da truslen mod det militære personale i Krystalgade jo skal forebygges og afværges.

Med andre ord: Forebyggende undtagelsestilstand er nu et våben i den til enhver tid siddende justitsministers arsenal!!!

Nu vil jeg nærlæse lovforslaget, men det skulle undre mig, hvis ikke der er flere små overraskelser som denne.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Verner Nielsen, Malan Helge, Carsten Munk, Solveig Jensen, Kurt Nielsen, Heidi Larsen, Hans Larsen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Roepstorff, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Den nordøstsjællandske ghetto jubler og klapper i deres kæmpestore griske hænder.