Nyhed
Læsetid: 4 min.

Løkke om ghettoplan nummer seks: Nu skal det lykkes

Efter at skiftende regeringer har lanceret seks ghettoplaner, erkender statsministeren et »kollektivt svigt«
Efter at skiftende regeringer har lanceret seks ghettoplaner, erkender statsministeren et »kollektivt svigt«

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
1. marts 2018

– På en generation er vores land blevet forandret, og det udfordrer vores sammenhængskraft.

Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag formiddag ved fremlæggelsen af regeringens ghettoplan: ’Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030’.

Her erkender statsministeren, at skiftende regeringer ikke har formået at løse problemerne med nu i alt seks ghettoplaner siden 1994.

– Det er ikke noget nyt problem. Der har været ghettoplaner før, siger Lars Løkke Rasmussen.

– Det er ikke sådan, at tingene ikke har virket, men de har ikke virket godt nok. Vi har svigtet kollektivt.

Men denne gang »både skal og vil det lykkes«, understreger statsministeren ved præsentationen i Mjølnerparken, hvor en lang række ministre var mødt op.

– Vi har erstattet naivitet med realisme, siger statsministeren.

– Regeringen er klar til at gå nye veje. Vi er klar til at gå langt.

Blandt regeringens 22 initiativer i ghettoudspillet er muligheden for, at politiet kan indføre såkaldte strafzoner, og at kontanthjælpsmodtagere skal kunne trækkes i ydelse, hvis de flytter til ghettoer.

Statsministeren understreger, at de fleste med ikkevestlig baggrund i Danmark klarer sig godt. Men det gælder ikke alle:

– Slap udlændingepolitik har betydet, at vi i årevis har lukket flere ind, end vi har magtet at integrere. Vi har stillet for få krav, siger Lars Løkke Rasmussen.

Men med et faldende asyltal er der nu overskud til at sætte ind, mener statsministeren.

Også økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) mener, at integrationsindsatsen har været for dårlig.

– De sidste årtiers integrationsindsats har slået fejl, siger han.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille forklarer, at ghettoudspillet skal sætte ind over for »de fire B’er«.

Det er boligmassen, beboersammensætningen, beskyttelsen af borgerne og indsatsen over for børn og unge.

Flere af initiativerne vil blive opfattet som skrappe, men de er nødvendige, mener økonomi- og indenrigsministeren.

– Der skal være plads til forskellige måder at leve sit liv på. Det er selvfølgelig udgangspunktet for en borgerlig-liberal regering, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

– Men det, der ikke skal være plads til, er social kontrol og manglende ligestilling, siger han.

Med det nye ghettoudspil vil flere af landets boligområder blive opdelt i hårde ghettoer, ghettoer og udsatte boligområder.

Sådan vil regeringen bekæmpe ghettoer

Regeringen præsenterer torsdag det udspil til bekæmpelse af parallelsamfund, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudede i sin nytårstale.

Her er et overblik over hovedpunkterne:

Nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder:

  • Andelen af almene familieboliger skal nedbringes til højst 40 procent inden 2030.
  • Staten skal kunne pålægge af boligorganisationerne at afvikle de mest udsatte boligområder enten ved samlet salg eller nedrivning.
  • Det skal være muligt at opsige lejere for at sælge en almen bolig.
  • Regeringen foreslår at målrette 12 milliarder kroner fra en kommende boligaftale til nedrivning og omdannelse af almene boligområder.

Mere håndfast styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder:

  • Kommunerne må ikke anvise boligsøgende til udsatte boligområder, hvis et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.
  • Hvis kontanthjælpsmodtagere flytter til 16 områder, der er defineret som særligt hårde ghettoer, skal deres ydelse sættes ned til et niveau, der svarer til integrationsydelse.
  • Ingen personer på integrationsydelse skal kunne flytte ind i de hårdeste ghettoområder.
  • Kommunerne skal have en økonomisk belønning, når flere ikkevestlige indvandrere kommer i job.

Styrket politiindsats:

  • Politiet skal kunne udpege særligt utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skærpes markant.
  • Der lægges som udgangspunkt op til en fordobling af straffen. For visse typer kriminalitet, der allerede har en høj straf, skal den stige med en tredjedel. Regeringen nævner kriminalitet som hærværk, tyveri og trusler som eksempler.
  • Kriminelle skal kunne nægtes at bosætte sig i et udsat boligområde.
  • Lejere skal hurtigere og mere effektivt kunne smides ud af deres boliger, hvis de begår kriminalitet i og omkring det område, hvor de bor.
  • Der skal mere politi på gaden, og der skal laves en national strategi for politiets indsats i de udsatte boligområder.

Børn og unge:

  • Der indføres krav om obligatorisk dagtilbud i minimum 30 timer om ugen for børn i udsatte boligområder fra barnet fylder et år. Hvis forældrene ikke benytter dagtilbuddet, skal de straffes økonomisk.
  • Der må maksimalt nyoptages 30 procent børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution.
  • Der indføres en sprogprøve i 0. klasse på de skoler, hvor mere end 30 procent af børnene er bosat i boligområder, der inden for de seneste tre år har været på listen over udsatte boligområder.
  • Hvis barnet ikke klarer testen, skal det igennem intensiv sprogundervisning, i nogle tilfælde i sommerferien. Består det ikke en prøve efter ferien, kan det ikke rykke op i 1. klasse. Oprykning til 1. klasse kan dog kun udskydes én gang. Sprogprøverne skal også omfatte fri- og privatskoler.
  • Der skal fastsættes minimumskrav til folkeskoler, der vedvarende leverer dårlige resultater. Nås de ikke, skal staten midlertidigt kunne overtage ledelsesansvaret eller helt lukke skolen.
  • Forældre skal miste tre måneders børnecheck, hvis deres barn har for meget fravær på skolen eller ikke møder op til prøver.
  • Gymnasier skal have mulighed for at kræve lokale fordelingsregler, hvis de oplever uproportionalt mange ansøgere til 1.g af udenlandsk herkomst.
  • Alle gymnasier skal have lov til at oprette profiler og optage 25 procent af eleverne ud fra kriterier, de selv beslutter.
  • Genopdragelsesrejser kriminaliseres. Det skal kunne give op til fire års fængsel og udvisning, hvis man sender sit barn på genopdragelsesrejse.
  • Hårdere straf og længere forældelsesfrist i voldssager inden for husstanden.
  • Kommunerne skal kunne samkøre oplysninger for at identificere udsatte børn tidligere.
  • Fagpersoner som socialrådgivere og pædagoger skal straffes, hvis de overtræder deres pligt til at underrette om børn, der svigtes. Under særligt skærpende omstændigheder skal der kunne gives fængsel i op til et år.

/ritzau/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg ville ikke række hånden op hvis en TV2-reporter spurgte mig og om jeg kunne dansk!

Krister Meyersahm

Det er at gå over stregen når man foreslår at kontanthjælpsmodtagere bosætter sig i "ghettoer".
Det er dansk lov ( 1992-04-29-L285 ) at man kan færdes frit og også frit vælge opholdssted når man har lovligt ophold i landet.

Niels Duus Nielsen, Tue Romanow, Verner Nielsen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Arne Lund og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Rettelse til ovenstående.

Det er at gå over stregen når man foreslår at forbyde kontanthjælpsmodtagere at bosætte sig i "ghettoer".

Det er dansk lov ( 1992-04-29-L285 ) at man kan færdes frit og også frit vælge opholdssted når man har lovligt ophold i landet.

Per Kaas Mortensen, Karsten Lundsby, Hanne Ribens, Michael Borregaard og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Jeg ved ikke om det er algerier i "gettoer" i Danmark, den franske Forfatningsdomstol i Frankrig kom til at godkende ret til "erstatning" til algerier der har ledt skade under den franske koloni tid. Hvem er offer og hvem er bøddel?

Michael Borregaard

Den sætning som falder en mest i øjnene er: Men denne gang ”både skal og vil det lykkes”.

Går man lidt ”abroad” var det så ikke Bill Clinton som i 2005 som ”pralede” af og stolt proklamerede, at de gennem reformer under hans præsidentperiode(r) havde sikret, at nu havde man udryddet fattigdom for den amerikanske befolkning … er dette sket??

Undskyld mig, kære Lars Løkke Rasmussen, stik piben ind, der er kæmpe forskel på skal og ville lykkes!

Niels Duus Nielsen, Karsten Lundsby, Verner Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Det skal "lidt skade" og ikke ledt.

I forhold til listen, der er gengivet i Politiken, mangler her punktet:

"Børn kan ikke anvises pladser i daginstitutioner i tilknytning til udsatte boligområder, hvis ikke de selv bor i området".

Ressourcestærke forældre fra et nærliggende ejerboligkvarter må altså ikke få deres børn i den nærmeste institution, hvis den ligger i et udsat boligområde?

Det er lidt kuriøst, fordi der jo også står:

"Der må maksimalt nyoptages 30 procent børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution".

Er meningen, at daginstitutioner beliggende "i tilknytning til" udsatte boligområder skal lukkes? Har man ikke villet skrive dét?

René Arestrup

Denne pakke af indskrænkninger og straf, vil næppe virke efter hensigten. Men den vil helt sikkert presse samfundets svageste endnu længere ud mod kanten.
Det kan være fint nok at stille krav ud fra et hensyn til fælles bedste, men regeringens tilgang synes at være fuldstændig blottet for visionær konstruktivisme. Det er de samme primitive værktøjer, der bliver hevet op af kassen hver eneste gang. Og lur mig om ikke det vil resultere i yderligere marginalisering og radikalisering.

Anne Schøtt, Viggo Okholm, Tino Rozzo, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Nike Forsander Lorentsen, Holger Madsen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, Herdis Weins, Krister Meyersahm, Torben Skov, Anne Eriksen og Katrine Visby anbefalede denne kommentar
Katrine Visby

Symptombehandling - det er hvad den ghettoplan lyder som. Man vil fjerne den betændte byld som en ghetto er i bybilledet. Men man går ikke ind og analyserer hvorfor ghettoen opstår.
Jeg er sikker på, at når man har fjernet den ene byld, så popper der en ny op et andet sted.

Iøvrigt er det samfundet selv, der har skabt de opdelte boligområder hvor de mindrebemidlede ikke har andre steder at bo end de almene boligforeninger. De fattige som ikke er kriminelle bliver også ramt af ghetto-planen.
Politikerne selv bor i rigmands-ghettoer. Men det er jo ikke noget problem.

En anden ting jeg tror der er regeringens plan er, at de vil have udvidet de private ejendomme i hovedstaden. Der er derfor ikke plads til de almene boligforeninger, for dem kan man ikke tjene penge på. Derfor vil regeringen lave Brønshøj og Mjølnerparken om til nye uopdyrkede områder, der skal laves om til private ejendomme.

Anne Schøtt, Niels Duus Nielsen, Per Kaas Mortensen, Dorte Sørensen, Jens Jensen, Jørgen Larsen, Flemming Berger, Verner Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, Herdis Weins, Torben Skov og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Her er et par forslag/korrektion til Amnitzbøls 4 B'er: Bedrevidende beslutningstagere belaster boligområder - eller Brutale bonderøve bagtaler belastede borgere - eller Bagstræberisk bagtalelse booster Ballelars - eller Båtnakkede bedragere bondefanger befolkningen.
Balle Lars mener, ar "vi har erstattet naivitet med realisme". Den æder Mette Frederiksen nok også råt, som hun jo har for vane.

Niels Duus Nielsen, Per Kaas Mortensen, Randi Overgård, Jesper Sano Højdal, Flemming Berger, Verner Nielsen, Hans Larsen, Carsten Wienholtz, Herdis Weins, Torben Skov og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Ja, der er penge i beliggenhed - de gamle institutioner er også for længst omdannet til dyre privatboliger med udsigt til skov og vand. I Skanderborg har man forsøgt sig, men udover "Smuk Fest" skete der ikke så meget.
Alt skal privatiseres og gøres til god indtjening, det er gennemskuet.
Nu mangler vi så en offentlig redegørelse af hvor mange denne "plan" kommer til at ødelægge tilværelsen for. Regeringen opfører sig som et tæskehold...

Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Kaas Mortensen, Karsten Lundsby, Arne Lund, Verner Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Anne Eriksen, de siddende regeringer, har de sidste små 4 årtier været tæskehold. En af de sætninger, jeg selv i tidernes morgen har bidt mærke i, er en engelsk dom fra 1983-84 eller cirka deromkring, hvori der stod, at tilstandene i virksomeden mindede mere om Dickens England end et moderne (virksomheds)folkefærd!

Måske var det idé at tage et emne op som det at være dansker. Engang lå man på maven for alt udenlandsk, selvfølgelig stærkt påvirket af hvor vedkommende kom fra.
Det er stadig en lidt ambivalent størrelse i, hvad der er godt/ spændende og berigende og så forkert, ubegavet og problematisk!
Udenlandske fødevarer, uddannelser og sprog er ikke så godt som dansk. Selvros er også noget, der trives godt.
Selv regeringen bidrager på det sidste i pral af de varer, vi eksporterer til andre lande (mest i Østen for tiden) Vi andre ryster på hovedet af fødevarer som maskinproducerede grise med ekstra antibiotika og meget andet. Vi er stolte af F16, når nogle ryster hånd med Trump og går ikke af vejen for Saud-arabien.
Når man nu iagttager Dagens store emne, så falder tanken på en lille landsby, hvor man skal opføre sig med en bestemt jargon, gøre som alle plejer (og sladre om dem, der ikke gør det) og ser skævt til nabobyerne - og endnu mere til dem lidt længere væk!

At man vil løse problemer uden at høre på, hvad de folk det drejer sig om, siger - er meget tydeligt. Også når man tænker på folkeskolereformen, lønforhandlinger, alt med sundhed, IT og terror - Klogeågerne med NPM kan nemlig det hele - i teorien...

Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Per Kaas Mortensen anbefalede denne kommentar

Det er anden gang Løkke og co. stjæler lejernes opsparing i landsbyggefonden.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Dorte Sørensen, Randi Overgård og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En anden uhyggelig ting ved Løkke Rasmussens plan er at han vil lade lejerne betale for hele nedrivningen og ombygningen og herved vil mange renoveringer ikke kunne lade sig føre trods lejerne har indbetalt/opsparet til renovering af nye køkkener osv... i en årrække. Det er uforskammet over for de øvrige lejre og især når Løkke Rasmussen har beholdt fradraget over SKAT til boligejere også betalt af lejerne.

Viggo Okholm, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Kleptomani forklædt som racisme forklædt som realisme. Tyveriet af lejernes penge legitimeres med, at fejlfarverne ellers vil overtage de almene boligforeninger, hvorfor det kun er realistisk at forskelsbehandle folk efter hudfarve og etnisk oprindelse, da det er naivt at tro, at folk selv ved, hvad der er bedst for dem.

Okay, ikke alle ved, hvad der er bedst for folk, regeringen foregår os alle med et dårligt eksempel her. Men regeringen er ligeglad med folk, folk er besværlige. Regeringen derimod ved, hvad der er bedst for den selv og dens nære venner med klaphat. Op i røven med, om folk skulle blive utilfredse, så har vi jo strafzoner og politiheste at sætte ind imod oprørske elementer. Og skulle det gå helt galt, kan vi jo sætte militæret ind.

Machiavelli har åbenbart levet forgæves, alle tror, at han var fortaler for tyranni og despoti, hvor han i virkeligheden fandt det meget mere effektivt at give folk gode forhold og behandle dem ordentligt.

Men hvad ved de halvstuderede røvere på Borgen om den politiske realismes fader - hvad ved bønder om agurkesalat?

René Arestrup

Det mest deprimerende ved regeringens ghetto-plan er ikke, at den er fantasiforladt og uambitiøs. Det er langt værre, at der reelt er tale om et valg-oplæg, hvor regeringen, helt kynisk, spekulerer i, at flertallet i vælgerhavet vil have maksimal smæk for skillingerne. Regeringen stiller sig an som dem, der kan svinge krabasken, uden smålig skelen til alle de problemer, planen nødvendigvis vil føre med sig. Det er vigtigere at udvise handlekraft end at skabe gennemtænkte, balancerede løsninger, der rent faktisk rummer et konstruktivt perspektiv. Det er symbolpolitik i sin reneste form. Og desværre skal det nok vise sig at virke efter den bagvedliggende hensigt.
Jeg mangler fx stadig at høre et kvalificeret svar på det spørgsmål, som også er blevet stillet her i spalterne: Hvor skal de så bo?
Det er vel logik for perlehøns, at hvis man gør indhug i den almennyttige boligmasse, i form af nedrivning og konvertering til ejer- og andelsboliger, ja så vil der opstå en endnu større manko af boliger, som de dårligst stillede i dette samfund har råd til at bo i.
Men lad mig da benytte lejligheden til at komme regeringen lidt til undsætning: Når nu vi alligevel tager fat på at plyndre lejernes opsparing, kan vi måske stjæle lidt ekstra og bygge nogle fattiggårde på Lolland.

Det er så inderligt ligegyldigt for regeringen, hvordan denne plan falder ud. Den er nemlig ikke konstrueret for at løse problemer, men for at bilde vælgerne ind, at dette miskmask kan føre til noget positivt.
Så længe man ikke accepterer mennesker for det, de er - men ønsker sine egne behov opfyldt i stedet - så fører det kun til skilsmisse.
Dette gælder for parforhold såvel som for ghettoer, rimeligt morsomt, eller?