Læsetid: 9 min.

Må landbruget fylde pesticider i drikkevandet op til grænseværdien? Det afgør domstolen

Flere kommuner har udstedt forbud mod brug af sprøjtemidler på marker over følsomme grundvandsmagasiner. Landbrug & Fødevarer går til klagenævn og domstole for at få medhold i, at det er i orden at belaste grundvandet op til grænseværdien. Slaget om retten til vores drikkevand skal for domstolen flere steder i landet
På Tunø er de stolte af deres lille vandværk, som forsyner øens ca. 100 beboere med rent drikkevand fra grundvandsmagasinet under øen. Men tilbage i 1980’erne blev vandværkets boringer i stigende grad forurenet med nitrat fra de omkringliggende marker.

For at redde drikkevandet aftalte man med de involverede landmænd at opkøbe markerne og stoppe dyrkningen, og det har langsomt, men sikkert bragt forureningen ned. Denne ’Tunø-model’ vil man gerne følge i flere kommuner med truede drikkevandsressourcer, men det møder modstand fra Landbrug & Fødevarer.

På billedet sesBo Degn Olesen, bestyrelsesmedlem i Tunø Vandværk, foran det lille vandværk.

På Tunø er de stolte af deres lille vandværk, som forsyner øens ca. 100 beboere med rent drikkevand fra grundvandsmagasinet under øen. Men tilbage i 1980’erne blev vandværkets boringer i stigende grad forurenet med nitrat fra de omkringliggende marker.

For at redde drikkevandet aftalte man med de involverede landmænd at opkøbe markerne og stoppe dyrkningen, og det har langsomt, men sikkert bragt forureningen ned. Denne ’Tunø-model’ vil man gerne følge i flere kommuner med truede drikkevandsressourcer, men det møder modstand fra Landbrug & Fødevarer.

På billedet sesBo Degn Olesen, bestyrelsesmedlem i Tunø Vandværk, foran det lille vandværk.

Peter Nygaard Christensen

7. marts 2018

På Tunø har de ikke bare en skøn natur og et mildt klima, de har også dejlig rent drikkevand. De godt 100 beboere på den lille ø i Kattegat mellem Samsø og Odder får vand fra to indvindingsboringer forvaltet af Tunø Bys lille vandværk, hvor indholdet af nitrat ved de seneste målinger lå komfortabelt under grænseværdien. Pesticider i vandet har man slet ikke kunnet måle. Når man taler med Tunø-boere om drikkevandet, er de stolte.

Sådan har det ikke altid været.

»På Tunø specialiserede man sig i 1960’erne i at dyrke porrer, og de skulle være store, så de fik al den kunstgødning, de kunne trække,« fortæller Richard Thomsen, gennem mange år grundvandschef i Aarhus Amt, som Tunø hørte til.

»Men gødningsforbruget betød, at en masse nitrat røg i øens grundvandsmagasin, der ligger i bare 10 meters dybde.«

Det betød, at nitratkoncentrationen fra i 1970’erne at have ligget et stykke under grænseværdien på 50 mg pr. liter sidst i 1980’erne var røget op på 100-200 mg pr. liter. I selve jordvandet måltes ekstreme værdier på 400-600 mg pr. liter.

Grænseværdien på nitrat i drikkevand er i dag på 50 mg pr. liter, men tidligere havde man en vejledende grænse på 25 mg. Eksperter har påvist, at den lavere grænse er mere retvisende i forhold til, hvornår indholdet bliver sundhedsskadeligt, alligevel er den forsvundet fra de danske anbefalinger. 
Læs også

Der var behov for handling, og det blev i første omgang i form af en mindre beskyttelseszone med græs rundt om boringerne samt en aftale med omliggende landbrug om markstyring med gødningsplaner og forventning om mindre gødskning på de relevante marker.

»Men efter et år kunne vi se, at det ikke var tilstrækkeligt. Der var stadig en udvaskning på over 100 mg nitrat fra landbrugsarealerne med markstyring. Så gik landbruget med til, at kommunen opkøbte 3,5 hektar marker rundt om vandværket for ca. 300.000 kr., og de blev så braklagt. Det er blevet til et samlet bælte med græs omkring vandværket, hvor der ikke sprøjtes eller gødskes,« siger Richard Thomsen.

Det gav hurtigt resultater i form af stort set nitratfrit vand nær overfladen, som langsomt sivede ned i grundvandsmagasinet og i dag har bragt nitratkoncentrationen i indvindingsboringerne ned på 13-14 mg pr. liter.

»Allerede nu kan man betegne projektet som en succes,« skrev Richard Thomsen og hans daværende kollega fra Aarhus Amt Lærke Thorling i 1999 i bladet Vandteknik.

»Erfaringer peger dog også på nogle barrierer,« understregede de.

»For det første skal man væbne sig med god tid. For det andet er det nødvendigt at få alle de involverede parter til at samarbejde og dermed også give samarbejdet den tid, det tager for at få de involverede til at tro på projektet, ikke mindst de lokale landmænd.«

Principiel strid

Det kan de skrive under på i Egedal Kommune på Sjælland og i Aarhus, Aalborg og Sønderborg, hvor drikkevandet er truet, og hvor det i dag volder store problemer at gentage den succesfulde Tunø-model og sikre grundvandsmagasinerne. Ingen af stederne er det til dato lykkedes kommunerne at få lavet det nødvendige antal frivillige aftaler med landmænd, der har marker oven på sårbare magasiner.

I alle fire kommuner har Landbrug & Fødevarer (L&F) på vegne af berørte landmænd indklaget kommunerne for Miljø- og Fødevareklagenævnet, fordi kommunerne har valgt at skride til påbud over for berørte lodsejere, som det ikke har været muligt at nå til enighed med.

Hvis de fire kommuner får anerkendt deres dispositioner, kan det danne præcedens for grundvandsbeskyttelsen andre steder i landet, hvor drikkevandsreserverne er udsatte, og hvor landmænd ikke ønsker at indgå frivillige aftaler om f.eks. sprøjteforbud eller dyrkningsstop. Derfor investerer L&F rigtig mange kræfter i at få de kommunale beslutninger juridisk efterprøvet.

»Det er principielt for os. Det er principielt, at man ikke laver symbolpåbud, hvor man eksproprierer landmænds bedrifter, uden at der er nogen miljømæssig effekt,« siger chefjurist hos Landbrug & Fødevarer Charlotte Bigum Lynæs.

Egedal Kommune for domstolen

Længst er armlægningen nået i Egedal Kommune mellem Roskilde og København med 43.000 indbyggere og med et udsat grundvandsmagasin ved den såkaldte Bjellekær Kildeplads, hvor der hentes 1,2 mio. kubikmeter drikkevand til 30.000 borgere.

»På baggrund af stigende pesticid- og nitratindhold i flere af boringerne vurderes magasinet at være sårbart over for miljøfremmede stoffer,« skrev kommunen tilbage i 2014.

I 2015-16 målte kommunen i moniteringsboringer sprøjtemidlerne bentazon, dichlorprop og mechlorprop samt fire forskellige pesticid-nedbrydningsprodukter. Desuden blev der fundet nedbrydningsproduktet BAM i fire ud af syv såkaldte indvindingsboringer, hvor grundvand til vandforsyningen hentes op.

Hver prik viser en privat vandforsyning, der overskrider grænseværdien for nitrat. Oplysninger, som fødevareministeren har haft fri adgang til. Alligevel har han erklæret sig tryg ved drikkevandskvaliteten hos små private vandforsyninger og fjernet kontrollen
Læs også

På den baggrund besluttede kommunen i 2016 med miljøbeskyttelsesloven i hånd at forbyde brug af sprøjtemidler i et beskyttelsesområde på 67 hektar omkring Bjellekær Kildeplads. De berørte landmænd blev tilbudt erstatninger på 30.000-250.000 kr., men ni af dem kunne ikke acceptere kommunens beslutning, og med Landbrug & Fødevarers advokat i hånden klagede de til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der for nylig har afsagt sin kendelse.

»Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster afgørelse fra Egedal Kommune af 12. september 2016 om forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler på matr.nr. 10d, 16b, 18a, 18c og 18x, Søsum By, Stenløse,« hedder det i afgørelsen af 18. december 2017.

Klagenævnet begrunder afgørelsen med, at »der på samtlige matrikler omfattet af de nedlagte forbud består en fare for forurening af grundvandet«, når der bruges sprøjtemidler.

»Det er en sejr,« sagde Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, efter kendelsen.

»En sejr, fordi vi nu har fået klagenævnets ord for, at man godt må beskytte grundvandet mod sprøjtegifte også på privat jord. En sejr, fordi det er på tide, at der bliver sat en grænse for, hvor meget hensynet til et enkelt erhverv kan sættes over hensynet til vores fælles ressourcer.«

L&F ser det anderledes. Organisationen mener, at den registrerede forurening er udtryk for fortidens synder og ikke siger noget om risikoen ved den nuværende og fremtidige brug af godkendte sprøjtemidler. Derfor vil man nu ifølge Charlotte Bigum Lynæs indbringe afgørelsen for domstolene.

»Når man i få ud af mange tusinde analyser finder ældre pesticider under den lovlige grænseværdi, kan man så sige, at det pr. definition er forurening? Og kan man sige, at der på et tidspunkt vil blive fundet flere og andre pesticider til fare for drikkevandsboringen eller drikkevandsinteresserne, hvis man fortsætter landbrugsdriften? Det er en forsimpling, man ikke kan foretage,« siger chefjuristen hos L&F.

»Juridisk kan man efter min opfattelse ikke tale om forurening, hvis grænseværdien er overholdt.«

Aarhus: Grundvand under pres

Mens man i Egedal Kommune venter på L&F’s stævning, afventer Aarhus Kommune Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af L&F’s klage over et kommunalt påbud til ni landmænd i området omkring Beder. Her findes en drikkevandsressource, hvorfra vandværkerne henter omkring 15 pct. af kommunens drikkevand, og hvor man siden 1997 har søgt at lave frivillige aftaler med berørte landmænd om at stoppe brugen af sprøjtemidler.

For fem år siden vedtog byrådet en beskyttelsesplan med bl.a. forbud mod at bruge sprøjtemidler på de sårbare marker i indsatsområdet ved Beder.

»Grundvandsressourcerne i Aarhus Kommune er næsten fuldt udnyttet. Kommunens indbyggertal forventes at stige til 375.000 indbyggere i 2030, så der fremover vil være brug for 20 pct. mere rent drikkevand. Det betyder, at ressourcen er presset, og der er brug for at sikre drikkevandsforsyningen fremadrettet med en kombination af vandbesparelser og beskyttelse af grundvandsressourcernes kvalitet,« hed det i planen fra 2013.

Planen noterede, at der i områdets grundvand måltes nitrat i stor dybde, og at »der er konstateret pesticidrester i 29 boringer ud af 69 undersøgte boringer i Beder indsatsområde«.

Det handlede om stoffer som glyfosats nedbrydningsprodukt AMPA samt BAM, bentazon, dichlorprop og mechlorprop. I otte boringer er der fundet pesticidrester i koncentrationer over grænseværdien.

’Tyveri ved højlys dag’

Beskyttelsesplanen omfattede også et dialogforum for at bane vej for frivillige aftaler om ’sprøjtefri drift’, f.eks. ved omlægning til økologi. I 2016 var der lavet sådanne aftaler med en tredjedel af de berørte ejendomme, men 13 landmænd sagde nej og fik derfor et påbud fra kommunen. Siden er der indgået yderligere aftaler, men ni har holdt fast og med bistand fra Landbrug & Fødevarer rejst den verserende klagesag ved Miljø- og Fødevareklagenævnet.

»Tyveri ved højlys dag« og »en hån mod erhvervet« har en vred formand for Odder-Skanderborg Landboforening, Jens Gammelgaard, sagt til Landbrugsavisen om påbuddet.

»En kommune kan ikke bare lave en hippieindsatsplan og sætte mål, der ikke har hold i virkeligheden,« har Lars Hvidtfeldt, viceformand i L&F, suppleret i Aarhus Stiftstidende.

Endnu mere hidsigt har kommentarerne udfoldet sig i Landbrugsavisens debattråde om sagen.

»Vi er jo efterhånden kun ganske få millimeter fra de gamle sovjetiske tilstande,« skrev f.eks. en vred landmand for nylig.

Mere nuanceret er en af de direkte berørte landmænd, gårdejer Jens Anker Bøje.

»Jeg er ikke uddannet til at være økolog. Jeg har ikke forstand på det. Jeg vil ikke begynde at eksperimentere med sådan noget i min alder og til at tage en ny uddannelse. Jeg vil passe det landbrug, jeg altid har drømt om at passe,« sagde han i januar til TV 2/Østjylland

Nu er det op til klagenævnet at afgøre, om beskyttelsesplanen er sagligt begrundet.

»I sagerne om Egedal og Beder er det efter vor bedste faglige vurdering symbolpolitik. Der er ikke fagligt belæg for påbud af den karakter – påbuddet har ingen effekt i forhold til at opnå nogen beskyttelse,« siger Charlotte Bigum Lynæs.

Tunø er et lille hjørne af en kamp mellem kommuner og landbrugsorganisationer om retten til rent drikkevand. Tunø er eksemplet på en vandforsyning, der for 30 år siden havde rigtig meget nitrat i drikkevandet, og som for at beskytte vandressourcen eksproprierede et antal landbrug omkring vandindingen. Resultatet er, at man i dag har meget fint drikkevand - et eksempel til efterfølgelse for andre.

Peter Nygaard Christensen

Er fremtiden kendt?

L&F’s påstand i Bedersagen er den samme som i striden med Egedal Kommune: Fund i grundvandet af sprøjtemidler, hvoraf flertallet i dag er forbudte, afspejler tidligere tiders praksis og kan ikke bruges til at bedømme den fremtidige risiko fra dagens midler, der er godkendt af Miljøstyrelsen.

– Der er en forsinkelse på årtier, fra man bruger et sprøjtemiddel på en mark, og til det eventuelt ender i grundvandet. Det gør det vel svært at vide, hvad dagens landbrugspraksis betyder for grundvandet om flere årtier?

»Nej, det gør det ikke. Miljøstyrelsen ved præcis, hvordan det, man bruger i dag, opfører sig i markerne via VAP-forsøgene,« siger L&F’s chefjurist med henvisning til det såkaldte Varslingssystem for pesticider, hvor myndighederne på nogle få udvalgte marker i landet holder øje med et antal godkendte pesticiders nedsivning.

Walter Brüsch, grundvandsgeolog med lang erfaring hos GEUS og som projektleder for VAP, i dag konsulent i Danmarks Naturfredningsforening, påpeger, at VAP-systemet i en række tilfælde har konstateret nedsivning til grundvandet af godkendte sprøjtemidler.

»I sådanne tilfælde overvejer Miljøstyrelsen indgreb, men fundene bekræfter jo, at der vitterlig sker forurening af grundvand med godkendte stoffer, som anvendes i dag.«

Ryå nord for Aalborg, hvor godt 1.300 borgere får deres vandforsyning fra private boringer. Især de mindre boringer er udfordret af højt nitratindhold i grundvandet, fordi de ikke har samme mulighed for at blande fra forskellige vandboringer eller bore så dybt, som de store vandværker har.
Læs også

I Aarhus Kommunes afdeling for Teknik og Miljø påpeger miljøplanlægger Eike Stubsgaard, at kommunens grundvandsressource er fuldt udnyttet, og at der ikke er plads til at lade pesticidforurening begrænse indvindingen af rent drikkevand.

»I kommunen er der fundet pesticider i hver tredje boring og i halvdelen af disse over grænseværdien.«

»Vandet er årtier undervejs, så derfor er det ikke underligt, at man primært finder gamle midler, men vi finder også midler, der bruges i dag, f.eks. glyfosat og bentazon, men også flere end det,« siger Eike Stubsgaard, og betoner, at hverken kommunen eller staten analyserer for alle de pesticider, der er eller har været godkendt og anvendt. Der er i dag ca. 150 sprøjtemidler i brug.

»Landbrug & Fødevarer siger, at godkendelsesordningen for pesticider sikrer mod fremtidige problemer. Men den supplerende lovgivning, der giver mulighed for at udstede påbud for at beskytte sårbare indvindingsområder, er jo netop indført, fordi godkendelsesordningen ikke i sig selv slår til,« siger Eike Stubsgaard.

Flere sager på vej

I disse måneder udveksler Aarhus Kommune og L&F’s advokatfirma Bech-Bruun replikker i fyldige dokumenter til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnets sagsbehanding kan tage et års tid. Får kommunen medhold som i Egedal, kan der ventes en ekspropriation af de berørte landmænds ejendomme mod fuld erstatning. Medmindre L&F – også som i Egedal – går videre til domstolene. Og vinder landbrugsorganisationen her, vil det for første gang ved dom være fastslået, at det er i orden at fylde det danske grundvand op med pesticider til grænseværdien.

»I 1980’erne blev grænseværdien ud fra forsigtighedsprincippet og ønsket om rent drikkevand defineret som det mindste, man dengang var i stand til at måle: 0,1 mikrogram pr. liter. I dag kan man uden problemer måle koncentrationer mindre end 0,01 mikrogram, så hvis forsigtighedsprincippet og ønsket om rent, grundvand med lave koncentrationer gælder, burde grænsen for, hvad der kan accepteres, følge med ned,« siger Richard Thomsen, den tidligere grundvandschef i Aarhus, der hjalp Tunø til at få dens rene grundvand.

Mens dramaet i Aarhus udspiller sig, venter nye klagesager. For Landbrug & Fødevarer har også indbragt Aalborg og Sønderborg for klagenævnet på grund af disse kommuners beskyttelsesplaner med påbud til landmænd. I kulissen venter måske Skanderborg Kommune, måske flere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
Lillian Larsen, Dorte Sørensen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Krister Meyersahm

Det betyder forhåbentlig ikke noget, at de stoffer man sprøjter med nu, siver ned til grundvandet, når der er tale om myndighedsgodkendte sprøjtemidler. Forhåbentlig anvendes der ikke - ikke godkendte produkter?

Skulle domstolene komme til den afgørelse at kommuner kan forbyde sprøjtning visse steder med godkendte sprøjtemidler, så må det udløse erstatning efter Grundlovens regler for ekspropriation.

For må man ikke dyrke sine arealer med, af staten godkendte sprøjtemidler, alene for at tilfredsstille den politiske vilje, så er de pågældende arealers værdi stærkt forringet og det skal kompenseres.

Når samfundet fastlægger restriktive grænser, vil aktiviteten praktiseres lige til grænsen.
Derefter kan samfundet flytte grænsen efter en dårlig erfaringen.
En samfundsudvikling kan ikke automatisk udløse erstatning. Det er der masser af eksempler på.
Også på det modsatte - som støj sagen i Skrydstrup pga nye jagerflys støjniveau.

Tidligere byggede hele EU-systemet på sikkerhedsgrænser. Dengang var der sikkerhedsgrænser inden for alt - ligefra fødevare over farlige stoffer til regnskaber, og de var helt elementære.

Men der er altså sket en totalt negativt holdningsændring i EUs ministerråd gennem de seneste 15 år.

Martin Madsen

Bare fordi der er en grænse, skal man så køre lige til kanten? Landbruget hader dine børn!

Helene Kristensen, Verner Nielsen, Karsten Lundsby, Ib Christensen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Der findes et "miljømæssigt råderum" som Esben Lunde Larsen så poetisk formulerede det, og efter devisen i V når det vedrører fiskeri og landbrug, så skal dette råderum naturligvis fyldes helt op. Der skal sgu ikke være noget spild her

Helene Kristensen, Hanne Ribens og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Ethelfeld

Får den tanke, om ikke Københavns Kommune ikke kunne opstille et anlæg, der leverer vand med præcis den sammensætning af gift og gylle til Axelborg, som de mener, vi andre skal risikere at indtage. Et sådant anlæg, vil om ikke andet, give flaskevandsleverandøren til Axelborg, en øget omsætning.

Oven i det, har jeg næsten lyst til at anbefale folk på de kanter, at lade deres vand i lobbyen på Axelborg. Men det kan jeg jo ikke - det ville jo være at opfordre til hærværk.

Helene Kristensen

I gamle dage hængte man folk, der forgiftede andres brønd. I dag forærer man dem milliarder i kontanthjælp, og så kræver de oven i købet ret til at forurene.

Lisbeth Tougaard, Gert Romme, Lillian Larsen, Martin Madsen, Karsten Lundsby, Flemming Berger og Ib Christensen anbefalede denne kommentar