I Politiken og på videnskab.dk kunne man den 10. februar læse om en ny, videnskabelig rapport udgivet af Peter Reinhard Hansen, som er professor i økonomi på University of North Carolina. Den 12. februar optrådte han også i Radio24Syv. Professorens konklusion er opsigtsvækkende: TV 2-dokumentaren fra 2015 De vaccinerede piger og den mediedebat, der fulgte i kølvandet på dokumentaren, vil betyde, at knap 100 piger vil få livmoderhalskraft. Og 25 af dem vil dø.
Beregningen er lavet ud fra årgang 2003. Alene for den årgang, skriver Hansen i sin videnskabelige artikel, at »mere end 11.000 uvaccinerede piger kan henføres direkte til øget vaccinetøven, der fulgte med denne tv-dokumentar«.
På baggrund af data fra Statens Serum Institut har han udregnet sandsynligheden for, hvor mange af disse uvaccinerede piger der vil få livmoderhalskræft og dø af sygdommen:
»Vi vurderer, at den nedgang i vaccinetilslutningen, der fulgte med TV 2-dokumentarfilmen, vil resultere i 93 yderligere tilfælde af livmoderhalskræft og 25 yderligere dødsfald.«
Peter Reinhard Hansens artikel har undertitlen ’How Fake News Undermined the Danish HPV Vaccine Program’, og professoren kalder både i den videnskabelige artikel og i Politiken flere af de danske udsendelser og artikler, der er lavet om vaccinen, for fake news.
Spørgsmålet er imidlertid, hvor skudsikre Peter Hansens egne udsagn er. Information har talt med fire af de førende danske eksperter i HPV-vaccine. Alle fire er store fortalere for vaccinen og kritiske over for TV 2’s dokumentar. Alligevel mener de ikke, at man kan gøre, som Peter Reinhard Hansen har gjort. Flere af professorerne undrer sig også over, at Peter Reinhard Hansen går i medierne med sine budskaber, selv om hans videnskabelige artikel ikke er fagfællebedømt og udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, ligesom de kritiserer ham for ikke at oplyse, om hans forskning er sponsoreret af eksterne parter.
En af de danske eksperter, som mener, man ikke kan gøre som Peter Reinhard Hansen har gjort, er professor i immunologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen:
»Der er nok noget om sagen, men hvordan beviser du, at tilslutningen er faldet som følge af TV 2-dokumentaren og den øvrige dækning? Så skal man ud og spørge forældre eller pigerne, hvorfor de ikke er vaccinerede. Om det er, fordi de har set dårlige nyheder om det? Men det har han ikke gjort. Han har bundet de to ting til hinanden, og det er problemet i hans argumentation,« siger Jan Pravsgaard Christensen.
Ikke til at vide
Præcis samme udmelding kommer fra klinisk professor i infektionsmedicin på Aarhus Universitet Lars Østergaard: »Han har jo ikke undersøgt, om det var derfor. Den eneste måde, man kan gøre det på, er ved at spørge dem, som ikke har vaccineret deres børn i den periode, hvorfor de ikke har gjort det. Men det er ikke det, han har gjort,« siger Lars Østergaard og tilføjer, at det ikke er de matematiske beregninger, der er problemet, men koblingen mellem tallene og mediedækningen:
»Jeg har ingen grund til at betvivle hans beregninger, men man kan ikke vide, at det var på grund af dokumentaren, at færre vaccinerede deres børn. Der kan være alle mulige andre grunde. Ting, man har læst på internettet, noget, man har snakket med bekendte om,« siger Lars Østergaard.
Beregningerne »virker meget bombastiske«, siger Jan Pravsgaard Christensen:
»Han har taget året med TV 2-udsendelsen, men selv hvis den udsendelse ikke havde været der, så var prognosen faktisk nedadgående. Så bare at sige, at de 100 kræfttilfælde kommer på grund af det, er der ikke belæg for. Det er på den sidste del, at det kammer over.«
Også professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen er skeptisk over for beregningerne, selv om også han er en af de forskere, som er kritisk over for TV 2-dokumentaren:
»I min sjæl er der ingen tvivl om, at den udsendelse koster menneskeliv. Men jeg ville aldrig nogensinde turde at sætte tal på. Der er så mange mellemregninger i det her. Hvor meget skyldes den udsendelse og den effekt, den havde efterfølgende? Er det årsagen til, at færre vaccinerer, eller er der andre ting?« siger Allan Randrup Thomsen, som understreger, at det er vigtigt, at forskere er præcise – ikke mindst i vaccinedebatten, som ofte er præget af løse teorier og ikkedokumenterede påstande. Hvis også konklusionerne fra videnskabsfolk begynder at kunne kritiseres, går det galt, mener han.
Der har i de seneste måneder været stærk kritik af særligt TV 2-dokumentaren og den øvrige mediedækning af HPV-sagen, særligt efter at en tidligere TV 2-ansat gik ud og sagde, at han, allerede inden dokumentaren blev sendt, advarede ledelsen om, at den var misvisende og ikke refererede den etablerede forskning på området i tilstrækkelig grad. Sundhedsstyrelsen kører kampagnen #stophpv, som har en hjemmeside, hvor man kan læse om, hvordan man skelner mellem troværdig og utroværdig forskning.
Ikke udleveret
En af de andre oplagte forklaringer på faldet i tilslutning til vaccinen er ifølge Jan Pravsgaard Christensen, at Sundhedsstyrelsen ikke udleverede alle dokumenter til TV 2 og generelt har været tilbageholdende med at offentlige gøre de ting, som kunne skabe tvivl om vaccinen:
»Sundhedsstyrelsen var ikke hurtig til at slippe oplysningerne om mulige bivirkninger, og det kan godt tænkes, at det har haft indflydelse. Folk råbte jo ’konspirationsteori’, og det mener jeg faktisk, at styrelsen har et medansvar for. Jeg mener ikke, at Sundhedsstyrelsen har været opgaven helt voksen. Hvorfor sagde man ikke bare: ’Vi har potentiel 1.200 tilfælde. Vi tror ikke, at det er associeret til vaccinen, men nu undersøger vi det.’?« I dokumentaren søger TV 2-journalisterne om aktindsigt, men får ikke udleveret de mails, som en bekymret forsker fra Frederiksberg Hospital har sendt til styrelsen.
»Det er dumt. Hvis du kommer og beder om oplysninger, og Sundhedsstyrelsen siger: Det vil vi ikke fortælle, så begynder hr. og fru Danmark at spørge: ’Skjuler de noget?’ Vi må hellere lade være med at vaccinere,« siger Jan Pravsgaard Christensen.
Pernille Jensen, som er professor i gynækologi på Odense Universitetshospital, er enig med sine kolleger i, at der kan være flere årsager til faldet i vaccinetilslutningen. Derfor er Peter Reinhard Hansens konklusion »trukket skarpt op«, siger hun. Pernille Jensen har dog forståelse for, at det kan være nødvendigt: »Der er mange faktorer, der kan have indflydelse på konklusionerne – men det er så uendeligt vanskeligt at formidle i et sprog, der kan forstås,« siger hun.
Ikke udgivet
Peter Reinhard Hansens forskning er ikke blevet udgivet i noget videnskabeligt tidsskrift, sådan som det er normal procedure. I stedet ligger rapporten blot på hans egen hjemmeside, og det undrer de medicinske forskere sig over:
»Man er nødt til at følge de regler, der gælder. Det er alvorligt, at han ikke har gjort det,« siger Allan Randrup Thomsen.
Ifølge Jan Pravsgaard Christensen er det netop i den såkaldte peer review-proces, hvor fagfæller bedømmer arbejdet, at de nødvendige kritiske spørgsmål til beregningerne ville være blevet stillet:
»Det er i peer review-processen, at nuancerne kommer frem. Det sker ikke ret tit, at man sender noget ind, og så bliver det bare antaget til publikation. Der er altid noget, der skal gøres om, eller nogle perspektiver, man ikke har set, som skal tilføjes.« Han mener også, at det er problematisk, at Peter Reinhard Hansen ikke har udgivet sin forskning, inden han udtaler sig i medierne:
»Det her er bestemt ikke normalt. Der er ingen af os her, hvor jeg arbejder, der i vores videnskab ville sige: ’Jeg har fundet ud af det her, og jeg har bevist det’, uden at have en veldokumenteret artikel bag. Det ville vi kun turde, hvis den var peer reviewed. Selv om jeg føler mig sikker på den forskning, jeg har lavet, vil jeg have den blåstemplet, inden jeg udtaler mig så skråsikkert.«
Allan Randrup Thomsen mener, at det er med til at gøre debatten dårligere:
»Hvis vi holder fast i pointen om, at debatten skal være ordentlig, så er det afgørende, at diskussioner om videnskabelig data følger det regelsæt, som gælder. Det er med til at strømline diskussionen. Reglerne skal overholdes, for hvis forskere ikke gør det og omgås data på en uvidenskabelig måde, så åbner det op for en kritik. Hvis jeg som videnskabsmand skal deltage i den her type debatter og skal bevare folks respekt, bliver jeg nødt til at holde mig til videnskabens regelsæt – og ikke bare en debat om løst og fast,« siger Allan Randrup Thomsen og tilføjer:
»Så er det, at det får karakter af et debatindlæg. Hvis man vil tages alvorligt i det her, så må man lave en ordentlig, videnskabelig artikel.«
Lars Østergaard fra Aarhus Universitet mener også, at artiklen burde have været udgivet:
»Jeg mener, HPV-vaccinen er en rigtig god ide, og jeg ville foretrække, at han havde fået artiklen udgivet i et anerkendt tidsskrift, for så ville der i faglige kredse ikke være tvivl om, at beregningerne er i orden,« siger Lars Østergaard og tilføjer:
»Men jeg tror ikke, at et anerkendt tidsskrift ville acceptere konklusionen om, at data stærkt indikerer, at TV 2-dokumentaren er hovedsynderen, selv om der er et tidsmæssigt sammenfald mellem dokumentaren og faldet i vaccinationsdækningen.«
Peter Reinhard Hansen har været aktiv i vaccinedebatten – også før artiklen blev lavet – hvor han har været stærkt kritisk over for vaccineskeptikerne.
Finansieret?
Det fremgår ikke umiddelbart af Peter Reinhard Hansens artikel, om den er finansieret af eksterne parter. Det er også bemærkelsesværdigt, mener Allan Randrup Thomsen:
»Hvis han havde fulgt de normale regler og publiceret i et videnskabeligt tidskift, så kræver alle en deklaration: Hvem har finansieret, og hvad er dine bånd til industrien? Det er ikke ulovligt at få støtte, det skal bare deklareres, så man ved det, når man læser artiklen. Så det her er helt klart i strid med tidens ånd.«
Information har spurgt Peter Reinhard Hansen om, hvorvidt hans artikel er finansieret eksternt, men det har han ikke ønsket at oplyse. Jan Pravsgaard Christensen mener, at det er problematisk, at professoren ikke har oplyst om eventuel støtte, da han lagde artiklen ud, og at det er en skærpende omstændighed, at han ikke ønsker at give oplysninger om det, da Information spørger:
»Der har han altså virkelig et problem. Hvis jeg har fået midler udefra, skal jeg da offentliggøre det, når jeg publicerer mine data. Det er højst mærkværdigt, at han ikke vil fortælle, hvem der har finansieret det. Så er det, at nogle begynder at tænke ’konspiration’. ’Hvem har finansieret det?’ ’Er det det firma, som laver vaccinerne?’ ’Er det nogen, der vil TV 2 det ondt?’ Jeg synes, det er meget mærkeligt, at han ikke vil offentliggøre det.«
Peter Reinhard Hansen ønsker heller ikke at uddybe sine beregninger over for Information og svare på, hvordan han kan sætte et præcist tal på, hvor mange der vil blive syge som følge af TV 2-dokumentaren og den efterfølgende debat:
»Jeg har ikke har tillid til journalistens evner til at dække et kompliceret videnskabeligt emne som HPV-vaccinen,« lyder begrundelsen til Information.
Sundhedsstyrelsen optræder også i den omtalte Politikenartikel, og overlæge Bolette Søborg forklarer, at hun i artiklen bevidst ikke har kommenteret Peter Reinhard Hansens resultater:
»Vi forholder os i artiklen ikke til, om hans konklusioner er noget, vi kan bakke op. Det er ikke noget, vi har en egentlig holdning til,« siger hun. Kritikken af, at den manglende åbenhed – blandt andet ved TV 2’s aktindsigt – kan skabe usikkerhed og konspirationer, kan hun godt forstå:
»Der er altid to sider af en historie, og vi bruger meget energi på at sikre åbenhed og videregive information ved aktindsigter herinde. Men jeg forstår godt de mekanismer, der er i spil. Konspirationsteorier og vacciner har altid gået hånd i hånd. Hvis man først vælger at følge den vej, vil man finde en knage at hænge det op på, og det er utroligt uheldigt, hvis det kommer til at gå forud for videnskaben,« siger hun.
Til Information svarer Merck Sharp & Dohme (MSD), som producerer HPV-vaccinen Gardasil, at firmaet »ikke bidraget til finansiering af den forskning, som ligger til grund for Peter Reinhardt Hansens artikel«.
Interessant. Måske rigtig og så alligevel.
Da jeg i sin tid læste økonomi og MBA på Handelsskole København (CBS), var der en meget omtalt undersøgelse fremme, der baserede sig på teoretisk-matematisk statistik. Og den viste en klart korrelation mellem antallet indtagelser af Toms Guldbarer på Vesterport station og antallet af mord i Danmark i samme år.
For os der netop læste teoretisk-matematisk statistik var det fascinerende, men ikke ligefrem troværdigt.
Man kan være professor i økonomi og er derfor bedre kvalificeret til at bedømme effekten af medier/ vacciner?
Det hævdes at HPV-vaccinen fungerer efter hensigten med få ufarlige bivirkninger, men det er et postulat og ikke det nok så søgte evidens-begreb, idet det er alt for tidligt, der er ikke gået et antal år, der kan indikere en form for vandtæt bevis. Forskning er ikke bedre end den sidste, der er foretaget. Hvilket også Videnskab.dk indrømmer.
Det er også fakta, at i de første test af Gardasil vaccinen - så var både den rigtige vaccine og placebo gruppens tilsat aluminium. Tilsætningsstoffer kan have en stærk effekt. Blandt andet påstås det at tilsætningen til glyphosat er værre end stoffet.
Læs her 2017- fakta "Miljøstyrelsen har vurderet, at det er sikkert at anvende i Danmark, og dermed ikke forurener grundvandet og drikkevandet" Miljøstyrelsen har vurderet, at det er sikkert at anvende i Danmark, og dermed ikke forurener grundvandet og drikkevandet".
http://mst.dk/kemi/pesticider/bruger/fakta-om-glyphosat-og-drikkevand/
Dette af alle kendte eksempel nævner jeg, fordi man ikke efter min mening kan bruge statistikker fra 2003 og frem til noget nutidigt. På den anden side, er USA også særdeles pro HPV vaccinen.
Man kunne også regne på hvor mange mænd der dør af mund og hals kræft som følge af deres udelukkelse af vaccinationsprogrammer.
"»Jeg har ikke har tillid til journalistens evner til at dække et kompliceret videnskabeligt emne som HPV-vaccinen,« lyder begrundelsen til Information."
Jeg kunne godt tænke, at jeg ikke har tillid til Peter Reinhard Hansens egen evne til at dække et kompliceret videnskabeligt emne, der ligger uden for hans eget område. ;-)
Artiklen er et fint eksempel på, hvad der kendetegner godt journalistisk håndværk.
Den er også en fin anskueliggørelse af, hvilke principper der gælder for god forskning på det medicinske område. Trods "forskersamfundets" ihærdige forsøg på at undgå fejl, der kan skabe grobund for konspirationsteorier, så sker disse fejl alligevel, og karriere og opportunisme står for nogen i vejen for den nødvendige grundighed. Heldigvis bliver sådan forskning ofte "afsløret" og tilbagevist, når den efter nogen tid kommer i særligt fokus blandt fagkollegaer.
Når forskere ikke overholder "forskersamfundets" helt elementære regler og principper, som det er tilfældet med det gennemgående eksempel i denne artikel, så forstærker det yderligere mistroen og danner grundlag for forestillinger om konspiration.
Hvor galt det kan gå på psykologiens område, når der gøres opmærksom på fejl i karriereorienteret og opportunistisk forskning, er følgende artikel et godt eksempel på:
https://www.information.dk/indland/2016/08/sdu-lektoren-lagde-to-amerika...
Her er Reinholdts svar - hvor han også uddyber hvorfor han ikke vil udtale sig til denne journalist:
https://www.facebook.com/notes/peter-reinhard-hansen/svar-p%C3%A5-kritik...