Læsetid: 8 min.

Neoliberalismen er ’dead man walking’. Alligevel holder vi fast i den

Den økonomiske tænkning befinder sig i et ingenmandsland, men særligt i Danmark holder de økonomiske eliter ihærdigt fast i et neoliberalt paradigme. Det siger den politiske økonom Rune Møller Stahl, der netop har indleveret sin ph.d.-afhandling
Neoliberalismen er det gamle, slidte teoretiske fundament, som blandt andet Finansministeriet stadig hviler på, lyder det fra ph.d. Rune Møller Stahl.

Neoliberalismen er det gamle, slidte teoretiske fundament, som blandt andet Finansministeriet stadig hviler på, lyder det fra ph.d. Rune Møller Stahl.

Peter Nygaard Christensen

7. marts 2018

I 2011 begyndte Rune Møller Stahl at læse økonomisk historie på London School of Economics. Det var kort efter verdensøkonomiens sammenbrud i 2008, og optaget af studerende var tredoblet på få år.

»Mange af os delte opfattelsen af, at der var noget større historisk på spil,« husker Rune Møller Stahl. 

I årtier havde vestlige økonomer bekendt sig til en neoliberal økonomisk tænkning, men dette paradigme var blevet mødt af voksende kritik, og kritikken tog fart under finanskrisen. Neoliberalismen er løbet tør for forklaringskraft, og den formår ikke at anvise løsningerne på de økonomiske problemer, lød det.

Udviklingen er siden fortsat, og særlig internationalt har flere og flere økonomer forladt en af de neoliberalistiske grundtanker, nemlig ideen om, at man skal skabe vækst ved hjælp af skattelettelser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Vogelius
  • Toke Andersen
  • ingemaje lange
  • Britta Hansen
  • Ejvind Larsen
  • Alvin Jensen
  • Lars Koch
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Anne Eriksen
  • Christian Skoubye
  • Ervin Lazar
  • Niels Duus Nielsen
  • Katrine Damm
  • Kurt Nielsen
  • Henrik Olesen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Tommy Clausen
  • Stig Bøg
  • Eva Schwanenflügel
  • Morten Lind
  • Poul Erik Riis
  • Cristina Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Steffen Gliese
  • Curt Sørensen
  • Torben K L Jensen
  • Thomas Olsen
Jørgen Vogelius, Toke Andersen, ingemaje lange, Britta Hansen, Ejvind Larsen, Alvin Jensen, Lars Koch, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Christian Skoubye, Ervin Lazar, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Kurt Nielsen, Henrik Olesen, Hans Ditlev Nissen, Tommy Clausen, Stig Bøg, Eva Schwanenflügel, Morten Lind, Poul Erik Riis, Cristina Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Curt Sørensen, Torben K L Jensen og Thomas Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Økonomi skal ikke styre samfund, den er en lille hjælpedisciplin til at sikre, at der er de nødvendige ressourcer til dem, der efterspørger dem.

Alvin Jensen, Karsten Aaen, Ole Henriksen, Torben Kjeldsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Britta Felsager, Lillian Larsen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Anne Lintrup, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

God artikel om det neoliberale paradigmes sejersgang fra 1973 til 2008, både blandt 'eksperter', 'vismænd', kommentatorer, politikere ( blå og 'røde i uskøn samdrægtighed), og naturligvis i den økonomiske elite. Krisen i 2008, hvor 'markedet' overalt skulle have statshjælp, burde have skudt paradigmet i sænk, men som påpeget i artiklen er dets sammenbrud trukket i langdrag. Det fremherskende neo paradigme er nemlig understøttet af stærke interesser og magtfulde organistioner og eliter.

Achim K. Holzmüller, ingemaje lange, Jørgen Vogelius, morten rosendahl larsen, Anne Schøtt, Ejvind Larsen, Alvin Jensen, Karsten Aaen, Tor Brandt, Steen K Petersen, Hanne Ribens, Lars Steffensen, Britta Felsager, Lillian Larsen, Torben K L Jensen, Ole Bach, Anne Eriksen, Elise Berg, Mogens Holme, Anders Reinholdt, Tue Romanow, Werner Gass, Jes Enevoldsen, Niels Duus Nielsen, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Hanna Grarversen, Henrik Olesen, John S. Hansen, Peter Knap, jørgen djørup, Tommy Clausen, Torben Skov, Stig Bøg, Eva Schwanenflügel, Cristina Nielsen, Palle Yndal-Olsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er faktisk bekymrende at det trækker ud med det økonomiske paradigmeskifte.
Årsagen er, som Curt Sørensen er inde på, at der er for mange privilegier og særinteresser i spil.
Magten kan nu købes via donationer, lobbyister og konsulentfirmaer, der konstant fremmer deres egen neoliberale agenda, og forfatter reformer, love og finanspolitik.
Demokratiet er derfor truet.

"The World Inequality Report 2018", der netop er udkommet, konkluderer følgende :
* Mellem 1980 og 2016 er uligheden steget for verdens befolkning - trods vækst på nye markeder.
* Høje indtægter i toppen giver ikke højere vækst i bunden af samfundet.
* Politik er skyld i ulighed - ikke handel eller ny teknologi.
(Fra TV2 News 6/3-18)

Med andre ord, det er den førte politik, der har skabt uligheden. Den er steget i 30 år. Og der eksisterer ikke noget, der kan benævnes en "trickle-down-effect".

Forhåbentlig vågner folk op og indser, at "nødvendighedens politik" aldrig har været andet end en løgn.
Foreløbig prøver magthaverne stadig at skyde skylden på de magtesløse.
Spørgsmålet er, om vi skal igennem blod, sved og tårer endnu engang, før vinden for alvor vender.

Achim K. Holzmüller, morten rosendahl larsen, Benny Larsen, Anders Graae, Ken Sass, Anne Schøtt, Ejvind Larsen, Lars Jørgensen, Alvin Jensen, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Tor Brandt, Steen K Petersen, Hanne Ribens, Flemming Berger, Torben Kjeldsen, Roselille Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Britta Felsager, Lillian Larsen, Arne Thomsen, Ole Bach, Anne Eriksen, Christian Skoubye, Mogens Holme, Kim Houmøller, nils hommel, Tue Romanow, Werner Gass, Jes Enevoldsen, Niels Duus Nielsen, Rolf Andersen, Anders Barfod, Hanna Grarversen, Peter Marckwardt, Kurt Nielsen, Ervin Lazar, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Henrik Leander Kristensen, Peter Knap, jørgen djørup, Arne Albatros Olsen, Tommy Clausen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lars Engberg-Pedersen, Seniorforsker, DIIS, (Dansk Institut for Internationale Studier)
-Om The World Inequality Report 2018:

"Der er en politisk interesse i at have sådan et synspunkt, (at der er en tricle-down-effect), der er bestemte folk, de rigere, der synes det er vigtigt at de får en del af kagen. Man kan også konstatere, at i de samfund hvor uligheden er stor, der har det politiske konsekvenser. Det er muligt at købe indflydelse politisk, og det vil jo sige, at man også kan købe sig til at den slags synspunkter bliver fremmet, (at samfundet gavnes af ulighed).
Men nok så vigtigt er det at diskutere konsekvenserne af ulighed. Det har sociale konsekvenser, der er mere kriminalitet, levetiden er kortere i samfund med stor ulighed end i samfund med lavere ulighed.
Så der er mange både sociale, politiske og økonomiske konsekvenser.
Det er den førte politik i de vestlige lande siden -80'erne som har ført os i den situation, at vi har fået større ulighed. Man har lavet om på vores skattesystemer, der ikke er så progressive som de var tidligere. Det er blevet mere på det samme niveau, hvor meget de rige betaler i forhold til de fattige.
Og der er mange andre politiske initiativer, der har ført os ad denne vej.
Men det betyder også, at hvis man vil, kan man tage nogle initiativer som udjævner nogle af de store uligheder, vi har nu.
Man kan sige, at fra anden Verdenskrig, der gik vi i en anden retning, der begrænsede ulighed.
Er det ikke tid til at genoverveje de konsekvenser, der er for sammenhængskraften?
Man kan også se nogle politiske konsekvenser nu om stunder, som måske er ved at undergrave dele af demokratiet.
Så der er sådan set gode grunde til at tage denne debat og spørge om vi skulle gå i en lidt anden retning".

(Interview, TV2 News, 6/3-18)

Achim K. Holzmüller, Lars Jørgensen, Alvin Jensen, Karsten Aaen, Hanne Ribens, Roselille Pedersen, Lillian Larsen, Ole Bach, Anne Eriksen, Werner Gass, Niels Duus Nielsen, Rolf Andersen, Anders Barfod, Steffen Gliese, Hanna Grarversen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Herdis Weins, Arne Albatros Olsen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig opgiver man ikke en økonomisk model, der i den grad giver moralsk dækning til stenrige pengefyrster med begrænset åndelig maskinkraft.

Alvin Jensen, Karsten Aaen, Kim Øverup, Hanne Ribens, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Britta Felsager, Anne Eriksen, Mogens Holme, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Holger Overgaard Andersen

Kapitalismen har ført 1,5 milliard ud af fattigdom. Kinas industrialisering er et strålende eksempel. Rip,Rap og Rup - de trofaste men sekteriske kommentatorer diskuterer minimal uligheder. Ganske typisk for de befindende sig i det selvvalgte piedestal eller selvudnævnte moralske tårn og rygklapper hinandens diminutive synspunkter. Fælles deler de den socialistiske dovenskab ved ikke at tage slæbet med at etablere private virksomheder, der er selve fundamentet i et velfærdssamfund. Som betragtende selvfede gratister der fatter dom over alle dem der skaber de værdier de nyder godt af. Et simpelt studie i erhvervsøkonomi kunne gavne og bringe dem ud af klakør vildnisset.

Holger Overgaard Andersen

Et af velfærdssamfundets kendetegn men også achilleshæl er mennesker med lange sætninger og mærkelige ord der gør opmærksom på sig selv ,men uden at udføre dagens målbare arbejde . På den måde ligner de lidt dem der lægger Tarokkort, læser kaffegrums , sand- og vejr sigerske eller selvudnævnte dommedagsprofeter

Torben K L Jensen

Kina´s økonomi med statskapitalisme (Kina´s form for socialisme) vil inden for de kommende fem år være vokset til verdens førende. Samtidig vil Kina investere enorme summer i infrastruktur-projekter over hele kloden med deres nye silkevej (Belt and road) højhastighedstog fra Hong Kong til London og havnefaciliteter i store dele af Afrika og Sydamerika. Det arbejder de hårdt på - hvad enten den ene eller den anden mener noget andet.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Camilla Jensen

Jeg synes at en masse ting og argumenter blandes sammen i et stort virvar. Det vigtigste er at holde hovedet koldt. Når jeg læser Rune's interessante artikel slår det mig, hvor fattigt det snævert økonomiske paradigme er, idet det virker som om vi er på en fodboldbane, hvor der kun er to hold tilbage - de neoliberale og keynesianere. Det er alt for gammeldags og helt ude af trit med hvad der sker i en den bredere økonomiske teori og samfundsvidenskab generelt. Vi står på kanten af et gennembrud, hvor økonomerne er nødt til i langt højere grad at anerkende at hvordan præcist vi indretter spillereglerne i samfundet qua vores institutioner, herunder den historiske nære og fjerne arv spiller en utroligt stor rolle for hvordan økonomien vækster og fordeler. Det er jo klokkeklart at institutionerne påvirker resursernes værdi utroligt meget, og det er institutionerne som er helt afgørende for f.eks. hvor det kan betale sig at investere henne og om det giver et faktisk udbytte. Der er en masse skjulte tal og manglende oplysninger omkring f.eks. fænomenet udenlandske investeringer. Mens vi poster en masse penge i uholdbare investeringer i de nye vækstøkonomier (hvor den faktiske gevinst kan være meget lille eller let blive et tab fordi institutionerne i disse lande ofte er utilregnelige) så foretager de rigeste i de nye vækstøkonomier fornuftigt nok de fleste af deres investeringer i de rige lande. Selv den kinesiske stat har pumpet voldsomme midler ind i de bedste investeringer i real-estate i Europas storbyer. Det gør at huspriserne er skyhøje og der skal virkelig arbejdes meget og længe af de ansatte som bor i de storbyer (altså os højtuddannede i vesten). Hvem scorer gevinsten - de rige i de lande som henholder deres befolkninger under kummerlige vilkår, befolkninger som er uuddannede, uoplyst og som ikke forstår hvordan de demokratiske spilleregler virker og hvad de bør gøre for at skubbe på for at der bliver indrettet fair spilleregler i samfundet som f.eks. fagforeninger og den helt frie ret til at strejke (altså besluttet af fagforeningerne og ikke noget der dikteres eller fordeles af staten..). Både Keynes og Friedman står jo helt af i forhold til at kunne forklare disse fænomener og hvis økonomerne virkelig vil løse problemerne så må de åbne op for en mere demokratisk holdsport og invitere en mangfoldighed af samfundsøkonomer ind på banen som kan hjælpe dem med bedre at gennemskue de komplekse fænomener. Det første alle økonomer bør gøre er at læse lidt sociologi som f.eks. Foucault...

Kim Paulsen, Peter Larsen, ingemaje lange, Anders Graae, Karsten Aaen, Khadra Cool, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Aldrig har vi haft det så godt som nu her i Danmark og for den sags skyld også i Kina og mange andre steder.
Så noget må være gået godt.

Jørn Erikstrup

Ja, og noget er gået helt galt. Der hvor jeg kommer fra har et regnskab en indtægts - og en udgiftsside.
I dette tilfælde skal vi nok lige huske at klimaændringerne er " gældsøkonomiens " definitive bundlinje.

ingemaje lange, Anne Ehlers, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel, Britta Felsager, Ole Bach, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

For nogle mennesker er dekadent overflod åbenbart at have det godt. For os andre er det en afledning fra alt det, der er væsentligt og som handler om personlig udvikling, samfundsansvar og moral i forhold til andre mennesker og verden.
I stedet for at tænke på begærlighed og hvad man kan få ud af andre, skal vi genrejse den almene indbyrdes respekt, geare ned for behovet for at binde sig til arbejde og bruge tiden på at skabe bedre samfund og bedre indbyrdes relationer med mere vidende og klogere mennesker.

Lillian Larsen, ingemaje lange, Egon Stich, Anne Schøtt, Britta Hansen, Lars Jørgensen, Karsten Aaen, Tor Brandt, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Arne Thomsen, Anne Eriksen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Jørgen wind-willassen. Kapitalisme er mange ting.
Nyliberalismen er en ganske bestemt økonomisk teori, og den har gjort skade.
Kapitalismen er ved at udvikle sig til det den forsøgte at bekæmpe, den gammelriges forret i samfundet på bekostning af den talentfulde. De store formuers ret til tromle svage, men driftige økonomier.
Samtidig kommer en en generel trussel mod alle som følge af samfundenes store succes med forbrug.
Succes nu fiasko i morgen, så'n er livet.

Achim K. Holzmüller, Karsten Aaen, Flemming Berger og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

EMH (Efficient Market Hypothesis) var et dødfødt barn. Det tog blot en krise at indse, at markeder ikke i sig selv er perfekte, selvom der fra 2008 blev gjort ihærdige forsøg på at forklare finanskrisen, som et resultat af statens fejlslagne indgriben i de 'perfekte markeder'.

Logik har aldrig været neoliberalismens stærke side. EMH hævder, at markedet på ethvert tidspunkt i kraft af varens pris har inkorporeret al relevant information om varen. Hvis prisen på et aktiv altid gengiver aktivets sande værdi, er det derfor umuligt for en enkelt eller en gruppe af markedsaktører at snyde andre markedsaktører. Den i praksis mest alarmerende gendrivelse af denne tese må være da rating bureauet Standard & Poors (sandsynligvis manipuleret af Goldman Sachs) udsendte triple A ratings til CDOs (collateralized debt obligations), selvom man vidste, at såkaldte subprime loans var gemt væk i de nederste tranches. Det var specielt blåøjede europæiske banker, som købte disse værdipapirer uden at have det fjerneste kendskab til de amerikanske husejeres evne til at betale lånene i deres huse. Troen på den amerikanske økonomi og formentlig også på EMH var klippefast. I Wall St. var man mere realistiske. Man gav disse værdipapirer navnet: Stupid German Money. (I dag er Deutsche Bank stadigvæk den bank, som ligger inde med flest 'giftige værdipairer',).

Mht. logikken i EMH er der følgende at bemærke: Lad os antage at alle markedets agenter ved at prisen på et bestemt værdipapir vil stige med 10% den 1. april. De er jo fuldt oplyste om markedet og om aktivers virkelige værdi. Vil ejerne af disse værdipapirer sælge dem til den i dag gældende pris? Naturligvis ikke. De vil allerede nu kræve en pris der er 10% højere. EMH hævder, at markeder øjeblikkeligt tilpasser sig enhver ny information på markedet. Dvs. det pågældende værdipapir vil allerede i dag blive solgt til en pris, der er 10% højere. Reelt indebærer det, at spekulation ikke er mulig, når markedet er effektivt. Hvis EMH gælder, findes spekulation ikke. Wall St. og City of London er luftspejlinger. Det er ikke helt ved siden af, når nogen har betegnet neoliberal økonomisk teori som en religion.

At kritikken af neoliberal mainstream økonomi endnu ikke har nået H. C. Andersens land kan ikke undre. Vi er altid lidt bagud mht. logisk tænkning og Martin Aagerup og Mads Lundby Hansen er stadigvæk de mest citerede økonomer i dronningeriget. Disse sandsigere bliver hevet ind i næsten ethvert medie, hvor ingen journalist stiller de spørgsmål, som kan afsløre ideologiens hulhed. Det skyldes primært, at DK ikke har journalister med økonomisk indsigt – journalister som følger med i den udenlandske debat. Så derfor nøjes vi i andedammen med at diskutere parallelsamfund (som ingen ved præcist hvad er) og burkaforbud (en klædedragt, som stort set ingen bærer), mens vi påstår at populistiske regeringer er noget, man har i det store udland. ”Vor tid er eventyrets tid.” (H. C. Andersen)

Lillian Larsen, P.G. Olsen, Anders Graae, jørgen djørup, Khadra Cool, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Flemming Berger, Roselille Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Tue Romanow, Ole Bach, Anne Eriksen, Morten Hillgaard, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Camilla Jensen
07. marts, 2018 - 09:06
Jeg synes snarere, at det forholder sig omvendt. Den tyske sociolog Wolfgang Streck har påpeget, at verden er 'økonomiseret' og at sociologien er nødt til at inkorporere økonomisk tænkning, hvis sociologien ikke skal blive hægtet af den samfundsmæssige diskurs. Jeg er ikke ekspert i sociologi, men når jeg tænker på vores tids mest iøjenfaldende fænomen - stigende individualisering - ser jeg ikke nogen forklaringskraft i Foucaults biopolitik, Bourdieus habitus eller Luhmanns samfund i samfundet. Det er som om tiden er løbet fra dem. Streeck opfordrer i slutningen af sin bog 'How Will Capitalism End' sociologerne til at komme ud af hullerne og beskæftige sig med tidens konkrete problematikker. Efter min ringe vurdering er Streeck et af de bedste eksempler på en sociolog, som lever i nutiden. Sociologien er faldet i søvn.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Eva Schwanenflügel
07. marts, 2018 - 03:48

Det største ulighedsskabende faktor er nok QE (quantitative easing) i kombination med ophævelsen af de mange restriktioner, som man især i 30erne havde indført overfor finanskapitalen. Når man pumper så mange penge ud i økonomien (1,5 billioner euros i EU) gennem den finansielle sektor ved at opkøbe værdipapirer, så vil det fremme spekulation og skabe en situation, hvor spekulation er mere profitabelt end produktive investeringer. Det er ikke tilfældigt, at de fleste af den ene procent arbejder i den finansielle sektor.

ingemaje lange, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Flemming Berger, Ib Christensen, Britta Felsager, Niels Duus Nielsen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Torben K L Jensen
07. marts, 2018 - 09:00
Ja, og Kina er stadigvæk en statsstyret økonomi, som i praksis modsiger det meste af den neoliberale økonomis teser. Ganske vist lukkede man op for totalt frie markeder i visse områder for at sætte gang i udenlandske investeringer, men det var i veldefinerede, lukkede områder fastsat af staten, og de fleste store kinesiske virksomheder er i dag primært statsejede, ligesom den finansielle sektor er under statslig kontrol. Valutaen er ikke fuldt ud konvertibel og nationalbanken er strengt styret af staten. Kina er et u-land, som til forskel fra en lang række andre u-lande ikke fulgte de neoliberale doktriner. I 80erne rejste IMF rundt i store dele af den såkaldte tredje verden og tvang landene (pga. deres gæld) til at åbne deres markeder, afskaffe toldmure, gøre deres valutaer flydende og deres nationalbanker uafhængige af statslig økonomisk politik. (De såkaldte structural adjustment programmes – SAP.) Resultatet var, som man burde have forudset, at den lokale produktion i u-landene stort set kollapsede i konkurrencen med især store vestlige virksomheder, og fattigdommen voksede. Problemet med økonomiske flygtninge fra Afrika i dag, kan i et vist omfang føres tilbage til SAP.

Hvad der karakteriserer Kina er, at den kinesiske ledelse gjorde stort set det modsatte af SAP. Jeg er ikke nogen stor beundrer af det kinesiske system, men man kan ikke bortfortklare, at Kina i løbet af ca. 30 år bragte 300 millioner mennesker ud af fattigdom. Verdens største fattigdomsbekæmpelsesprojekt nogensinde kom i stand på trods af neoliberal økonomisk politisk teori – ikke i overensstemmelse med denne.

Om den kinesiske model er bæredygtig vil tiden vise. Økologisk ser det ikke så godt ud, og økonomer påstår, at den enorme gæld ikke er holdbar, og at Kina står overfor en bolig- og gældsboble. Men spørgsmålet er, om gælden udgør så stort et problem, når det meste af den er statsgæld, og Kina suverænt råder over sin egen valuta. (Til forskel fra visse letsindige EU-lande.)

Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Henrik Leffers, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Flemming Berger og Rolf Hansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Frihandel og bl.a. shipping er beskyttelse af skattespekulation, skattesvindel og skatteunddragelse, frihandel skaber de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer der skaber eksistentielle udfordringer for os alle på sigt.

Traditionelle økonomisk vækst økonomer skabende ‘såkalt vækst’ på kul, olie og gasafbrænding, bliver nødsaget til at lærer at regne.

Carbon pricing solves the economic problem that CO2, a known greenhouse gas, is what economics calls a negative externality a detrimental product that is not priced (charged for) by any market.

As a consequence of not being priced, there is no market mechanism responsive to the costs of CO2 emitted. The standard economic solution to problems of this type, first proposed by Arthur Pigou in 1920 is for the product in this case, CO2 emissions to be charged at a price equal to the monetary value of the damage caused by the emissions.

Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Carbon_price

Politisk er der ingen udsigt til en bæredygtig omstilling, der kan skabe global samlet set økonomisk forbrugsdrevet vækst, de menneskeskabte klimaforandringer accelerere ude af kontrol og nu er der nu politisk panik før lukketid.

Hvad skal der ske med den kommende bæredygtige handel:
Der skal etableres rimelig og nyttig samhandel mellem Afrika er Europa og Nordamerika og Sydamerika, det er naboer og naturlige bæredygtige handelspartner, de menneskeskabte klimaforandringer indbyder til dette samarbejde, Handel er frugtbart på længdekredsen af jorden, men i langt mindre grad rentabelt på breddekredsen af jorden.

Alle vores demokratisk folkevalgte politikere globalt, må forholde sig til det faktum, men vælger istedet, at pisker nu den ene syndebuk efter den anden for, at skjule deres manglende vilje til den bæredygtige omstilling og medfølgende samhandels forandringer.

Skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, uanset hvilken type der er tale om, er lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

CO2 udledning fra shipping og luftfart, svare årligt globalt til hele CO2 udledningen for storbritanien og Tyskland og er ‘ikke’ medregnet i klimaregnskabet i COP21 Paris aftalen.

Se selv uddybende forklaring, hvis der er problemer med forståelsen, programmer fra DR om shipping og skatteunddragelse, det kratter lidt i overfladen på den samlede udfordring, men belyser fint problematikken med vores fakta resistente politikere og traditionelle økonomisk vækst økonomer, der ikke kan regne.

Prisen (den skjulte pris) for shipping.
Link: https://www.dr.dk/tv/se/freightened-the-real-price-of-shipping/-/prisen-...

“Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede energi forbrug i 2015.”
Link: http://www.eof.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20energi/global...

Gå forbi den griske pengemagt. Gå forbi de magtgriske, bange og dumme politikere.
Hvor står du så ? Ved den uoplyste, uinteresserede, velnærede og materialistiske vælgerbefolkning.
Så kommer kloge folk til kort - økonomer, filosoffer og samfundsteoretikere - magtesløse.

Et parti her i landet med en politik, der angriber problemet i struben - uretfærdigheden, spekulationen, boblerne, bureaukratiet, den herskende elite og endda klimanedturen, er ikke at finde på stemmesedlen.
Glemt, men stadig i live, med meget få medlemmer og lidt flere tilhængere.

Det er demokratiet, der kan skade sig selv og handle imod egen interesse. Kollektiv dumhed.

Skal vi hyre ham kineseren Gi Mig Peng.

Siden finanskrisen har der været en omfattende debat blandt mainstream-makroøkonomiske forskere om hvordan de standard-økonomiske modeller bør modificeres i mere realistisk retning. Nøgleord er bl.a. forhold som at lægge mere vægt på den finansielle sektors rolle i økonomien, at tage højde for den store forskelligartethed (heterogenitet) blandt økonomiens mange aktører, og at inkorporere flere erfaringer fra den adfærdsøkonomiske forskning om begrænset rationalitet. Det er en yderst spændende debat, og indholdet i den ville formodentlig også være interessant for den interesserede danske offentlighed som f.eks. læserne af Weekendavisen og Information. Det er derfor lidt synd at Information ikke skriver om denne udvikling, men typisk, når man overhovedet bringer en økonomisk artikel, vælger at interviewe personer som ikke beskæftiger sig hermed og tilsyneladende heller ikke følger med i denne udvikling. Man ville gøre offentligheden en tjeneste ved en mere nuanceret fremstilling af hvad der foregår indenfor den økonomiske forskningsverden. Inspiration for interesserede:

Et link til et nyligt symposium (for fagfolk) om emnet "Rebuilding Macroeconomic Theory" med bidrag fra en række førende makroøkonomer, gengivet i Oxford Review of Economic Policy:

https://academic.oup.com/oxrep/issue/34/1-2

Er man i øvrigt interesseret i emnet og googler lidt, er det ikke svært at finde blogindlæg og andre ikke-tekniske diskussioner og fremstillinger af den samme debat:

http://thinkingaloud.aberdeen-asset.co.uk/en/thinkingaloud/the-bigger-pi...

http://bruegel.org/2018/01/rebuilding-macroeconomics-initial-reflections...

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Rasmus Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Holder vi fast, eller fast holdes vi?
Alt snak om fri konkurrence og det frie marked forsvandt med bank pakkerne. Og idag koster det os, bare i årligt "løntilskud", over 18 milliarder at sikre det neoliberale marked.
Mørklægnings loven er heller ikke noget der tyder på at det neoliberale lever ved egen kraft. Tværtimod tyder meget på at det er neoliberalismen der er vores største velfærdssnylter, der kun kan leve på skatteydernes bekostning.

Martin Sørensen, Ivan Breinholt Leth, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ivan Breinholt Leth
7. Marts, 2018 - 12:40

Du har fuldstændig ret, Ivan - jeg var nær ved at sige, som sædvanligt ;-)

Her er en kronik om emnet Quantitative Easing fra Finans.dk, 11. Oktober 2017 :
"Her er myterne om verdens største pengepolitiske eksperiment"
Af Asker Voldsgaard, Kandidatstuderende på Københavns Universitet

Artiklen starter således :
"Den Europæiske Centralbanks (ECB) enorme opkøbsprogram af værdipapirer, kaldet quantitative easing (QE), forventes snart at ophøre. Der florerer visse myter og misforståelser omkring programmet, som skjuler de virkelige effekter: At programmet er meget ineffektivt og ulighedsskabende, da det fungerer ved at forøge de velstilledes formue, indtil de begynder at forbruge mere".

Her er linket:

https://finans.dk/debat/ECE9935441/her-er-myterne-om-verdens-stoerste-pe...

Niels Duus Nielsen, Ivan Breinholt Leth, Torben K L Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jeg vil godt lige knytte en kommentar til det som står i den ellers fremragende artikel om Keynes. For faktisk er det sådan, at Keynes også mente, at man i krisetider skulle give skattelettelser til især middelklassen, og sørge for bedre forhold for iværksættere, altså at folk kunne lave deres egne firmaer mm. og mv. Det overser man helt og aldeles totalt i dag, hvor man bare tro - med urette! - at Keynes var sådan en som ville lade staten betale det hele i krisetider ved at den satte gang i anlægsarbejder mm. og mv. Kigger vi på hvad Obama gjorde, da han var præsident i USA fra 2009 til 2017, ja da gjorde han netop det, som Keynes anbefalede 1) gav skattelettelser til middelklassen og 2) sparkede gang i statslige projekter mm. og mv. som var beregnet på at skabe arbejde til mennesker uden arbejde; i det lys skal man se Obamas redning af den amerikanske bilindustri.

Og der er altså ikke en økonomisk teori, der hedder neoliberalisme; den hedder retteligen supply-side economics. Og den går, som der også står i denne fremragende artikel, ud på, at få folk til at arbejde meget mere, gennem skattelettelser f.eks. til de højestlønnede, fordi man så tror, at overlægen, der i DK tjener 600-000 til 800.000 kr. om året, vil komme ind fra sit sommerhus i Nordsjælland til et københavnsk hospital i weekenden, og arbejde 10-12, måske 20-25 timer mere om ugen. Og så bruge de tjente penge på at få en håndværker til at male sit sommerhus; det er baggrunden for teorien om supply side economics. Desværre holder teorien altså ikke - i DK. Ganske enkelt fordi her tjener en overlæge alt alt for meget til at det kan betale sig for ham, hverken familiært eller pengemæssigt at få de penge som en ekstra vagt på 7 timer om lørdagen f.eks. vil give ham. I andre lande, hvor læger f.eks. ikke tjener så meget, kan det godt være, at en læge vil opføre sig sådan, ligesom lærere i USA ofte underviser i summer schools for at tjene lidt ekstra penge; det kommer altså helt an på, hvilket type samfund man har, og hvor dette samfund er på vej hen.

Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Knæfaldet for liberalismen er en opgivelse af al moralsk kamp for mere retfærdige samfund.
Først og fremmest er det tyveri af den eneste unikke ressource, vi alle råder over, nemlig vores levetid. At presse stadig mere arbejdskraft ud af de mange for at berige nogle få er selvfølgelig et alvorligt overgreb.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek, Tor Brandt, Ole Henriksen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar

@Steffen Gliese:
For nu lige at være helt fair, bør det vel understreges at den neofeudalisme, som har taget fart i de senere år, ikke har meget at gøre med klassisk liberalisme.

Jeg er ret sikker på, at JS Mill og de andre klassiske liberalister vender sig i graven. Ægte liberalisme - dvs. sikringen af individets frihed - kræver jo netop en håndfast statslig regulering af fordelingen. Ellers ender vi bare med, ja, feudalisme igen.

Neoliberalismen må derfor i realiteten anses for at være stærkt reaktionær.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Tor Brandt, liberalisme er, som den altid har været: overklassens bortforklaring af sine egne uretmæssige privilegier. Det går igennem hele litteraturen.
Liberalitet er noget andet, men den drukner i liberalismen, hvor alt kun handler om at tjene flest mulige penge og eje mest muligt, fordi alle andre - de virkelige! - værdier, tilsidesættes.
Liberalisme ER nyfeudalisme - for hvem tror du egentlig, at liberalisterne ønskede at tage magten fra i det 18. og 19. århundrede?
Du skal læse Domenico Losurdos "Liberalism - a counter-historiy", som behørigt gennemgår liberalismens overgreb mod menneskeheden, om det så er i form af slaveri eller eugenik eller blot og bart ved at tage fra de fattige og give til de rige.

Ole Henriksen, Karsten Aaen, Tor Brandt, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Vi oplever i disse dage endnu et eksempel på neoliberalismens kamp mod menigmand og for de i forvejen priviligerede: Staten, d.vs. den blå regering og den bureaukratiske topelite i stat, regioner og kommuner ( I ved dem med toplønninger, frynsegoder og aftrædelses ordninger) har opmuntret af den økonomiske elite og den blå mediemaskine indledt et tilintetgørelses slag mod den offentlige sektors fagforeninger.Næste gang bliver det de privatansattes tur. Ifølge den neoliberale filosofi og følgende den økonomiske og politiske overklasses interesser bør der nemlig slet ikke eksistere fagforeninger, blot et atomiseret arbejdsmarked hvor hver enkelt individ forhandler sin egen arbejdskontrakt. Hvornår vågner LO op og erklærerer udvidet sympatikonflikt? Det ville være et passende svar til regeringens eskalering af konflikten. Der melder sig også en videre betragtning: I over hundrede år har fagbevægelsen ladet sig binde af septemberforliget af 1899 og det efterfølgende fagretslige system. Måske var det på tide at opsige hele dette system, der alligevel ikke i vore neoliberale tider respekteres af modparten

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Curt Sørensen siger : " Ifølge den neoliberale filosofi og følgende den økonomiske og politiske overklasses interesser bør der nemlig slet ikke eksistere fagforeninger, blot et atomiseret arbejdsmarked hvor hver enkelt individ forhandler sin egen arbejdskontrakt."

Go` idè ! Sammenhold den med Borgerløn/Basisindkomst og måske med en form for ØD på den enkelte arbejdsplads. Suplèr det med afskaffelse af indkomst- og selskabsskatten.
Nærdemokrati for fuld udblæsning.

Steffen Gliese

Nej, Leo Nygaard, op med selskabsskatten - det er den eneste retfærdige skat, vi har: at man ved at tjene formuer på fællesskabet betaler for sit privilegium.

Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Steffen - Det var en spøg - med alvorlig baggrund, nemlig fuld grundskyld, resurseafgifter og skat på samfundsskabte værdier - i modsætning til neoliberalismens skat på flittige borgeres indsats.

Skat på de 7 dødssynder - ikke på de 7 dyder - hvor det er aktuelt.
På det højeste plan : Redningsmetode for klimaet og menneskeheden.

Steffen Gliese

Fuck det grundskyld. Det er en abstrakt værdi, det eneste, der betyder noget er håndfast fremstilling af varer, og det er det eneste, det giver mening at kræve samfundets andel i.

Eller det grundlag varefremstillingen baseres på - jorden og dens rigdomskilder, som skal tilhøre fællesskabet i alle lande.
Fuck vanetænkningen.

Steffen Gliese

Leo Nygaard, de, der tjener penge på produktion, udfører ikke arbejdet selv - og det er samfundets muligheder og strukturer, der gør arbejdet for dem. Derfor skal de betale størstedelen af deres indtægt til fællesskabet.
I et velfungerende velfærdssamfund er der heller ikke brug for at eje særligt store formuer.

Steffen Gliese

Klicheen om, at alting ville ophøre, hvis folk ikke fik lov til at skabe sig formuer på deres ideer, realiseret af andre, modsiges af hele historien, hvor det har været evnen og interessen i sig selv, der er blevet realiseret, ofte med pauvert økonomisk udkomme som resultat.

Hold nu, laver snedkermesteren ikke noget ? Mester bevilger sig selv en løn. Fortjenesten bliver i firmaet til gavn for de ansatte - og deres løn.
Noget andet er investores aktieudbytte, som bør beskattes som kapitalgevinst på linje med jordspekulation.
Så længe pengene forbliver i firmaet, gør de gav for alle arbejdende.

Vi lever i et liberalt markedssamfund, og det bliver vi ved med.

Torben K L Jensen

At tro individualister kan skabe holdbare løsninger på samfundsplan er det samme som at tro en diktator kan redde et land fra undergang. Det kan kun et demokrati der virker og bliver taget alvorligt af medlemmerne. (Det har vores politikere vist glemt alt om)

Torben K L Jensen

Vi skal have udvidet demokrati hvor borgerne styrer investeringer og driften af den fælles ejendom.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Torben - En funktionsfejl, du kommer med. Demokratiet er et virkemiddel, fungerende via befolkning og deres valg blandt de politiske partier. Hvad, det resulterer i, viser sig .
I mine indlæg her ligger det økonomisk demokrati decentralt i hvert firma og ikke i en utopisk, socialistisk omvæltning. Det kræver "kun" en kraftig skattereform.

Ivan Breinholt Leth

Eva Schwanenflügel
07. marts, 2018 - 21:39
Tak for linket til en fremragende artikel, som beskriver QE og følgevirkningerne helt ned i detaljen. Når så mange ekstra penge pumpes ud i økonomien, uden at det har nogen nævneværdig inflatorisk virkning, kan det kun betyde en ting: Disse penge cirkulerer i kredsløb, som er isolerede fra realøkonomien. Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor man (ECB) vølger et middel med en så begrænset effekt og med så uheldige bivirkninger? Er der virkelig kun tale om ideologi?

Eva Schwanenflügel

Ivan Breinholt Leth

Det glæder mig at du kunne bruge artiklen.
Forhåbentlig er der langt flere kandidater af Asker Voldsgaards kaliber på vej.

"Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor man (ECB) vølger et middel med en så begrænset effekt og med så uheldige bivirkninger? Er der virkelig kun tale om ideologi?"

Her er jeg ikke helt sikker på, hvad du muligvis antyder. Kunne du eventuelt uddybe dit spørgsmål?

Ivan Breinholt Leth, Karsten Aaen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ah, 1) for det første kan enhver forvisse sig om, at der rent faktisk er en betydelig inflation, især på dagligvarer,
2) Når den alligevel ikke er større, skyldes det jo i høj grad, at der ikke er nogen varemangel, der kan presse priserne op, hvis der er flere penge i omløb, der er tværtimod mere end rigeligt at bruge pengene på.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Eva - ECB bruger pengene til opkøb af sydlandske stats-obligationer fra banker og investorer der har lange udsigter til at få deres penge tilbage - og så selvfølgelig for at presse renterne ned til et tåleligt niveau. Man kunne selvfølgelig også bruge pengene til direkte investeringer i arbejdspladser for at komme den høje (ungdoms)arbejdsløshed til livs - men det er jo ren Keynes - et fyord dernede.

Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Steffen Gliese
08. marts, 2018 - 19:30
Det kommer lidt an på, hvad man mener med 'betydelig inflation'. Ifølge Danmarks Statistik var inflationen i februar 0,9% mod 0,7% i januar og 0,8% i hele 2017. Når man skønner, om inflationen er alarmerende eller den ikke er, sammenlgner man med de lande, som vi har den største samhandel med. Især når man som Danmark er et eksportland. "I EU var inflationen 1,9 pct. i februar mod 1,7 i januar, mens inflationen i euroområdet var 2,0 pct. i februar mod 1,8 pct. i januar."
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=22579
Efter mit bedste skøn er der ingen grund til alarm. Staten har råderum til at øge sine udgifter, men om det kan betyde, at vi støder på Finanspagtens begrænsninger - f.eks. hvis de offentlige ansatte opnår lønstigninger - kan jeg ikke på stående fod vurdere.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Eva Schwanenflügel
08. marts, 2018 - 18:46
Det er formentlig umuligt at fastslå nøjagtigt, hvor ideologien stopper og den økonomiske nødvendighed sætter ind. Og det som er ideologi for en økonom er realøkonomisk nødvendighed for en anden. Men det er lidt ligesom med skattelettelser: Diverse regeringer troede, at en kapitalist vil investere og skabe arbejdspladser, fordi han/hun har fået en skattelettelse. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at dette kan ske. Men i krisetider, hvor der ikke er udsigt til et profitabelt afkast af en investering, kan man sætte erhvervsskatten helt ned til 0. Det vil ikke give medføre investeringer og skabelse af arbejdspladser men øget opsparing, spekulation og opkøb af f.eks. dyre kunstgenstande. Det så man i årene efter finanskrisen. En kapitalist investerer ikke, fordi han har fået en skattelettelse, men fordi der er udsigt til en profit. Alligevel plæderer diverse regeringer for nedsættelse af erhvervskatten – især når der er krise. Siden 80erne er erhvervsskatten faldet fra omkring 50% til 22%. Er der tale om ideologi, fejlskøn eller politisk desperation, fordi man simpelthen ikke aner, hvad man ellers skal gøre? Det må bero på et skøn. Jeg nøjes med at konstatere, at vi lever i en meget ideologisk tid, og man skal være særdeles meget på vagt mht. påstande om 'den nødvendige økonomiske politik'.

Det forholder sig lidt på samme måde Med Draghis bazooka. Ved at opkøbe bankernes værdipapirer øgede man deres reservebeholdninger, og man håbede så på, at de vil øge deres udlån til produktive investeringer. Men bankerne vil selvfølgelig ikke låne penge ud, hvis de ikke er sikre på, at deres udlån vil opnå en rimelig forrentning. De store reservebeholdninger blev derfor anvendt til spekulation – primært aktiespekulation. Spekulationen har en selvforstærkende effekt. Spekulation i aktier får aktiekurserne til at stige, og dermed falder incitamentet til at låne penge ud til produktive investeringer yderligere. Derfor peger Asker Voldsgaard på en mulig aktieboble. Det er han ikke den eneste, der gør.

Ovenfor peger Torben K L Jensen på en mere realøkonomisk begrundelse for QE – nemlig at holde renten nede af hensyn til underskudslandenes store gæld. Asker Voldsgaard stiller også et meget væsentligt spørgsmål mht. hvad der vil ske med denne gæld, når renten igen begynder at stige. Jeg frygter det værste. Det skulle ikke undre mig, om fortællingerne om de dovne, uansvarlige grækere vil dukke op igen. Når folk ikke har overskud eller evne til at sætte sig ind i tingenes rette sammenhænge, tyr de desværre ofte til de letkøbte, overfladiske forklaringer.

Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Vogelius

PENGE er ækvivalenssymboler på værdi, der også selv som valuta vædiansættes og omsættes som varer på valutamarkedet. Den arbejdskraft, som i sidste instans skaber valutaernes værdigrundlag, har samme dobbeltkarakter. Mennesker optræder både i roller som konsumenter og varer. Politisk henvises og appelleres der skiftevis til denne dobbelte dobbelthed. Den indpakkes i tvetydige øko-argumenter, der både taler for og imod, at øget produktion hvis efterspørgsel værdiansættes og konsum skaber vækst.

Den historiske horisont for polemiske selvmodsigelser er i denne forbindelse – trods Schengen og ’det indre marked’ – stadig de nationalstatslige grænser. Der tænkes sjældent ud af boksen, og når det sker, tjener det udelukkende til at understrege en national-egoistisk pointe, når regnedrenge fodrer politikere med data til finanslovsforslag.

Ovenstående er i korthed en beskrivelse af det aktuelle europæiske øko-politiske system. Men hvor langt kan det strækkes, og hvor længe holder det som en historisk model, der kan holde modsætningerne mellem rige og fattige lande i skak? Spørgsmålet er, om der overhovedet kan mobiliseres politisk interesse for estimater, der prøver at forudse, hvorfor og hvornår gentagelsestrægheden i de nuværende politiske og økonomiske systemer får ballonen til at revne.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ivan Breinholt Leth
8. Marts 2018 - 23:26

Tak for din uddybelse af spørgsmålet.
Jeg spekulerede blot på, om der lå mere dystre implikationer i det, da du spurgte om det kun var ideologi der lå bag ECB's strategi - fx korruption - men det er så ikke tilfældet, kan jeg forstå?

Torben, også tak til dig for forklaring, men syntes nu egentlig Asker Voldsgaards artikel var inde på noget af det samme :-)

Martin Sørensen

Jeg vil gerne adskille klassisk liberalisme. og neoliberalisme som der må kaldes monopolistens forsvar for monopolet, i mangel af bedre ord vil jeg kalde neoliberalismen. for. fascismens bedste ven.
Det er en utopisk samfundsmodel på linje med. kommunismen, der helt enkelt bygger på at nedbryde den politiske kontrol af systemet, og lade konklumurater af monopoler overtage verden. neo liberalismen har arvet sin sociale forståelse af socialdarwinismen, og som klassisk georgistisk liberal ja så afskyer jeg denne fjende af demokratiet og ser den slet og ret for det den er en fjende af det demokratiske samfund og den demokratiske samfundsmodel.

Jeg er klassisk borgerlig liberal jeg ønsker den lille stat med det store hjerte, tilhænger af velfærdsstaten. men ønsker og indrette den anderledes end klassiske socialister gør mens jeg anerkender at der er områder der aldrig kan markeds udsættes i den offentlige sektor mens andre områder kan lige så godt eller bedre varetages af private. aktører- med privat... så mener jeg naturligvis samfunds ejede virksomheder der fungere på markedsvilkår.men ud fra et non profit som dagsorden. alt profit skal bruges til at udvikle samfunds virksomheden der skal være demokratisk styret som andelsforetagende. jeg er for fri/lilleskolen plejehjemmet der er selvdrevet, lokalt ejede induitopmer med sin rod i lokalsamfundet,

neoliberalismen er markant anderledes. neoliberalismens forsvar over for monopolerne er slående.monopoler der nedbryder lokalsamfundende. banker der er to big to fall. for mig som ægte liberal er det faktum at banker laver penge som gæld en samfundsnedbrydende vederstyggelighed.
mens jeg heller ikke ser glæden i kæmpestaten der med sine tentakler der forsøger og vil bestemme alt og styre alt. som vi nu ser i den neoliberale stat., nej jeg ønsker den lille stat med et stort socialt bankende varmt hjerte. hvor vi med fuld grundskyld erstatter så meget indkomst skat som der kan tænkeligt afskaffes. skaber en borgerløn til os alle som der gør samfundet mere enkelt og forsøger og. finansiere denne uden og gøre det igennem indkomst beskatning.

gennem den lille stat med det store hjerte vil vi se os som borgere igen se os selv som del af et lokalsamfund og ikke som simple tomme forbrugere.

med venlig hilsen martin sørensen medlem af retsforbundets landsledelse.

.

Sider