Læsetid: 5 min.

Ny måling: S- og DF-vælgere støtter de offentligt ansatte i overenskomststrid

Et markant flertal blandt Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis vælgere sympatiserer med de offentligt ansatte i striden om nye overenskomster. Vælgernes sympati kan komme til at betyde, at hvis de to partier går med på et eventuelt lovindgreb, så bliver det ikke et rent indgreb til arbejdsgivernes fordel, vurderer valgforsker
Torsdag samledes 10.000 tillidsrepræsentanter fra forskellige faggrupper i stat, regioner og kommuner i Fredericia Messecenter til det, som deres fagbosser kaldte en massemobilisering.

Torsdag samledes 10.000 tillidsrepræsentanter fra forskellige faggrupper i stat, regioner og kommuner i Fredericia Messecenter til det, som deres fagbosser kaldte en massemobilisering.

Michael Drost-Hansen

23. marts 2018

Torsdag i Fredericia var omkring 10.000 tillidsrepræsentanter fra forskellige faggrupper i stat, regioner og kommuner samlet til det, deres fagbosser kaldte en massemobilisering.

Men det er ikke kun internt blandt sosu-assistenter, skolelærere og akademikere, at der er stor solidaritet at spore.

Blandt Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis vælgere – de to partier, der må forventes at få afgørende betydning, hvis det ender med et lovindgreb fra regeringens side – er der markant sympati for de offentlige ansatte i striden om de nye overenskomster.

Hele 78 procent af de danskere, der stemte på Socialdemokratiet ved sidste valg, og 62 procent af dem, der satte kryds ved Dansk Folkeparti, har fuld sympati for de offentligt ansatte og ingen for arbejdsgiverne. For Venstres vælgere gælder det kun for 34 procent.

Målingen er foretaget af Epinion for Akademikerne (AC), Djøf, Magisterforeningen og Ingeniørforeningen og er en del af en undersøgelse af befolkningens holdning til hovedkravene fra de faglige organisationer, strejke, lockout og regeringsindgreb.

Epinion-målingen lægger sig i forlængelse af flere tidligere målinger, der viser, at cirka to tredjedel af den danske befolkning støtter de offentligt ansatte og deres krav, påpeger Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor ved Københavns Universitet. Men grunden til, at denne måling er interessant, er, at der blandt vælgerne tegner sig et alternativt flertal uden om regeringen for et indgreb, der mest hælder til de offentligt ansattes side.

»Målingen viser ret klart, at hvis vi tæller mandater i Folketinget, er der ikke et flertal blandt vælgerne for et lovindgreb, der bare går arbejdsgivernes vej,« siger Kasper Møller Hansen.

Der tegner sig også et billede af, at S- og DF-vælgerne overvejende er kritiske over for arbejdergivernes adfærd i overenskomststriden. 55 procent af de socialdemokratiske vælgere og 37 procent af DF-vælgerne mener, at arbejdsgiverne bærer hele ansvaret, hvis der kommer en storkonflikt senere på foråret.

Kun henholdsvis otte procent S-vælgere og 22 procent DF-vælgere mener, at det udelukkende er de offentligt ansattes organisationer, der bærer ansvaret.

KL-formands appel

Den nye formand for Kommunernes Landsforening, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard, der både er socialdemokrat og på arbejdsgiversiden, var torsdag morgen ude med en appel om, at både arbejdsgiverne og lønmodtagerorganisationerne strækker sig i Forligsinstitutionen, hvor der for øjeblikket forhandles.

Dermed påtog han sig som arbejdsgiver også en del af ansvaret, hvis det skulle ende i storkonflikt.

KL-formanden ser den nye måling som udtryk for, at danskerne dels er glade for den offentlige sektor, dels at arbejdsgiverne »typisk er i mindretal«.

»Men jeg synes ikke, at sådan en måling betyder noget særligt for os som socialdemokrater. Jeg tror, det danskerne forventer, er, at der bliver lavet en løsning mellem arbejdsmarkedets parter. Det er det, der lægger allermest pres på os og vores modpart med de relativt små uenigheder, der er,« siger Jacob Bundsgaard og understreger, at han og arbejdsgiversiden under ingen omstændigheder ønsker sig, at Folketinget blander sig.

»Det er altid bedst at lave en forhandlet løsning. For det kræver, at begge parter kan se sig i aftalen. Det er der ingen sikkerhed for, hvis ikke det bliver en forhandlet løsning. Og skal vi have en model på det danske arbejdsmarked, hvor parterne forhandler, så skal Folketinget blande sig uden om,« siger han.

Det mener vælgerne om overenskomststrid

Epinion har for Akademikerne (AC), Djøf, Magisterforeningen og Ingeniørforeningen fortaget 1.500 interview i perioden 9.-16. marts, der er vejet for repræsentativitet på region, alder, uddannelse og partitilhørsforhold.

61 procent har fuld sympati for de offentligt ansatte, mens kun 11 procent har fuld sympati for arbejdsgiverne. Fordelt på de politiske blokke er fordelingen, at 81 procent af rød bloks vælgere har fuld sympati for de offentligt ansatte. Det gælder for 44 procent af blå bloks vælgere.

78 procent af de danskere, der stemte på Socialdemokratiet ved sidste valg, og 62 procent af dem, der satte deres kryds ved Dansk Folkeparti, har fuld sympati for de offentligt ansatte og ingen for arbejdsgiverne. Det samme gælder kun for 34 procent af Venstres vælgere.

17 procent af de adspurgte mener, at ansvaret for en storkonflikt udelukkende er de offentlige organisationers, mens 43 procent mener, det falder tilbage på arbejdsgiverne.

Kasper Møller Hansen vurderer, at Epinion-målingen og Bundsgaards nye udmelding peger i retning af større sandsynlighed for, at der kan findes et kompromis.

»Signalet er, at kommuner, stat og regioner skal give sig lidt i forhold til de offentligt ansatte generelt. Samtidig vil jeg mene, at arbejdsgiverne kan læse en sådan måling – hvor sympatien er så stærkt på de offentligt ansattes side – som at de i tilfælde af et lovindgreb ikke kan få alle deres krav igennem. Det kan skubbe på for et kompromis i forhandlingerne, fordi arbejdsgiverne på den måde kan få en bedre aftale,« siger han.

Skulle det komme til et lovindgreb, hvor regeringen skal finde flertal, står S og DF stærkt med den nye måling i ryggen.

»Hvis S eller DF kan gå ud og sige, at de har sikret noget til de offentligt ansatte, så er det da klart en fordel, fordi det kan vinde stemmer. De vil jo kun kan gå med i lovindgreb, hvis de kan vise noget på bundlinjen,« siger valgforskeren.

Læne sig tilbage?

Lars Qvistgaard, formand for AC, hæfter sig ligeledes ved, at S og DF vil være i modstrid med deres vælgere, hvis de bakker op om et eventuelt lovindgreb, der entydigt går arbejdsgivernes vej.

– Kan I så bare læne jer tilbage og vente på et lovindgreb?

»Nej, det kan vi ikke. DF har jo antydet, hvor de står,« siger Lars Qvistgaard med henvisning til DF-formand Kristian Thulesen Dahls udtalelser om nødvendigheden af, at lærerne får oprejsning efter lockouten i 2013. 

»Men det har Socialdemokratiet jo overhovedet ikke. Og vi vil jo allerhelst have en forhandlet løsning, som kan give stabilitet på det offentlige arbejdsmarked. Jeg må også indrømme, at det ser svært ud.«

Desuden bemærker Lars Qvistgaard, at der er størst sympati til de offentligt ansattes krav om mere i lønningsposen. 69 procenter af de adspurgte i undersøgelsen støtter op. Derudover støtter 55 procent bevarelse af den betalte spisepause, mens 57 procent mener, at lærerne skal have en arbejdstidsaftale.

»Der er opbakning til musketereden, og der er en anerkendelse af, at alle i den offentlig sektor skal have nogle ordentlige vilkår,« siger han. 

Valgforsker Kasper Møller Hansen gør imidlertid opmærksom på, at de meningsmålinger, som medier og fagforbund har fået foretaget flere af i løbet af overenskomststriden, er et led i kampen om den offentlige opinion.

»Der er ikke noget at udsætte på kvaliteten af de analyser. Men man kan spørge om, hvor meget den gennemsnitlige vælger egentlig ved om de forskellige krav. Derfor vil vælgerne typisk hoppe med på, hvad deres parti siger,« siger Kasper Møller Hansen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Et helt enkelt spørgsmål ?

S og DF´s vælgere støtter de offentligt ansatte.

Støtter Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen (S) de offentligt ansatte ? Stemte S ikke for storlockouten ?

Støtter Kristian Thulesen Danefæ Dahl (DF) og hans parti de offentligt ansatte ?. Hvis ja hvorfor har han så ikke for længe siden afværget storlockouten ? Det er hans parti DF, som nu er ved magten og bestemmer, hvad der skal ske punktum.

DF´s repræsentant i KL´s bestyrelse Jette Skive DF: Kom så med et svar. Hvad stemte Du til storlockouten svar udbedes tak ?

S og DF vælgere er I sikre på, at i har sat Jeres kryds ved det rette parti ?

Vi får at se i den kommende tid.

Sandheden skal nok komme for dagen før eller siden.

Alvin Jensen, Anders Graae, Steen K Petersen, Curt Sørensen, ingemaje lange, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, Mogens Holme, Verner Nielsen, Tue Romanow, Niels Duus Nielsen, John Andersen, Ole Frank, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, margit johansen, Gert Romme, Karsten Lundsby, Marianne Stockmarr, Jan Damskier og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

Alt sammen et spørgsmål om hvordan spørgsmålet stilles. Hvis man spørger:

"Går du ind for at den private sektor skal have forringede konkurrencevilkår grundet pres fra offentlige lønsystemer" svaret 99% nej.

Spørger man : "Synes du at det er synd for de offentlige ansatte" svarer 99% ja.

Jens Winther, Dan D. Jensen og Morten Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Hansen

Hvornår er det så, at det går op for politikerne, at det private arbejdsmarkede og det offentlige ikke er konkurenter, men hinandens forudsætning.
Spørgsmålet er kun, hvilke funktioner vi anser for så livsnødvendige, at staten må købe sig til medarbejderens loyalitet.

Lillian Larsen, Anders Graae, Steen K Petersen, Curt Sørensen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Verner Nielsen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Estermarie Mandelquist og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Hele opgaven drejer sig om at få flyttet 50.000 fra den offentlige sektor det den private sektor. Og det gør man ikke ved at lade lønnen på det offentlige område stige mere end hvad der er opnået på det private arbejdsmarked..

Det ved regeringen, Soc.Dem, Radikale, DF og KL. Og fagforeningerne ved det også. Sidstnævnte lukker dog øjnene for dette.

Den private sektor havde ca. 6.75% i omkostningsstigninger, så hvordan den offentlige sektor kan forvente at få 8% kun på lønnen er for mig ligesom at tro på nisser og engle.

Carsten Hansen

Den Dag Thulesen Dahl gik ud og meldte solidaritet ned specielt lærerne, var den dag et ensidigt indgreb blev afværget.
Det ved Socialdemokraterne også udmærket.

Jeg kan ikke læse artiklen og kan derfor ikke udtale mig med sikkerhed om hvad skribenten har af argumenter, men blot konstatere at vi var flere der allerede dengang slog fast at der ikke bliver et ensidigt indgreb.
Det har hverken S eller DF råd til.

PS: Samfundet er i fremgang igen: Hvis nogen tror at kun de privatansatte skal lukrere på den øgede velstand, mens de offentlige ansatte skal reduceres til dårligere betalte andenrangsborgere, så kan idiotien da ikke blive større ?

Anne Mette Jørgensen

At det er lykkes arbejdsgivere og Cepos at bilde befolkningen ind, at alle offentlige ansatte får samme løn passer ikke og har ikke passet i årevis.
Så langt tilbage som i 1999 lykkedes en mandlig stedfortræder uden uddannelse indenfor faget at hente 2.000 kr, mere i lønningsposen end lederen, som var kvinde.
Det var SL i Hillerød, der forhandlede løn, og der var ingen lydhørhed. Samme stedfortræder nægtede at udføre opgaver, som med rette kan forlanges af en stedfortræder.
Så langt inde i Fagforbundene er der tilsyneladende stadig ulighed baseret på køn.
At en lærer tjener 38.000 må vist være en speciallærer med opgaver udover selve kernen i lærergerningen. Den lønseddel kunne jeg godt tænke mig at se.
I 2010 fik en folkeskolelærer i København på sidste løntrin inklusiv løntillæg for andre opgaver i alt 28.000 kr.
Det svirrer rundt med tal, men vil Danmarks statistik ikke komme på banen og give os de retvisende tal.
Med hensyn til såkaldt betalt frokost, så er der en del som slet ikke når at spise, da man for det første ikke må gå fra arbejdspladsen og skal kunne tilkaldes.
At det så er min erfaring at ansatte i diverse styrelser ikke kan fanges i frokosten er vel fordi de ikke har direkte borgerkontakt.
Hvor mange der vil skifte den"betalte frokost" til det samme som privatansatte kunne man vel spørge medlemmerne om. Men at tage "pausen" uden kompensation er ikke ok.

Kim Folke Knudsen, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Niels Bøjden, og hvor i det private vil du så placere disse 50.000 medarbejdere? Forestiller du dig, at læreren lige smutter ind og snupper pladsen for en ingeniør? Det private arbejdsmarked er ikke engang i stand til at tage de mennesker de selv har været med til at ødelægge, nemlig alle dem der går på diverse tilskudsjobs, flexjobs og alle de 50+ som nu kan se frem til ingen arbejde og ingen dagpenge. Det eneste du og de andre naive liberale får ud af den øvelse er lavere lønninger på det private arbejdsmarked. Selvfølgelig vil det gøre nogle firmaejere glade, men de private arbejdere bliver ikke gladere.

Anders Graae, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Carsten Hansen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Såfremt det er meningen at det private erhvervsliv skal 'overtage' 50.000 offentligt ansatte - skulle det have noget med afskaffelsen af den betalte frokostpause at gøre eller hvad? - så bliver vi da først for alvor udfordret i Danmark.

Der har et godt stykke tid været tale om både dalende rekruttering samt decideret flugt fra SOSU- sygeplejerske- lærer- og pædagoguddannelserne. Fortsætter den tendens med samme eller stigende hast, vil der i løbet af blot 5 år, når mange går på pension, blive voldsom mangel på ovennævnte faggrupper. Og det i en tid, hvor der fødes betydeligt flere børn, og vi bliver mange nye ældre.

Hvis dette er en politisk plan, må det da være en imbecil der har lagt den..
På den anden side; det er jo i høj grad set før.

Niels Duus Nielsen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar

"Såfremt det er meningen at det private erhvervsliv skal ’overtage’ 50.000 offentligt ansatte - skulle det have noget med afskaffelsen af den betalte frokostpause at gøre eller hvad? - så bliver vi da først for alvor udfordret i Danmark. "

Nej. Det er fordi der er for mange offentligt ansatte og det private mangler folk.

"Niels Bøjden, og hvor i det private vil du så placere disse 50.000 medarbejdere? Forestiller du dig, at læreren lige smutter ind og snupper pladsen for en ingeniør?"

Der er dog umådeligt mange stærks konservative mennesker i denne blog. "HVis man een gang har foretaget sig noget kan intet i verden forandre denne tilstand",

Skolelærere kan lave tusind forskellige opgave i den private sektor. Men normalt har de ikke de naturvidentlskabelige kompetencer til at overtage ingeniørarbejde.

Eva Schwanenflügel

Det private mangler muligvis folk.
Men det gør det offentlige allerede.

Vi kan så diskutere om eksporten af danske slagtesvin er vigtigere end behandling for sygdomme?
Om den teknokratiske robotisering/bureaukratisering får flere unge i uddannelse?
Hvorvidt miljøet og klimaet vinder på at vi år efter år opskruer vækstkravet?
Om det gavner jorden at øge uligheden?

Fakta er blot, at vi må imødese en meget decimeret og svækket omsorg for alle i samfundet, såfremt de offentlige fag kontinuerligt fornedres og nedtales, både i gerning og retorik.

Steen K Petersen, Kim Folke Knudsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære Nils Bøjden kl 19:50

Du skriver, at der er for mange offentligt ansatte ?

Kunne vi komme lidt nærmere med en begrundelse for dette ?. Hvis du kigger på sygehusene er jeg langt fra sikker på, at patienterne deler opfattelsen af, at der er for mange læger, for mange sygeplejersker. De ældre i plejebolig eller i egen bolig tror jeg heller ikke deler opfattelsen af, at der er for mange hjemmesygeplejersker og for mange SOSU assistenter. Hvis de ældre er med i denne debattråd, så vil jeg gerne høre fra dem her.

Så ender vi med den gamle syndebuk bureaukraterne og lederne ? Ja men med lov skal land ledes. Vores samfund er blevet mere kompliceret end for 100 år siden. Vi kan endnu ikke overlade al ledelse og administration til robotter og digitale hjælpere.

Dit nulsumsspil mellem privat og offentligt er mig lidt for snævert. Det private erhvervsliv er afhængige af en velfungerende offentlig sektor ellers så forsvinder udbuddet af arbejdskraft, f.eks hvis familierne ikke kan få passet deres børn. Den offentlige sektor skal naturligvis tage hensyn til den private sektor ved at være drevet på en fornuftig måde og ved ikke at belaste erhvervslivet eller borgerne med et skattetryk, som hæmmer vækst og fremgang.

Vibeke Hansens citat kl 22:17 dækker helt min holdning: (Citat Start)
Hvornår er det så, at det går op for politikerne, at det private arbejdsmarkede og det offentlige ikke er konkurenter, men hinandens forudsætning.
Spørgsmålet er kun, hvilke funktioner vi anser for så livsnødvendige, at staten må købe sig til medarbejderens loyalitet. (Citat Slut)

Det er en tindrende klar erkendelse.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

"Kære Nils Bøjden kl 19:50

Du skriver, at der er for mange offentligt ansatte ? "

1. Alle de mange offentligt ansatte der får betalt frokost hvor dette ikke er nødvendigt
2. Sygefravær i den offentlige sektor er ca det dobbelte af den private sektor
http://www.ac.dk/politik/arbejdsliv/sygefravaeret-er-stadigt-hoejt-i-det...
3. Hvis de offentlige arbejdsgivere ville slippe detailkontrol kunne de fleste offentligt ansatte undgå enorme mængder af administration. Jeg har set tal på op til 30% af de ansattes dagligdag der går med diverse administrationarbejder. Et eksempel: På plejehjem skal der jævnligt måles temperaturer i de køleskabe der står hos patienterne. Dette skal skrivs og og sættes ind i tabeller og rapporter. Dette er topmålet af idioti. Hvis man vil have jævnlige målinger så sæt dog en webserver/termometer ind i hvert køleskab og lad så de der vil have målinger indhente alle de målinger de har behov for men lad dog være med at forpeste de ansattes dagligdag med den slags tåbelige arbejdsopgaver.
4. Hvis arbejdet blev administreret ud fra et ønske om at gøre det effektivt og ikke for at please politikere kunne det gøres langt mere effektivt. Imidlertid arbejder mange offentligt ansatte for at politikerne skal genvælges.

Bla.

" Hvis du kigger på sygehusene er jeg langt fra sikker på, at patienterne deler opfattelsen af, at der er for mange læger, for mange sygeplejersker."

Kunne jeg ikke drømme om. Arbejdet kunne bare varetages langt mere effektivt. Hvorfor har vi flere patienssystemer? Fordi sygehusene og sundhedspolitikerne nægter at foretage det indlysende, nemlig at tilrette processer i steder for værktøjet. Her kunne spares mia'der. Lægejournaler??? Hvorfor bruger man ikke videokameraer og diverse scanninger (stemme til tekst, barcode/RFID chip ved medicin, tidslinier, ansigtsgenkendelse/RFID ved lægebesøg osv) Det kunne gøres langt mere effektivt hvis det var hvad man ville. Men politikere og embedsfolk er ikke ansat for at gøre det effektivt men for at administrere magt og beslutninger. Og de ansatte (og især deres fagforeninger) er så konservative at de ser enhver forandring som en trussel.

"Men det gør det offentlige allerede. "

Så må det offentlige komme ind i den model som det private altid operarer efter:" Hvis vi mangler så må der være en bedre måde at gøre det på"

Forskellen er at den private sektor altid har opereret efter denne model, mens der enorme besparelser tilstede i den offentlige sektor. Men da offentlige chefer er lønnet efter hvor mange de har under sig og ikke efter hvor godt de gør arbejdet , får man aldrig en chef i den offentlige sektor til at sige "De kan jeg udføre med 75% af den bemanding jeg har i dag", da vedkommende potentielt derved mister lønniveau.

Og det er en af de helt store forskelle. En chef i den private sektor aflønnes efter hvilken værdi vedkommende skaber for firmaet, en chef i den offentlige sektor aflønnes efter hvor mange hun er chef for.

"Du skriver, at der er for mange offentligt ansatte ? "

Og så lige en sidste. I min optik er ansættelser og bemanding en ledelsesopgave. Der kunne spares mio af timer hvis dette ledelsesansvar blev løftet og de mange spildte timer i ansættelsesudvalg kunne undgås.