Nyhed
Læsetid: 2 min.

OK18: Uenighed om, hvorvidt konfliktudsættelse tyder på snarligt forlig

Onsdag aften udsatte forligsmand Mette Christensen de varslede konflikter i kommunerne, regionerne og staten med to uger. Eksperterne er uenige om, hvor tæt parterne er på en aftale
Innovationsminister Sophie Løhde og repræsentanter for de offentligt ansatte tager lørdag igen hul på forhandlingerne, efter at forligsmand Mette Christensen onsdag aften besluttede at udsætte de varslede strejker og lockouts med 14 dage.

Innovationsminister Sophie Løhde og repræsentanter for de offentligt ansatte tager lørdag igen hul på forhandlingerne, efter at forligsmand Mette Christensen onsdag aften besluttede at udsætte de varslede strejker og lockouts med 14 dage.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
31. marts 2018

Lørdag fortsætter overenskomstforhandlingerne mellem de offentligt ansatte og deres arbejdsgivere. Det er første møde siden forligsmand Mette Christensen onsdag aften besluttede at udsætte de varslede strejker og lockouts med 14 dage. Arbejdsstandsningerne ville ellers være trådt i kraft henholdsvis den 4. og den 10. april.

Udsættelsen betyder, at strejken og lockouten nu tidligst kan iværksættes på femtedagen efter de to uger, hvilket vil sige den 22. april for strejkens vedkommende og den 28. april for lockouten. Konflikten kan dog bryde ud før, hvis forligsmanden inden for de to uger vælger at afslutte forhandlingerne uden resultat. I så fald kan strejker og lockouts påbegyndes allerede på femtedagen efter sammenbruddet.

Laust Høgedahl, der er postdoc ved Institut of Statskundskab ved Aalborg Universitet, mener, at udsættelsen tyder på, at parterne nærmer sig hinanden.

»Forligsmanden udsætter det først og fremmest, fordi der er bevægelse. Der sker noget. Der er nogen, der flytter sig, ellers ville hun ikke trække pinen ud i yderligere 14 dage. Så det er jo et positivt signal, fordi det vidner om, at der bliver forhandlet i forligsinstitutionen. Dermed er sandsynligheden for, at der bliver indgået en aftale jo også markant større,« siger Laust Høgedahl.

Professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, er enig i, at konfliktudsættelsen er kan ses som udtryk for, at både arbejdsgiver- og lønmodtagersiden er kommet med indrømmelser. Han ser dog ikke udviklingen som tegn på, at en aftale er lige om hjørnet. 

»Man skal ikke lægge alt for meget i, at de har fået 14 dages udsættelse. Konfliktrisikoen er stadigvæk meget, meget stor. Efter min opfattelse er der ikke taget hul på de vanskelige ting, som jo er lærernes arbejdstidsaftale og den betalte spisepause,« siger Henning Jørgensen.

Musketered eller ej

Netop spørgsmålet om lærernes arbejdstid er helt centralt. Tilbage i 2013 afskaffede den daværende regeringen lærernes arbejdstidsaftale og erstattede den med en lov – i tråd med arbejdsgivernes ønske – efter en lockout. I december sidste år, inden overenskomstforhandlingerne gik i gang, indgik alle lønmodtagerorganisationerne på det offentlige område så en såkaldt »musketered« om, at de ikke ville forhandle løn eller arbejdsvilkår, før der var tegn på, at lærerne fik en ny arbejdstidsaftale.

»Foreløbigt har der jo fra politisk hold, og det vil sige med Sophie Løhde i spidsen, ikke været ønske om overhovedet at give det til Anders Bondo Christensen, som er forudsætningen for, at musketereden bliver opfyldt. Og så længe det ikke er sket, er konflikten altså en mulighed,« siger Henning Jørgensen.

En anden mulighed er, at arbejdsgiverne lykkes med at bryde musketereden og splitte lønmodtagerorganisationernes solidaritet. Og det kan ifølge Laust Høgedahl ikke udelukkes.

»Der kan godt være et scenarie, hvor der lander et forlig med de organisationer, hvor det er lønnen, der skiller parterne ad – uden at spørgsmålet om lærernes arbejdstid og spisepausen på det statslige område bliver løst, så der kun kommer en mindre konflikt. Det er bestemt muligt,« siger Laust Høgedahl.

Det tror Henning Jørgensen dog ikke på.

»Det har overrasket arbejdsgiversiden, at lønmodtagerne har kunnet holde sammen på den måde. Man har altid kunnet spille organisationerne ud mod hinanden, men der har været et sammenhold denne gang, som vi ikke har set før,« siger Henning Jørgensen.

»Modsat nogle af mine kolleger, så tror jeg ikke på, at vi er tæt på et forlig. Slet ikke.«

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Forhåbentlig vil sammenholdet fortsætte.
Det er kun det ene middel lønmodtagersiden for alvor har tilbage, overfor den massive trussel om lockout.
For en gangs skyld er muligheden der for at bryde med del-og-hersk politikken.

Torben Bruhn Andersen, Herdis Weins, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Torben Lindegaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme og Per Fabricius anbefalede denne kommentar

"Forhåbentlig vil sammenholdet fortsætte."

Sammenholdet om hvad? At DJØFer og socialrådgivere skal have en meget lille lønforhøjelse fordi man vil løfte SOSU'erne?

@Eva Schwanenflügel, lad os lige få én ting på det rette: den "massive trussel om lockout" er arbejdsgivernes eneste mulige lovlige reaktion på et strejkevarsel afgivet af arbejdstagerne, hvor man med stor omhu har udvalgt en række specielt sårbare samfundsmæssige funktioner.

Men såfremt det ikke lykkes forligsinstitutionen at komme frem til et mæglingsforslag, må man håbe, at politikerne har mod nok til at lade konflikten køre.

Eva Schwanenflügel

@ Jens Winther

Det må da være ret så åbenlyst, at arbejdsgivernes varslede lockout er helt disproportionalt overfor strejkevarslet. Det svarer til, som Dennis Kristensen så fint har formuleret det, at true en person der har en flitsbue med atomvåben.

Eva Schwanenflügel

@ Niels Bøjden

Hvis vi på nogen måde skal debattere fornuftigt, så må du prøve at sætte dig ordentligt ind i hvad konflikten egentlig drejer sig om.
Det er ikke nok at slynge om sig med fordomme.

@Eva Schwanenflügel, næh.

Arbejdstagersiden starter med at kræve en lønstigning, der er op mod 50% større end det private arbejdsmarkeds (selvom man tidligere har indgået en aftale om regulering 1:1!) oven i det vil man have afskaffet dele af arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet samt have en kutyme-bestemt arbejdsgiverbetalt frokostpause skrevet ind som en overenskomstmæssig rettighed. I kraft af, at den er kutyme-bestemt har den betalte frokostpause ikke tidligere været et overenskomsttema. Derfor modsvarer frokostpausen i overenskomstmæssig sammenhæng en ikke ubetydelig reel lønstigning.

Overfor dette har arbejdsgiverne tilbudt en lønstigning svarende til den på det private arbejdsmarked og sagt nej til de andre krav.

Arbejdstagerne har selektivt udvalgt begrænsede områder til strejke - ud fra hvor man for den mindste økonomiske belastning af strejkekasserne vil kunne opnå den største samfundsmæssige og politiske "smertevirkning". Dertil har arbejdsgiverne svaret med en bred lockout - ud fra den simple logik at det skal være dyrt for arbejdstagerne at konflikte. Begge ræsonnementer er i fuld overensstemmelse med det arbejdsretlige system og er præcis lige kyniske - om du vil. Ingen har optrådt mere moralsk eller umoralsk end den anden. Det handler for begge parter om simpel interessevaretagelse inden for de aftalte spilleregler. Og interessevaretagelse er pr. definition ensidig.

Der er ikke tale om en flitsbue mod en atombombe, men om en riffel vs. en haglbøsse.

Dennis Kristensen er lige så lidt som Ziegler noget sandhedsvidne. Begge kender spillereglerne - og anvender dem fuldtud, og begges ytringer til pressen handler udelukkende om spin og ensidig interessevaretagelse. Kan man ikke se det, er man usædvanlig naiv!

"Derfor modsvarer frokostpausen i overenskomstmæssig sammenhæng en ikke ubetydelig reel lønstigning."

Ca 6,75%. Svarende til den samlede lønstigning for de private over 3 år.

"Ingen har optrådt mere moralsk eller umoralsk end den anden. Det handler for begge parter om simpel interessevaretagelse inden for de aftalte spilleregler. Og interessevaretagelse er pr. definition ensidig."

Bingo!

"@ Niels Bøjden

Hvis vi på nogen måde skal debattere fornuftigt, så må du prøve at sætte dig ordentligt ind i hvad konflikten egentlig drejer sig om."

Jeg er udmærket klar over hvad konflikten drejer sig om. Det er dels et bizart forsøg på at inddrage arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet som en ret for lønmodtagerne til betalt frokost. Det et forsøg på at lærerne får ret til selv at beskrive deres arbejdstid. Samt nogen fuldstændigt horrible lønkrav, som hverken stat eller kommuner er i stand til at honorere.

Jeg kan godt forstå at lærerne gerne vil have deres arbejdstid reguleret efter overenskomst og ikke efter lov, og svaret på det er "I skal arbejde 37 timer om ugen lige som alle andre" (undtagen de som ikke har fast arbejdstid eller arbejder mere eller mindre end 37 timer).. Lærerne vil gerne selv bestemme hvad og hvordan arbejdstiden skal bruges til, og det kan de ikke få lov til. Det er arbejdsgiverens prærogativ. Den skole jeg selv sidder i bestyrelsen i havde kort tid efter sidste konflikts afslutning et møde mellem bestyrelsen og ledelsen af skolen hvor vi kiggede hinanden i øjnene og sagde "det med at detail bestemme over lærernes arbejdstid er ikke noget vi gør her". Men det er en ledelsesbeslutning om hvordan der skal arbejdes, og ikke en medarbejderbeslutning. Og det er lærerne sure over at de ikke kan få lov til at bestemme over.