Analyse
Læsetid: 3 min.

Opsvinget fortsætter. Og ni andre ting, Nationalbanken kan fortælle dig om dansk økonomi

Danmark er på vej ind i et dybere moderat opsving, fortæller Danmarks Nationalbank i sine udsigter for dansk økonomi. Information giver dig her et hurtigt overblik – og en økonomvittighed
Danmark er på vej ind i et dybere moderat opsving, fortæller Danmarks Nationalbank i sine udsigter for dansk økonomi. Information giver dig her et hurtigt overblik – og en økonomvittighed

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
15. marts 2018

Der er en vittighed blandt økonomer, der er god at huske, når man læser økonomiske prognoser, og som handler om økonomers evne til at ramme plet:

Tre økonomer er på jagt og får øje på en stor hjort. Den første økonom skyder, men rammer en meter til venstre for målet. Den anden økonom skyder, men rammer også forbi med en meter til højre. Den tredje økonom jubler: »Vi fik den. Vi fik den!«

Nationalbanken har netop udgivet sin analyse »Udsigter for dansk økonomi«, og selv om den selvfølgelig er behæftet med usikkerheder, er den alligevel god at få forstand af.

Her er de ti væsentligste pointer:

1. Opsvinget er fortsat i anden halvdel af 2017

Dansk økonomi har taget hul på en højkonjunktur. Det vildeste – når man tænker på, at analysen skrives af økonomer, som er ellers er notorisk bekymrede for ubalancer – er, at »økonomien er godt rustet til højkonjunkturen, som kan forløbe, uden at der opbygges ubalancer«.

2. Der er et opsving i gang på Danmarks eksportmarkeder 

Euroområdet og USA er i begyndelsen af en højkonjunktur, hvilket giver gode muligheder for dansk eksport. 

3. Herhjemme forløber fremgangen ’balanceret’

Forhøjelsen af efterlønsalderen har fået mange til at udskyde deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, ligesom nogle har valgt at arbejde flere timer.

4. Glem overophedningen i midten af 00’erne 

Der er ikke mange ledige ressourcer på arbejdsmarkedet – især ikke i bygge- og anlægssektoren. Men manglen på arbejdskraft har ikke for alvor medført højere nominelle lønstigninger. Presset på arbejdsmarkedet og den danske økonomi er et stykke fra overophedningen i midten af 00’erne. 

5. Det kommer til at gå mere frem 

Forbrugertilliden er høj, der er optimisme blandt virksomhederne og »gode forudsætninger for fortsat fremgang«.

6. Vækstraterne bliver lidt lavere, men ’hey, no worries’

Det reale BNP forventes at vokse 1,9 procent i år, 1,8 procent til næste år og 1,7 procent i 2020, samtidig med at beskæftigelsen øges med knap 75.000 personer frem mod 2020. Når økonomien bevæger sig dybere ind i en højkonjunktur, er det naturligt med lidt lavere vækstrater. 

7. Man kan dog ikke udelukke en overophedning

Det kan jo ske: Væksten i det private forbrug og investeringerne kan selvfølgelig blive for kraftige. Boligmarkedet kan – selv om det egentlig ser fornuftigt ud lige nu – overophede. Det ville heller ikke være en økonomisk prognose uden skyer på himlen – men vi taler nuttede vattotter på en blå himmel, ikke tordenvejr.

8. USA kan udvikle sig til en grim sag

I USA føres en finanspolitik, der udvider det i forvejen store budgetunderskud og kan overophede amerikansk økonomi, hvilket kan medføre rentestigninger og på længere sigt »en markant lavkonjunktur«. Det vil ramme det danske boligmarked og eksporten. Derudover er der på længere sigt risikoen for en handelskrig skudt i gang af Donald Trump.

9. Intet rum til skattelettelser 

Med udsigten til højkonjunktur er det vigtigt, at finanspolitikken ikke skubber yderligere til efterspørgslen i økonomien. Regeringen bør være klar til en hurtig stramning, hvis der opstår tegn på overophedning. 

10. Der er i forvejen ekstra penge på vej

Det udgør »en ekstra usikkerhed«, at der i løbet af de næste to år sker store udbetalinger af tidligere indbetalt efterløn og for meget betalt ejendomsskat. Ifølge Nationalbanken løber udbetalingerne op i ca. 14 mia. kroner. Det svarer til, at husholdningernes disponible indkomst forøges med 1,3 procent.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Larsen

Man kan jo ikke tale om et opsving, når vi har en nul-rente ! Det er en kunstigt skabt rente, på nul stort set, et værktøj hvor staterne selv massivt køber deres egne statsobligationer, renten er jo så lav så andre ikke gider købe dem. Derved fik man så også lige flyttet alle investeringer fra obligationer til aktier som bonus. Men en nul rente er jo et økonomisk værktøj, som aldrig er benyttet tidligere, når opkøbet af statsobligationer udfases, og renten stiger, og penge kommer til at koste det de koster, så bliver det spændende at se om der stadig væk tales om opsving, jeg tror tilfældet bliver endnu en bobbel bristet....

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller og Tue Romanow anbefalede denne kommentar