Læsetid: 8 min.

»Hvis politikerne ønsker denne type industrilandbrug, vil vi gerne bede om, at man placerer det på steder, hvor miljøet og mennesker kan tåle det«

Lokale borgere har fået nok og går til modstand mod endnu en udvidelse af stor svineproduktion ved fredet naturområde på Tuse Næs i Vestsjælland. Men anklagerne er hårdest mod lovgivningen i et dansk system, der tillader stadigt større svinefarme
dansk landbrug, miljø, svineproduktion Tuse Næs

Kenneth Øster driver Tollermosegård, som ejes af ham og hans far, Preben Hansen, i fællesskab. Preben Hansen producerer samtidig svin på 12 andre gårde på Tuse Næs og Vestsjælland.

Peter Nygaard Christensen

22. marts 2018

På Løserupvej 55, Tuse Næs, ligger der en bondegård. Tollermosegård hedder den. Et hvidkalket, hundrede år gammelt stuehus, en nyere rød staldbygning, marker til alle sider og udsigt til de naturskønne, fredede arealer omkring Udby Vig, der er forbundet med Isefjorden.

Tollermosegård ejes af Preben Hansen og hans søn Kenneth Øster, og det er Kenneth, der bor på gården. Preben Hansen bor selv på Avdebogård, lidt længere mod vest på Tuse Næs.

Hos Holbæk Kommune ligger der en ansøgning om at få miljøgodkendt en udvidelse af produktionen på Tollermosegård. I dag har man godkendelse til at producere op til 23.000 smågrise – det ønsker Preben Hansen og hans søn at øge til 27.000 smågrise, der som noget nyt skal opfodres til lige så mange slagtesvin.

På fagsprog betyder det ifølge Holbæk Kommunes sagsbehandler, agronom Henrik Rasmussen, en forøgelse fra 147 såkaldte dyreenheder til 960 dyreenheder, og det forudsætter opførelse af en stor ny stald til slagtesvinene – ca. 100 meter lang, 50 meter bred og godt 10 meter høj – plus en mindre klimastald og fem fodersiloer, hvoraf de tre skal være 13 meter høje. Dertil vil antallet af transporter til og fra gården med foder, grise og gylle stige til 15-20 om ugen.

Med så mange smågrise og slagtesvin kan Tollermosegård blive en af landets helt store svineproducerende enheder. Og det har fået en del af lokalbefolkningen til at samle sig til modstand. Mere end 200 har skrevet under mod det, de kalder ’svinefabrikken’, og i sidste måned stiftede man Miljøforeningen på Tuse Næs med foreløbig 150 medlemmer.

Læs også

»Foreningen ønsker at varetage interesserne for de borgere, der vil blive påvirket negativt af skæmmende og store, industrielle eller industrilignende anlæg, herunder såkaldte svinefabrikker, samt af forurenende virksomhed, når disse placeres på Tuse Næs i områder, hvor de vil være til skade for naturen og til gene for områdets beboere,« hedder det i den ny forenings vedtægter.

»Vi har ikke noget personligt imod landmanden. Og når man bor på landet, kan man heller ikke være modstander af et fornuftigt drevet landbrug. Men vi har problemer, når det bliver så stort og industrielt, og når det placeres, som det gør her,« siger Anne-Mette Steinbock, en af initiativtagere til miljøforeningen og selv bosat længere nede ad Løserupvej, godt 800 meter fra Tollermosegård.

I den nye produktion, som ejeren søger godkendt for Tollermosegård, skal 27.000 smågrise opfodres til slagtesvin. Det giver mere ammoniak, lugt m.m.

Sille Veilmark

»At tillade en meget stor, industriel svineproduktion i et naturskønt område som dette vil være imod alt, hvad Holbæk Kommune ellers har sagt og skrevet om værdien af at passe på dette område,« siger Asger Lind Poulsen, der bor en kilometer fra gården, i landsbyen Kisserup.

Nabo til Natura 2000-område

Tollermosegård, hvis produktion efter planen skal flerdobles, ligger på kanten af et fredet Natura 2000-område ved Udby Vig med to skovområder, strandenge og blomsterrige kær.

»Kærene er bemærkelsesværdige i kraft af deres størrelse og ikke mindst deres mangfoldighed af sjældne og halvsjældne plantearter,« skriver Miljøstyrelsen i sin Natura 2000-plan for området.

Holbæk Kommune beretter i sin landskabsplan for Udby Vig og omgivelser om et område med »store naturmæssige kvaliteter samt rekreative muligheder.«

Den nye miljøforening er stærkt bekymret for, hvad en flerdoblet svineproduktion på Tollermosegård vil betyde for det beskyttede område. Det handler om den kvælstofholdige ammoniak, der vil undslippe til luften fra grisestaldene.

Under overskriften ’Næringsstofbelastning’ skriver Miljøstyrelsen i områdets Natura 2000-plan:

»Naturarealerne langs Udby Vig støder landværts op til dyrkede marker. Overalt langs denne kontaktzone ses en betydelig negativ påvirkning af vegetationen på naturarealet. Næringsstofbelastning med kvælstof fra luften er ligeledes et problem for områdets sure overdrev. Kvælstof fra luften overskrider laveste tålegrænse for alle skovnaturtyper i Natura 2000-området.«

Området er kendt for bl.a. sine 13 fredede orkide-arter med to på den såkaldte rødliste over truede arter: Langakset trådspore og hvidgul gøgeurt, der begge har ganske få voksesteder i Danmark.

Mere kvælstof til området i form af luftbåren ammoniak kan være en trussel mod orkideerne, fordi næringsstoffet vil favorisere kvælstofkrævende plantearter på bekostning af de nøjsomme orkideer.

Ammoniak-fordampning

Ifølge Henrik Rasmussen, Holbæk Kommune, er ammoniakfordampningen fra den i dag godkendte produktion af smågrise beregnet til 1.350 kilo kvælstof bundet i ammoniak. Med den ansøgte udvidelse med de mange slagtesvin vil der blive tale om 5.474 kilo kvælstof.

»Der bliver tale om en firedobling af ammoniakudslippet. Derfor er det helt galt at placere denne store svineproduktion lige op ad det fredede område på Tuse Næs, som Holbæk Kommune kalder ’en naturperle’,« siger Peter Jacobsen. Han bor på Løserupvej knap to kilometer fra gården og er én af de kritiske borgere.

Svinefarmen ligger få hundrede meter fra grænsen til det fredede Natura 2000-område ved Udby Vig, bl.a. kendt for sine sjældne orkide-arter.

Peter Nygaard Christensen

»Man skal nok have kigget på sådan nogle tal i rigtig mange år for at forstå det helt,« lyder svaret fra Preben Hansen, der har fået sin ansøgning udarbejdet af et miljørådgivningsfirma.

»Man må gå ud fra, at de myndigheder, der har fastsat regler og grænser, har forstand på det, og man skal selvfølgelig rette sig efter reglerne,« siger han.

I ansøgningen har man regnet sig frem til, at de gældende regler tillader en udledning på godt 8.000 kilo kvælstof i form af ammoniak fra en svineproduktion som den planlagte. Dermed skulle den udvidede produktion være inden for rammerne og i orden.

»Landmanden lægger jo ikke op til at gøre noget ulovligt,« medgiver Anne-Mette Steinbock.

»Man må snarere sige, at det er reglerne, der er noget galt med. Det er utroligt, hvad landbruget får lov til på bekostning af naturen og mennesker i et givent område.«

En lugt af grise

Ammoniak lugter og er en del af det lugtproblem, der ledsager svineproduktion.

Ifølge Preben Hansen vil der i den store nye staldbygning blive investeret i dagens bedste teknologi for at dæmpe både lugt og ammoniakfordampning. Der skal etableres et luftudsug under de spalter, grisene går på, og herfra ledes noget af luften gennem en kemisk luftrenser, der ifølge ansøgningen fjerner mindst 74 pct. af lugtemissionen fra denne luftstrøm.

EU’s kontrolinstans var også på besøg i Danmark i 2000 og 2010, og begge gange kritiserede kontrollanterne – ligesom nu – at Danmark rutinemæssigt halekuperer, hvilket som hovedregel er ulovligt ifølge et EU- direktiv fra 1994.
Læs også

Det overbeviser ikke de lokale kritikere, der påpeger, at det meste af luften slipper urenset ud via naturlig ventilation, dvs. via bl.a. de åbne gavle i toppen af staldbygningen.

»Fra at være slemt, bliver det nu megaslemt,« frygter Peter Jacobsen.

Ifølge beregningerne i Preben Hansens miljøansøgning vil lugtgenerne for naboen og de nærliggende bebyggelser akkurat holde sig under de vejledende grænser.

Selv påpeger Preben Hansen, at hele projektet handler om at samle den svineproduktion, som han i dag har på en række gårde på Tuse Næs, på ét sted, hvor man så kan installere den nyeste teknologi for at bringe den samlede belastning ned.

»Vi kan ikke opnå den samme miljøforbedring ved at investere i de gamle slidte stalde. Set under ét kommer der ikke én gris mere,« siger han.

Den eksisterende svinestald på Tollermosegård skal ifølge ansøgningen til Holbæk Kommune suppleres med en ny, mere end dobbelt så stor stald til de flere svin foruden fem siloer hvoraf tre kan blive op til 13 meter høje.

Peter Nygaard Christensen

Hos Holbæk Kommune oplyser Henrik Rasmussen, at den teknologi, Preben Hansen og hans søn ønsker at installere i en ny stald på Tollermosegård for at mindske lugt- og ammoniakbelastningen, stadig er under afprøvning.

»Vi har sagt til ansøger, at vi afventer en afklaring fra Miljøstyrelsen om effekten af denne teknologi, før vi kan færdiggøre en behandling,« siger han.

Stavnsbundne?

»Jeg har det skidt med at blive del af sådan en lokal interessekonflikt, men hver gang jeg får de tanker, tænker jeg på Jeanne og Keld,« siger Peter Jacobsen.

Jeanne Meden er Peters søster, Keld Hansen hendes mand, og de bor sammen med deres voksne datter, Helene Meden Hansen, som svinefarmens nærmeste nabo, kun 155 meter fra stalden.

»Når jeg besøger dem, oplever jeg, hvordan den eksisterende svineproduktion kan genere. Når vinden er i en bestemt retning, kan man ikke være ude,« siger Peter Jacobsen.

Han frygter, at familien allerede i dag er stavnsbundne til adressen op ad den planlagte produktion.

»Der er ingen, der vil købe et hus så tæt på en af landets største svinefarme.«

Helene Meden Hansen bekræfter, at projektet tager hårdt på forældrene, begge pensionister.

»De har boet her i 46 år og har haft et godt forhold til naboen. Og selvfølgelig lugter der på landet – det er vi med på. Men det her er en fabrik, og den kommer meget tæt på.«

Keld Hansen og Jeanne Meden har faktisk klaget til kommunen over lugtgener fra svineproduktionen i forbindelse med tidligere ansøgninger om udvidelse i både 2007, 2009 og 2012.

»Teknisk set bor vi 45 meter uden for den teoretisk udregnede lugtgrænse. Virkeligheden er en ganske anden ting,« skrev de i 2012.

– Kan I ikke bare flytte?

»Det kunne vi muligvis, hvis vi kunne sælge, men hvem søren vil bo her,« spørger Helene Meden Hansen.

Hun siger, at svineproduktionen på nabogården har ansøgt om udvidelser flere gange over årene, men med de nye udvidelsesplaner bliver familien låst helt fast.

»Mine forældre vil gerne blive, og jeg vil gerne overtage, men vi ved ikke, om vi overhovedet kan bruge vores udendørsarealer. Vi sætter ikke ting i stand, for det kan ikke betale sig, så længe vi ikke ved, hvordan det ender.«

Adspurgt siger Preben Hansen, at han og sønnen har tilbudt at købe huset af  hendes forældre.

»Hvis de synes, det er træls, er vi klar til det. Vi har givet dem et tilbud, og det står ved magt,« siger han.

Hos naboen har man ikke hørt noget beløb og ser det i øvrigt som en form for privat-ekspropriation.

Et nationalt problem og et problem om lovgivning

Helene Meden Hansen understreger, at hun ikke ser dette som en personlig konflikt med gårdejeren og hans søn.

»Det er flinke mennesker, som gør det, de skal i forhold til lovgivningen. Og det er der, problemet er: Lovgivningen giver plads til at placere disse meget store anlæg lige op og ned ad stille og rolige mennesker, som egentlig bare gerne vil bo på landet. Der er ingen, der varetager borgernes interesse. Landbruget tilgodeses, og vi andre må betale,« siger Helene Meden Hansen.

En af flere tvivlsomme ordninger for det udvandede økologibegreb er, at økologiske landmænd gerne må bruge et vist kvantum ikkeøkologisk foder til deres produktionsdyr. Ligeledes må økologerne anvende konventionel husdyrgødning (gylle) fra svinefabrikker. Denne gylle er fyldt med restprodukter fra den intensive svineproduktion: tungmetaller som zink og kobber, andre kemiske stoffer, hormonrester med mere, skriver Erik Boel og Holger Øster-Mortensen i dagens kommentar.
Læs også

Det er en pointe, der går igen blandt lokale kritikere.

»Hvis politikerne ønsker denne type industrilandbrug, vil vi gerne bede om, at man placerer det på steder, hvor miljøet og mennesker kan tåle det. Vi vil gøre en stor indsats for, at der bliver givet afslag på en svinefabrik her,« siger Anne-Mette Steinbock.

»Vi vil ikke have sådan en svinefabrik i vores baghave, men vi vil heller ikke have det i andres baghave. Vi vil gerne have, at en sådan virksomhed placeres i et område, hvor det ikke generer naturen og de mennesker, der bor der,« siger Peter Jacobsen.

»Denne kamp på Tuse Næs er vigtig for mig, og den vil jeg gerne bruge min tid på. Men det handler ikke om personer, det handler om produktionsmetoder,« siger Asger Lind Poulsen.

»Vi har skabt et erhverv, der belaster miljøet og sundheden voldsomt med ammoniak og kvælstof, sprøjtemidler, multiresistente bakterier osv. Det går ikke længere. Vi bliver nødt til at lave om på den måde, vi producerer svin på i Danmark,« mener han.

Den ny miljøforening på Tuse Næs holder sin første generalforsamling den 19. april.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Frank
  • Eva Schwanenflügel
  • Dina Hald
  • Katrine Damm
  • Annemette Due
  • Jens Christensen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Henrik Leffers
  • Ejvind Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Britta Hansen
  • lars søgaard-jensen
  • Hans Larsen
  • Carsten Munk
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Dina Hald, Katrine Damm, Annemette Due, Jens Christensen, Palle Yndal-Olsen, Henrik Leffers, Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Britta Hansen, lars søgaard-jensen, Hans Larsen, Carsten Munk, David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Britta Hansen

God kamp!

Og med risiko for til dels at virke irriterende og belærende samt for at gentage mig selv: Selv om et stort antal svin eksporteres, så er det dog også os, befolkningen i Danmark, der må lade handling følge på eget spisebord!

Det gælder ikke kun svin, men også andet kød!

Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Dina Hald, Estermarie Mandelquist, Kim Folke Knudsen, Vibeke Hansen, Palle Yndal-Olsen, Karen Grue, Randi Christiansen, Karsten Lundsby, Anne Eriksen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

De døde svin forvinder i den attråede eksport - rester af forureningen bliver i miljøet/ jord og grundvand - pengene går i lommerne på producenterne - skatteborgerne betaler oprydningen...

Mona Blenstrup, Eva Schwanenflügel, Erik Tvendager, Dina Hald, Estermarie Mandelquist, Carsten Wienholtz, Pernille Hansen, Povl Jensen, Kim Folke Knudsen, Dan Jensen, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, Michael Waterstradt, Ole Bach, Anders Graae, Kim Houmøller, Holger Madsen, Per Torbensen, Carsten Munk, Britta Hansen, Karen Grue, Mogens Holme, Randi Christiansen, Karsten Lundsby, Benny Larsen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

De danske politikeres betalte politik i svine MARSA-land, er kun toppen af bjerget, misbrugere tænker aldrig på deres ofre, kun på det næste fix.

MARSA er multiresistente bakterie skabt i landbruget, der smitter fra svin til mennesker og så derefter mellem mennesker og dræber børn i flæng.

Folketingets politik er, som en smitsom sygdom, der modstandsdygtig over for alle fakta, Folketinget er altid, hvad der er betalt for i vores multiresistent svine MARSA-land.

Vi er alle sammen med de liberale økonomisk funderede politikere og tabere, selv blevet tabere, vi har alle tabt på ‘deres religion’ og der ‘er’ ellers advaret i mere end hundrede år om konsekvenserne, det er en religion, der nu også har taget brødet ud af munden på bl.a. den amerikanske og britiske stål arbejder, hvor produktionen er flyttet til lande, med mindst mulig regulering og ingen respekt for natur, men nu skal den pris betales, begyndende sidst på uge, prisen for vores politikers talentløshed på lånt tid, skabt på olie, gas og kul afbrænding.

Lad falde hvad ej kan stå’, det opsummerede den liberalistiske indstilling til det meste, solidaritet en begrænsning af det enkelte individs frihed, enhver er sin egen lykkes smed.

Men det komiske ved dette, psykopatiske almindelige udbredte danske politiske menneskesyn er, at når alle pengene er brugt op, så vil de grådige såkalte ‘liberale’ økonomisk funderet politikere og deres erhvervsfolk, altid gerne modtage hjælp fra fælleskabet leveret, af vores forfædres nedarvede velfærdssamfund, som de ellers alle har så travlt med at afskaffe til dagligt og det gælder naturligvis også alt andet, der ikke lige havner i deres egne lommer, som altid sender politikere regningen til deres egne børn.

Ynkeligt!

Mona Blenstrup, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Kim Folke Knudsen, Anne Mette Jørgensen, Ole Frank, Karen Grue og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det kan illustreres meget enkelt, hvor svagt fattende vores politikere er.

Alle der bygger deres politik og forståelse af befolkningens behov lokalt og i verden for den sag skyld, på en økonomisk løgn om forbrugsdrevet økonomisk vækst på olie, gas og kul afbrænding er rentabel, kan f.eks. ikke udtale sig kvalificeret om, hverken migration/folkevandring eller de menneskeskabte klimaforandringer.

De menneskeskabte klimaforandringer vedrøre også landbruget i denne forbindelse.

“Danmarks areal er 43.069 km2 – eller 4.306.900 hektar. De er fordelt på den her måde:

66 % bliver brugt til landbrug
16 % er skov og hede
10 % er dækket af by, vej og anlæg
7% er dækket af særlige naturområder som søer, enge og moser

Arealet med særlige naturområder eng, mose og sø er sikret mod tilbagegang, fordi de er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven og andre love. Landbrugsarealet er svagt faldende fordi byerne vokser og fordi der bliver plantet skov og lavet naturgenopretning.

Danmarks skovareal:
14,4 % af Danmarks areal er dækket af skov. Tilsammen fylder skovene ca. 621.000 hektar eller 6210 kvadrat-kilometer.

Folketinget besluttede i 1989 at fordoble Danmarks skovareal til 20-25% i 2100”
Forfatter: Lars Nielsen og Martin Einfeldt, Dansk Skovforening.

Men så længe befolkningen og deres folkevalgt politikere ikke vil arbejde med udfordringerne, vokser de sig større og nu bliver der meget mere natur, men det bliver mest vådområder.

“Cirka en million danske adresser ud af de samlede 3,6 millioner adresser har et meget højt grundvandsspejl (få centimeters dybde) under kraftigt nedbør.

Det sandsynlige scenarie med ændret klima og mere fremtidigt nedbør vil gøre, at grundvandsspejlet hæves. Det fører til, at områder bliver omdannet til vådområde.”
Kilder: DMI, dingeo.dk

Det er nemt for de folkevalgt politikere, at kalder det for naturpleje, når de store søer oprettes eller genoprettes, som nu bl.a. i Nordsjælland, desværre vil vælgerne og deres politikere ikke vedkende sig sandheden.

Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014, FN’s klimapanel IPCC og DMI beskriver et tydeligt billede af, hvad man kan forvente de klimamæssige udfordringer bliver de kommende årtier.

Denne rapport analyserer hovedbudskaberne fra delrapport 2 i den 5. hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC med fokus på, effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt focus på Danmark, udgivet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014.

Fra link:
"Oversvømmelser i Europa vil påvirke flere personer, og materielle tab vil blive to- eller tredoblet inden 2080. Den forøgede ekstremnedbør vil resultere i forøget jorderosion og transport af bl.a. fosfor, som derfor i stigende grad udvaskes til vandmiljøet."
Link: http://naturstyrelsen.dk/media/129289/analyse-af-ipcc-delrapport-2-effek...

DMI lever supplerende data til klimaudviklingen i Danmark de seneste knap 150 år, er nedbøren i Danmark steget 20-25 procent, dette viser tal fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI mf.

Fra link:
"Professor Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet, én af Danmarks førende eksperter i vandløb og vådområder, er ikke i tvivl.

Der vil blive mere sump i Danmark, blandt andet fordi jorden langs åer og søer mange steder er sunket. Nogle steder med 30 centimeter, andre steder med op til halvanden meter, siger han til Jyllands-Posten og mener ikke, at udviklingen ikke står til at ændre.

Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen fra Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, er enig i, at Danmark står foran store forandringer.

Det ændrede klima vil få stor betydning, fordi mere nedbør hæver vores grundvand, hvilket fører til, at områder vil blive omdannet til sump. Undersøgelser viser, at grundvandet mange steder allerede er steget med cirka en halv meter de seneste fire-fem år.

Nogle klimamodeller over fremtidens klima viser, at grundvandet kan stige med op til fem meter nogle steder. Det vil føre til markante ændringer ikke mindst for mange landmænd, siger Hans Jørgen Henriksen til Jyllands-Posten.
Link: http://www.b.dk/nationalt/danmark-er-ved-at-blive-oversvoemmet

UN/FN estimer at de menneskeskabte klimaforandringer vil resultere i 200-250 millioner klimaflygtninge i verden de kommende få årtier.

Mona Blenstrup, Paw Rytter Petersen, Eva Schwanenflügel, Povl Jensen, Kim Folke Knudsen, Henrik Leffers, Karsten Lundsby, Ole Frank og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Danmark er een stor lortespand. Det ved man, når man går en tur på landet i gyllesæsonen. Og iflg læge og tidligere borgmester på bornholm, så 'ved de slet ikke, hvor farligt det er, det de har gang i ude i staldene'.

Der var engang, hvor man på de fine slotte i danmark sked bag gardinerne .... something is still rotten in the state of denmark

Mona Blenstrup, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Povl Jensen, Dan Jensen, Anne Mette Jørgensen, Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Per Torbensen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Jeg bor på landet - og kan gang på gang konstatere en total resistens overfor miljø-bekymringer blandt dem, der arbejder i landbruget. Det er ikke fordi disse mennesker er dumme eller onde, men de har simpelthen personligt noget i klemme, og oplever - med en vis rette - at folk udenfor ikke sætter sig ind i deres situation, men blot forlanger dit og dat. Imidlertid ér der væsentlige problemer ved landbruget, som det er blevet. Og med mindre samfundet som sådan finder en løsning, vil det fortsætte ud af samme spor - mod færre og større landbrug - indtil... ja, hvad? Jeg mener ikke, at man kan komme nogen vegne med yderligere at gå på kompromis med miljøet - dét må dog alligevel være selve udgangspunktet fremfor den kortsigtede indtjening, som alt (feks bankerne) pt er gearet til at fokusere alene på.

Mona Blenstrup, Eva Schwanenflügel, Pernille Hansen, Povl Jensen, Kim Folke Knudsen, Lise Lotte Rahbek, Anders Reinholdt, Karen Grue, Karsten Lundsby, Randi Christiansen, Ole Frank og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Min morfar gravede tøndens indhold ned mellem jordbærrækkerne. Det ville en bybo nok ikke forstå. Jordbærrene smagte pragtfuldt. Det var i det små.
Det er ikke størrelsen, men metoderne, der er det væsentlige. Dem er der regler for.

Og landskabet - der er langt til det levende hegn. Når der er samme ejer på begge sider af de gamle hegn, er der fare på færde. Her er det størrelse..........

Hvad er rigtigt. Hvad er forkert. Hvem er den, der skal dømme.

Det konventionelle danske landbrugs udvikling bevæger sig i en mere og mere absurd retning. De destruktive følger er stigende på stortset alle områder: forurening af grundvandet, medicinresistente bakterier, nedgang i biodiversiteten, iltmangel og algevækst i fjorde etc. Etc. You mane it. Samtidig har vi en regering som ser det som sin fornemmeste opgave at beskYtte landbruget om kritik og som ikke er bleg for at fifle med data, misinformere og tilbageholde viden der ikke passer i deres kram. Hvad skal man kalde denne samling af mislibrige personer De minder mere om samling mafaøse småsvindlere end om en demokratisk valgt regering, som burde tænke på landets bedste, og ikke kun på hvad de kan gøre for 'vennerne'

Ole Frank, Mona Blenstrup, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Dina Hald, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Povl Jensen, Britta Hansen, Anne Mette Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Jeg kan forstå at hele nationen nu skal omkranses af et 1,5 meter højt hegn på grænsen mellem Tyskland og Danmark ifølge et forslag fra DF og VLAK Marionet Teateret.

Hegnet skal forhindre vildsvin i at komme til Danmark med risiko for afrikansk svinepest.

Pudsigt nok er der ikke pigtrådshegn på 1,5 meter mellem Nederlandene og Belgien eller Nederlandene og Tyskland. Er svinene i vores nabolande immune overfor afrikansk svinepest ?.

Hvorfor skal hele Danmark lukkes inde bag et pigtrådshegn, for at et par svinebønder kan føle sig sikre mod svinepest. Rygter vil vide, at den afrikanske svinepest også kan indføres i foderet. Så jeg går udfra at fodertransporterne: Det er slut med dem over grænsen.

De samme svinebønder transporterer deres svin gennem det halve Europa til slagtning. Der er ingen risiko for infektion må vi forstå.

I er simpelthen for langt ude med det her pigtrådshegnsforslag ! Esben Lunde Larsen (V) og Kristian Thuelsen Danefæ Dahl (DF). Det har ikke noget med svinepest at gøre. Ønsket om at opføre en lukket grænse ad bagdøren det er formålet.

Jeg aner den egentlige hensigt. DF skal have betaling for at Marionet Teateret ikke makkede ret ved vinterens skatteforhandlinger. Først den modbydelige Ghetto pakke og nu skal der opføres forgængeren til en " Donald Trump mur " på grænsen mellem Danmark og Tyskland. Tro mig det hegn bliver aldrig fjernet igen med DF´s gode vilje. Næh åbningerne i hegnet bliver forsynet med en hængelås og nøglen den ligger låst inde i Thyregod hos Kristian Thulesen Danefæ Dahl (DF).

Gennemføres det her forslag bør det overvejes at smide Danmark ud af Schengen samarbejdet. Så er der i det mindste spillet med åbne kort. Så er vi helt frie til at låse os selv inde ligeså meget vi har lyst til.

Miljø, rene vandløb, fosfat forurening: Ja vi kender Esben Lunde Larsen (V) og Kristian Thulesen Danefæ Dahls (DF) engagement i denne sag. De er begge to kulsorte og ikke grønne.

En nation for storsvine bønder det er så vores skæbne. Gud fri mig vel.

Mona Blenstrup, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Jesper Sano Højdal, Karsten Lundsby, Povl Jensen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære Philip B. Johnsen kl 12:17

Bliv ved med dine gode opslag. En eller anden dag går det op for de snæversynede politikere, at de er nød til at tage nye grønne briller på, som ser udi fremtiden og ikke kun ned i ens egen sorte pengepung.

Jeg kan oplyse, at et forsikringsselskab har beregnet skaderne ved ekstremt vejr og klima ødelæggelser i år 2017 til 330 mia. Dollars.

Den samlede CO2 emission på Jorden stiger fortsat i år 2017 med +1,4% svarende til 32,5 mia. tons. Ud af væksten på 1,4% kan de 70% tilskrives benyttelsen af de fossile brændstoffer olie, kul og gas.

Kilde ARD Nyheder link:
http://www.tagesschau.de/wirtschaft/energiereport-101.html

Ole Frank, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

(Citat Start.)

»Denne kamp på Tuse Næs er vigtig for mig, og den vil jeg gerne bruge min tid på. Men det handler ikke om personer, det handler om produktionsmetoder,« siger Asger Lind Poulsen.

»Vi har skabt et erhverv, der belaster miljøet og sundheden voldsomt med ammoniak og kvælstof, sprøjtemidler, multiresistente bakterier osv. Det går ikke længere. Vi bliver nødt til at lave om på den måde, vi producerer svin på i Danmark,« mener han.

Den ny miljøforening på Tuse Næs holder sin første generalforsamling den 19. april. ( Citat Slut ).

Min fulde sympati. Mennesker som gennem generationer har været knyttet til deres smukke egn. De bliver presset ud, fordi området skal forandres til en industriel skraldespand. Vi vil gerne have et bæredygtigt landbrug med svin på friland men ikke en osende industribedrift, som er en destruerende plageånd for omgivelserne. Vi vil have et land befolket med mennesker og borgere, som holder af deres lokale egn ikke en ødemark med kløe i øjnene og lugt over det hele.

Som forbrugere: Der kan vi selv begynde. Stop køb af industrielt forarbejdede varer som ødelægger miljøet vores omgivelser, og levevilkårene for bedrifternes naboer. Køb Økologisk køb direkte fra gården med grise på friland.

Støt initiativer som Miljøforeningen i Tudse Næs. Idag Odsherred imorgen din hjemegn.

Randi Christiansen, Dina Hald, Torben Skov, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

vi skal have afviklet den form for landbrug vi har lige nu i DK. Vi skal tvinge bønderne til at drive økologisk landbrug, og vi bør også stoppe med denne kæmpe eksport af svinekød. Andre lande må sgu selv producere deres egne fødevarer...

Mona Blenstrup, Dina Hald, Torben Skov, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Estermarie Mandelquist og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Det er jo ikke blot et hegn mod vildsvin man vil lave. Esben Lunde har beordret vildsvin udryddet i Danmark. De må nu jages døgnet rundt og med alle midler. Ingen fredningstid. Og kan vi tåle at se på udryddelsen af vildsvinene, kan vi også acceptere, at om kort tid kommer turen til ulvene. Og hegnet holder nok også dem ude.
Man er klar til at udrydde hele den danske fauna for et teoretisk problem. Og en importindtægt som kan undværes.
Man siger man frygter svinepest fra gamle østlande. Lande hvor danske svinebønder driver svinefabrikker uden problemer. Jeg synes giftlandbruget og svine-industrien skulle flytte til Ukraine eller lignende. Og så bør vi på et tidspunkt få renset ud i svinestien på Christiansborg!

Jens Thaarup Nyberg, Britta Hansen og Dina Hald anbefalede denne kommentar
Mona Blenstrup

Producenterne af fabrikssvinene har haft dundrende underskud i årtier. Hvordan kan man fortsat tro på at det giver penge i kassen at samle i stordrift, når det modsatte er en kendsgerning gennem så mange år?