Læsetid: 3 min.

Politisering truer tilliden til forskningen. Og tilliden til de politiske beslutninger

Når myndighederne ændrer i forskningsrådgiveres konklusioner, truer det tilliden til forskningen, mener rektorerne på landets tre største universiteter og foreslår et eftersyn. Men myndighedernes adfærd truer også troen på, at politiske beslutninger hviler på den mest opdaterede viden
I 2007 ændrede Miljøministeriet de danske skoves tilstand til ’gunstig’ i en indberetning til EU, selv om forskerne på Aarhus Universitet havde erklæret, at skovenes tilstand var ’ugunstig’.

I 2007 ændrede Miljøministeriet de danske skoves tilstand til ’gunstig’ i en indberetning til EU, selv om forskerne på Aarhus Universitet havde erklæret, at skovenes tilstand var ’ugunstig’.

Steen Agger

21. marts 2018

Uvildig forskning bliver politiseret og mistænkeliggjort, når myndighederne lægger pres på forskerne eller ændrer i deres konklusioner. Så krads er kritikken fra rektorerne på Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet (AU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i tre debatindlæg på Altinget. De frygter, at de gentagne sager kan mindske befolkningens tillid til forskningen.

Især balladen om landbrugspakken har sat sit præg på debatten om forskningsrådgivning og gør det stadig. Her blev AU’s forskere udsat for både pres og manipulation fra myndighederne, men har også fået hård kritik fra interesseorganisationer, politikere og forskere for ikke have gjort deres arbejde godt nok.

Landbrugspakken er bare ét i rækken af eksempler på, at der er noget galt med forskningsrådgivningen. I 2016 var det DTU’s anbefalinger om antibiotikaresistens, der blev fjernet fra en redegørelse til Folketinget. I 2014 var det Undervisningsministeriet, som i forbindelse med en evaluering af folkeskolereformen pålagde forskerne at tie stille om elevernes syn på de lange skoledage. Og i 2007 ændrede Miljøministeriet de danske skoves tilstand til ’gunstig’ i en indberetning til EU, selv om forskerne på Aarhus Universitet havde erklæret, at skovenes tilstand var ’ugunstig’.

Udbud af forskningsrådgivning

En rundspørge fra Politiken Research viste i sidste måned, at otte procent af forskerne havde oplevet, at ministerier og styrelser ændrer tal, grafer og konklusioner i forskningsrapporter. 13 procent af forskerne havde oplevet, at opgaven var stillet, så resultatet var givet på forhånd. En lignende undersøgelse fra 2008 viste samme tendens.

Politiseringen af forskningsrådgivning er altså ikke nyt problem. Når rektorerne på landets tre største universiteter går ud med kritikken nu, skyldes det, at der med stor sandsynlighed vil opstå endnu mere splid og spekulation om politisk påvirkning, når Miljø- og Fødevareministeriet i de kommende år konkurrenceudsætter al ministeriets forskningsrådgivning.

Især DTU og AU har mange millioner på spil, og ministeriets økonomiske klemme kan ikke undgå at skabe mistro om, hvorvidt universiteterne og forskerne måske lader sig påvirke.

Berlingskes afsløring i januar af, at AU’s ledelse efter kritik af forskningen bag landbrugspakken internt lagde vægt, at universitetet risikererede at tabe omkring 400 mio. kr. på myndighedsbetjeningen, har kun forstærket den mistro.

Købmandsskab

Forskningsrådgivningen, der før hørte til under fagministerierne, blev i 2007 lagt sammen med universiteterne. Det skulle føre til mere uafhængig forskningsrådgivning, men det har også skabt øget mistillid. Får ministeriet nu også, hvad de har betalt for? Og laver forskerne nok for pengene?

Myndighederne er blevet købmand og kontrollanter af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, og konkurrenceudsættelsen på miljø- og fødevareområdet kan ses som den ypperste købmandsambition om at få mest muligt for pengene, som det første udbud af forskningsrådgivning viser.

Rigsrevisionen er nu i gang med at undersøge, om det reelt er godt købmandsskab for andet end Miljø- og Fødevareministeriet, at der skal lukkes laboratorier og fyres højtspecialiserede medarbejdere på DTU for at bygge noget helt nyt op på Statens Serum Institut, som vandt udbuddet sammen med KU.

Og de kommende års udbud af forskningsrådgivningen på miljø- og fødevareområdet risikerer at føre til endnu mere splid mellem myndighederne og universiteterne, men også mellem de forskellige forskningsinstitutioner.

Mistillid til politikerne

KU-rektor Henrik Wegener foreslår på den baggrund et eftersyn af forskningsrådgivningen. Men trods fusionerne med universiteterne for ti år siden, så er forskningsrådgivningen stadig økonomisk i lommen på fagministerierne. Derfor har uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) reelt ikke meget at skulle have sagt, når rektorerne på landets tre største universiteter advarer om, at de gentagne sager om forskningsrådgivning skader tilliden til universiteterne.

Det er fagministrene eller chefen i Statsministeriet, der skal gribe ind. Og hvis ambitionen er, at politiske beslutninger skal bygge på den nyeste og mest opdaterede viden, så er der god grund til at lytte til rektorernes råd om at lave forskningsrådgivningssystemet om.

Ifølge en rapport fra 2016 lavet af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd er videnskabelige rådgivere en naturlig del af ministeriernes embedsværk i en række vestlige lande. Men de danske ministerier og styrelser mangler denne forskningsmæssige ekspertise.

Og når der mangler indsigt i, hvad forskningen reelt betyder, så risikerer sagsbehandlere i styrelser og ministerier at håndtere forskningsrådgivning som en slags konsulentarbejde. Og sådan noget kan embedsmændene bare ændre lidt i, hvis konklusionen ikke lige passer, for ministeriet har jo selv betalt for skidtet.

Derfor burde rektorernes opråb om krisetegnene i forskningsrådgivningen også få politikerne til at skride til handling. For den manglende ekspertise i ministerierne går ikke kun ud over tilliden til forskningen, men også vores tiltro til, at de politiske beslutninger faktisk hviler på et ordentligt oplyst grundlag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Jens Christensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Christian Mondrup
  • Lillian Larsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Randi Christiansen
  • Ejvind Larsen
  • Niels Duus Nielsen
Eva Schwanenflügel, Jens Christensen, Lise Lotte Rahbek, Christian Mondrup, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Randi Christiansen, Ejvind Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Vinkling, juristeri, spin og fake news er magtens greb til fastholdelse. Den lille svindlerregering som nyere tids værst kendte eksempel - dog med foregående regerings håndtering af dong sagen som et ligeså grelt eksempel på vildledning af offentligheden.

Eva Schwanenflügel, Jens Christensen, Werner Gass, Jørn Andersen, Mogens Holme, Christian Mondrup, Karsten Lundsby og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Anders fogh rasmussens krigstogt forresten det hidtil værste .... af de kendte sager

Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Jørn Andersen, Mogens Holme og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar