Læsetid: 4 min.

Professor: Indgreb mod banker er utilstrækkeligt

Nationalbanken advarer fortsat mod overophedning. Erhvervsministeriet pålægger bankerne nye kapitalkrav, men kun på halv kraft. Og det er for lidt, mener professor Jesper Rangvid, mens den finansielle sektor er tilfreds med ikke at blive reguleret yderligere
Bankerne bør polstres yderligere, siger CBS-professor Jesper Rangvid, efter at Erhvervsministeriet har pålagt bankerne en såkaldt kontracyklisk kapitalbuffer på halv kraft i forhold til anbefaling fra risikoråd.

Bankerne bør polstres yderligere, siger CBS-professor Jesper Rangvid, efter at Erhvervsministeriet har pålagt bankerne en såkaldt kontracyklisk kapitalbuffer på halv kraft i forhold til anbefaling fra risikoråd.

Thomas Lekfeldt

16. marts 2018

Regeringen har efter tre måneders betænkningstid besluttet, at den såkaldt kontracykliske kapitalbuffer skal i spil.

På dansk betyder det, at pengeinstitutterne skal lette foden en smule fra speederen og lægge omkring syv milliarder kroner til side – penge, der ikke må udlånes eller udbetales som udbytte, så længe økonomien er i fare for overophedning eller ligefrem at koge over. 

Konkret bliver bankerne pålagt en buffer på 0,5 procent, og det betyder, at de skal lægge 50 øre til side for hver 100 kroner, de riskerer at tabe på udlån.

»Regeringen ønsker at understøtte en stabil udvikling i dansk økonomi. Vi beder derfor penge- og realkreditinstitutter om at sætte lidt mere kapital til side nu, hvor det går godt i dansk økonomi, som institutterne vil kunne tære på, hvis økonomien på et tidspunkt vender. Det sker ved, at vi aktiverer den kontracykliske kapitalbuffer til et niveau på 0,5 procent,« skriver erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i en mail til Information:

»Vi tager dette skridt nu, blandt andet fordi erfaringen viser, at en udvikling med overophedning kan opstå forholdsvis hurtigt. Tegnene på, at dansk økonomi nærmer sig en overophedning, kan samtidig vise sig så sent, at det reelt vil være for sent at opbygge bufferen på det tidspunkt. Der er dog ikke i sig selv skærpet risiko for overophedning.«

For lidt

Det er fint at aktivere bufferen, vurderer professor Jesper Rangvid fra CBS, der blandt andet har stået i spidsen for Rangvid-udvalget, som blev nedsat i 2012 for at analysere årsagerne til finanskrisen. 

»Men der vil være fornuft i at øge den yderligere,« advarer professoren.

»Regeringen bør følge Det Systemiske Risikoråds henstilling om at hæve bufferen med yderligere en halv procent til en sats på én procent, så længe økonomien udvikler sig, som den gør nu, og som den ifølge prognoserne kommer til de næste år.«

Ligesom en række andre europæiske lande har Danmark etableret et rådgivende organ, som skal forebygge eller reducere systemiske finansielle risici. I Danmark skal Det Systemiske Risikoråd med nationalbankdirektør Lars Rohde for bordenden holde et særligt vågent øje med de finansielle markeder.

Danmark er på vej ind i et dybere moderat opsving, fortæller Danmarks Nationalbank i sine udsigter for dansk økonomi. Information giver dig her et hurtigt overblik – og en økonomvittighed
Læs også

Allerede i december 2017 advarede Nationalbanken i skarpe vendinger mod, at der blevet ydet for mange og for store lån – særligt til sårbare virksomheder – og risikorådet opfordrede for første gang til at aktivere bufferen.

Det var bestemt ikke populært hos bankerne. Administrerende direktør i pengeinstitutternes interesseorganisation Finans Danmark, Ulrik Nødgaard, afviste pure, at der var behov for et indgreb. Nødgaard mente, at bankerne havde lært af krisen og sagde til Information, at det var markedet, der skulle styre bankernes långivning – ikke regeringen. 

Erhvervsminister Brian Mikkelsen udskød dengang beslutningen i tre måneder.

Polstring

Risikorådet lægger op til, at polstringen om et år skal øges yderligere til en procent, men »aktuelt peger udviklingen ikke på, at der vil være behov for at øge kravet«, skriver Erhvervsministeriet i deres pressemeddelelse. Men ministeriet burde lytte til risikorådet, siger professor Jesper Rangvid.

»Min holdning er, at det ville være fornuftigt at hæve den til en procent. Tanken med bufferen er jo, at den skal hæves, når det går godt. Men allervigtigst skal den jo kunne sænkes, når det går dårligt,« siger han og henviser til læren af finanskrisen.

»På bagsiden af krisen endte bankerne i, hvad der lignede en kreditklemme, hvor mange virksomheder havde svært ved at få lån.«

Den situation var medvirkende til, at Danmark havde særligt svært ved at komme op i gear igen.

»Hvis vi lander i samme situation, ville vi med bufferen kunne sænke kapitalkravene til bankerne, så de ville få nemmere ved at låne penge ud oven på en krise,« forklarer CBS-professoren, som grundlæggende ikke mener, at et krav på kun en halv procent vil have nævneværdig effekt på bankerne.

»De finansielle institutioner har allerede en overdækning. De har mere, end de behøver, og det kommer ikke til at koste dem noget særligt.«

Det vil heller ikke have nogen nævneværdig betydning for udbetalinger af udbytte.

»De udbetaler allerede en meget stor del af deres overskud, så derfor kan man godt holde lidt af det tilbage,« vurderer Rangvid.

Lille betydning

I Erhvervsministeriet medgiver de, at den halve procent næppe har den store betydning for bankerne.

»Stort set alle banker lever allerede op til kravet, så det er min vurdering, at kravet ikke i nogen nævneværdig grad vil begrænse bankerne i deres aktiviteter. Regeringen overvejer løbende de krav, kreditinstitutterne stilles over for – både nationalt og internationalt – og om disse krav er afstemt i forhold til at sikre en fornuftig og stabil kreditgivning til gavn for boligejere og virksomheder,« forklarer Brian Mikkelsen.

Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark er da også mere imødekommende nu end for tre måneder siden.

»Selv om vi ikke oplever nogen videre vækst i udlån i øjeblikket, kan vi godt leve med den halve procent. Og vi er tilfredse med, at ministeren ikke vil øge bufferen yderligere,« siger Ulrik Nødgaard, der hæfter sig ved, at regeringen ser bufferen i sammenhæng med de kommende Basel-krav, der skal polstre bankerne yderligere.

»Vi er glade for, at regeringen også hermed signalerer, at den vil være tilbageholdende med at lægge yderligere kapitalkrav på sektoren,« siger Nødgaard.

Hvis man alene ser på udviklingen i økonomien, mener Jesper Rangvid omvendt godt, at man kunne gå endnu højere end den ene procent, som risikorådet anbefaler.

»Men så længe bankerne har så lille en udlånsvækst, trækker det i den anden retning. Og derfor er den ene procent faktisk meget fornuftig,« siger professoren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Krister Meyersahm

Vi bør forbyde bankernes pengeskabelsesakrobatik, som er sammenlignelig med check- og vekselrytteri. Bankernes pengeskabelse foregår, har man forstået, i vid udstrækning ved at man debiterer en konto og krediterer en anden, uden at have dækning i egne midler, i indskydernes eller aktionærernes penge. Check- og vekselrytteri var/er kriminelt og bankernes metode på området er, i mine øjne, det samme.

Selv om det er svært, ikke at beundre pengekreatørerne en smule - tænk at kunne skaffe sig enorme indkomster ved at udlåne penge der ikke findes og med retsstatens samtykke - så bør vi stoppe dette uvæsen.

Per Hansen, Werner Gass, Torben K L Jensen, Anders Barfod, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Lars Bækgaard og Teis Iversen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Bankerne bør polstres yderligere, siger CBS-professor Jesper Rangvid.

Så bankerne sikres til at medvirke til yderlig skabelse af forbrugsdrevet økonomisk vækst på olie, gas og kul afbrænding.

De superriges banker med kimen til forandring, skaber kun ekstrem ulighed med banker ‘too big to fail’ og de superrige ‘too big to jail’.

Lad falde hvad ej kan stå', det opsummerede den liberalistiske indstilling, solidaritet en begrænsning af det enkelte individs frihed, enhver er sin egen lykkes smed

Men det komiske ved dette psykopatiske menneskesyn er, at når alle pengene er brugt op, så ‘skal’ de modtage hjælp fra fælleskabet leveret, af vores forfædres nedarvede velfærdssamfund, så de kan mishandle samfundet igen.

Lad os mindes de dage hvor befolkningen sidst var barnepige for bankerne, de rigeste i landet og deres politikere.

Lene Espersen forklarer i 2008:
Skulle det gå helt galt for Danske Bank, så hænger den danske stat på et gigantisk lån fra den amerikanske centralbank til den danske storbank på 170 mia. kr.

Lånet er nemlig omfattet af den danske statsgaranti, oplyser tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) i et svar til Folketinget.

Federal Reserve har givet Danske Bank et tilsagn om at købe bankens korte obligationer for 29,5 mia. dollar.

"På baggrund af de oplysninger om låneforholdet, som Finanstilsynet har modtaget, er det Finanstilsynets vurdering, at den amerikanske centralbanks krav mod banken er omfattet af garantien," skriver Lene Espersen i sit svar.

Lene Espersen erkender her den 13-11-2008 at have stillet Stats Garanti for et lån på 170 mia.kr. til Danske Bank.

Bankpakke II først blev vedtaget 3 måneder senere, den 03-02-2009, hvor Danske Bank modtog yderligere lån, denne gang fra den Danske stat på 25mia.kr. Dette lån blev ydet af Lene Espersen.

Den fatale situation for Danske Bank i 2008 erkender Peter Straarup dog først i 2010.

Efteråret 2008 kalder Danske Banks øverste chef for ”den mest skræmmende i min karriere” med henvisning til, at dollarswapmarkedet lukkede ned, og det begyndte at blive svært at veksle fra en valuta til en anden.

"Om årsagerne til krisen sagde Straarup, at han opfatter de globale ubalancer – en massivt gældsat verden med Kina som den store kreditor – som den store skurk sammen med strukturen i det finansielle system i USA."

Der er ofte, i debatten nævnt, at staten har tjent på bankpakke 2, men i dag ved danskerne, at de samfundsøkonomiske omkostninger finanssektoren har påført Danmark er DKK 400 mia.

http://www.business.dk/finans/danske-bank-mindre-vaerd-end-bankpakke-laan

http://finans.borsen.dk/artikel/1/195433/%20straarup_danske_bank_var_doe...

Torben K L Jensen, morten rosendahl larsen, Bjarne Andersen, Michael Waterstradt, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Henrik holm hansen

vigtig artikel også kan vi jo håbe ministeren kommer på bedre tanker og forstår at opsparede midler altid kan slippes løs i samfundet nogle vil huske den særlige sp opsparing der blev indført for senere at give den fri .Men tilbage til artiklen Bankerne har et stort efterslæb på troværdighed som skal opbygges så hold nu endelig snoren stram det kan de sagtens klare og så længe man ikke lader falde hvad ikke kan stå selv så må bonkerne finde sig i at være undelagt styring