Læsetid: 4 min.

Regeringen hemmeligholder Kammeradvokatens første vurdering af Nordsøaftalen

Regeringen afviser at fremlægge argumenterne for Kammeradvokatens oprindelige vurdering af vilkårerne for overdragelsen af Nordsøaftalens kompensationsret. Omvendt bliver argumenterne for den anden vurdering, der kom frem til den stik modsatte konklusion, udførligt fremlagt. EL og SF kritiserer mørklægningen
5. marts 2018

I et svar til Folketinget tirsdag den 27. februar afviser regeringen at fremlægge Kammeradvokatens første vurdering fra efteråret 2016 i spørgsmålet om overdragelse af Nordsøaftalens kompensationsret i tilfælde af, at A.P. Møller Mærsk ønskede at sælge rettighederne til at pumpe olien op.

I den oprindelige vurdering kom Kammeradvokaten ifølge en række folketingssvar frem til, at en ny part ikke »uden videre kan indtræde i den del af Nordsøaftalen, som vedrører kompensationsaftalen«. Med andre ord fulgte Mærsks skattefordele ikke automatisk med retten til at indhente olie i Nordsøen.

Omvendt valgte regeringen i begyndelsen af januar at offentliggøre et andet udførligt notat fra Kammeradvokaten. I sin nye vurdering kom Kammeradvokaten frem til, at en afvisning af muligheden for at lade en ny ejer overtage kompensationsaftalen ville »give anledning til så alvorlige retlige betænkeligheder, at det reelt ikke er en retlig mulighed«. Offentliggørelsen sker, efter at Mærsk har indgået en salgsaftale af netop olierettighederne med det franske selskab Total i 2017.

Enhedslistens Rune Lund er forbløffet over, at den oprindelige vurdering fra Kammeradvokaten hemmeligholdes af regeringen:

»Det virker meget mystisk, at regeringen mørklægger det oprindelige notat, når de har oversendt det nye notat til Folketinget. Det er dybt udemokratisk, at Folketinget ikke kan få lov til at se grundlaget for den oprindelige juridiske vurdering,« siger han.

»Det er svært at se andre grunde, end at regeringen og Lars Christian Lilleholt (V) ikke ønsker, at Folketingets partier kan se begrundelsen for de oprindelige folketingssvar og sammenligne de to notater,« siger Rune Lund.

Også SF’s Pia Olsen Dyhr undrer sig over mørklægningen:

»Det virker helt sort, at ministeren ikke bare fremlægger notatet. Jeg kan ikke se problemet, når der nu alligevel foreligger et nyt notat, som gør det oprindelige ligegyldigt for regeringens nuværende linje. Lad os da insistere på åbenhed i stedet for det modsatte, siger Pia Olsen Dyhr, der er klimaordfører og formand for SF.

Svært at opklare

I tirsdagens folketingssvar begrunder klimaminister Lars Christian Lilleholt afvisningen med, at Kammeradvokatens oprindelige vurdering »vedrører væsentlige økonomiske interesser for staten« og »direkte berører statens retlige position som aftalepart med Mærsk i sagen om overdragelsen til Total«.

Frederik Waage, der er lektor i offentlig ret og erhvervsforvaltning ved Syddansk Universitet, mener, at regeringen kan have gode grunde til at hemmeligholde Kammeradvokatens notat. Det kan f.eks. dreje sig om at sikre statens forhandlingsposition eller stilling i en eventuel fremtidig retssag, forklarer han. Han mener dog ikke, at mørklægningen af notatet er uproblematisk:

»Problemet er, at det nu er svært at få afklaret sagsforholdene i det her hændelsesforløb. Vi kan konstatere, at ministeriet ikke ønsker at være med til at udrede sagen ved at fremlægge dokumentet. Spørgsmålet er så, om Folketinget vil være tilfreds med det,« siger Frederik Waage, der påpeger, at problemstillingen illustrerer en svaghed i den parlamentariske kontrol med regeringen.

»I et tilfælde som her, hvor man gør noget så vidtgående som at holde et dokument hemmeligt for Folketinget, så mangler Folketinget faktisk nogle oplysningsbeføjelser. Det er ikke hensigtsmæssigt, at vi har et notat, som ingen andre end regeringen kender noget til. En mulighed kunne måske være i stedet at lade Folketingets Ombudsmand eller Rigsrevisionen se på den hemmelige aftale, men det er vel tvivlsomt, om de nævnte organer vil påtage sig en sådan opgave,« siger han.

I tirsdagens folketingssvar henviser Lars Christian Lilleholt til, at Kammeradvokatens vurderinger er »afspejlet« i en række tidligere folketingssvar.

Kammeradvokaten har på kort tid givet to modsatrettede vurderinger af Nordsøaftalen. Først lød det, at Mærsks skattefordele ikke automatisk følger med, hvis rettighederne til at pumpe olie i Nordsøen sælges. Dernæst – efter Mærsks salgsaftale med Total var en realitet – lød det, at skattefordelen skam fulgte med. 
Læs også

Rune Lund undrer sig over, at ministeren på den ene side siger, at Kammeradvokatens vurdering er fortrolig og på den anden henviser til, at vurderingen er afspejlet i tidligere svar til Folketinget.

»Hvis der ikke står mere i notatet end det, han har udlagt i folketingssvarene, så burde der ikke være nogen hindring for at fremlægge det,« siger Rune Lund. Han mener, at regeringens ønske om at mørklægge aftalen vækker grund til bekymring.

»Når man ser regeringens usammenhængende svar, giver det et indtryk af, at det mørklagte notat indeholder følsomme oplysninger. Man kan spekulere i, om regeringen i perioden mellem Kammeradvokatens to vurderinger har lovet kompensationsaftalen væk,« siger Rune Lund.

Fortrolig vurdering

Lars Christian Lilleholt har ikke haft mulighed for at stille op til interview. I en mail til Information skriver ministeren, at han ikke udleverer juridiske vurderinger fra Kammeradvokaten »i deres helhed«. »Særligt ikke, når deres indhold kan blive genstand for juridiske tvivlsspørgsmål i en aktuel sag,« står der i mailen.

Ministeren forklarer i mailen, at Kammeradvokatens offentliggjorte notat fra 2017 er en »sammenfatning« af et større juridisk analysearbejde:

»Det udgør ikke den samlede retlige vurdering, som Kammeradvokaten har lavet for staten i forbindelse med overdragelsen af Mærsks olieforretning. Den samlede retlige vurdering anses for fortrolig,« skriver ministeren.

Endeligt henviser Lars Christian Lilleholt til, at »hovedkonklusionen« fra Kammeradvokatens oprindelige vurdering fra 2016 fremgår af et tidligere folketingssvar.

Når franske Total i år overtager Mærsks olieudvinding i Nordsøen, får selskabet samtidig ret til at blive kompenseret krone for krone af den danske stat for eventuelle skattestigninger de næste 24 år
Læs også

Information har forelagt det folketingssvar fra 2016, som Lars Christian Lilleholt refererer til i mailen, og Kammeradvokatens notat fra 2017 for lektor i offentlig ret Frederik Waage. Han mener ikke, der er fremlagt samme informationsgrundlag for Folketinget i de to dokumenter:

»Kammeradvokatens nye notat fra 2017 indeholder en ret omfattende juridisk redegørelse for, hvorfor man i 2017 når frem til den vurdering, at kompensationsaftalen nødvendigvis må følge med salget til Total. En sådan juridisk redegørelse får Folketinget ikke i svaret fra 2016, hvor vurderingen er en anden,« siger Frederik Waage.

»Det centrale spørgsmål må være at få afklaret, hvad ministeriet egentlig vidste om retstillingen ved et videresalg, da man svarede Folketinget i 2016. Men det kan man ikke finde ud af, når ministeriet ikke fremkommer med flere oplysninger, og man ikke har adgang til at sammenligne Kammeradvokatens to udtalelser,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
  • David Zennaro
  • Oluf Husted
Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, David Zennaro og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørn Erikstrup

Sådan kan en åben og visionær regering i et velfungerende repræsentativt " demokrati " naturligvis sagtens opføre sig, ikke sandt?

Lillian Larsen, Verner Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Lusk, fusk og bananrepublik-metoder.

Lillian Larsen, Karsten Lundsby, Verner Nielsen, Eva Schwanenflügel og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Bør undersøges, har de givet bidrag til Løkke fonden?

Lillian Larsen, Karsten Lundsby, Verner Nielsen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Man har nok fundet ud af, at en forudsætning for salget er, at skattefordelene følger med. Altså den sædvanlige historie om at de fattige betaler med fællesejet for de riges fest. For med al den illegitime og især legitime skatteundragelse som finder sted, så er der jo ikke råd til at drage ordentlig omsorg for de offentlige institutioner, som børn, unge, gamle og nødlidende er afhængige af.

Lillian Larsen, Verner Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar