Læsetid: 7 min.

Rigsrevisionen rejser skarp kritik af tolkning i det offentlige

I en ny undersøgelse slår Rigsrevisionen fast, at fremmedsprogstolkningen på rets-, asyl- og sundhedsområdet langt fra er god nok. Hele området skal opkvalificeres, lyder anbefalingen
Information har tidligere afdækket alvorlige problemer på tolke-området. Blandt andet vakte det opsigt, da Information kunne fortælle om Søren Rasmussen fra Silkeborg, der blev ansat til at tolke swahili i en række af de bureauer, som har aftaler med regionerne på sundhedsområdet, selv om han ikke kan tale swahili.

Information har tidligere afdækket alvorlige problemer på tolke-området. Blandt andet vakte det opsigt, da Information kunne fortælle om Søren Rasmussen fra Silkeborg, der blev ansat til at tolke swahili i en række af de bureauer, som har aftaler med regionerne på sundhedsområdet, selv om han ikke kan tale swahili.

Tor Birk Trads

21. marts 2018

Hvis du skal til samtale om asyl, er tiltalt i en retssag eller går til lægen uden at kunne det danske sprog, skal myndighederne sørge for, at du får en tolk. Men hverken Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet eller regionerne sikrer »i tilstrækkelig grad en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke«, lyder konklusionen fra Rigsrevisionen i en ny beretning.

Skal myndighederne bruge en tolk i retsvæsenet eller på asylområdet, kan de kigge sig om efter den rette på Rigspolitiets tolkeoversigt, som flere institutioner på området har pligt til at bruge. Men ifølge undersøgelsen lever »størstedelen af de tolke på Rigspolitiets tolkeoversigt, som indgår i Rigsrevisionens stikprøve, ikke op til Justitsministeriets egne krav til optagelse«. Kravene er bl.a., at tolken skal have en længerevarende videregående sproglig uddannelse eller have fremmedsproget som modersmål og beherske dansk i skrift og tale.

77 pct. af tolkene på tolkeoversigten er optaget som tolke i modersmålet og behøver ikke dokumentere kompetencer eller uddannelse i tolkning og sprog.

Rigsrevisionen konstaterer blandt andet også, »at det er den lokale politiassistent i politikredsen, der uden at have kompetencer i fremmedsproget, alene vurderer tolkens sproglige kompetencer«.

Lignende problemer beskrives på sundhedsområdet, hvor der »udelukkende« er »stillet krav om, at den læge, som er ansvarlig for behandlingen, skal sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer. Der er ingen krav til tolkens kompetencer, færdigheder eller tolkeetik«.

Line Vikkelsø Slot er chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder og er selv forfatter til rapporter om tolkning i rets- og sundhedsvæsenet.

»Det er godt, at Rigsrevisionen har taget opgaven på sig og endnu en gang påvist det, som mange undersøgelser har peget i retning af: at vi i Danmark simpelthen ikke har et tilstrækkeligt antal kvalificerede tolke til rådighed på flygtninge- indvandrersprogene, hvilket udgør en udfordring i forhold til patient- og retssikkerhed og i asylsagsbehandlinger,« siger hun.

Berettiget kritik

I april 2017 tog Rigsrevisionen initiativ til at granske myndighedernes brug af tolkeydelser, der både dækker rets-, asyl- og sundhedsområdet. I mellemtiden har Information afdækket alvorlige problemer på området. Blandt andet vakte det opsigt, da Information kunne fortælle om Søren Rasmussen fra Silkeborg, der blev ansat til at tolke swahili i en række af de bureauer, som har aftaler med regionerne på sundhedsområdet, selv om han ikke kan tale swahili.

Gennem de seneste år er der blevet publiceret flere rapporter, som har afdækket tolkenes manglende sproglige kompetencer. Ligeledes er der siden 2012 blevet rejst en række spørgsmål fra bl.a. Retsudvalget og Sundhedsudvalget, hvor spørgsmålene til ministre bl.a. har handlet om, hvordan man sikrer kvaliteten af tolkeydelserne. Beretningen fra Rigsrevisionen er dog den første, der har undersøgt problemstillingen på tværs af områder.

Og det er vigtigt at slå fast, at problemet med mangelfuld tolkning gælder samtlige områder i det offentlige, siger Line Vikkelsø Slot.

»Rigsrevisionen retter en berettiget kritik mod de ansvarlige ministre for ikke at have løftet området i tide,« siger hun.

I Danmark er der ikke en offentlig tolkeuddannelse eller en certificeringsordning, lige som det ikke længere er muligt at blive beskikket translatør eller statsprøvet tolk, fordi begge tiltag er blevet afskaffet. En certificeringsordning er dog på vej, efter at partierne bag finansloven for 2018 blev enige om det under sidste års finanslovforhandlinger.

Eksempler på konsekvenser af manglende og mangelfuld tolkning

Psykiatrien

  • En behandling blev udskudt, idet tolken ikke havde forstået de mest almindelige fagtermer. Kommunikationen gennem tolken havde været så besværlig/tidskrævende, at det ikke var muligt eller etisk forsvarligt at påbegynde egentlig psykoterapi.
  • Eksempler på mulige afledte udgifter i psykiatrien:
  • 1 lægekonsultation: 1.815 kr.
  • 1 behandlingskonsultation: 1.000 kr.
  • 1 sengeplads: 3.628 kr.

Praktiserende læge

  • Tolken gav en patient forkert oversættelse i en samtale om kostplanlægning. Patienten blev oplyst om, at det var godt at bruge olivenolie. Patienten forstod det, som at det var godt at drikke olivenolie. Patienten fik efterfølgende diarré.
  • Eksempler på mulige afledte udgifter på praksisområdet:
  • 1 lægekonsultation: 139,93 kr.
  • 1 hjemmebesøg: 794,52 kr.

Retsmøde

  • En bestilt tolk mødte ikke op til et retsmøde, og ingen kunne komme i kontakt med ham. Retsmødet måtte omberammes til en anden dag, da der ikke kunne skaffes en ny tolk med det samme.
  • Eksempler på mulige afledte udgifter på retsområdet:
  • Omberamme en straffesag: ca. 10.500 kr.
  • Beskikket advokat, 1⁄2 dag: ca. 7.500 kr.
  • Beskikket advokat, 1 dag: ca. 15.000 kr.

Uddrag fra Rigsrevisionens beretning

Manglende eller ikke opfyldte krav

Det er forskelligt, hvordan myndighederne og regionerne får fat i tolke. På rets- og asylområdet kan man som nævnt se på Rigspolitiets tolkeliste. Ifølge undersøgelsen er der »udelukkende stillet lovgivningsmæssige krav på rets- og asylområdet, hvis tolken rekvireres fra Rigspolitiets tolkeoversigt«.

Dog er det muligt at komme på listen uden hverken at have en længerevarende, videregående sproglig uddannelse eller sproget som modersmål (som ellers er kravene). I øvrigt er 112 tolke optaget med fire eller flere fremmedsprog som modersmål.

Søren Rasmussen taler ikke swahili, men er blevet tilbudt job som tolk. Her er han sammen med sin kone Rehema, som taler et glimrende swahili og er tolk.
Læs også

Torben Jensen, generalsekretær i Advokatsamfundet, mener, at Rigsrevisionens undersøgelse stemmer overens med det billede, forsvarsadvokaterne har. Alligevel er dele af undersøgelsen kommet bag på ham:

»Jeg blev meget overrasket over fremgangsmåden, for så vidt angår Rigspolitiets tolkeoversigt, altså at det er en lokal politiassistent, som skal vurdere tolkens sproglige kompetencer. Vi kunne godt have en mistanke om, at det foregår lemfældigt, fordi vi mange gange har oplevet, at tolkens kvalitet er dårlig. Men nu står det sort på hvidt,« siger Torben Jensen.

Regionerne, som står for tolkning på sundhedsområdet, sender opgaven i udbud, hvorefter et bureau kan byde ind og blive hyret. I den proces har regionerne beskrevet nogle mindstekrav til tolkenes sproglige kompetencer, som bureauerne skal sørge for at leve op til. »Det er fx beherskelse af dansk og fremmedsproget på gymnasialt niveau. Der er også krav om faglig viden, herunder kendskab til fag-terminologi, tolkeetik og professionel adfærd,« som der står i undersøgelsen.

I Rigsrevisionens beretning dykker de ikke dybere ned i tolkebureauerne eller regionerne.

Tvivl om tolkens kompetencer

Når tolken eller tolkebureauet er hyret til en opgave, ligger der også et yderligere stykke arbejde i at føre tilsyn. Her viser undersøgelsen, at tilsyn alene er baseret på opfølgning på klager, hvorefter det tilføjes, at der på alle tre områder er »indikationer på underrapportering af klager over manglende eller mangelfulde tolkeydelser«.

Derudover er en del af undersøgelsen baseret på en spørgeskemaundersøgelse besvaret af 713 personer, som arbejder med tolke. Den del af undersøgelsen viser flere ting, som i sig selv er med til at tegne et billede af et problemfyldt område.

For det første har de, der skal bestille tolken, ofte ikke information om tolkens uddannelse og erfaring, »hvilket gør det svært for bestilleren at vurdere kvaliteten af den tolkeydelse, som vedkommende er i gang med at booke,« som der står i undersøgelsen.

For det andet oplever flere tolkebrugere ofte, at tolkene mangler professionalisme, f.eks. at de ikke tolker neutralt eller ikke tolker alt, hvad der bliver sagt. En ud af seks oplever altid eller ofte, at de er usikre på, om tolken er kvalificeret. Og kun otte pct. oplever, at alle eller næsten alle tolke er gode til fagtermer. 

Opkvalificering

Som nævnt fremgår det af finansloven for 2018, at der skal laves en certificeringsordning for tolke på sundhedsområdet. Rigsrevisionen anbefaler derfor, at de omtalte ministerier og regionerne undersøger, om man kan lave en fælles opkvalificering. Derudover anbefaler de, at man bør overveje at samarbejde med kommunerne på socialområdet.

I den seneste tids debat om tolkning har flere politikere og eksperter påpeget netop samarbejdet mellem de forskellige områder som en god idé. En af dem er Carina Graversen fra Translatørforeningen, som også tidligere har lavet en undersøgelse af området.

»Som Rigsrevisionen også påpeger, er man lykkedes med at lave et samlet løft i Norge, så det burde også kunne lade sig gøre i Danmark. Det kræver bare politisk vilje,« siger hun.

’Hej, jeg er swahili-tolk, men jeg kan ikke et ord swahili, og jeg vil gerne fortælle jer min historie,’ sådan skrev Søren Rasmussen til Information i august. 
Læs også

Også Line Vikkelsø Slot fra Institut for Menneskerettigheder hilser anbefalingen velkommen, men understreger samtidig, at det ikke må blive en sovepude.

»Målet må selvfølgelig være hele området. Men vi ved, at ministrene har haft svært ved at samarbejde på tværs af ministerområder, selv om man har haft en fælles udfordring. Hvis det kan lade sig gøre at løfte det hele på én gang, er det perfekt. Men det er vigtigt, at det ikke forsinker det gode arbejde, som er sat i gang på sundhedsområdet,« siger hun.

Ministerier erkender udfordring

I en skriftlig kommentar fra justitsministeriet lyder det, at problemet er kendt og desværre langt fra løst.

»Udfordringer med kvaliteten af tolkeydelser har desværre været et kendt problem igennem mange år, som man – trods forskellige tiltag – langt fra er kommet i mål med at få løst,« lyder det i et svar fra justitsministeriet, der skriver, at man vil nærlæse Rigsrevisionens anbefalinger for området.

»For at forbedre kvaliteten i tolkeydelserne har Rigspolitiet igangsat et udbud af området, hvor fokus bl.a. er på test af tolkenes sproglige kompetencer, mere efteruddannelse og kurser til tolkene, øget tilsyn og kontrol mv. Herudover vil Justitsministeriet se nærmere på Rigsrevisionens anbefalinger om fælles opkvalificering og øget myndighedssamarbejde på området.«

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby er ligeledes fuldt ud klar over problemerne, men peger også på, at forbedringer er på vej.

»Det er uhyre vigtigt, at kvaliteten af tolke i sundhedsvæsnet forbedres. Det står klart med rigsrevisionens kritik, men det ved vi sådan set allerede. Derfor har vi som et led i finanslovsaftalen for 2018 igangsat en certificeringsordning, som skal løfte kvaliteten. Ligesom vi har afsat midler til at udbrede videotolkning i regionerne,« siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Det var i går ikke mulig at få en kommentar fra Udlændinge- og integrationsministeriet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu