Læsetid: 6 min.

Så kom det endelig, det borgerlige opgør med DR

Regeringen og DF er blevet enige om at beskære DR med 20 procent og omlægge finansieringen af public service fra licens til skat. Dermed eskalerer års borgerlig kamp mod DR. Den nye aftales omfang forbavser eksperter – tankerne bag gør ikke
17. marts 2018

Foran Finansministeriets glasdør stod en flok af landets toppolitikere fredag klar med brede smil og nypressede jakkesæt. Det var et såkaldt doorstep – nydansk for den besynderlige interviewsituation, hvor journalister står og venter foran et hus eller et kontor og overfalder deres interviewpersoner i det øjeblik, de dukker op.

Allerforrest stod finansminister Kristian Jensen (V). Han kunne afsløre forudsætningerne for medieforhandlingerne: DR skal reduceres med 20 procent i perioden 2019-2023, og licensen, som vi kender den, skal afskaffes helt.

I stedet for at give ordet til kulturminister Mette Bock (LA) nikkede han til Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup, som trådte et skridt frem. Han smilede også.

»Det er rimeligt, at DR må effektivisere.«

Så fik Mette Bock ordet, og hun brugte det til at tale om »fokus« og »balance«.

»Det er en fokusering af DR, og det er den brændende platform, jeg tror, der skal til, for at DR kan gentænke sig selv.«

Udover et rent hævntogt fra Dansk Folkepartis side mod et DR, der har optrådt arrogant og bekræftet partiet i dets opfattelse af DR som en del af det kulturradikale, elitære københavnerparnas, handler det om skattelettelser
Læs også

Ud over at DR beskæres, »balanceres« medielicensen, så den gradvist erstattes af en finansiering gennem en »mindre regulering af personfradraget for alle, der er fyldt 18 år«. Med denne manøvre vil man altså gøre betalingen mere socialt retfærdig, man vil undgå sortseere, og man vil slippe for en tung og dyr administration.

Siden fremlæggelsen har Socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen til Ritzau oplyst, at partiet ikke vil acceptere et ultimativt krav om besparelser på 20 procent som betingelse for de kommende forhandlinger.

Hvor kan man spare?

Et DR, der er mindre i omfang, har ifølge ph.d. og public service-forsker Henrik Søndergaard været på dagsordenen længe – ikke kun blandt borgerlige politikere. Organisationen Danske Medier med Stig Ørskov i spidsen har kæmpet for det i årevis, og ved det seneste medieforlig blev flere initiativer skudt til hjørne, men der var en udbredt forvisning om, at næste gang ville der ske noget større.

»Man kan sige, at det nok i virkeligheden havde været en større overraskelse, hvis medieforliget denne gang var blevet ligesom sidst,« siger forskeren.

Ikke desto mindre er han overrasket over omfanget af den nye aftale. Og det er Julie Mejse Münter Lassen, der skriver ph.d.-afhandling om public service-tv på Københavns Universitet, også.

»For nylig blev det meldt ud, at vi kunne forvente en besparelse på 16-18 procent. 20 procent er meget markant, og det kommer til at ramme DR hårdt,« siger hun.

»En del af DR’s udgifter går til bygninger og materiale, så det kommer særligt til at ramme programindholdet. Det interessante ved den briefing, politikerne gav foran Finansministeriet, er, at de siger, at DR fortsat skal formidle nyheder, kultur og historie, men også producere drama og børneindhold. Så hvor er det lige, man kan spare?«

Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen

Regeringen og Dansk Folkeparti fremlagde fredag rammen for DR’s økonomi de kommende fem år.

  • Medielicensen afskaffes gradvist og erstattes af finansiering gennem en mindre regulering af personfradraget for alle, der er fyldt 18 år.
  • Fremover skal DR og TV 2-regionernes programvirksomhed m.v. finansieres via finansloven.
  • Midlerne til DR reduceres med 20 procent.
  • Af provenuet fra denne besparelse indføres en ny mediecheck til pensionister, som i dag er berettiget til nedsat licens, og der reserveres en pulje på 116 mio. kr. til en forbedring af pensionisternes rådighedsbeløb. Derudover oprettes en pulje på 77,3 mio. kr. til konkrete medieprojekter.
  • De mere præcise vilkår for, hvordan man får del i denne pulje, bliver en del af de kommende forhandlinger om et medieforlig. Det er også her, de konkrete krav til DR fastlægges.

De røde lejesvende

Den borgerlige kulturkamp mod DR går langt tilbage i historien. I 1968 blev begrebet »fjernsynets røde lejesvende« introduceret af Venstre-minister Jens Sønderup, og DR har lige siden haft svært ved at vriste udtrykket af sig.

I de senere år har DR jævnligt været udsat for kritik fra især borgerlige debattører og politikere. Blandt mange eksempler er et kritisk interview, som daværende DR2 Deadline-vært Martin Krasnik lavede med daværende formand for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard; DR-dramaserien 1864; underholdningsprogrammer som X Factor og Den store bagedyst; DR1’s store historiesatsning Historien om Danmark.

»Længe har der eksisteret en myte om, at DR er venstreorienteret i sin måde at drive virksomhed på. En myte, der har fået lov til at overleve, selv om den gentagne gange er blevet undersøgt og systematisk tilbagevist,« siger Henrik Søndergaard.

Han tilføjer, at det ikke er unikt for Danmark. I mange andre lande er der også en grundlæggende overbevisning om, at public service-medier er venstreorienterede.

Når det ideologiske de senere år er genopblusset, har især Dansk Folkeparti været bannerførende.

»Ren socialdemokratisk skønmaleri og renvaskning,« skrev næstformand Søren Espersen efter sidste afsnit af Historien om Danmark, »Rød propaganda af værste skuffe,« supplerede hans partifælle Kenneth Kristensen Berth.

DR har været en succes

Ud over den ideologiske kamp, DR har været hvirvlet ind i, har organisationen ifølge Henrik Søndergaard været i en svær situation siden årtusindskiftet, hvor onlinemedier har spillet en stadig større rolle, mens traditionelle private publicistiske medier er begyndt at lide nød.

»DR har ikke været ramt så hårdt som aviserne, fordi man ikke på samme måske har skullet finansiere nye initiativer. Når de private medier er skrumpet, er DR kommet til at fremstå større. Der er simpelthen blevet skabt en fortælling om, at DR er for store, og at de derfor ødelægger det for dagbladene. Lidt ligesom med historien om de røde lejesvende har også denne historie – selv om den er blevet punkteret mange gange – fået lov til at eksistere som myte.«

I virkeligheden har DR været dygtig til at drive medievirksomhed de senere år og haft rimelig godt fat i de yngre seere og lyttere, som ellers siver bort fra de fleste medier, mener han.

»DR’s egen succes med at fastholde det at være en bred public service-kanal er blevet et problem, fordi et politisk flertal har ment, at den er blevet for stor.«

Den største udfordring for DR bliver at finde ud af, om man fortsat skal være noget for alle danskere, eller om man skal være et smalt fyrtårn – den formulering brugte Mette Bock – for særlige typer af indhold, siger han.

»Det er en diskussion af public service, der altid har eksisteret.«

»Men det er en del af kronjuvelerne, man piller ved, hvis man f.eks. siger, at det er tilfredsstillende kun at nå ud til 60 procent af befolkningen. Når man ikke har et bredt udbud, kan man ikke nå alle. Den første konsekvens, vi vil se af det her, vil være, at DR’s seer- og lyttertal falder. Og siden vil vi se, at dele af befolkningen i endnu mindre grad vil bruge DR’s indhold – eller helt holder op.«

Kræftforskning eller dramaserie?

De to forskere er enige om, at vi kommer til at se voldsomme nedskæringer og afskedigelser, hvilket generaldirektør Maria Rørbye Rønn også allerede har bekræftet.

»Men det er jo meningen. Det er en illusion, at man bare kan fjerne nogle kanaler eller udenlandske programmer. Man kommer til at mærke det her,« siger Henrik Søndergaard.

At public service nu skal finansieres over skat, indebærer, at det fremover vil være politikerne, der årligt diskuterer, hvordan public service-virksomheder økonomisk skal prioriteres – i forhold til for eksempel infrastruktur, sundhed, ældre og forsvarspolitik. Og det er ikke ubetinget godt, mener de to eksperter.

»Jeg havde ment, at det var en god idé at lave en specifik øremærket medieskat,« siger Julie Mejse Münter Lassen.

»Når man lægger de her besparelser ind under finansloven, risikerer man, at der i relativt ubemærkethed kan være nogle politikere, der får forhandlet sig til endnu større besparelser,« siger hun og peger på, at strukturen kan åbner for spørgsmål som: Skal vi have mere kræftforskning eller flere dramaserier?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Nissen
Erik Nissen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Christensen

Når det fratrækkes personfradraget, så er det stadig en kopskat. Ikke noget med de brede skuldre her heller.
Vi blev garanteret af kulturministeren da medielicensen blev indført, at der vil være tale om brugerbetaling.
Siger et og gør noget andet. Over hele linen!

De er mærkelige. Samlet set, lidt fra oven og over en bred kam formidler DR faktisk den danskhed (også den jydske), som DF er så forhippet på, og det uanset gentagelser, udenlandske film og serier, diverse fodfejl og et lidt for fedt mellemlag. På trods heraf er der ingen der gør det bedre og med tilsvarende kvalitet. Men det skal der altså sættes en stopper for og det skal sikres, at mediebilledet bliver helt privatiseret, reklamefinansieret, fordummende, udenlandsk styret og orienteret mof at skabe provenu til de kommende ejere. Det er jo helt utroligt, at dette hos denne regering (og særligt DF) inde i deres hoveder går op i en højere enhed.

Jan Weber Fritsbøger, Marie E. Rasmussen, Flemming Berger og Palle Carlsen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

når man befinder sig helt ude i udkanten af det yderste højre, vil objektivitet og relativ neutralitet jo ligne den rene socialisme, det problem havde Erhard Jakobsen, og det problem har DF, og regeringen i dag,
når man lyver og manipulerer groft, for at få de svinestreger man laver til at fremstå fornuftige og velmente, er ærlighed det rene gift, så har man brug for en kanal som bare holder microfon og retter ind, det kan TV2 godt.
men det kan en ægte public-service kanal jo ikke, og derfor kan DR enten svigte sine seere, eller fortsætte med at være relativt objektiv, for det er jo i høj grad lykkedes for det borgerlige danmark at tvinge DR imod højre, ikke fordi DR nogensinde har været venstreorienteret, men fordi man ønsker den burde være dybt højreorienteret, man har åbenbart ikke nok i tv2, og det er da også træls når nogen siger sandheden, og dermed tydeliggør løgnene og propagandaen.

Marie E. Rasmussen, Tino Rozzo, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar