Læsetid: 2 min.

Skarp kritik af lovforslag om egenbetaling på tolkning

Hvis man har boet mere end tre år i Danmark, skal man selv betale for at få tolkebistand hos lægen eller på hospitalet, fremgår det af et lovforslag, som sundhedsministeren fremsatte fredag. Forslaget møder massiv kritik fra en lang række organisationer og offentlige myndigheder
Hvis man har boet mere end tre år i Danmark, skal man selv betale for at få tolkebistand hos lægen eller på hospitalet, fremgår det af et lovforslag, som sundhedsministeren fremsatte fredag. Forslaget møder massiv kritik fra en lang række organisationer og offentlige myndigheder

Jonas Olufson

24. marts 2018

Fredag fremsatte sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) et forslag om en ændring af sundhedsloven. Forslaget vil betyde, at borgere, der har boet mere end tre år i Danmark, selv skal have penge op af lommen, når de har brug for tolkebistand hos lægen eller på hospitalet.

Det fremgår af et udkast til lovforslaget, at regeringen mener, forslaget vil være med til at øge »incitamentet til at lære dansk« for de udlændinge, der er bosat i Danmark. Loftet for tolkebistanden skal på den måde være med til at »styrke de herboende udlændinges integrationen i det danske samfund«, står der i udkastet.

Forslaget, der kommer efter at Information har afdækket massive problemer på tolkeområdet, møder imidlertid kritik fra langt størstedelen af de 44 organisationer, foreninger og offentlige myndigheder, der har afgivet høringssvar til lovforslaget. Det Etiske Råd, Danske Patienter og Lægeforeningen er blandt de skarpeste kritikere.

Hos Lægeforeningen mener man, at indførslen af gebyr på tolkebistand bryder med princippet om lige adgang til sundhedsvæsenet, der er nedfældet i sundhedsloven. Formand Andreas Rudkjøbing kalder det en »trussel mod patientsikkerheden« at sætte loft over, hvor længe patienter har ret til gratis tolkebistand.

»Det er principielt problematisk at indføre brugerbetaling for en gruppe af borgere, der generelt har mere brug for sundhedsvæsenet end gennemsnittet og i øvrigt ikke har ret mange penge,« siger Andreas Rudkjøbing.

Han mener, at et garanteret højt niveau af tolkning er en forudsætning for, at det universelle danske sundhedsvæsen kan garantere patienternes sikkerhed:

»Vi kan se fra tidligere erfaringer, at der er risiko for, at flere patienter med udenlandsk baggrund enten fravælger lægebesøg eller har store vanskeligheder med at beskrive smerter og symptomer over for en læge, så de kan modtage den rette behandling.«

Foreningen Danske Patienter retter lignende kritik af lovforslaget. I et høringssvar kalder foreningen forslaget et »opgør« med sundhedslovens princip om lige adgang til sundhedsydelser. Samtidig fremhæver Danske Patienter, at det selv for etniske danskere til tider kan være vanskeligt at forstå de fagudtryk, lægerne anvender.

»Derfor må det umiddelbart være endnu sværere for patienter, der ikke har dansk som modersmål at forstå sådanne fagudtryk, hvis de ikke modtager tolkebistand,« skriver patientforeningen i høringssvaret.

Dårlige erfaringer

De borgerlige partier har tidligere eksperimenteret med egenbetaling på tolkning i sundhedsvæsnet. Den daværende VK-regeringen indførte i 2010 et tolkegebyr for udlændinge, der havde boet mere end syv år i Danmark. Efter regeringsskiftet blev gebyret dog sløjfet.

Dengang som nu har argumentet bag indførslen af tolkegebyr været, at personer, der har boet en årrække i Danmark, bør have haft mulighed for at lære tilstrækkelig godt dansk til ikke at have behov for fremmedsprogstolkning.

Læs også

Der er imidlertid ikke tilfældet, mener Morten Sodemann, der er overlæge fra Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital. Han forklarer, at der efter indførslen af tolkegebyret i 2010 stadig var mange patienter med udenlandsk baggrund, der selv efter syv år havde behov for tolkebistand.

»Derfor vil behovet blive mangedoblet denne gang sammenlignet med sidste gang, man havde tolkegebyrer i sundhedsvæsenet. Mit bud er, at det den her gang kommer til at køre et par måneder, inden det bliver afskaffet igen,« siger han.

Det har ikke været muligt at indhente en kommentar fra sundhedsministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Hvordan forholder andre lande sig til denne problemstilling? I Rumænien stiller udlændinge selv med tolk, for egen regning, selvfølgelig.
Vil fremmede DK, må vi forvente de sætter sig ind i sproget og vi har gode læringstilbud, så tre års gratis tolkning må være tilstrækkelig. Ofte tales der jo engelsk i det offentlige.