Læsetid: 3 min.

Skleroseramt om nyt tilskud til medicinsk cannabis: »Den betyder ikke en skid«

Torsdag indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale, der betyder, at patienter, som køber medicinsk cannabis under den igangværende forsøgsordning, fremover vil få tilskud til det. Skleroseramte Jack Mikkelsen har ikke meget tilovers for tiltaget
»Undskyld mig, men det er fuldstændig ligegyldigt for folk som mig, der har et reelt medicinsk forbrug. Det ville jo ikke bringe mig nogen steder hen,« siger Jack Mikkelsen om regeringens nye tiltag.

»Undskyld mig, men det er fuldstændig ligegyldigt for folk som mig, der har et reelt medicinsk forbrug. Det ville jo ikke bringe mig nogen steder hen,« siger Jack Mikkelsen om regeringens nye tiltag.

Jakob Dall

23. marts 2018

Den 1. januar 2018 trådte en fireårig forsøgsordning, der giver læger mulighed for at udskrive hidtil ulovlige cannabisprodukter, i kraft. Hensigten er, at patienter, som ikke har haft gavn af anden medicin, får mulighed for at afprøve den medicinske cannabis. Ifølge Lægemiddelstyrelsen er det især sklerosepatienter, personer med rygmarvskader og folk, der modtager kemoterapi, som er relevante i forsøgsordningen.

I øjeblikket findes der blot to produkter – Bediol og Bedrocan – som lægerne kan udskrive. Begge koster næsten 800 kroner for fem gram, hvilket betyder, at det for mange patienter simpelthen er for dyrt. Det har været kritiseret fra flere sider, og derfor har regeringspartierne og Dansk Folkeparti nu indgået en aftale om, at patienter, der køber medicinsk cannabis under forsøgsordningen, fremover vil modtage et tilskud.

Døende patienter får et tilskud på 100 procent – den medicinske cannabis vil altså være gratis – mens andre patienter vil kunne se frem til et tilskud 50 procent, når aftalen træder i kraft januar 2019. Cannabisprodukter købt i 2018 vil dog også være dækket af tilskuddet, som vil fungere med tilbagevirkende kraft.

Loft over tilskud

Men der er en hage ved aftalen. Tilskuddet har nemlig et loft på 10.000 kroner om året, hvilket for nogle patienter vil betyde, at det procentvise tilskud vil ligge langt under 50 procent.

En af dem er sklerosepatient Jack Mikkelsen. Han har som andre skleroseramte erfaring med, at cannabis dæmper hans spasmer på en måde, som ikke kan sammenlignes med anden medicin, han har prøvet. Jack Mikkelsen har regnet ud, at hans månedlige omkostninger – hvis han skulle købe forsøgsordningens produkter – ville ligge på omkring 10.000 kroner. En årligt udgift på cirka 120.000 kroner, hvor tilskuddet altså ville dække omtrent en måneds forbrug.

»Undskyld mig, men det er fuldstændig ligegyldigt for folk som mig, der har et reelt medicinsk forbrug. Det ville jo ikke bringe mig nogen steder hen,« siger Jack Mikkelsen.

Han vurderer, at han ville kunne dække sit forbrug for et helt år for 2.000 kroner, hvis han fik muligheden for at dyrke sin egen cannabis. At anskaffe cannabissen på det sorte marked er stadig også et væsentligt billigere alternativ, og for Jack Mikkelsen er det slet ikke en økonomisk mulighed at indgå i forsøgsordningen.

Det ville være en anden historie, hvis der ikke var noget loft på tilskuddet, og det dækkede 50 procent af prisen uanset forbrug.

»Det ville have en stor betydning. Det ville gøre det væsentligt nemmere at overbevise sig selv om, at man skulle bruge penge på det medicinske cannabis frem for noget på det sorte marked,« siger Jack Mikkelsen.

Bedre end ingenting

Ved udgangen af februar havde cirka 200 patienter fået recept på medicinsk cannabis som del af forsøgsordningen, og regeringen regner med, at 500 patienter vil indgå i ordningen i 2018. Liberal Alliances sundhedsordfører, May-Britt Kattrup, håber, at aftalen om tilskuddet vil give endnu flere patienter mulighed for blive en del af forsøgsordningen, der løber de næste fire år.

»Det her vil give mange flere mulighed for at bruge ordningen og få lægeordineret lovlig medicinsk cannabis frem for at skulle gå ud og være kriminelle på det sorte marked. Det vil jo hjælpe rigtig mange flere,« siger May-Britt Kattrup.

Hun vil ikke gætte på, hvor mange flere der nu vil gøre brug af tilbuddet, men hun anerkender, at der stadig kan være nogle, som ikke vil have råd til den medicinske cannabis.

»Der kan jo godt være nogle, som har problemer med det, for det er stadigvæk enormt dyrt. Og det er da kedeligt. Jeg så da allerhelst, at det ikke kostede særligt meget, og at alle uden problemer kunne bruge det. Det ville da være det allerbedste. Men det er bare ikke muligt på nuværende tidspunkt,« siger May-Britt Kattrup.

Tilskudsmodellen skønnes at koste i omegnen af 64 millioner kroner, men hvis priserne på den medicinske cannabis skal længere ned, så flere patienter kan få glæde af den, må der ifølge May-Britt Kattrup kigges på andet end offentlige tilskud.

»Lige nu er der jo kun to produkter på markedet. Jeg håber, at der kommer mange flere produkter og leverandører. Det vil jo give en priskonkurrence, så vi får lavere priser.«

Mens vi venter på den usynlige hånd, har vi kun regeringens aftale, og for Jack Mikkelsen er dommen over den fuldstændig klar.

»Den betyder ikke en skid.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vil eller kan nogen forklare mig hvorfor i al verden den medicin er så dyr? Det er jo ikke de multinationale der producerer den, eller hvad?

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Claus Nielsen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Jeg så da allerhelst, at det ikke kostede særligt meget [...] det er bare ikke muligt på nuværende tidspunkt..."

???

Hvis man har plads og dyrker sin cannabis selv, koster det ikke noget. Det vil selvfølgelig kræve, at politiet får besked på ikke at retsforfølge folk, der dyrker deres egen cannabis, men det koster heller ikke noget, andet end det papir, en justitsministeriel bekendtgørelse skal skrives på.

Så hvorfor er det ikke muligt på nuværende tidspunkt?

Ea Movang, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Verner Nielsen, Jacob Mathiasen, Henrik Leffers, Randi Christiansen, Ken Sass, Tue Romanow, Jacob Schmidt og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er muligt at have en fornuftig sundhedspolitik, hvis den politiske vilje er til stede.

Det er soleklart, at priserne på medico styres af dem, der har udviklet den. Dels koster det ofte enorme summer, og dels er det store multinationale virksomheder, der er helt uden konkurrence.

Men jeg lever med en kronisk sygdom, som medens jeg boede i Danmark, hvilket er en årrække siden, kostede omkring 10.000 - 12.000 DKK om året.

Nu har jeg personnummer til 2 andre lande, som jeg også har boliger i, og det skyldes, at jeg rejser mellem 2 regioner. Men jeg har ladet min sygdom er registreret i et af landene, hvor læge, hospitals-indlæggelse og medico er brugerbetalt. Og for tiden koster det op til 1.540 DKK om året. Forstået sådan, at når man har betalt regninger for totalt 1.540 DKK inden for et år, så er alt derefter gratis resten af året. Og det vil sige, at jeg allerede i marts måned henter medicin eller går til læge uden at betale.

Så hvis der er en politisk vilje til at lade samfundet tage et kollektivt ansvar for sine borgere, så kan det lade sig gøre. Men den politiske vilje findes ikke mere i Danmark.

Ea Movang, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen, Niels Duus Nielsen, Henrik Leffers, Randi Christiansen, Estermarie Mandelquist, Jacob Schmidt og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

Kronisk sygdom der kræver dyr medicin bliver der da ydet ganske gode tilskud til i Danmark. Så lyder lidt mærkeligt, hvis du selv skulle betale mellem 10k og 12k for medicinen.

@ Tommy Gundestrup Schou,

Jeg ved ikke, hvad du hentyder til. Og jeg ved ikke, hvordan reglerne er i Danmark for tiden.

Men i starten af 2000-tallet hvor jeg sidst boede i Danmark, købte jeg faktisk de billigste mediciner, som apoteket havde - og det skiftede i øvrigt fra gang til gang. Og jeg købte selvfølgelig kun det medicin, som jeg havde lægeordineret recept på.

Men måske skal jeg gøre opmærksom på, at den kroniske sygdom jeg har, gør, at man også rammes af en række andre livstruende følge-sygdomme. Og således indtager jeg en række forskellige mediciner for forskellige kroniske sygdomme 3 gange dagligt

Desuden er min kroniske sygdom, der er ganske udbredt. Og det nævnte årlige beløb, på 10.000 - 12.000 DKK, var altså det, jeg måtte betale. Men der er mange andre, der er mere ramt af samme sygdom end jeg, og de måtte selvfølgelig betale tilsvarende mere.

Men hvis den danske stat efterfølgende har taget bedre ansvar for mediciner til kronikkere, så glæder det mig faktisk. For jeg havde råd til det, men jeg kendte faktisk nogle - flere endda, der periodevis sparede nogle af medicinerne væk, fordi de ikke havde kunne afse disse penge.

Niels Duus Nielsen

Tommy Gundestrup Schou, lad os holde os til oplysningerne i artiklen:

"Jack Mikkelsen har regnet ud, at hans månedlige omkostninger – hvis han skulle købe forsøgsordningens produkter – ville ligge på omkring 10.000 kroner. En årligt udgift på cirka 120.000 kroner, hvor tilskuddet altså ville dække omtrent en måneds forbrug [...] Det ville være en anden historie, hvis der ikke var noget loft på tilskuddet...".

Så din konstatering af at "dyr medicin bliver der da ydet ganske gode tilskud til i Danmark" er altså fuldstændig irrelevant for argumentet, netop fordi der i dette tilfælde er loft over tilskuddet. Prøv igen, men forhold dig venligst til den konkrete sag, og ikke til generelle betragtninger, som ikke har noget med sagen at gøre.

Ea Movang, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar