Læsetid: 7 min.

Slaget om OK18 vindes også på nettet

De offentligt ansatte afsendte i går konfliktvarsel, og kampen om den offentlige mening spidser til. De offentligt ansatte kan nemlig ikke ramme deres modpart på pengepungen. Derfor skal de i stedet forsøge at vinde den offentlige opinion, hvis de vil vinde en konflikt. Information opridser en række afgørende faktorer, som kan blive vendepunkter: judaskysset, fortalelsen og talkrigen
Demonstration om overenskomstforhandlinger i København den 22. februar. Siden er situationen spidset til, og nu har de offentligt ansatte givet konfliktvarsel.

Demonstration om overenskomstforhandlinger i København den 22. februar. Siden er situationen spidset til, og nu har de offentligt ansatte givet konfliktvarsel.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

3. marts 2018

Den kommunikative magtressource. Det lyder måske i den tørre ende. Men det er forskersprog for det faktum, at kampen om den offentlige mening i den storkonflikt – der med gårsdagens afsendte strejkevarsel på det offentlige arbejdsmarked er rykket endnu tættere på – kan være med til at bestemme, »hvilken vej magtpendulet svinger«, som arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl skriver i en nyligt offentliggjort forskningsrapport om offentlige overenskomstforhandlinger.

Grunden er, at de offentlige arbejdsgivere ikke kan rammes økonomisk på samme måde som private  under en konflikt. Borgerne bliver ved med at betale skat, mens offentlige arbejdsgivere ikke skal udbetale løn under en lockout. Desuden er politikere letpåvirkelige i forhold til stemningen blandt deres vælgere og den brede offentlighed.

»Konfliktens udfald afhænger dermed i høj grad af, hvem den offentlige sympati falder til fordel for. Den kommunikative magtressource er derfor afgørende. Det handler her om evnen til at være dagsordensættende ved at anvende medier og meningsdannere,« forklarer Laust Høgedahl.

Det er derfor, at de offentlige forhandlere fører en langt mere synlig, åbenmundet og strategisk kamp i medierne, end man ser, når det private arbejdsmarked forhandler overenskomster. Et eksempel er, at en part forsøger at styrke sin egen position ved at komme med budskaber i pressen. Det gjorde chefforhandler og formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, i går, da han i Politiken fik frem, at han havde tilbudt at trække sig som forhandler for de kommunalt ansatte.

Bondo er kontroversiel, fordi han har et regnskab at gøre op efter lærerlockouten i 2013, og det kunne udlægges som en forhindring for at få en aftale for de andre offentligt ansatte. Udskiftningen på chefforhandlerposten blev dog afvist. Og gevinsten for Bondo er, at han nu står i en styrket position, fordi de andre forbund klart har bakket ham op.

Ud over den personlige magtpositionering har man i de senere år desuden kunnet iagttage en række kommunikative figurer, der kan være afgørende vendepunkter i kampen om offentlighedens gunst. Vi bringer her et overblik:

1) Fortalelsen

I 2013 var Anders Bondo under voldsomt pres i forløbet op til, at Kommunernes Landsforening (KL) traf det usædvanlige valg at lockoute lærerne. Den indædte strid handlede blandt andet om, at KL ville have mere ledelse ind i folkeskolen. Og under en tale til 2.000 lockoutede lærere i april 2013 sagde deres formand:

»De siger, at nu skal lederen lede og fordele arbejdet. Gu skal de da ej. Det bestemmer vi da.«

Det var en udtalelse, der kom som sendt fra himlen til kommunerne, kritikken haglede ned over Bondo, og den daværende formand for KL, Erik Nielsen (S), var en af dem, der forsøgte at tage et stik hjem:

»Det er første gang, at Bondo indrømmer, hvad det hele handler om: nemlig at Danmarks Lærerforening ikke vil opgive deres ret til at bestemme over skolen. De er den eneste fagforening, som har denne aftaleret, og det vil de ikke opgive. Anders Bondo fremstiller det, som om det handler om forberedelse og undervisning, men det gør det ikke,« sagde han.

Bondo afviste, at hans ord kunne udlægges på den måde. Men som formanden for FOA, Dennis Kristensen, for nylig konstaterede i et portræt af den »passionerede« Bondo: »Der skulle han have haft mere is i maven.«

Om det var passionen, der løb af med finansminister Kristian Jensen (V), da han tirsdag kommenterede sammenbruddet i forhandlingerne mellem først de statsligt og senere de kommunalt ansatte, er uvist. Men helt velovervejet var denne tweet vel ikke. Ministeren skrev:

»Er det seriøst, at arbejdstagerne ikke ønsker at møde op til forhandlinger? Regeringen har sagt, at vi er klar til forhandlinger. Hvad er fagforeningerne?«

Jensens tweet vakte opsigt. Lige siden lærerkonflikten i 2013 har lærerne og deres fagforening hævdet, at lockouten og det efterfølgende lovindgreb foretaget af SRSF-regeringen var aftalt spil mellem Moderniseringsstyrelsen, KL og regeringen, med henblik på at lærernes skulle arbejde mere for at skaffe penge til en underfinansieret skolereform. Det opfattes som en trussel mod den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter – ikke regeringen – aftaler overenskomster.

Også denne gang er der beskyldninger om aftalt spil under #aftaltspil. Og hammeren fald hurtigt over Kristian Jensen:

»’Regeringen er klar til forhandlinger’. Fik du li’ indrømmet for åbent tæppe, at det hele er aftalt spil – igen?« skrev en twitterbruger, mens Alternativets Josephine Fock måtte belære finansministeren:

»Kære Kristian. Jeg tænker, det er en fortalelse. Det er ikke regeringen, som fagbevægelsen forhandler eller har aftaler med. Du er en del af den udøvende magt og burde holde dig langt væk fra OK-forhandlingerne. Ellers udhuler du den danske model, og det har ingen interesse i.«

En »rygende pistol«? Næppe. Men bemærkningen vil for mange frustrerede offentligt ansatte blot forstærke indtrykket af en magtbalance, der er rykket urimeligt meget i arbejdsgiverne favør.

2) Judaskysset

Anders Fogh Rasmussen tidligere spindoktor Michael Kristiansen gned salt i samme sår fra regeringsindgrebet under OK2013, da han i Tirsdagsanalysen på TV 2/News kiggede drillende over på sin medkommentator, Noa Redington, der var spindoktor for Helle Thorning-Schmidt under lærerkonflikten og sagde: »Det var jo det store svindelnummer, det her. Det er jo en lille bombe i alt det her.«

Setuppet i Tirsdagsanalysen er, at en repræsentant fra henholdsvis rød og blå blok udlægger det politiske spil. Og her får blå blok, der i parentes bemærket støttede lovindgrebet mod lærerne, mindet om, hvem det er, der har ansvaret for en konflikt, der stadig er et kæmpesår og en afgørende hurdle for at få et resultat, her fem år efter indgrebet. Og så får Kristiansen, der må formodes at have gode kilder, så også afsløret, at han i hvert fald mener, at det var aftalt spil.

Samme forræderiske kys brugte tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), da han på DR2 bemærkede, at den socialdemokratisk ledede regeringen lagde op til en folkeskolereform, der var afhængig af forandringer i lærernes arbejdstid.

»Det er klart, at det er en ekstraordinær situation, at man fremlægger et forslag, der forudsætter et bestemt resultat af en overenskomstforhandling. Vi har ikke set det før,« sagde han ifølge Politiken i Debatten på DR2 og satte det afgørende stød ind forklædt som ros:

»Jeg ville aldrig have turdet gøre det, det må jeg så ærligt sige – af angst for hvad der ville ske. Og derfor er det da ekstremt modigt, det, Socialdemokraterne gør. Hatten af for det.«

Ajour: Offentligt ansatte forbereder konflikt fra 4. april

De offentligt ansatte har nu truffet beslutning om, at man vil varsle konflikt, og derfor er arbejdsgiverne nødt til at reagere. Chefforhandler for Kommunernes Landsforening Michael Zieglers reaktion er, at KL’s lockoutpolitik er klar: Når der varsles strejke, svarer vi igen med lockout.

»Når vi bliver angrebet, er vi nødt til at angribe tilbage. 7. marts er der hovedbestyrelsesmøde i KL, og så skal vi beslutte, hvad næste skridt er.«

»Men vi har jo en lockoutpolitik, der siger, at når der bliver varslet strejke, varsler vi lockout,« siger Michael Ziegler.

Forhandlingsfællesskabet for de offentligt ansatte i kommuner og regioner skriver fredag i en pressemeddelelse, at man har varslet konflikt med virkning fra 4. april.

Konfliktvarslet betyder, at parterne nu skal mødes i Forligsinstitutionen for alligevel at prøve at nå frem til et kompromis.

Forligskvinden har mulighed for at udskyde konflikten i to uger to gange, hvis hun vurderer, at yderligere forhandlinger kan bane vejen for et overenskomstforlig.

/Ritzau

3) Talkrig

Hvad er en ordentlig løn? Det spørgsmål er centralt i forhandlingerne, fordi de offentligt ansatte vil have en betydelig bid af det økonomiske opsving, som arbejdsgiverne hidtil ikke har været indstillet på at give dem. »Hvor meget får du?« spurgte Informations journalist en af de fremmødte til en OK-demo i løbet af ugen. Spørgsmålet om, hvad en rimelig løn er – om en lønstigning skal afspejle en manglende anerkendelse af offentligt ansatte i en tid med konstante krav om effektiviseringer om, hvor mange kroner og ører, der egentlig skiller parterne ad, har stor betydning i kampen om den offentlige mening. 

Senest har en af parterne lækket et fortroligt forhandlingsnotat til Politiken, der viser, at det, de statsansatte og deres arbejdsgivere er uenige om med hensyn til lønnen, drejer sig om lidt over 1,3 mia. kr.

Chefforhandlerne for de kommunale arbejdsgivere, Michael Ziegler, har også været aktiv på Twitter for at påvirke den folkelige opinion. Han har tweetet papirer med afgørende tal og beregninger, der har været på forhandlingsbordet.

»Ansatte i kommunerne skal have ordentlig løn, men det er ikke ansvarligt at kræve langt større lønstigning end det private forlig,« lød det for nylig fra Ziegler i et tweet, hvor han vedhæftede et papir fra det offentlige Forhandlingsfællesskab, der viser, at de offentligt ansattes krav til lønudvikling de næste tre år er 9,5 procent, mens de privat ansattes lønudvikling kun er 6,9 procent.

Chefforhandler Anders Bondo var hurtig på Twitter og skrev tilbage under forhandlingerne: »Har forhandlet OK siden 05. Rammen har altid taget udgangspunkt i forventede private lønstigninger. Det gør vores udspil. Enig Michael Ziegler. Hvad er jeres udspil? Det kender vi fortsat ikke!!!«

 

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu