Læsetid: 9 min.

Da solidariteten pludselig fandt sit udtryk

I årevis har fagforeningerne meldt om dalende engagement og medlemstal. Nu er sygeplejersker villige til at strejke for lærerne og omvendt. Og deres kamp for bedre arbejdsvilkår ses af mange som et forsvar for en velfærd under pres, viser undersøgelser. Måske har arbejdsgivere og regering forregnet sig med storlockouten. Solidariteten er vendt stærkt tilbage, siger forsker
’En løsning for alle’ står der på en badge, Leila Lind har. Hun har været sygeplejerske i 25 år og er tillidsmand.

’En løsning for alle’ står der på en badge, Leila Lind har. Hun har været sygeplejerske i 25 år og er tillidsmand.

Anders Rye Skjoldjensen

17. marts 2018

Operationssygeplejerske Leila Lind tygger af munden. Det er midt på dagen, og hun har spisepause. Inden den har hun haft en vanskelig operation. Bagefter fortsætter hun på operationsstuen til ved 19-tiden. Den dér spisepause. En jordemoder tog et billede af sine halvspiste æggemadder, og det gik viralt. Overenskomstforhandlingerne for 745.000 offentligt ansatte er endt i forligsinstitutionen, blandt andet fordi arbejdsgiverne og de offentligt ansatte ikke kan blive enige om den dér spisepause.

Den er Leila Lind nu ikke bange for, at ledelsen skal tage fra hende og kollegerne. Så skal de bare betale nogle andre for at arbejde i det tidsrum, hvor hun og de nuværende ansatte ikke længere er til rådighed, og det bliver dyrt. Alligevel er hun og kollegaen fra sengeafsnittet på plastikkirurgisk afdeling på Herlev Hospital, Dina Frederichsen, solidarisk med de statsansatte, som kæmper for at beholde deres spisepause.

»De går efter at forringe vores arbejdsvilkår, bid for bid,« siger Dina Friedrichsen.

Den spisepause. Bid for bid.

Nu er det nok. ’En løsning for alle’ står der på en badge, Leila Lind har. Hun har været sygeplejerske i 25 år og er tillidsmand. Hun var med under strejken i 2008. Dengang gik sygeplejerskerne solo med deres krav, siger arbejdsmarkedsforskere. I 2013 stod lærerne alene. Der var ikke meget støtte at hente hos de andre offentligt ansatte før til sidst i den 25 dage lange lockout. Nu er det anderledes.

Sat på spidsen kan man spørge om Leila Lind og Dina Frederichsen er villige til at konflikte, for at lærerne kan få en hjemmearbejdsdag. En lov fra 2013 har bestemt, at lærerne skal være på skolen fra 8 til 16. Sådan var det ikke før. Og nu er kampen for, at lærerne får en ny arbejdstidsaftale pludselig blevet alles kamp. Indtil videre står de offentligt ansatte skulder ved skulder. Skal vi have, skal de andre også. Men hvor langt rækker solidariteten mellem de forskellige faggrupper egentlig? Det bliver afgørende for det videre forløb op til den historiske storkonflikt, Danmark kan stå i om få uger. Og måske har noget forandret sig med hensyn til begrebet solidaritet, som mest af alt klinger af noget, der var engang.

»Jeg er ikke solidarisk med skolelærerne, så de kan få en hjemmearbejdsdag. Jeg er solidarisk med dem, fordi de skal have muligheden for at få en reel forhandling om en arbejdstidsaftale,« siger Leila Lind.

Og faktisk har solidariteten været der hele tiden, viser undersøgelser. Den har bare haft svært ved at finde sit udtryk.

»Men det har den fundet nu ved disse overenskomstforhandlinger. Og der tror jeg, arbejdsgiverne har forregnet sig,« som en af de arbejdsmarkedsforskere, der har undersøgt lønmodtagernes solidaritetsfølelse i flere omgange, Emmett Caraker, forklarer over en telefon fra Aalborg Universitet.

Dina Frederichsen, sygeplejerske.

Anders Rye Skjoldjensen

Mobilisering

Sygeplejerskerne og sosu-assistenterne strejkede for at få mere i løn i 2008. Lærerne blev lockoutet i 2013. Det handlede om deres arbejdstid. Men denne gang har Forhandlingsfællesskabet gjort to ting, der gør situationen anderledes, og som gør det muligt for de forskellige faggruper i det offentlige rent faktisk at vise deres solidaritet igennem en storkonflikt.

Dels har fagforeningerne udtaget en række krav, som mange faggrupper kan se sig selv i, og som derfor kan samle bredt, vurderer Emmett Caraker. Det drejer sig om ligeløn, betalt frokost og nej til individuelt aftalt løn. Dels er der udtaget nogle mere specifikke krav. Men dem er de forskellige faggrupper også optagede af, fordi det handler om den danske model, som berører alle og gælder retten til at have en arbejdstidsaftale og ikke en lov.

»Det, mine undersøgelser viser omkring lærerne i 2013, er, at deres grundlag var for smalt. Der var nogle privatansatte, der mente, at lærerne havde for fordelagtige arbejdsvilkår. Derfor ville de ikke støtte dem. Mens nogle offentligt ansatte, f.eks. pædagoger og sygeplejersker, var ambivalente på spørgsmålet, fordi de gerne så, at grundlaget for at støtte var bredere,« siger Emmett Caraker med henvisning til en kvalitativ forskningsundersøgelse af lønmodtagernes værdier og interesser fra 2017, der er baseret på 53 lønmodtagerinterview og har titlen ’Fællesskab gør forskel’

»De offentlige arbejdsgivere og regeringen forestiller sig måske, at storlockouten kan splitte den solidariske front eller skræmme medlemmerne og fagforeningerne til at acceptere arbejdsgivernes ønsker. Men arbejdsgiverne og regeringen kan altså have fejlvurderet stemningen i befolkningen,« siger Emmett Caraker.

Solidariteten kan tværtimod fungere som basis for mobilisering, påpeger han. Og lønmodtagersolidariteten er faktisk steget med ti procentpoint fra 2002 til 2014, som var sidste gang forskerne spurgte om, hvorvidt man var medlem af en fagforening for at være solidarisk med andre, og om man mener, at sammenhold mellem lønmodtagerne skal styrkes.

»Et flertal af lønmodtagerne har solidaritet med andre lønmodtagere som værdi, og tilslutningen til påstanden: fagforeninger er nødvendige for varetagelsen af lønmodtagernes interesser, er altså også steget tilsvarende. Pointen er, at den solidaritetsforståelse, som folk har, skal gives et organiseret udtryk. Tilbyder man det, vil der også være en stor del af lønmodtagerne, der gerne vil være med,« siger Emmett Caraker.

Flere fagforeninger oplever desuden uventet medlemstilgang. Det gælder både de traditionelle og de alternative fagforeninger, viser en rundringning, Politiken har lavet. Det hænger sammen med den ulmende konflikt, vurderer både Emmett Caraker og fagforeningerne.

Jeg er også borger

Leila Lind mener også, at arbejdsgiverne har forregnet sig.

»Jeg oplever, at vi rykker sammen på tværs af faggrupper. Gymnasielæreren, parkbetjenten, jordemoderen. Det er jo ikke et ukendt fænomen, at kommer der en udefrakommende fjende, så rykker man sammen. På den måde har innovationsminister Sophie Løhde gjort det nemt for fagforeningerne,« siger hun.

Leila Lind oplever, at man bliver »talt ned«, alene fordi man er ansat i det offentlige, og at man bliver set som en byrde for samfundet. Dina Friederichsen, der har været uddannet i tre og et halvt år og er deltidsansat på sengeafsnittet på plastikkirurgisk afdeling, supplerer:

»Det siger noget om oplevelsen af, at der bliver stillet urimelige krav til de offentligt ansatte, at alle er villige til at stå sammen. Vi kæmper for, at ingen af os skal have forringet vores vilkår. For det er den tendens, vi ser, og derfor er vi solidariske med andre grupper. Jeg er jo også en mor, der har børn i skolen og mener, at mine børn skal gå i en skole, hvor lærerne har ordentlige vilkår. Tingene hænger sammen,« siger hun.

Leila Lind, sygeplejerske.

Anders Rye Skjoldjensen

De to sygeplejersker fra Herlev er åbenbart ikke alene med deres oplevelse, fortæller Lisbeth Baunsgaard, der er moderator på en lukket facebookgruppe og fagligt forum for sygeplejersker og sygeplejerskestuderende med 24.000 medlemmer.

»OK18, strejke og lockout optager sygeplejerskerne rigtig, rigtig meget. De oplever at blive talt ned til af Anders Kühnau, Michael Ziegler og Sophie Løhde, og derfor kommer spørgsmålet om løn til at fylde meget, fordi manglende løn bliver set som manglende respekt for vores arbejde. Og jeg oplever, at der er en solidaritetsfølelse i forhold til andre grupper, fordi sygeplejerskerne kan genkende deres egen situation i andres,« siger Lisbeth Bavnsgaard, der er akutsygeplejerske i Assens Kommune.

Nogle af de sygeplejersker, som debatterer i gruppen, kan ganske vist ikke forstå, hvorfor man skal konflikte sammen med andre, der tjener mere end en selv. Men overordnet er der en følelse af fællesskab med de andre grupper, sygeplejerskerne er gået i konflikt sammen med, vurderer Lisbeth Bavnsgaard.

»Men musketéreden bliver også diskuteret og vil forsat blive det,« siger Lisbeth Baunsgaard med henvisning til den aftale, de offentlige forbund har indgået om tre centrale krav: mere i løn, spisepause og lærernes arbejdstidsaftale.

Forsvar for velfærd

Men en ting er solidariteten mellem de forskellige grupper af offentligt ansatte, som Leila Lind forventer, at arbejdsgiverne »selvfølgelig vil forsøge at splitte ad i forligsinstitutionen.« Men hvad med befolkningens opbakning? Den almindelige dansker og den offentlige mening er en afgørende medspiller i en storkonflikt som den, der er under opsejling. Innovationsminister Sophie Løhde (V) var hurtigt ude og sige, at danskerne ville have svært ved at forstå, hvorfor landet skal lægges ned af en storkonflikt. Et par dage senere kom den første meningsmåling, som viste, at hun tog fejl. To ud af tre danskere støtter lønmodtagerne, mens kun ni procent sympatiserer med arbejdsgiverne.

I de senere dage har en række fagforbund, der overvejende organiserer privatansatte, desuden meldt sig på banen med sympatierklæringer. Det gælder f.eks. HK It, Medie og Industri Hovedstaden, 3F, Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening og LO Hovedstaden.

Både Leila Lind og Dina Friedrichsen er gift med mænd, der er selvstændige. Det får dem til at grine, da journalisten spørger, om de har diskuteret OK18 over spisebordet.

»Der er mange ting, vi ikke taler om,« ler Leila Lind og fortæller, at hun kommer fra en arbejderfamilie, men forsøger så at gengive mandens mere borgerligt snoede synspunkter så fair som muligt.

»Lige præcis denne her situation har fået min mand til at være lidt mere stille. Så jeg tror, hans syn er blevet mere nuanceret fra at være 100 pct. på arbejdsgivernes side til, at han godt kan se, at det måske ikke er helt i orden, det pres, vi er udsat for. Ellers er han meget glad for at tale om skattelettelser,« siger hun.

Arbejdsmarkedsforsker Emmett Caraker vurderer da også, at perspektivet i konflikten rækker ud over de offentligt ansattes egne overenskomster, fordi den også er kommet til at dreje sig om velfærdsstatens udvikling, nedskæringer og det pres på fagligheden, mange offentligt ansatte oplever.

Undersøgelser, han har foretaget i samarbejde med kolleger i forskergruppen Arbejdsliv og Politik ved Aalborg Universitet, viser, at ønsket i befolkningen om at bevare den universelle velfærdsstat for alle er »usvækket høj«.

»Der er en stigende bekymring for faldende kvalitet og de offentligt ansattes forringede vilkår, som kobles sammen bredt i befolkningen og blandt de privatansatte. Det viser undersøgelser. Også i vores kvantitative spørgeskemaundersøgelse var der tårnhøj opbakning til de kollektive sikringsordninger og meget lav tilslutning til eksempelvis brugerbetaling og privatisering. Og jo mere mobilisering, der kan komme i den private sektor, jo bedre en løsning vil de offentligt ansatte kunne gøre sig forhåbninger om,« siger Emmett Caraker.

Dina Frederichsen er helt med på, at statskassen ikke er et bundløst hul, og at politikere og arbejdsgivere selvfølgelig er optagede af, at de offentligt ansattes løn udgør to tredjedele af de offentlige budgetter.

»Men jeg er jo ikke kun sygeplejerske, jeg er også borger. Og det er kvaliteten i den offentlige sektor, der er på spil. Vores børn og ældre skal passes under nogle ordentlige forhold. Og de gode forhold får man ikke, hvis der ikke bliver passet på medarbejderne,« siger hun.

Patienterne 

Ude på gangen på plastikkirurgisk afdeling står døren åben ind til ledende overlæge Line Breitings kontor. Hun har patienter, der venter, men indvilliger i at svare på et par spørgsmål, da journalisten uopfordret stikker hovedet ind. Blandt lægerne taler man ikke så meget om en eventuelt kommende storkonflikt endnu. Enkelte har spurgt til deres ferieplaner, som kan blive påvirket. Sygeplejerskerne derimod udtrykker deres bekymring, fortæller Line Breiting.

»Når vi får mere at vide, vil det komme til at fylde i alle faggrupper. Og jeg oplever, at der er en solidaritet faggrupperne imellem. Det er bare konsekvenserne for alle patienterne, vi tænker mest på lige nu,« siger Line Breiting.

Herlev Hospital var oprindeligt udtaget af de regionale fagforbund til at strejke inden for to specialer. Men efter arbejdsgiverne har svaret igen med en omfattende lockout vil nødberedskabet være det eneste, der fungerer, hvis storkonflikten bliver en realitet senere på foråret. 

I parkeringskælderen fornemmer man tydeligt, hvor mange mennesker, det kommer til at omfatte. Der er trængsel på de hundredevis af parkeringspladser, hvor en pårørende, Morten Nørby, kommer fløjtende på vej hen mod sin bil. Udsigten til storkonflikt huer ham ikke.

»Det er da ildevarslende, at den offentlige sektor skal ud i sådan en stor konflikt, der kommer til at berøre en masse mennesker. Men sådan som jeg er informeret, er det også en logisk følge af kampen for mere i løn og bedre arbejdsvilkår. Og det har jeg sådan set sympati for,« siger han og forsvinder ud i tågen og byggerodet, der omkranser det store hovedstadshospital. Om få uger kan det hele komme til at ligge næsten stille.

Morten Nørby, pårørende.

Anders Rye Skjoldjensen

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Torben K L Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Alvin Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ib Christensen
  • Dorte Sørensen
  • Oluf Husted
ingemaje lange, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Ib Christensen, Dorte Sørensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mette-Line Thorup

Du ignorerer i din artikel kækt, at arbejdsgiversiden med sit uproportionale lockoutvarsel sigter direkte mod et Lovindgreb.

Det skriger ellers til Himlen.

Selvfølgelig vil alt i samfundet gå i stå med 440.000 ansatte i staten, regionerne & kommunerne i lockout - og så kommer Lovindgrebet uanset sympati i befolkningen eller ej.

Jeg er alvorligt bange for min egen reaktion næste gang jeg hører Finn Ziegler eller en anden politiker tale om den danske model. Vi kan glemme alt om aftaleretten på det offentlige område.

Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Jesper Sano Højdal, Alvin Jensen, Michael Waterstradt, Flemming Berger, Henriette Bøhne, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Estermarie Mandelquist, Marianne Stockmarr, Steffen Gliese, Egon Stich, Karsten Lundsby, Hans Larsen, jørgen djørup og Ole Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Så skal vi bare have massive sympatistrejker på det private område, så er det lige før, vi kan genoprettet en retfærdig magtbalance.

Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Alvin Jensen, Flemming Berger, Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel, Michael Finn Jørgensen, Anders Reinholdt, Elise Berg, Estermarie Mandelquist, Bjørn Pedersen, Marianne Stockmarr, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek, Karsten Lundsby, Hans Bruun Jensen, Ib Christensen, Ole Frank og Ole Andersen anbefalede denne kommentar
Allan Filtenborg

Det er i virkeligheden en kamp for at holde Danmark på rette kurs. Det skal forhindres vi lander i et neoliberalt rædselsregime med enorm ulighed til følge. I Danmark hjælper vi hinanden og sørger for flest mulige trives og det fra spædbarn til olding- ja det håber jeg vi er fælles om?

Hanna Grarversen, Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, ingemaje lange, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen, Henrik Rasmussen, Michael Waterstradt, Henriette Bøhne, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Michael Finn Jørgensen, Helene Kristensen, Estermarie Mandelquist, Elise Berg, Marianne Stockmarr, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Hans Bruun Jensen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Der er sket meget siden Ulrich Beck skrev ”Risikosamfundet: På vej mod en ny modernitet”. Uden fra set er aktørernes forskellige greb i kostumekisten i OK(18)forhandlingerne en typisk konvertitkonstruktion i form af spørgsmålet ”hvorfor egentligt ikke”. Spørgsmålet kommer som oftest fra den der længe har søgt et objektivt holdepunkt og er vendt tilbage med tomme hænder. Og her i eksisterer det forførende i form af at den enes rådvildhed er den andens gennemslagskraft. Netop dette sidste fører til min pointe, det er mere det man kan beskrive som ”forhandlerleden” end selve fagforeningerne for arbejdstagerne som har ført til det fornyet sammenhold.

Kort sagt så er det mest af alt rodløsheden hos "arbejderne" som gør at de igen er ved at blive hinandens "fælles" spejl.

BeVan Presley

Der er penge nok til de offentligt ansatte. Bare DK ikke forbliver vasalstat af USA, og deltager i hysterisk dæmonisering af Russerne (hvis milelitær budget er 12% af NATOs, og som ikke ønsker krig) som kun er en fup nummer for at berige den militær-industriel kompleks.

ingemaje lange, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

V og S vil få meget vanskeligt ved at tromle de offentligt ansatte i et indgreb.
Dertil er folketingsvalget for tæt på.
Det ville være opløftende med sympatistrejker fra det private område :-)

Young-suk No, Torben K L Jensen, Troels Ken Pedersen, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Det er dyrt for danskerne, at de offentligt ansatte er så grådige og hensynsløse.

Og det er ødelæggende for den danske stats økonomi, som i forvejen kører med årlige lånefinansierede underskud.

En lærer tjener 42.000 kr. i måneden og en sygeplejerske 38.000 kr.
Altså ca. ½ mio. kr. om året.

Det er mere end mange andre.

Og så vil lærerne i øvrigt også have pausen betalt og tiden rullet tilbage, så de kan holde fri fra kl. 14.
Og i øvrigt også sikre sig mod ledelse, så alle får lige løn uanset indsats og kvalifikationer.

Og sikre sig mod ledelse, herunder at de dårlige lærer bliver fyret.

Taberne er igen børnene og det danske samfund i øvrigt.

Steffen Gliese

Nej, Niels K. Nielsen, det gør de ikke, du må følge lidt med i lønstatistikkerne.
Det danske samfund taber, når politikerne fjerner deres opbakning fra den offentlige sektor, der er rygraden i samfundet, og det er det, vi har set ske over de seneste 20 år.

Hanna Grarversen, Karsten Aaen, Mogens Holme, Alvin Jensen, Henrik Rasmussen, Karsten Lundsby, Troels Ken Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Niels K. Nielsen :
"Det er dyrt for danskerne, at de offentligt ansatte er så grådige og hensynsløse."

Grådige og hensynsløse..
Så er det mærkværdigt, at de offentligt ansatte netop har udvist løntilbageholdenhed siden finanskrisen, mens bankerne, der i mange tilfælde havde optrådt fuldstændigt uansvarligt, fik offentlig støtte via diverse bankpakker, betalt af skatteborgerne.

Nu hvor opsvinget er godt igang, får de offentligt ansatte at vide, at de har fået for meget i løn igennem 10 år, og derfor skal spare på deres helt legitime krav om en lønstigning endnu engang.
Det var aldrig gået på det private arbejdsmarked.

Du fortsætter :
"Og så vil lærerne i øvrigt også have pausen betalt og tiden rullet tilbage, så de kan holde fri fra kl. 14.
Og i øvrigt også sikre sig mod ledelse, så alle får lige løn uanset indsats og kvalifikationer."

Hvis du har den illusion, at lærerne hidtil har 'holdt fri' fra klokken 14, må jeg oplyse dig om, at forberedelse tager tid, især i den nuværende digitale samfundsform. Der er nemlig blevet endnu flere opgaver at overskue, besvare, målrette, implementere, indberette, efterrette, dokumentere, samt skrive om på det altomfattende intranet.
Før i tiden forberedte lærerne sig i fred og ro, hvilket alt andet lige giver mindre støj, stress og afbrydelser. Desuden var de til rådighed for forældresamarbejde hele deres "fritid", hvor enhver forældre havde mulighed for at ringe til lærerne om deres børns faglige niveau, mobning, og andre problemer.
Som det er idag, har lærerne ikke længere mulighed for at deltage i noget efter kl 16 i mange kommuner. Der er dog visse kommuner der har indset, at det var en dårlig ting at begrænse lærernes frihed. De har lavet andre aftaler.

Andre offentligt ansatte har også skullet løbe hurtigere end andre, med mere begrænset frihed, og besparelser år efter år.
Med mindre du er helt uinteresseret i et dueligt serviceniveau i det offentlige, fordi du ikke selv har brug for at det fungerer, så forstår jeg ingenlunde din nedgørende kritik.

Hanna Grarversen, Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, Herdis Weins, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Jesper Sano Højdal, Alvin Jensen, Henrik Rasmussen, Asger Harlung, Karsten Lundsby, Troels Ken Pedersen, Michael Waterstradt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Pensionen er ikke løn, den er pension.

Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Henrik Rasmussen, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er problematisk, at det opfattes som grådighed og hensynsløshed , at offentligt ansatte har fået nok.
Flere ledende læger har sagt op, jordemødrene har også. Sygeplejerskerne og SOSU'erne har fortalt.
Lærere, pædagoger og socialrådgivere har i årevis fortalt om imbicil behandling, årelange ventetider, og manglende lydhørhed.

Psykiatrien fortæller at de overhovedet ikke har kapacitet til at tage folk ind, det samme siger politiet, som i stigende grad oplever psykisk syge der burde have haft en sengeplads, men istedet vandrer hvileløst rundt på gader og stræder, måske paranoide nok til voldsudøvelse.

De drab der finder sted pga psykisk sygdom overstiger langt de mennesker, der er ofre for terror.
Det samme gør sig gældende for almindelige trafikulykker.

Alligevel er det ikke her der satses.

Hanna Grarversen, Karsten Aaen, ingemaje lange, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Alvin Jensen, Henrik Rasmussen, Troels Ken Pedersen, Karsten Lundsby og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

@Niels K. Nielsen:
42.000 kr. om måneden med pension? Og gå hjem kl. 14? Jeg er gift med en gymnasielærer, og hun får mindre end det, og lægger jævnligt 50 timers arbejdsuger. Sidste år havde ~10% af lærerstaben på hendes gymnasium stress-relaterede sygemeldinger. Rygterne om at lærere og sygeplejersker feder den mens de vælter sig i penge er stærkt overdrevne.

Karsten Aaen, ingemaje lange, Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Herdis Weins, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Henrik Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Eva Schwanenflügel
17. marts, 2018 - 20:40

Der bliver ryddet op i al den dyre forberedelsestid bl.a. ved digital vidensdeling.
Det vil samfundet kunne spare mia. ved, og den udvikling er sat i gang.
Men maskinstormerne med Bondo i spidsen vil ikke have moderniseringer - men i stedet holde fri i betalt forberedelsestid.

Niels K. Nielsen

Steffen Gliese
17. marts, 2018 - 21:40

Pension betalt af arbejdsgiveren er en del af lønnen.
Det er jo ikke Vorherre, der betaler pensionen, vel.

Skattekroner gror heller ikke på pengetræer ......

Eva Schwanenflügel

Niels K. Nielsen :
"Der bliver ryddet op i al den dyre forberedelsestid bl.a. ved digital vidensdeling."

Niels, det er en omfattende misforståelse, at man bare kan dele alt ved hjælp af digitalisering.
Det duer ikke med mennesker.
Man skal være der for dem - de små børn, eller eleverne - hele tiden, for de har vanskeligheder.
Du kan ikke putte autisme ind i et skoleskema.

Lærerne er ikke interesserede i at holde fri, de er fokuserede på den bedste undervisning.
Men det er umuligt, såfremt man ikke har tid og rum til at forberede sig.

Jeg ved ikke hvad du selv arbejder med.
Men jeg går ud fra at du ikke hele tiden har insisterende børn der kræver din opmærksomhed, måske endda børn der har fx OCD, psyko-social infantilisme, infantil autisme, PTSD? Børn der truer med at smadre alt og gør det?
Børn der skal vente i hele deres barndom på at blive udredt?

Der er ved gud ikke nogle lærere eller pædagoger der overhovedet har tid til at overveje afslapning.

Karsten Aaen, ingemaje lange, Karsten Lundsby, Herdis Weins, Troels Ken Pedersen, Niels Duus Nielsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Niels K. Nielsen

Hvis du nu selv var et lille barn, ville du så ikke gerne blive udredt for vanskeligheder, fremfor at vente i årevis?

Troels Ken Pedersen

Hvis lærere skal forberede sig godt til undervisning, skal de tilpasse til elev-gruppen og tage højde for de individuelle elever, som stritter mest ud fra gruppen på den ene eller den anden måde. Og de skal tage højde for at både fagene og pædagogikken ændrer sig over tid -- ikke super hurtigt, men en gang imellem skal der opdateres, hvis ikke undervisningen skal være forældet.

Digitalisering kan mange ting, men den kan i sig selv intet af ovenstående. Hvis man blot svinger ”digitalisering” som en hjernedød tryllestav og skærer forberedelsen ned til sokkeholderne, bliver resultatet ligegyldig pølsefabriks-undervisning, hvis primære værdi er at du har papir på at have modtaget den.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Niels Lynnerup

@Mette-Line Thorup.
Normalt har jeg stor respekt for det journalistiske niveau på Information, men følgende udlægning i artiklen er altså langt under niveau:
"Sat på spidsen kan man spørge om Leila Lind og Dina Frederichsen er villige til at konflikte for at lærerne kan få en hjemmearbejdersdag".
Nej - det er ikke bare sat på spidsen. Der er heller ikke tale om en troværdig journalistisk udlægning, for det er direkte i uoverensstemmelse med sandheden.
Lærernes ønsker en arbejdstidsaftale, der modsvarer de rettigheder, som alle andre kommunale grupper har. Hverken mere eller mindre. Lærerne er den eneste gruppe, som ikke har en forhandlet arbejdstid som en del af overenskomsten - og det er det vi beder om.
Der har ALDRIG været tale om at få en "hjemmearbejdsdag". Det er simpelthen skudt helt forbi skiven.
At sygeplejersker, pædagoger, HK'er og alle andre står last brast med lærerne skyldes naturligvis ikke, at de synes, at det er synd for lærerne. Nej det skyldes, at disse grupper godt kan se i hvilken retning vinden blæser, hvis man accepterer, at en gruppe IKKE kan få en overenskomstforhandlet arbejdstid. Lærerne vil blot være de første.
Information plejer at være godt til at trække tingene op på det principielle og overordnede niveau. I det her tilfælde drejer det sig i bund og grund om, hvorvidt vi ønsker et aftalesystem på det offentlige område. Det er sådan set DET, der er på spil.
I øvrigt tak til @Leila Lind for svaret på førnævnte spørgsmål. Hun har helt klart forstået hvad der er på spil.

Martin Thomsen, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Uoverenskomstforhandlinger! Personligt elskede jeg mine søndag eftermiddage, hvor gulve flød med alle mine bøger, papirer, udklip og noteringer. Et par timer eller tre i forberedelsesmode til ugens udskoling. Det var tider. Før Ipad-helvedet.

Steffen Gliese

Det er kun folk, der er ukendt med digital viden, der ikke ved, at det kræver manuel arbejdskraft af proppe al denne viden ind i apparaturet, ligesom det kræver viden og forberedelse at gøre den søgbar på en meningsfuld måde.
Der er gennemgående to slags mennesker: de, der i kraft af viden og færdigheder, opbygget over mange år, fodrer nettet med oplysninger, og de, der finder og benytter sig af denne viden.

Karsten Aaen, Troels Ken Pedersen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Lad os tage det vigtigste først : "PENGE ER IKKE ALT" og "At kunne Google" er det slet ikke - det er fortællingen,oplysningen mellem to personer : Den der har viden og indsigt til den der har brug for den.

Med mindre man har en 'ulogisk' politisk agenda, er de tre krave ikke unfair at imødekomme:
1. Lønnet - Hvis der går godt i Danmark økonomisk, så er det bedre at give en løn -hop, da man holdt igen under krisen.
2. Betalte frokostpauser - Igen når der er penge til det, er det rimeligt de ansatte kan spise deres frokost uden de skal tænke på penge.
3. De-regulere lærernes arbejdstid - Nu selv dem der har været med til lovindgrebet om det, syntes det var forkert at gøre det. Jeg mener ikke lærergerningen skal eller kan reguleres fordi det handler om passion og livstil hvor hele tiden bruges for elevernes bedste.

Hanna Grarversen, Colin Bradley, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Niels K. Nielsen
En specialeuddannet sygeplejerske med 10 års erfaring kan være på løntrin 7 som giver en basisløn på kr. 28.000. Hertil kommer pension på 4500 og adskillige tillæg for specialfunktion, aften, nat, w/e og helligdags arbejde. Det er eneste måde en sygeplejerske løn kommer i nærheden af din citerede kr. 38000. De flest sygeplejersker befinder sig på løntrin 3 -4 som giver 26 -29.000 med pension. Gennemsnitsløn for en hospitalsansat sygeplejerske i 2017 var kr 29.533 foruden pension.