Læsetid: 9 min.

Da solidariteten pludselig fandt sit udtryk

I årevis har fagforeningerne meldt om dalende engagement og medlemstal. Nu er sygeplejersker villige til at strejke for lærerne og omvendt. Og deres kamp for bedre arbejdsvilkår ses af mange som et forsvar for en velfærd under pres, viser undersøgelser. Måske har arbejdsgivere og regering forregnet sig med storlockouten. Solidariteten er vendt stærkt tilbage, siger forsker
’En løsning for alle’ står der på en badge, Leila Lind har. Hun har været sygeplejerske i 25 år og er tillidsmand.

’En løsning for alle’ står der på en badge, Leila Lind har. Hun har været sygeplejerske i 25 år og er tillidsmand.

Anders Rye Skjoldjensen

17. marts 2018

Operationssygeplejerske Leila Lind tygger af munden. Det er midt på dagen, og hun har spisepause. Inden den har hun haft en vanskelig operation. Bagefter fortsætter hun på operationsstuen til ved 19-tiden. Den dér spisepause. En jordemoder tog et billede af sine halvspiste æggemadder, og det gik viralt. Overenskomstforhandlingerne for 745.000 offentligt ansatte er endt i forligsinstitutionen, blandt andet fordi arbejdsgiverne og de offentligt ansatte ikke kan blive enige om den dér spisepause.

Den er Leila Lind nu ikke bange for, at ledelsen skal tage fra hende og kollegerne. Så skal de bare betale nogle andre for at arbejde i det tidsrum, hvor hun og de nuværende ansatte ikke længere er til rådighed, og det bliver dyrt. Alligevel er hun og kollegaen fra sengeafsnittet på plastikkirurgisk afdeling på Herlev Hospital, Dina Frederichsen, solidarisk med de statsansatte, som kæmper for at beholde deres spisepause.

»De går efter at forringe vores arbejdsvilkår, bid for bid,« siger Dina Friedrichsen.

Den spisepause. Bid for bid.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Torben K L Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Alvin Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ib Christensen
  • Dorte Sørensen
  • Oluf Husted
ingemaje lange, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Ib Christensen, Dorte Sørensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mette-Line Thorup

Du ignorerer i din artikel kækt, at arbejdsgiversiden med sit uproportionale lockoutvarsel sigter direkte mod et Lovindgreb.

Det skriger ellers til Himlen.

Selvfølgelig vil alt i samfundet gå i stå med 440.000 ansatte i staten, regionerne & kommunerne i lockout - og så kommer Lovindgrebet uanset sympati i befolkningen eller ej.

Jeg er alvorligt bange for min egen reaktion næste gang jeg hører Finn Ziegler eller en anden politiker tale om den danske model. Vi kan glemme alt om aftaleretten på det offentlige område.

Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Jesper Sano Højdal, Alvin Jensen, Michael Waterstradt, Flemming Berger, Henriette Bøhne, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Roselille Pedersen, Marianne Stockmarr, Steffen Gliese, Egon Stich, Karsten Lundsby, Hans Larsen, jørgen djørup og Ole Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Så skal vi bare have massive sympatistrejker på det private område, så er det lige før, vi kan genoprettet en retfærdig magtbalance.

Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Alvin Jensen, Flemming Berger, Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel, Michael Finn Jørgensen, Anders Reinholdt, Elise Berg, Roselille Pedersen, Bjørn Pedersen, Marianne Stockmarr, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek, Karsten Lundsby, Hans Bruun Jensen, Ib Christensen, Ole Frank og Ole Andersen anbefalede denne kommentar
Allan Filtenborg

Det er i virkeligheden en kamp for at holde Danmark på rette kurs. Det skal forhindres vi lander i et neoliberalt rædselsregime med enorm ulighed til følge. I Danmark hjælper vi hinanden og sørger for flest mulige trives og det fra spædbarn til olding- ja det håber jeg vi er fælles om?

Hanna Grarversen, Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, ingemaje lange, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen, Henrik Rasmussen, Michael Waterstradt, Henriette Bøhne, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Michael Finn Jørgensen, Helene Kristensen, Roselille Pedersen, Elise Berg, Marianne Stockmarr, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Hans Bruun Jensen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Der er sket meget siden Ulrich Beck skrev ”Risikosamfundet: På vej mod en ny modernitet”. Uden fra set er aktørernes forskellige greb i kostumekisten i OK(18)forhandlingerne en typisk konvertitkonstruktion i form af spørgsmålet ”hvorfor egentligt ikke”. Spørgsmålet kommer som oftest fra den der længe har søgt et objektivt holdepunkt og er vendt tilbage med tomme hænder. Og her i eksisterer det forførende i form af at den enes rådvildhed er den andens gennemslagskraft. Netop dette sidste fører til min pointe, det er mere det man kan beskrive som ”forhandlerleden” end selve fagforeningerne for arbejdstagerne som har ført til det fornyet sammenhold.

Kort sagt så er det mest af alt rodløsheden hos "arbejderne" som gør at de igen er ved at blive hinandens "fælles" spejl.

BeVan Presley

Der er penge nok til de offentligt ansatte. Bare DK ikke forbliver vasalstat af USA, og deltager i hysterisk dæmonisering af Russerne (hvis milelitær budget er 12% af NATOs, og som ikke ønsker krig) som kun er en fup nummer for at berige den militær-industriel kompleks.

ingemaje lange, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

V og S vil få meget vanskeligt ved at tromle de offentligt ansatte i et indgreb.
Dertil er folketingsvalget for tæt på.
Det ville være opløftende med sympatistrejker fra det private område :-)

Young-suk No, Torben K L Jensen, Troels Ken Pedersen, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Det er dyrt for danskerne, at de offentligt ansatte er så grådige og hensynsløse.

Og det er ødelæggende for den danske stats økonomi, som i forvejen kører med årlige lånefinansierede underskud.

En lærer tjener 42.000 kr. i måneden og en sygeplejerske 38.000 kr.
Altså ca. ½ mio. kr. om året.

Det er mere end mange andre.

Og så vil lærerne i øvrigt også have pausen betalt og tiden rullet tilbage, så de kan holde fri fra kl. 14.
Og i øvrigt også sikre sig mod ledelse, så alle får lige løn uanset indsats og kvalifikationer.

Og sikre sig mod ledelse, herunder at de dårlige lærer bliver fyret.

Taberne er igen børnene og det danske samfund i øvrigt.

Steffen Gliese

Nej, Niels K. Nielsen, det gør de ikke, du må følge lidt med i lønstatistikkerne.
Det danske samfund taber, når politikerne fjerner deres opbakning fra den offentlige sektor, der er rygraden i samfundet, og det er det, vi har set ske over de seneste 20 år.

Hanna Grarversen, Karsten Aaen, Mogens Holme, Alvin Jensen, Henrik Rasmussen, Karsten Lundsby, Troels Ken Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Niels K. Nielsen :
"Det er dyrt for danskerne, at de offentligt ansatte er så grådige og hensynsløse."

Grådige og hensynsløse..
Så er det mærkværdigt, at de offentligt ansatte netop har udvist løntilbageholdenhed siden finanskrisen, mens bankerne, der i mange tilfælde havde optrådt fuldstændigt uansvarligt, fik offentlig støtte via diverse bankpakker, betalt af skatteborgerne.

Nu hvor opsvinget er godt igang, får de offentligt ansatte at vide, at de har fået for meget i løn igennem 10 år, og derfor skal spare på deres helt legitime krav om en lønstigning endnu engang.
Det var aldrig gået på det private arbejdsmarked.

Du fortsætter :
"Og så vil lærerne i øvrigt også have pausen betalt og tiden rullet tilbage, så de kan holde fri fra kl. 14.
Og i øvrigt også sikre sig mod ledelse, så alle får lige løn uanset indsats og kvalifikationer."

Hvis du har den illusion, at lærerne hidtil har 'holdt fri' fra klokken 14, må jeg oplyse dig om, at forberedelse tager tid, især i den nuværende digitale samfundsform. Der er nemlig blevet endnu flere opgaver at overskue, besvare, målrette, implementere, indberette, efterrette, dokumentere, samt skrive om på det altomfattende intranet.
Før i tiden forberedte lærerne sig i fred og ro, hvilket alt andet lige giver mindre støj, stress og afbrydelser. Desuden var de til rådighed for forældresamarbejde hele deres "fritid", hvor enhver forældre havde mulighed for at ringe til lærerne om deres børns faglige niveau, mobning, og andre problemer.
Som det er idag, har lærerne ikke længere mulighed for at deltage i noget efter kl 16 i mange kommuner. Der er dog visse kommuner der har indset, at det var en dårlig ting at begrænse lærernes frihed. De har lavet andre aftaler.

Andre offentligt ansatte har også skullet løbe hurtigere end andre, med mere begrænset frihed, og besparelser år efter år.
Med mindre du er helt uinteresseret i et dueligt serviceniveau i det offentlige, fordi du ikke selv har brug for at det fungerer, så forstår jeg ingenlunde din nedgørende kritik.

Hanna Grarversen, Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, Herdis Weins, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Jesper Sano Højdal, Alvin Jensen, Henrik Rasmussen, Asger Harlung, Karsten Lundsby, Troels Ken Pedersen, Michael Waterstradt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Pensionen er ikke løn, den er pension.

Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Henrik Rasmussen, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er problematisk, at det opfattes som grådighed og hensynsløshed , at offentligt ansatte har fået nok.
Flere ledende læger har sagt op, jordemødrene har også. Sygeplejerskerne og SOSU'erne har fortalt.
Lærere, pædagoger og socialrådgivere har i årevis fortalt om imbicil behandling, årelange ventetider, og manglende lydhørhed.

Psykiatrien fortæller at de overhovedet ikke har kapacitet til at tage folk ind, det samme siger politiet, som i stigende grad oplever psykisk syge der burde have haft en sengeplads, men istedet vandrer hvileløst rundt på gader og stræder, måske paranoide nok til voldsudøvelse.

De drab der finder sted pga psykisk sygdom overstiger langt de mennesker, der er ofre for terror.
Det samme gør sig gældende for almindelige trafikulykker.

Alligevel er det ikke her der satses.

Hanna Grarversen, Karsten Aaen, ingemaje lange, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Alvin Jensen, Henrik Rasmussen, Troels Ken Pedersen, Karsten Lundsby og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

@Niels K. Nielsen:
42.000 kr. om måneden med pension? Og gå hjem kl. 14? Jeg er gift med en gymnasielærer, og hun får mindre end det, og lægger jævnligt 50 timers arbejdsuger. Sidste år havde ~10% af lærerstaben på hendes gymnasium stress-relaterede sygemeldinger. Rygterne om at lærere og sygeplejersker feder den mens de vælter sig i penge er stærkt overdrevne.

Karsten Aaen, ingemaje lange, Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Herdis Weins, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Henrik Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Eva Schwanenflügel
17. marts, 2018 - 20:40

Der bliver ryddet op i al den dyre forberedelsestid bl.a. ved digital vidensdeling.
Det vil samfundet kunne spare mia. ved, og den udvikling er sat i gang.
Men maskinstormerne med Bondo i spidsen vil ikke have moderniseringer - men i stedet holde fri i betalt forberedelsestid.

Niels K. Nielsen

Steffen Gliese
17. marts, 2018 - 21:40

Pension betalt af arbejdsgiveren er en del af lønnen.
Det er jo ikke Vorherre, der betaler pensionen, vel.

Skattekroner gror heller ikke på pengetræer ......

Eva Schwanenflügel

Niels K. Nielsen :
"Der bliver ryddet op i al den dyre forberedelsestid bl.a. ved digital vidensdeling."

Niels, det er en omfattende misforståelse, at man bare kan dele alt ved hjælp af digitalisering.
Det duer ikke med mennesker.
Man skal være der for dem - de små børn, eller eleverne - hele tiden, for de har vanskeligheder.
Du kan ikke putte autisme ind i et skoleskema.

Lærerne er ikke interesserede i at holde fri, de er fokuserede på den bedste undervisning.
Men det er umuligt, såfremt man ikke har tid og rum til at forberede sig.

Jeg ved ikke hvad du selv arbejder med.
Men jeg går ud fra at du ikke hele tiden har insisterende børn der kræver din opmærksomhed, måske endda børn der har fx OCD, psyko-social infantilisme, infantil autisme, PTSD? Børn der truer med at smadre alt og gør det?
Børn der skal vente i hele deres barndom på at blive udredt?

Der er ved gud ikke nogle lærere eller pædagoger der overhovedet har tid til at overveje afslapning.

Karsten Aaen, ingemaje lange, Karsten Lundsby, Herdis Weins, Troels Ken Pedersen, Niels Duus Nielsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Niels K. Nielsen

Hvis du nu selv var et lille barn, ville du så ikke gerne blive udredt for vanskeligheder, fremfor at vente i årevis?

Troels Ken Pedersen

Hvis lærere skal forberede sig godt til undervisning, skal de tilpasse til elev-gruppen og tage højde for de individuelle elever, som stritter mest ud fra gruppen på den ene eller den anden måde. Og de skal tage højde for at både fagene og pædagogikken ændrer sig over tid -- ikke super hurtigt, men en gang imellem skal der opdateres, hvis ikke undervisningen skal være forældet.

Digitalisering kan mange ting, men den kan i sig selv intet af ovenstående. Hvis man blot svinger ”digitalisering” som en hjernedød tryllestav og skærer forberedelsen ned til sokkeholderne, bliver resultatet ligegyldig pølsefabriks-undervisning, hvis primære værdi er at du har papir på at have modtaget den.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Niels Lynnerup

@Mette-Line Thorup.
Normalt har jeg stor respekt for det journalistiske niveau på Information, men følgende udlægning i artiklen er altså langt under niveau:
"Sat på spidsen kan man spørge om Leila Lind og Dina Frederichsen er villige til at konflikte for at lærerne kan få en hjemmearbejdersdag".
Nej - det er ikke bare sat på spidsen. Der er heller ikke tale om en troværdig journalistisk udlægning, for det er direkte i uoverensstemmelse med sandheden.
Lærernes ønsker en arbejdstidsaftale, der modsvarer de rettigheder, som alle andre kommunale grupper har. Hverken mere eller mindre. Lærerne er den eneste gruppe, som ikke har en forhandlet arbejdstid som en del af overenskomsten - og det er det vi beder om.
Der har ALDRIG været tale om at få en "hjemmearbejdsdag". Det er simpelthen skudt helt forbi skiven.
At sygeplejersker, pædagoger, HK'er og alle andre står last brast med lærerne skyldes naturligvis ikke, at de synes, at det er synd for lærerne. Nej det skyldes, at disse grupper godt kan se i hvilken retning vinden blæser, hvis man accepterer, at en gruppe IKKE kan få en overenskomstforhandlet arbejdstid. Lærerne vil blot være de første.
Information plejer at være godt til at trække tingene op på det principielle og overordnede niveau. I det her tilfælde drejer det sig i bund og grund om, hvorvidt vi ønsker et aftalesystem på det offentlige område. Det er sådan set DET, der er på spil.
I øvrigt tak til @Leila Lind for svaret på førnævnte spørgsmål. Hun har helt klart forstået hvad der er på spil.

Martin Thomsen, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Uoverenskomstforhandlinger! Personligt elskede jeg mine søndag eftermiddage, hvor gulve flød med alle mine bøger, papirer, udklip og noteringer. Et par timer eller tre i forberedelsesmode til ugens udskoling. Det var tider. Før Ipad-helvedet.

Steffen Gliese

Det er kun folk, der er ukendt med digital viden, der ikke ved, at det kræver manuel arbejdskraft af proppe al denne viden ind i apparaturet, ligesom det kræver viden og forberedelse at gøre den søgbar på en meningsfuld måde.
Der er gennemgående to slags mennesker: de, der i kraft af viden og færdigheder, opbygget over mange år, fodrer nettet med oplysninger, og de, der finder og benytter sig af denne viden.

Karsten Aaen, Troels Ken Pedersen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Lad os tage det vigtigste først : "PENGE ER IKKE ALT" og "At kunne Google" er det slet ikke - det er fortællingen,oplysningen mellem to personer : Den der har viden og indsigt til den der har brug for den.

Med mindre man har en 'ulogisk' politisk agenda, er de tre krave ikke unfair at imødekomme:
1. Lønnet - Hvis der går godt i Danmark økonomisk, så er det bedre at give en løn -hop, da man holdt igen under krisen.
2. Betalte frokostpauser - Igen når der er penge til det, er det rimeligt de ansatte kan spise deres frokost uden de skal tænke på penge.
3. De-regulere lærernes arbejdstid - Nu selv dem der har været med til lovindgrebet om det, syntes det var forkert at gøre det. Jeg mener ikke lærergerningen skal eller kan reguleres fordi det handler om passion og livstil hvor hele tiden bruges for elevernes bedste.

Hanna Grarversen, Colin Bradley, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Niels K. Nielsen
En specialeuddannet sygeplejerske med 10 års erfaring kan være på løntrin 7 som giver en basisløn på kr. 28.000. Hertil kommer pension på 4500 og adskillige tillæg for specialfunktion, aften, nat, w/e og helligdags arbejde. Det er eneste måde en sygeplejerske løn kommer i nærheden af din citerede kr. 38000. De flest sygeplejersker befinder sig på løntrin 3 -4 som giver 26 -29.000 med pension. Gennemsnitsløn for en hospitalsansat sygeplejerske i 2017 var kr 29.533 foruden pension.