Læsetid: 5 min.

Er det somaliske miljø i Danmark ved at falde fra hinanden?

Vi har også brug for at fortælle om succeshistorierne i det somaliske miljø, lyder en af reaktionerne på 35-årige Sofie Jamas kronik om den fejlslagne integration af somaliere i Danmark. Vi taler med tre kendere af det somaliske miljø i Danmark, der alle har større håb for især den yngre generation
»Det sejler i dansk Somalia,« skrev den 35-årige tolk Sofie Jama i en kronik i mandagens Information om den mislykkede integration af somaliere i Danmark.

»Det sejler i dansk Somalia,« skrev den 35-årige tolk Sofie Jama i en kronik i mandagens Information om den mislykkede integration af somaliere i Danmark.

Sigrid Nygaard

21. marts 2018

»Det sejler i dansk Somalia,« skrev den 35-årige tolk Sofie Jama i en kronik i mandagens Information om den mislykkede integration af somaliere i Danmark.

Information har spurgt tre andre personer med indsigt i det somaliske miljø i Danmark, hvordan de ser tingene.

’Passiv ældre generation’

Ayan Mouhoumed er født i 1981. Hun er barn af somaliske forældre og vokset op i Danmark og arbejder i dag som blogger og tv- og medietilrettelægger.

– Er du enig i, at det står så galt til i det somaliske miljø i Danmark, som Sofie Jama skriver?

»Der er en vis rigtighed i nogle af de ting, hun skriver. Det er f.eks. rigtigt, at den ældre generation af somaliere har været passive og indelukkede. Det indrømmer jeg gerne. Det somaliske miljø i Danmark har overordnet set altid været lukket, og er det til dels stadig. Og det bider den yngre generation i halen nu. Folk bliver i dag overraskede, når somaliere fortæller, de er under uddannelse, fordi de ikke har forestillet sig, at somalierne i Danmark uddanner sig.«

– Har Sofie Jama ret, når hun skriver, at det sejler i dansk Somalia?

»Nej, det mener jeg ikke, hun har. Den slags problemer, hun nævner – skilsmisser, utroskab og vold mod børn – mener jeg ikke, er noget, der knytter sig mere til dansk-somaliere end til andre minoritetsgrupper. Jeg synes også, det er ærgerligt, at Sofie Jama skriver, at de somaliere, der er i arbejde og under uddannelse, ’ikke er værd at nævne’. Vi har i høj grad brug for at høre om succeshistorierne, når der er så meget negativ omtale af somaliere i de danske medier. Der findes en masse somaliere, der er aktive i frivilligforeninger og andre sociale projekter.«

– Hvad er løsningen på de problemer, folk med somalisk baggrund oplever i dag?

»Det er vigtigt at forstå, at somalierne i Danmark er en meget splittet gruppe, fordi vi er efterkommere af folk fra mange forskellige stammer. Det gør det vanskeligt for os at have fælles talspersoner. Men derfor mener jeg alligevel, der mangler nogle synlige figurer i mediebilledet med somalisk baggrund, som unge somaliere kan spejle sig i. Når jeg er aktiv på de sociale medier, prøver jeg selv at opfordre de unge somaliere til, at vi selv begynder at fortælle de her succeshistorier. Det er vigtigt, at det ikke kun er medierne, der taler på vegne af os, men at vi også selv taler.«

’Den somaliske familiestruktur er under forandring’

Brian Arly Jacobsen er født i 1968. Han er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

– Kan du genkende Sofie Jamas billede af, at det sejler i det somaliske miljø i Danmark.

»Den påstand vil jeg helst ikke forholde mig til. Men hun har ret, når hun skriver, at der i øjeblikket foregår nogle generationskampe i flere dele af det somaliske miljø i Danmark. Den yngre generation af somaliere er i gang med en større frigørelsesproces.«

– Hvad er den frigørelsesproces et udtryk for?

»Det er et udtryk for, at de somaliske familiestrukturer er under forandring. I mange somaliske familier er der tradition for en radikalt anderledes familiestruktur, end man er vant til at se i Danmark. Det er en struktur med manden som forsørger og familieoverhoved og kvinden, der går hjemme og passer børnene. Når arbejdsløsheden blandt somaliere i Danmark er relativt høj, er det derfor forbundet med en form for skam for de mænd, der ikke er i stand til at forsørge deres familier. Det tror jeg er fuldstændig rigtigt set af Sofie Jama, og det betyder, at nogle børn af somaliske forældre bliver distanceret fra familien. Den traditionelle somaliske familiestruktur er svær at opretholde i Danmark, fordi der stilles forventninger om, at børnene går i skole og lærer dansk, og at kvinderne også er på arbejdsmarkedet.«

– Hvorfor har det været vanskeligt for folk med somalisk baggrund at integrere sig på det danske arbejdsmarked?

»Man skal huske, at somaliere er en relativt ny indvandrergruppe. Når man kigger isoleret på enkelte etniske grupper, kan man se, at arbejdsløsheden falder, efterhånden som en gruppe har opholdt sig længere tid i Danmark. Blandt andet har folk med tyrkisk og pakistansk baggrund i gennemsnit en lavere arbejdsløshed end somaliere. Derudover viser erfaringer fra migrationsforskningen generelt, at jo længere væk migrantgruppen er med hensyn til levevis, uddannelsesniveau og bosætningsmønstre, i forhold til det sted, de migrerer til, desto vanskeligere er det for dem at blive integreret på arbejdsmarkedet. En del af de grupper, der kommer fra Somalia, har relativt ofte temmelig begrænsede boglige eller tekniske færdigheder, hvilket også skyldes, at nogle af dem har en nomadebaggrund.«

’Problemer med social kontrol’

Hussein Abdi Hirey er 38 år, selvstændig konsulent og brobygger i DGI. Han kom til Danmark fra Somalia i 1996.

– Er du enig I, at det somaliske miljø i Danmark er ved at falde fra hinanden?

»Der er mange gode pointer i Sofie Jamas indlæg, men jeg mener ikke, at det somaliske miljø er ved at falde fra hinanden. Som jeg ser det, er spørgsmålet, om vi nogensinde har haft mulighed for at blive ordentligt etableret i Danmark? Man skal være etableret, før man kan tale om at forfalde. Somalierne er inde i en god udvikling i Danmark, og jeg tror, somalierne om nogle år vil komme til at klare sig rigtig godt, især den unge generation.«

– Hvad med den ældre generation?

»Den ældre generation af somaliere, som Sofie Jama taler om, har udfordringer. De har haft krigstraumer og meget andet med i bagagen, da de kom til Danmark og mødte en helt anden kultur. Jeg er enig i, at der hersker problemer med social kontrol i de somaliske miljøer i kraft af troen. Men der findes former for social kontrol i alle kulturer. Janteloven, mener jeg, er også social kontrol.«

– Hvordan kommer den sociale kontrol til udtryk i somaliske miljøer?

»I de somaliske miljøer er religionen med til at sætte nogle retningslinjer for, hvad folk tænker, og hvad de taler om. For eksempel har jeg en fornemmelse af, at man ikke tager kvinder seriøst, der ikke bærer tørklæde – lige meget hvor veluddannede de er. Derfor håber jeg, at man lærer at respektere mennesker uanset deres tro, påklædning, seksuelle orientering osv.«

– Hvordan mener du, man bør bekæmpe de udfordringer, du nævner?

»Jeg tror, man er nødt til at lade tiden gå. Som sagt tror jeg, at de nyere generationer af somaliere kommer til at klare sig rigtig godt. De udfordringer, vi ser i dag, mener jeg, hele samfundet har et ansvar for at løfte.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Viggo Okholm
  • David Zennaro
  • Carsten Munk
  • Nils Sørensen
  • Torsten Jacobsen
Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, David Zennaro, Carsten Munk, Nils Sørensen og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flot Information at få de her betragtninger med, og samtidig synes Sofie Jamas indlæg jo trods alt at stå til troende. Jeg synes set her fra Odense at jeg ser somaliere som på vej ud fra et uddannelses perspektiv. Det er jo ikke så mange år siden at der var et generelt rygte om at de ikke kunne tilpasses.
Lige i Odense har vi ti somaliere i byrådet, hvilket vel bevidner at somaliere tager demokratiet seriøst.

Viggo Okholm -
det er altså "kun" 2 :-) - men i og o ligger også ved siden af hinanden på tasteturet.

Rikke Nielsen, Karsten Aaen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

‘Vi har også brug for at fortælle om succeshistorierne‘ er ikke en gang overskriften i denne balancerede gennemgang. Måske er information på vej væk fra agitprop overskrifterne.