Læsetid: 3 min.

Spørgsmålet er, om topstyring skaber bedre universitetsuddannelser

37 anbefalinger fra regeringens udvalg for bedre universitetsuddannelser handler om at få mere kvalitet for de samme penge. Og det ved færre og kortere uddannelser, hvor de studerende og ansatte ikke har så meget at skulle have sagt
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) fremlægger udvalgets 37 anbefalinger.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) fremlægger udvalgets 37 anbefalinger.

Philip Davali

13. marts 2018

Der er blevet talt så meget om uddannelseskvalitet, at de fleste nok er holdt op med at høre efter. Men mandag kom endnu en rapport om den sag fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som for godt et år siden nedsatte Udvalg om bedre universitetsuddannelser.

Udvalgets 37 anbefalinger indeholder selvfølgeligheder om, at der både skal mere undervisning, feedback, evaluering og flere digitale kompetencer til, hvis vi skal have bedre universitetsuddannelser. Tiltag, som alle kan være enige om, men som er svære at se for sig, når virkeligheden er, at landets universitetsuddannelser i disse år skal spare milliarder på grund af regeringens omprioriteringsbidrag.

Udvalget for bedre universitetsuddannelser hiver også en del gamle travere frem igen: De universitetsansattes pædagogiske kompetencer skal styrkes, brugen af løstansatte skal reduceres, og undervisning skal tælle lige så meget som forskning, når nye lektorer og professorer skal ansættes.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Er det regeringens ønske om at genoplive professorstyret eller skal det alene være ministeren , den siddende regering og erhvervslivet, der skal bestemme over universiteterne?

Kenneth Jacobsen

Endnu et område, som vores nævenyttige politikere ikke formår at lade være i fred, men absolut skal ind og styre, selvom alle ved, hvordan det går: ringere og dyrere, større utilfredshed alle vegne. De forstår ikke, hvad de har med at gøre - og lader kun den økonomiske tankegang få lov at fungere.

Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Lars Falk anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Kommentar til: "Spørgsmålet er bare, hvem der har mest på forstand på, hvad god universitetsuddannelse er: De studerende, de ansatte og ledelsen på universiteterne eller alle os andre".

Universitetsverdenen og forretningsverdenen arbejder ud fra to vidt forskellige paradigmer for kvalitet, og som på alle andre områder i samfundet er det hos de to store regeringsbærende partier (Venstre og Socialdemokratiet) på forhånd bestemt, at det er forretningsverdenens paradigme, der skal være det overordnede og domineredende i alle sektorer i samfundet (svarende til finansministeriets stigende indflydelse på de beslutninger, der træffes i de øvrige ministerier).

Afgørende for vurderingen af kvalitet i sammenhæng med universitetsuddannelse vil derfor altid være, hvad aftagerne af de ydelser, som universiteterne leverer, mener om kvaliteten af det, de de modtager. Kvalitetsvurderingen er på afgørende vis flyttet uden for universitetets mure. Kvalitet af såvel forskning som undervisning (som på afgørende måder hænger sammen) er i høj grad bestemt af den oplevede kvalitet hos "kunden".

En pragmatisk og kortsigtet tilgang, som for mig at se vil være ødelæggende på længere sigt, når den bliver så dominerende, såvel inden for forskning som undervisning.

Kenneth Jacobsen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Flemming Berger, morten rosendahl larsen og Pelle Nilsson anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er, at politikerne har travlt på vore vegne - men vi har ikke travlt. Vi skal give tid til ordentlig uddannelse.
I den anden ende skal vi dog også sørge for, at folk har mulighed for at leve en ordentlig tilværelse dér, hvor de er i samfundet.
Det er jo den store misforståelse i velfærdssamfundet, at det skal understøtte social mobilitet - det skal tværtimod sikre, at folk ikke behøver at stræbe for at have det godt.

Jeg vil nu tro at studielederne i praksis de fleste steder udpeges af ledelsen, hvilket kan være nødvendigt alene for at give SL tilstrækkelig autoritet i fagmiljøerne. Studienævnet har nok en mere afgrænset faglig rolle. Men jeg tror regeringen undervurderer hvor komplekst det er at skabe relevante uddannelser som både fungerer ift et arbejdsmarked, men som også udnytter det enkelte universitets særlige styrker og kompetencer. Et er at lukke en uddannese top down, i sig selv vanskeligt, men at definere nye uddannelser centralt kommer nok til at gå ret dårligt - og vi ved at der hele tiden kommer hvad politikere oplever som 'nye behov' for kompetencer. Big Data, nye ledelsesmoder, innovation, block-chain what have you. Og så skal der jo igen skabes nye uddannelser der matcher disse vigtige behov ;-)

Steffen Gliese

Vi havde verdens bedste styringslov for de akademiske uddannelser, og før vi får det tilbage, vil alt andet være lapperi på en fejlagtig konstruktion.

Hvorfor bør alle universiteter indarbejde digitale kompetencer og teknologi-forståelse i alle uddannelser? For nu tage et eksempel; hvad i alverden skal en en musikterapi-studerende på Aalborg Universitet med en sådan forståelse når det hun skal leve af, når hun er færdig jo netop er den analoge musik, mødet i realtid med en klient, eller borger, som har gavn af musikterapien? Og hvordan vil man gøre dette ift. dansk-faget? Vil man tvinge, ligefrem?, elever til læse racisten Johannes V. Jensens hyldest til det (maskuline) frembrusende fremskridt eller vil man også her beskæftige sig med dette på den der kritiske-humaniora måde? Nå, net - det vil man nok ikke, fordi Søren Pind jo allerede har været og sige, at han gerne ser, at humaniora ikke bliver så fremtrædende på universitetet længere, forstået på den måde, at han altså gerne vil lukke uddannelser på humaniora - til fordel for naturvidenskabelige uddannelser...

Ikke at jeg ikke mener, at der brug for naturvidenskabelige uddannelser; det mener jeg da bestemt, at der er; der bør bare være en balance her, for ellers er jeg bange for, at vi får en hel masse ingeniører, der intet ved om den verden, de skal ud og arbejde - hverken i DK eller i udlandet.

Nej, jeg er snarere bekymret for, meget bekymret for, at Søren Pind - med rektorerne fra Københavns og Aarhus Universiteter i hånden - vil sørge for, at f.eks. fag som psykologi, tysk, sociologi og andre af de her fag ikke længere kan læses på f.eks. Syddansk Universitet eller på Aalborg Universitet....

@Karsten Aaen
Selvfølgelig skal vi beholde kernen i den humanistiske forskning, men som en følge af den gamle socialdemokratiske tese om, at vi alle skal have en lang og kostbar uddannelse med en høj løn og en lukrativ pension i kombination med, at de humanistiske studier er eksploderet ud i et vidt forgrenet træ af studieretninger uden potentiale for returværdi til samfundet, er der behov for en ændring. Tidligere var humanisterne mere eller mindre sikret en ansættelse i stat, region eller kommuner, men i dag har man erkendt, at bundlinien går i rødt, og mange ender derfor som løsarbejdere uden pension og social dækning. Mange skulle aldrig have valgt universitetet.

De udfordringer, som den næste generation står over for, kræver naturvidenskabelig arbejdskraft. Det er i sidste ende en rigtig god ide, hvis vi ønsker at bevare den velfærd, vi gamle er flasket op med, men som allerede nu er stærkt beskåret gennem 'det europæiske semester'.

Søren Kristensen

Mere kvalitet, samtidig med kortere og færre uddannelser og for de samme penge. Lyder da som en decideret win win situation.