Læsetid: 8 min.

Efter ti år med historisk lave renter stiger de igen. Sidst de gjorde det, var det med til at udløse en global krise

Efter at renten har været historisk lav, begynder den så småt at stige igen. Anledningen er positiv: Økonomien er på ret kurs. Men stigende renter var med til at udløse finanskrisen for ti år siden, og nu advarer økonomer om, at stigningerne i værste fald kan føre til en ny økonomisk krise
Forhenværende amerikanske centralbankchef Ben Bernanke er en af de økonomer, der udtaler bekymring om, hvad der sker, når renten nu begynder at blive hævet fra et historisk lavt niveau.

Forhenværende amerikanske centralbankchef Ben Bernanke er en af de økonomer, der udtaler bekymring om, hvad der sker, når renten nu begynder at blive hævet fra et historisk lavt niveau.

Drew Angerer

12. marts 2018

De seneste ti års rentepolitik har gjort det nødvendigt at skrive lærebøgerne i økonomi om.

I kølvandet på finanskrisen i 2008 sænkede først den amerikanske centralbank Federal Reserve og senere Den Europæiske Centralbank renten ekstraordinært meget, helt ned til omkring 0 procent. I Danmark sænkede Nationalbanken i begyndelsen af 2015 renten helt ned til minus 0,75 procent.

Den negative rente betød, at forbrugerne principielt kunne tjene penge på at låne, og omvendt tabe penge på deres opsparing. Det skete reelt ikke, da bankerne dækkede den omkostning, der var forbundet med minusrenten. Men at den negative rente overhovedet kunne realiseres, strider mod gængs økonomisk teori. Det er derfor, der skal tilføjes et nyt kapitel i fremtidens økonomibøger.

Men nu lader rentefesten til at være slut. 

Den exceptionelt lave rente stiger. Hurtigst i USA, men rentestigningerne er også nået til Danmark. Siden december er renten på danske tiårige statsobligationer steget fra 0,4 procent til 0,8 procent. Også renten på realkreditobligationer er steget de seneste måneder, hvilket fører til dyrere boliglån. Og i Børsen har Danske Banks chefanalytiker Arne Lohmann Rasmussen advaret om et rentechok til efteråret.

De stigende renter kan i værste fald blive startskuddet til en ny økonomisk krise, vurderer økonomer.

»Man kan være bekymret for, at rentestigningerne kommer mere pludseligt og hurtigere end forventet. Det kan sende rystelser gennem økonomien med faldende boligpriser og aktiekurser, dyrere lån og dermed flere omkostninger for virksomheder og boligejere,« siger professor i økonomi ved CBS Jesper Rangvid, der var formand for Rangvid-udvalget, som undersøgte årsagerne til finanskrisen.

»Der er altid alle mulige forventninger til rentepolitikken. Hvis alt forløber som forventet, skal det nok gå stille og roligt. Men hvad angår renter, går det ofte anderledes end forventet. Renterne påvirkes ikke kun af centralbankerne. Også den politiske situation, markedet og investorernes forventninger spiller ind. Det er det, som gør det hele så usikkert.«

Deutsche Bank, som er verdens 15.-største bank, konkluderede i en omfattende analyse fra efteråret 2017 med titlen The Next Financial Crisis, at den næste finanskrise lurer om hjørnet. Sammen med populismen, Brexit og usikre nationaløkonomier som Japan, Kina og Italien peger Deutsche Bank også på de stigende renter som en mulig antænder af den næste økonomiske krise.

Centralbanken (i Danmark er det Nationalbanken) hæver den korte rente, bl.a. for at holde inflationen i ro og undgå overophedning af økonomien.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Tegn på sund økonomi

Siden begyndelsen af 1980’erne har renten generelt været faldende i den vestlige verden, men rentefaldet har været ekstraordinært siden finanskrisen i 2008. Nu vender udviklingen.

Og trods den medfølgende usikkerhed, er det grundlæggende positivt, at renten stiger, understreger Jesper Rangvid. Det er udtryk for, at økonomien er på ret kurs.

»Centralbankerne har holdt renterne i bund for at få økonomierne ud af finanskrisens dynd. Nu har den amerikanske og de europæiske økonomier det godt, og derfor trækker centralbankerne deres støtte tilbage. De renter, vi har haft, har været unaturligt lave. I det lys er det positivt, at renterne nu stiger. Men det er også markant og signifikant,« siger Jesper Rangvid.

Adjunkt i økonomi ved Københavns Universitet Søren Hove Ravn er også »helt overbevist« om, at rentestigningerne er en god nyhed.

»Det er et tegn på en sund, underliggende udvikling i økonomien, både herhjemme og globalt. Nu går det endelig så meget fremad, at det er tid til at sætte renterne op igen. Ellers frygter centralbankerne for den inflation, som de er sat i verden til at holde i ro,« siger han.

Men effekten af rentestigningerne kan blive negativ, medgiver Søren Hove Ravn. Hvor rentesænkning stimulerer økonomien, vil rentestigninger uundgåeligt dæmpe den.

»Centralbankerne sænker renten for at stimulere økonomien. Lave renter gør det billigere for husholdninger og virksomheder at låne penge. Og dermed mere attraktivt at købe hus, bil eller foretage investeringer, hvilket alt sammen bidrager positivt til væksten. Det modsatte er tilfældet, når renten stiger. Lånene fordyres, så husholdningernes udgifter stiger, og virksomhederne må forventes at investere mindre. Det hæmmer væksten,« siger han.

Kunsten er ifølge Søren Hove Ravn at hæve renten stille og roligt uden at dræbe opsvinget. Det er svært, viser erfaringen.

I 2013 holdt den daværende amerikanske centralbankchef, Ben Bernanke, tale for kongressen. Her antydede han, at banken snart ville stoppe med at opkøbe obligationer for 85 milliarder dollar om måneden. Sammen med rentesænkninger var opkøbet af obligationer en del af den amerikanske centralbanks lempelige pengepolitik, som banken  førte for at stimulere den amerikanske økonomi efter finanskrisen. 

Udmeldingen skabte så meget uro på de finansielle markeder, at den amerikanske centralbank opgav beslutningen. Episoden er blevet døbt Taper Tantrum. Tapering betegner den gradvise opstramning af pengepolitikken, som centralbankerne påbegynder, når det vurderes, at økonomien ikke længere har brug for ekstra stimuli.

»Taper Tantrum har givet anledning til bekymring, også i dag. Hvis blot en tale kan skabe uro, hvad bliver effekten så, når pengepolitikken reelt opstrammes?« siger Søren Hove Ravn.

Det markante aktiekursfald i begyndelsen af februar i år var også et resultat af rentestigningerne. Præsident Donald Trump har gentagne gange taget æren for stigningerne på aktiemarkedet i USA. Men den 5. februar endte det ledende amerikanske industriindeks Dow Jones med et fald på 4,6 procent ved børsens lukning i New York.

Målt i procent er det det største fald siden august 2011. Målt i point er det det største fald nogensinde på én enkelt dag. Kursfaldet bredte sig både til Asien og Europa, men er senere stabiliseret.

Da de private banker låner i eller til Nationalbanken, vil de typisk følge efter, når den ændrer ren- ten. Når Nationalbanken hæver renten, har bankerne interesse i at gøre det samme, da de ellers låner dyrere end deres kunder. Den rente, bankerne betaler hos Nationalbanken, vil altså naturligt påvirke den rente, de tilbyder bankkunderne. Bankerne har dog absorberet omkostningerne, mens den danske rente har været negativ, og derfor har forbrugerne ikke kunnet tabe penge på opsparing eller tjene penge på lån.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Den Store Afvikling

De bekymringer, som Taper Tantrum-episoden skabte, er også at finde i Deutsche Banks omtalte rapport fra efteråret. Her beskriver forfatterne risikoen ved The Great Unwind, den store afvikling, altså det at centralbankerne ophører med at føre en lempelig pengepolitik med lave renter og opkøb af obligationer.

De seneste ti år har centralbankerne i USA og Europa opkøbt obligationer for at sende likviditet ud i systemet og stimulere økonomien, og sideløbende sænket renten til 0 – og altså under 0 i Danmark, som nævnt.

Det har skabt en hidtil uset kombination af stor gæld, lave renter og voldsomme beløb på centralbankernes konti. Den næste finanskrise kan ifølge Deutsche Bank opstå, når bankerne afvikler den lempelige pengepolitik:

»Den Store Afvikling er en rejse ind i det ukendte, og historien antyder, at der vil være substantielle konsekvenser ved den udvikling,« skriver forfatterne bag rapporten.

Centralbankerne kan altså slå opsvinget ihjel, når de begynder at stramme pengepolitikken. Men ifølge Jesper Rangvid fra CBS har de ikke andet valg.

»Når bankerne strammer pengepolitikken, øger det risikoen for recession, men gør samtidigt den mulige recession mindre fatal. Målet med rentestigningerne er at dæmpe hastigheden og spænde sikkerhedsselen, inden muren – altså krisen – rammes. Så sammenstødet sker med 20, ikke 130, kilometer i timen,« siger han.

Han beskriver situationen som en catch 22, hvor alle løsninger kan vise sig at være forkerte.

»Centralbankernes målsætning er at holde inflationen i ave, hvilket er aktuelt med den nuværende vækst. Hvis det er muligt at stramme pengepolitikken nok til at bremse inflationen, men ikke så meget, at det skaber recession, er det ufatteligt smukt. Men der er så mange usikkerheder forbundet med at ramme det niveau, og historien viser, at der ofte bliver strammet for meget. Der er tendens til, at recessioner skabes, fordi man forsøger at undgå, at økonomien overophedes,« siger Jesper Rangvid.

Det var netop rentestigninger og de som følge heraf faldende boligpriser, der var en af hovedingredienserne i finanskrisen for ti år siden, som sendte store rystelserne gennem den globale økonomi.

Men advarselslamperne blinker ikke helt så rødt denne gang, understreger Jesper Rangvid.

»Konstruktionen omkring de fatale subprime-boliglån er slet ikke så udbredt i dag, som det var tilfældet i 2008, og den private gæld er lavere. Det er også meget vigtigt at slå fast, at bankerne som følge af ny regulering er blevet langt mere polstrede, end det var tilfældet op til finanskrisen for ti år siden. Det har både været i politikerne og bankernes egen interesse.«

Boligeejere
Højere renter vil ofte medføre en stigning i de markedsbe- stemte lange renter, eksempelvis 30-årige realkreditobligationer til boliglån. Det skyldes, at de lange renter overordnet set bestemmes af markedets forventning til den fremtidige rente de næste eksempelvis 30 år. En rentestigning fra Nationalban- ken vil typisk medføre en forvent- ning om, at yderligere rentestig- ninger er på vej de kommende måneder eller år, eksempelvis fordi økonomien som nu er sund. Derfor stiger den lange rente også.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Ingen ammunition

Hvis de aktuelle rentestigninger fører til en ny økonomisk krise, bliver den med alt sandsynlighed mindre end i 2008. Men der er stadig grund til at håbe, at krisen ikke venter lige om hjørnet.

Bankerne har nemlig ikke meget pengepolitisk ammunition tilbage til at begrænse de negative effekter ved en ny krise. Derfor bliver det afgørende, hvor meget centralbankerne når at normalisere pengepolitikken, inden den næste krise rammer, forklarer Jesper Rangvid.

»Fordi den seneste finanskrise var så dyb, er den pengepolitiske bue blevet strammet til det yderste med lav rente og store opkøbsprogrammer. Der er ikke noget ammunition at skyde med, hvis renten ligger omkring nul.«

Den tidligere amerikanske centalbrankformand Ben Bernanke har udtrykt samme bekymring i en analyse udgivet af den anerkendte tænketank Peterson Institute for International Economics i oktober 2017.

Den lempelige pengepolitik har til en vis grad hjulpet os ud af finanskrisen og understøttet den økonomiske genopretning, argumenter Ben Bernanke. Men han frygter, at den samme politik ikke vil fungere, hvis en recession eller decideret krise rammer inden for den nærmeste fremtid. Deutsche Bank beskriver samme bekymring i deres rapport fra efteråret 2017. 

Danmarks Nationalbanks udlånsrente

Historisk set har Nationalbankens rente ligget omkring fem procent. En undtagelse var i 1970’erne og 80’erne, hvor den steg til rekordniveau på over 10 procent i årevis. Op til finanskrisen i 2008 steg renten, men faldt efterfølgende brat. Og aldrig tidligere har renteniveauet været omkring eller under 0, som i perioden efter finanskrisen. Det er den periode, vi nu er på vej ud af.

Heller ikke en ekspansiv finanspolitik, hvor staten øger efterspørgslen med offentlige investeringer eller skattelettelser, er en mulig vej ud af den næste krise, beskriver Jesper Rangvid.

»Ekspansiv finanspolitik er forbundet med en stor gældsætning. Men mange lande har allerede gældsat sig markant mere i dag end før krisen. I USA fører Donald Trump nærmest en uansvarlig finanspolitik med helt unødvendige skattelettelser i en højkonjunkturperiode. Så også den finanspolitiske bue er strammet til det yderste, om end det ser lidt bedre ud med den danske offentlige gæld,« siger han.

Ifølge Søren Hove Ravn er et af de centrale spørgsmål, om de seneste års økonomiske vækst her været holdt kunstigt oppe af centralbankernes lempelige pengepolitik.

»Nogle økonomer mener, at lave renter og store opkøbsprogrammer har holdt væksten kunstigt i live, og at stramningen af pengepolitikken derfor vil kvæle opsvinget. Andre argumenterer for, at væksten er reel nok, og godt kan holde til at centralbankerne nu hæver renten,« siger han.

»Men heller ikke økonomer kan spå om fremtiden. Så reelt ved vi det ikke. Det må tiden vise.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Hvorfor er "Jokeren" i spillet ikke med i denne analyse? Så jeg spørger bare : Hvad sker der hvis en global handelskrig bliver en realitet?

Thomas Tanghus, Karsten Lundsby, David Breuer, jørgen djørup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Det er sandelig på tide at renten stiger.
Der er noget fundamentalt forkert i en nulrente.
Nødvendigheden af behovsudsættelse og passende mådehold er jo fuldstændig sat ud af kraft med nulrenten.
Så lad os glæde os til en passende rente, der kan bringe den økonomiske ædruelighed tilbage.
De vanvittige stigninger på ejendomme og aktier har ikke ført meget godt med sig.
At der så kommer en del arbejdsløshed og tvangsauktioner ved en rentestigning er nok en sandsynlig følgevirkning.
Desværre er det nok kun lidt konkurser og økonomiske tragedier med jævne mellemrum, der kan få befolkningen til at handle økonomisk ansvarligt.

Krister Meyersahm, Karsten Lundsby, Kim Houmøller, Anders Reinholdt, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Koed Westergaard, kjeld jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Torben:

En handelskrig kan føre til, at efterspørgslen fra udlandet svigter, så vi selv må sætte gang i efterspørgslen, og det kan vi jo passende gøre med store klimainvesteringer.

Thomas Tanghus, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, Torben K L Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"tvangsauktioner ved en rentestigning" - det er uansvarligt, at basere sin økonomi på fleksibel rente, og det er endnu mere uansvarligt at tillade for andre end de, som kan tåle tabet. Faktisk forstår jeg ikke rationalet bag denne umoralske, uhensigtsmæssige og samfundsundergravende praksis? Noget med at pisse i bukserne for at holde varmen?

Rikke Emilie Christensen

Jeg har ikke økonomisk forstand. Men det lyder ærlig talt som om systemet er forkert, hvis det kun kan gå ad helvede til uanset hvad man gør ...

Thomas Tanghus, Lillian Larsen, Bjørn Pedersen, Sven Elming, Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen og David Breuer anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

"Nødvendigheden af behovsudsættelse og passende mådehold er jo fuldstændig sat ud af kraft med nulrenten."
Well; vi kan da også pege på øget reallønsfremgang gennem skattesænkninger.

Torben K L Jensen

"Quantative easing" kalder man det "The Fed" og ECB har indført som det første nogensinde i historien,altså noget man aldrig havde prøvet før og derfor ikke aner hvad der sker når man stopper.
Pensionskasser,investeringsfonde og banker tjente deres penge på "ratede statsobligationer" (Danmark,i blandt de få - AAA) og med nulrentepolitikken og enorme opkøb af statsobligationer flyttede man focus fra obligationer til aktiemarkedet (derfor det store opsving på aktiemarkedet siden 2010) Hvor står vi så i dag med en Trump som "Jokeren" ? Han har sat selskabsskatten ned fra 35 til 20 % - gjort det mere attraktivt at investere i aktier end i statsgæld og derfor er centralbankerne nødt deres opkøb for at holde landene kørende - et "Catch 22" der siger at slukker man for respiratoren dør patienten så man bliver nødt til at fortsætte i sine opkøb - er min vurdering.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar

Gu' ved hvor meget renten skal stige før end de skide grønne grise i lange baner i Femern Bælt A/S.
Dét projekt er jo netop baseret på en meget lav rente.
Hvis nogen fra de partier i Folketinget der er imod Femern Bælt-projektet kender deres tid, så spørger de Ole Birk derom. Det er da det mindste de kan gøre . hvis sagen er interessant nok.

Knud Anker Iversen, Per Torbensen, Flemming Berger, Randi Christiansen, Karsten Lundsby, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Poul Erik Riis. Danmark har ingen indenlandsk efterspørgsel af nævneværdig værdi.

Når renterne stiger kipper boligmarkedet. Stigningstakterne på flere gange inflation og reallønsstigninger er fortid. 3 mio for 60kvm i Kbh? Ikke i fremtiden :)

Martin Madsen

Det her stopper ikke, før alt af værdi i hele universet, tilhører den 1%

Søren Sommer, Ole Frank, morten rosendahl larsen, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Selv de mest liberalistiske økonomer må i dag indrømme sandheden, at krisen ikke er overvundet så længe vi har nul-rente. Taget der hensyn til flere faktorer fx voksende ulighed, stigende stress, skjult arbejdsløshed og de fundamentalt manglende svar på de store politiske spørgsmål fx klimaændringerne så er det åbenbart, at vi langt fra ovre krisen, hvilket jeg fx. har uddybet i min bog: "Ud af krisen. Et opgøre med ulighedens politik", Hovedland.
Når centralbankerne efter planen stopper med det massive opkøb af obligationer, så vil vi se rentestigninger. Og går det for hurtigt eller bliver rentestigninger store så KAN krisen hurtig vende tilbage, da kapaciteten til rentestigninger er begrænset hos de 25 % mest forgældede private husholdninger i Danmark. Vi vil - hvis det går så galt - nok få en runde to af galopperende ulighed.

Karsten Aaen, morten rosendahl larsen, Eva Schwanenflügel og David Graub anbefalede denne kommentar

Kim. Interessant læsning. God observation med obligationsprogrammet. Det slutter til efteråret så vidt jeg ved og derefter er ECB klar til at gøre de mange der har afdragsfrie lån til de facto stavnsbønder. Liggetiderne er begyndt at stige og snart kommer prisfaldet også. Enhver der står og skal købe bolig gør klogt i at vente til rentestigningerne for alvor begynder.

morten rosendahl larsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar