Læsetid: 3 min.

Det er for tidligt at afskrive stofposen

En ny rapport er blevet brugt til at konkludere, at plastposen er et klart mere miljørigtigt valg frem for stofposen af bomuld. Men kigger man nærmere i rapporten kan dette faktisk ikke konkluderes. Rapporten måler på 15 forskellige parametre, og på de fleste bliver stofposen hurtigt bedre for miljøet end plastposen
En ny rapport er blevet brugt til at konkludere, at plastposen er et klart mere miljørigtigt valg frem for stofposen af bomuld. Men kigger man nærmere i rapporten kan dette faktisk ikke konkluderes. Rapporten måler på 15 forskellige parametre, og på de fleste bliver stofposen hurtigt bedre for miljøet end plastposen

Mads Winther

21. marts 2018

»Glem alt om stofposen. Helt almindelige plastposer er det bedste valg for miljøet,« lød det i medierne i sidste uge på baggrund af en ny rapport, som Miljøstyrelsen har fået lavet af DTU.

Men kan rapporten egentlig understøtte dette budskab?

Det har jeg undersøgt, ved at gøre noget atypisk i en tid med hurtige nyheder – jeg læste rapporten.

Rapporten undersøger alle den slags bæreposer, man typisk kan købe i danske supermarkeder. Disse er vurderet ift. 15 forskellige miljøbelastninger (kategorier) ved at udføre en livcyklusvurdering. For hver af disse miljøkategorier er det så beregnet, hvor mange gange, man skal bruge de forskellige typer bæreposer, før de svarer til miljøaftrykket af en almindelig plastpose.

»Du skal bruge din stofpose op til 7.100-20.000 gange, før den er et bedre valg,« lød tallene, der ramte medierne og blev brugt til at konkludere, at plastposen er bedst for miljøet.

Men tallet dækker ikke – som man umiddelbart ville tro – den samlede sum af alle miljøkategorierne, men det højeste tal blandt dem. Dét gør en afgørende forskel for udlægningen af resultaterne. Tallet siger nemlig kun noget om den værste miljøkategori, men intet om hvordan en pose klarer sig i andre kategorier. Posen kunne i princippet være dårlig i én kategori, men bedre på de øvrige 14.

Bedre efter et år

På grund af et kemikalie, som bruges under oparbejdningen af bomuld, er ozonnedbrydning den økologiske stofposes største miljøsynder. De 20.000 er et udtryk for, at posen skal bruges mere end 20.000 gange, før den begynder at blive bedre end plastposen i forhold til lige netop denne kategori.

Men langt inden, at vi når dertil, vinder den over plastposen på de andre miljøkategorier.

Når det kommer til klimapåvirkninger, skal den økologiske stofpose kun bruges 149 gange før den har samme klimaaftryk som plastposen. Antager man, at stofposen bruges 2-3 gange om ugen, svarer det til, at man skal bruge posen et år før dens klimaaftryk er bedre end plastposens. Det er da ikke helt usandsynligt?

Kan det virkelig passe, »at plastbæreposer er det mest miljøvenlige valg«, som Miljøstyrelsen medlte ud i sidste uge? Nej, siger flere forskere, der efter den opsigtsvækkende pressemeddelelse har kritiseret den bagvedliggende rapports konklusioner og metoder.
Læs også

Rapporten fra DTU viser faktisk, at stofposen ret hurtigt bliver bedre for miljøet end plastposen inden for de fleste kategorier. Men den har et problem, når det kommer til vandforbrug og påvirkning af ozonlaget.

Udfaser man til gengæld det ozonnedbrydende kemikalie, viser rapporten, at stofposens miljøpåvirkning kunne reduceres drastisk. Det samme gælder for vandforbruget, som nemt kan halveres med bedre design af den økologiske stofpose. Rapporten tager nemlig udgangspunkt i, at man fylder en plastpose helt op. Og da stofposen er lidt mindre end plastposen, har man i rapporten regnet med, at man bruger to halvtomme økologiske stofposer for hver fyldt plastpose.

Kunne man få plads til bare to liter mere i økostofposen, så kunne man ifølge rapporten spare en pose og halvere miljøpåvirkningerne.

Man skal huske sin pose hjemmefra

Hjemme hos os har vi en stofpose fra Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark. Den er i hvert fald 15 år gammel. Havde vi brugt plastposer i stedet, og brugt hver af dem to-tre gange inden de blev til skraldeposer, ville vi på nuværende tidspunkt have brugt næsten 800 plastposer.

Stofposen skylder stadig på ozonkontoen, men den har for længst tjent de øvrige miljøkategorier hjem. Faktisk ville vi have påvirket klimaet med 14 gange mere CO2, havde vi ikke brugt stofposen.

Det har klimakonsekvenser at bruge løs af plastposen, og det går ud over klodens vandressourcer og har en påvirkning af ozonlaget, når vi bruger bomuld, så husk en pose hjemmefra, når du handler – uanset type.

Til sidst skal vi også se på det store billede. Hver dansker forbruger årligt 16 kilo tekstiler, svarende til 63 stofposer, så for at kompensere for vores valg af stofposen, kunne vi jo overveje at købe en T-shirt mindre.

Marianne Bigum er seniorkonsulent i Rambøll, og har en ph.d. i livscyklusvurderinger.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Henriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Flemming Berger
  • I. Pinnerup
  • Helene Kristensen
  • Ruth Gjesing
  • Britta Hansen
  • Erik Karlsen
  • Katrine Damm
  • Maria Francisca Torrezão
  • David Breuer
  • Thomas Tanghus
  • Ejvind Larsen
  • Poul Erik Riis
  • Torben Lindegaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • Christian Skoubye
  • Dorte Sørensen
Ole Henriksen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, I. Pinnerup , Helene Kristensen, Ruth Gjesing, Britta Hansen, Erik Karlsen, Katrine Damm, Maria Francisca Torrezão, David Breuer, Thomas Tanghus, Ejvind Larsen, Poul Erik Riis, Torben Lindegaard, Lise Lotte Rahbek, Christian Skoubye og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

I P1 har de kørt på historier om Christianhavn som plastpose fri og fortalt om frivillige der syr stofposer af genbrugsbommul og forærer væk i den lokale brugs. Denne fremgangsmåde har rapporten heller ikke taget højde for.

Eva Schwanenflügel, Birgit Schov, Anders Reinholdt, Lillian Larsen, Ejvind Larsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Brugsuddeleren på Christianshavn udtalte, at de kunne gøre det der, fordi det var et lokalt initiativ. Man kunne ikke indføre det for hele COOP.

Og COOP leverer da også varer til internethandlende i kæmpestore klare plastsække. Man kan nok regne ud, at det gøres for dels at sortere, dels at samle varerne efter kategori og køleafhængighed.

Men disse plastsække, som kunden betaler for, ved jeg ikke, hvad man skal genbruge til. De ryger nok ud de fleste steder.

Jørgen Wind-Willassen

Der er lige den lille detalje, at fjerner vi plastposerne fra hverdagen, så fjerner vi også brændstof til elproduktionen.
Elproduktionen er i Danmark endnu baseret på fossile brændsler i stort omfang. For tiden vist omkring 40%.
Fjernes plastikken fra affaldet øges behovet for tilførsel af - ja andet brændstof - som er fossilt.
Så de brugte plastposer ender altså som varme i radiatoren og som elektricitet.
På længere sigt er det planen at fossile brændsler udgår af elproduktionen og så er situationen lidt anderledes, men lige nu er der kun gevinst ved først at producere plastik- ud fra olie og så brænde dem af efter passende endt brug, i stedet for at skulle brænde mere olie/kul af og samtidig producere mere bomuld.
Energiforsyning har det med at være kompliceret.

Jeg har altid min stofpose med, når jeg er ude og handle ind. For mig handler det om at forbruge mindre - af alting !!!

Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Lillian Larsen og David Joelsen anbefalede denne kommentar

Jeg vil fremadrettet altid købe 10-20 plastposer når jeg handler ind og smide dem i skraldespanden når jeg kommer hjem. Jeg vil jo nødig være et miljøsvin!

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Christian Mondrup, Lillian Larsen og David Joelsen anbefalede denne kommentar
David Joelsen

460 millioner plastposer om året i DK takker DTU for en flot og velskrevet rapport.

Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Flemming Berger og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Lillian Larsen

Plast til brændsel i stedet for genanvendelse? Mere vedvarende energi og velstruktureret genanvendelse af plast.
Lad det gerne gå lidt hurtigere.

Anders Reinholdt

Det miljørigtige - flergangsposer - er desuden også bedst for pengepungen. At bruge i omegnen af 500 kr om året på plastposer er penge ud af vinduet.

Britta Hansen, Lillian Larsen og Felix Zelda Xavier anbefalede denne kommentar
Felix Zelda Xavier

@Anders Reinholdt

Afgiften bliver vel omlagt fra de nuværende 22 kroner pr. kilo plastposer til en afgift på stofposer, svarende til afgiften for mellem 7.100-20.000 plastposer. Nogen, der ved, hvad den mængde plasticposer ver?. Hvis så de øvrige bomuldstoffer bliver belagt med samme afgift, tror jeg, at vi snart vil se et skift i moden!

Det er meget svært at forstå, hvilket jeg ikke helt forstår. Vi er midt i den største masseudryddelse i jorden historie. Vi har massive og accelererende klimaforandringer til ugunst for mennesket selv.
Vi skal ikke bruge plast under nogen form. Vi skal kun bruge ganske små mængder bomuld, mestmedicinsk.
Hvis folk vil have bæreposer, så lav dem af den forteæffelite hampplante.

Eva Schwanenflügel, Britta Hansen og David Breuer anbefalede denne kommentar
Allan Nielsen

Problemet er bare, at selv om det var vinklet skarpt, så var konklusionen med en mindre skarp vinkel stadig den samme: i Danmark hvor vi er flinke til at bruge plastposerne til skrald og brænde dem af, skal en stofpose bruges rigtig rigtig rigtig mange gange før den betaler sig - og økologiske poser endnu flere.

Så bare fordi 20.000 måske var sat på spidsen, er 1-2000 stadig for mange til at det reelt er bedre at bruge stof.