Læsetid: 4 min.

Udbud af myndighedsbetjening risikerer at føre til spild af offentlige midler

Jo mere kompliceret en opgave er, jo dårligere virker konkurrenceudsættelse, viser forskning. Udbuddet af forskningsbaseret myndighedsbetjening på miljø- og fødevareområdet risikerer derfor at føre til ødelagte forskningsmiljøer og spild af offentlige midler, mener ekspert
12. marts 2018

Da Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet sammen med Statens Seruminstitut sidste år afgav hver deres bud på den forskningsbaserede myndighedsbetjening og beredskab i alvorlige veterinærsygdomme, så kunne det ligne ethvert andet offentligt udbud.

Men ifølge professor MSO Ole Helby Petersen og leder af Center for forskning i offentlig-privat samspil på Roskilde Universitet, så er Miljø- og Fødevareministeriet faktisk ude på ubetrådt grund, når det i de kommende år vil konkurrenceudsætte al deres myndighedsbetjening.

»Ingen ved i realiteten, hvad der vil ske, men forskning i udbud viser, at meget specialiserede opgaver er meget svære at konkurrenceudsætte med positiv effekt,« siger Ole Helby Petersen.

Beslutningen om at udbyde al myndighedsbetjening på miljø- og fødevareområdet blev taget i sommer. Lige inden havde Danmarks Tekniske Universitet (DTU) tabt myndighedsbetjeningen og beredskabet i farlige husdyrsygdomme til Københavns Universitet (KU) og Statens Seruminstitut (SSI).

Udbuddet blev sat i gang efter flere års uenighed om, hvorvidt myndighedsbetjeningen var underfinansieret. Fødevarestyrelsen ville derfor se, om de kunne få noget, der var bedre og billigere. Men DTU har siden kritiseret udbuddet for at være unfair, og i januar førte det til, at Rigsrevisionen blev sat til at undersøge sagen.

Ole Helby Petersen mener, at udbuddet af den forskningsbaserede myndighedsbetjening og beredskabet på det veterinære område kan sætte ministeriet i en kattepine.

»Det, der kan ske, når man konkurrenceudsætter noget så komplekst som forskningsbaseret myndighedsbetjening, er, at man slet ikke får konkurrence, men blot ødelægger forskningsmiljøer og ikke får de økonomiske eller kvalitetsmæssige fordele, som man havde håbet på. Så spørgsmålet er, om du overhovedet kan sætte det her i udbud på en kvalificeret måde. Min vurdering er, at det er yderst vanskelig og derfor ikke giver mening,« siger Ole Helby Petersen.

Dyrere og dårligere

At udbuddet kan ende med at føre til en dyrere og dårligere løsning, skyldes især, at det er en nærmest umulig opgave for en håndfuld embedsmænd og et par konsulenter at vurdere, hvad der er relevant forskning, og hvad det kræver af mandskab og faciliteter at håndtere beredskabet i forbindelse med udbrud af alvorlige veterinærsygdomme.

»Ingen har den fulde faglige ekspertise i alle de ting, som skal vurderes, fordi det er så kompleks en opgave, så selvfølgelig vil det være en udfordring for generalister at vurdere både, hvad det er, man sætter i udbud, og hvad man køber,« siger Ole Helby Petersen.

I det offentlige laver man typisk udbud af opgaver, som man allerede har erfaring med, og de er oftest mindre komplekse, som f.eks. rengøring eller udbringning af mad til ældre. Men Fødevarestyrelsen har ikke samme ekspertise i huset, som der vil være i en kommune, hvor de f.eks. har ældrepleje som en del af opgaven, mener Ole Helby Petersen.

»Så der er mange ting, der kan gå galt, og selv om der er en tro på, at man via udbud kan få tingene bedre og billigere, så viser forskningen, at det her er et af de steder, hvor konkurrenceudsættelse virker dårligst.«

Carsten Greve, der er professor på Copenhagen Business School, er enig i, at grundreglen er, at jo mere kompleks en opgave, jo vanskeligere er det at konkurrenceudsætte. Men umuligt er det ikke.

»Set udefra kan det virke komplekst, men myndighederne trækker ofte på rådgivning om udbud, og man udbyder jo også komplekse opgaver som f.eks. nye it-systemer,« siger Carsten Greve.

Risikoen ved at sende en kompleks opgave i udbud er, at det kan give økonomisk bagslag for den virksomhed, som byder ind. Det kaldes the winners curse – vinderens forbandelse.

»Det kan godt være, at man vandt kontrakten, men man kan ikke leve op til den, fordi tilbuddet er blevet strammet for meget, eller opgaven er beskrevet for upræcist i kontrakten, så den bliver langt dyrere at løse i virkeligheden,« siger Carsten Greve.

Spild

I udbuddet af myndighedsbetjeningen er der udelukkende tale om offentlige institutioner, så det kan føre til stort spild af offentlige midler, mener Ole Helby Petersen:

»Den yderste konsekvens af det her vil være spild af offentlige midler, fordi man får ødelagt forskningsmiljøer og brugt penge til at bygge nye op, eller at det bliver svært at opretholde opgaven, så man får et dårligere produkt. Men vi kommer formentlig først til at se de negative konsekvenser på sigt.«

Direktør i Fødevarestyrelsen Esben Egede Rasmussen forklarer i en mail til Information, at der har været løbende dialog og møder med både DTU, KU og SSI for at sikre, at myndighedsbetjening og veterinært beredskab er på plads i både overgangsfasen og efter flytningen om to år. Derfor forventer han ikke, at væsentlig forskning og viden forsvinder.

Den seneste amputering af Miljøstyrelsen er kulminationen på mange års systematisk svækkelse af miljøministeriets faglighed. Den vogter af natur og miljø, som var den oprindelige tanke bag ministeriets oprettelse i 1971, findes ikke mere. Det må miljøbevægelsen tage bestik af
Læs også

»Ny forskning står altid på skuldrene af tidligere udført og dokumenteret videnskabelig forskning. Det ændres der ikke ved, fordi beredskabet, opgaverne og forventeligt også en stor del af medarbejderne flytter fra en institution til en anden,« skriver Esben Egede Rasmussen.

Han mener, at Fødevarestyrelsens egne eksperters årelange erfaring med at købe forskningsbaseret myndighedsbetjening gør, at de har nok indsigt i den udbudte opgave til reelt at vurdere den. Desuden har Fødevarestyrelsen inddraget en ekstern ekspert i vurdering af veterinære beredskaber over hele verden.

»Det setup, mener jeg, har sikret, at Danmark både frem til og fra 2020 har et veterinært beredskab, der hænger sammen både fagligt og økonomisk,« skriver Fødevarestyrelsens direktør.

Serie

Kampen om det veterinære beredskab

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) tabte sidste sommer den forskningsbaserede myndighedsopgave med at levere beredskab mod alvorlige veterinære sygdomme. Fra 2020 overtager Københavns Universitet og Statens Serum Institut (SSI) beredskabet. Men DTU mener, at udbuddet var urimeligt og iværksat for at redde SSI’s skrantende økonomi. Rigsrevisionen skal undersøge, om det er tilfældet. Information forsøger i en række artikler at afdække sagen, som kun er den første i en lang række, idet Miljø- og Fødevareministeriet de kommende år vil sætte al deres forskningsbaserede myndighedsbetjening i udbud.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Nissen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
Erik Nissen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Selv i den 'ukomplekse' ældrepleje går firmaerne konkurs på stribe.
Så deet.. :-/

Søren Bro, Erik Nissen, Karsten Lundsby, Mogens Holme og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ny forskning står altid på skuldrene af tidligere udført og dokumenteret videnskabelig forskning. Det ændres der ikke ved, fordi beredskabet, opgaverne og forventeligt også en stor del af medarbejderne flytter fra en institution til en anden,« skriver Esben Egede Rasmussen.

Det er ikke nødvendigvis sådan det fortsætter.
Alle ved, at viden er magt. Og penge.
Når private virksomheder skal tjene penge på den viden de udvikler, hvem siger så at denne viden også bliver udbredt, så senere forskning kan bygge videre på den eksisterende - i et andet privat firma?

Det er godtnok risikabelt, det projekt.

Søren Bro, Eva Schwanenflügel, Erik Nissen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Konkurrence er anvendelig til flere ting på kort sigt, men er skadelig på det lange sigt.

For at konkurrencen skal virke, bør der, uf over gennemsigtelighed, være et stort antal udbydere. Når konkurrencen har udkonkurreret de fleste udbydere, så der kun er en enkelt tilbage, findes der ikke mere konkurrence, og så stiger prisen og servicen falder - og det sker helt uhæmmet.

Dette kan ses på den kollektive trafik, hvor man er gået fra mange udbydere, og til nu hvor der kun er en enkelt tilstede, der hele tiden skifter navn,

Eva Schwanenflügel, Erik Nissen, Karsten Lundsby og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Er der virkelig ingen politikere med tilstrækkelig ansvarsfølelse og sund sans i midten eller til højre herfor, der kan stoppe denne nedadgående spiral. Eller som har evnen til erfaringsbaseret læring? Eller blot har evnen til at lytte til gode argumenter?