Læsetid: 7 min.

»Udflytningen er en kærkommen lejlighed til at tage hævn over københavneriet og den modernitet, det står for«

Det er et direkte og hævntørstigt angreb på det Danmark, vi kender, når regeringen og Dansk Folkeparti flytter statslige styrelser, råd og nævn ud af hovedstaden. Det mener den vestjyske forfatter og journalist Egon Clausen, der i en ny bog kalder den geografiske skævvridning en myte
Med de borgerlige partiers udflytning af statslige arbejdspladser er der sket et kæmpe tab af ekspertise. De borgerlige partier ønsker at svække de råd, nævn og styrelser, der leverer en besværlig viden for dem, mener Egon Clausen, der i sin nye bog Hvide Pletter – Kritik af statens udflytning går i rette med et af den borgerlige regerings største prestigeprojekter.

Med de borgerlige partiers udflytning af statslige arbejdspladser er der sket et kæmpe tab af ekspertise. De borgerlige partier ønsker at svække de råd, nævn og styrelser, der leverer en besværlig viden for dem, mener Egon Clausen, der i sin nye bog Hvide Pletter – Kritik af statens udflytning går i rette med et af den borgerlige regerings største prestigeprojekter.

Peter Nygaard Christensen

9. marts 2018

De borgerlige partiers udflytning af statslige arbejdspladser er fup og bedrageri. De foregiver at rette op på en påstået ubalance mellem København og provinsen, mens de i virkeligheden ønsker at svække »besværlige« råd og nævn og gøre op med københavneriet. Det er det centrale budskab hos Egon Clausen, der i sin nye bog Hvide Pletter – Kritik af statens udflytning går i rette med et af den borgerlige regerings største prestigeprojekter.

– Egon Clausen, hvad mener du, når du skriver, at udflytningen baserer sig på en myte?

»Jeg mener ikke, præmissen for hele debatten om udflytningen holder. Der er mange områder i den såkaldte udkant, hvor det går meget bedre, end folk går og tror. I hele Vestjylland fra Ribe til Lemvig går det frem, når du måler på økonomisk vækst, arbejdsløshed og livsglæde,« siger Egon Clausen.

Han henviser til tal fra Danmarks Statistik, der bl.a. viser, at vestjyske kommuner i gennemsnit har de laveste ledighedsprocenter i landet, og at borgerne i Ringkøbing-Skjern og Varde i 2016 havde den højeste livstilfredshed i Danmark.

»Også i Østjylland, Fredericia og Odense drøner de frem. Men de får jo alligevel tilført statslige arbejdspladser. Så regeringen må jo mene, de også ligger i en udkant,« siger Egon Clausen, der selv er vokset op ved Ringkøbing Fjord, men har boet og arbejdet i København, siden han var 23. Selv betragter han sig som »en vestjysk københavner«.

Egon Clausen anerkender, at der også er områder af Danmark, der i dag er ramt af affolkning og lav vækst. Men udflytningen af statslige arbejdspladser vil ikke få de rådhuse, hospitaler og skoler tilbage, som kommunalreformen i 2007 fjernede fra landkortet, påpeger han.

»Man bilder folk i provinsen ind, at de vil få mere decentralisering med udflytningen. Det er betænkeligt, at man forestiller sig, at det skulle skabe bedre balance at tage nogle stykker af København og drysse det ud over resten af landet,« siger Egon Clausen, der mener, udflytningen vil få store konsekvenser for dens statslige administration:

»Jeg betragter det, der forgår, som en slags hærværk. Nogle af de udflyttede råd og nævn er i praksis blevet nedlagt,«, siger Egon Clausen med henvisning til tal fra Finansministeriet, der viser, at kun 15 procent af medarbejderne er fulgt med udflytningen, der blev indledt i 2015.

»Der er sket et kæmpe tab af ekspertise. De borgerlige partier ønsker at svække de råd, nævn og styrelser, der leverer en besværlig viden for dem. Man ser det bl.a. med Esben Lunde Larsens (V) ministerium: De sekundære funktioner flyttes ud, mens departementet omkring ministeriet bliver styrket. For Venstres vedkommende skyldes det deres gamle drøm om en minimalstat,« siger Egon Clausen.

Mange slags udkanter

Når regeringen definerer udkantsproblemet som et geografisk svælg mellem centrum og provins, overser de, at der findes andre former for udkanter, mener Egon Clausen. Der findes både økonomiske, sociale, etniske og kulturelle udkanter, og den slags udkanter bliver ifølge forfatteren ikke behandlet i regeringens politik.

– Kan udflytningen ikke også bidrage til at nedbryde andre udkantsformer end den geografiske? Hvis landmandssønnen i Bogense møder datteren af forskeren fra Sprognævnet, kan det så ikke bidrage til at udligne de kulturelle udkanter, du bl.a. nævner?

»Det, der giver stolthed hos folk på landet, er, når de lokale af egen kraft gør op med udkanterne. Som i Tistrup, hvor man har opført kunstcentret Janusbygningen eller i Bredebro, hvor man laver Ecco-sko. Det kan da godt være, udflytningen også kan bidrage, men det aner man ikke. Regeringen ville jo ikke vente med at lave den næste udflytning, til Rigsrevisionen har evalueret den første.«

– Men så er det vel også en postgang for tidligt at skrive en bog, der kritiserer udflytningen?

»Nej, det er bestemt ikke for tidligt, for vi trænger til en ordentlig diskussion af udflytningen. Regeringen har ignoreret høringsretten helt i den her proces, stik i mod den danske tradition. Jeg kritiserer udflytningen af råd og nævn, fordi det reelt betyder, at flere af dem nedlægges på grund af store kompetencetab. Og det går ud over os alle sammen.«

Virkeligheden i Billund

En af de statslige instanser, der blev udflyttet ved den daværende Venstre-regerings første udflytningsrunde, Bedre Balance, er Børnerådet. Kun to ud af 12 rådsmedlemmer valgte at følge med til Billund, og rådets formand, Per Larsen, har løbende udtrykt bekymring over tabet af ekspertise. Omvendt har lokalpolitikere fra Billund hævdet, at Børnerådet har godt af at komme i tættere forbindelse med virkeligheden. Det giver Egon Clausen dog ikke meget for:

»De må jo mene, at virkeligheden er mere virkelig i Billund end i København. Men det er jo uanset hvad ikke Børnerådets opgave at være i virkeligheden i Billund. Rådet er sat i verden for at rådgive politikerne og sikre, at nye love er i overensstemmelse med FN’s børnekonvention.«

– Overbetoner du ikke vigtigheden af at være fysisk tæt på Christiansborg for at yde indflydelse i hverdagen? Børnerådet kan tage til København på et par timer, når de skal holde møder med politikere?

»Måden at få indflydelse på, er ved at netværke og mødes uformelt. Den menneskelige face to face kontakt er vigtig for tilliden. Det kan internet og telefonkontakt overhovedet ikke erstatte. Man kan godt bruge e-mail og skype en gang i mellem, men for at sikre tilliden og respekten for arbejdet er det nødvendigt at være tæt på de mennesker, man udveksler synspunkter med,« siger Egon Clausen.

»Der er en grund til, at LO, Dansk Arbejdsgiverforening og landbrugsorganisationerne ligger i København. De skal være tæt på magtens centrum.«

Den borgerliges hævn

Egon Clausen skriver i Hvide Pletter, at regeringens udflytning er et udtryk for det borgerlige Danmarks hævn over en lang række nederlag, de afmægtigt har lidt i kulturkampen over de sidste 50 år.

– Hvem er det borgerlige Danmark?

»Det kan være alt fra politikere og redaktører til præster. Folk, der reagerer imod moderniteten.

Tag et parti som Dansk Folkeparti. De har været vidne til, at den ene bastion efter den anden er faldet, og udflytningen er deres reaktion.«

I bogen kommer Egon Clausen med en række eksempler på sådanne »bastioner«. Han fremhæver bl.a. afskaffelsen af revselsesretten, fremkomsten af pornografi og oprettelsen af Thylejren som begivenheder, der ligger til grund for de borgerliges hævn.

– Mange af de kulturelle omvæltninger, du ridser op, fandt sted i midten af sidste århundrede. Det er jo ikke de samme borgerlige politikere, der var vidne til dém, som har lagt stemmer til udflytningen af de statslige arbejdspladser. Er det ikke en anelse søgt, at sammenkoble det borgerlige Danmarks indignation over afskaffelsen af revselsesretten til den statslige udflytning anno 2018?

»Det kan ikke kobles direkte, men de borgerlige nederlag ligger som en understrøm til den politik, der føres i dag. Der er førende politikere, der ikke kan glemme de smertefulde tab – nogen begræder endda stadig afskaffelsen af revselsesretten. Udflytningen er en kærkommen lejlighed til at tage hævn over københavneriet og den modernitet, den står for,« siger han.

Den 77-årige vestjyde frikender heller ikke venstrefløjen i udflytningsspørgsmålet. Han mener, at der et langt stykke af vejen hersker en drøm om decentraliseringen og en kritik af det parlamentariske demokratis magtudøvelse blandt de venstreorienterede partier:

»Venstrefløjen er uklar i sin holdning til det her. Partier som Alternativet og Enhedslisten har efter min mening løsagtige fantasier om decentraliseringen. De er også bange for, at den jyske vrede skal ramme dem, og at de skal miste stemmer. Derfor lunter de alle sammen med,« siger han.

I forbindelse med udgivelsen af Hvide Pletter skrev Egon Clausen i et debatindlæg til Altinget, at udflytning netop er et populistisk forsøg på at lefle for en bestemt vælgergruppe:

»Det er mennesker, der tilsyneladende hverken læser bøger eller aviser, men som lader sig styre af fordomme og folkestemninger. Det er mennesker, som ingen gider lytte til, fordi de ikke har noget at bidrage med, og som derfor vil blive placeret i udkanten af enhver forening,« skrev han om de »udkantsdanskere«, regeringen ifølge Egon Clausen forsøger at tale til.

– Egon Clausen, bekræfter du ikke netop et parti som Dansk Folkeparti i hele deres kritik af Københavneriet og den kreative klasses bedrevidenhed, når du skriver sådan noget?

»Det kan godt være, at der er nogen, der føler sig ramt, men så er det nok fordi, det, jeg skriver, passer meget godt. Jeg skriver om de ting, der går mig på. I Danmark har folk ret til at blive hørt, men også en pligt til at sætte sig ind i, hvad problemstillinger som den her handler om.«

Historiens lære

Forskellene mellem hovedstad og provins har altid været der, og det skal vi være glade for, mener Egon Clausen. »Hvis der er noget, som hedder historiens lære, så fortæller den, at et folk, der ikke vil regeres fra et centrum, er dømt til undergang,« bemærker han i Hvide Pletter. Han nævner Jugoslaviens sammenbrud som eksempel. Politikere i de forskellige regioner, ønskede ikke at have Beograd som hovedstad, så de afmonterede staten og skabte et magtens tomrum. Det endte som bekendt med, at Jugoslavien gik i opløsning.

Så galt kommer det ikke til at gå i Danmark, forsikrer Egon Clausen.

»Men man kan se den samme tendens mange steder i Europa. Englænderne vil ikke regeres fra Bruxelles, skotterne vil ikke reageres fra London, og catalonierne vil ikke regeres fra Madrid. Jeg mener, det er en benægtelse af det fællesskab, som en nation udgør.«

– Men hverken englænderne eller catalonierne er vel dømt til undergang, fordi de ønsker et opgør med centralmagten? I Spanien har man siden 1970’erne haft et velfungerende decentralt system, hvor regionerne nyder en høj grad af selvstændighed.

»Det er rigtigt, at det fungerer udmærket i Spanien. Men det fungerer også i kraft af, at der er et centrum for magten, og at man ved, hvor det centrum er. Der skal være et sted, hvorfra tingene styres. Også i Danmark.«

Serie

Udflytning af statslige arbejdspladser

Regeringen har offentliggjort to udflytningsrunder af statslige arbejdspladser.

Første runde i 2015 udgjorde ifølge Finansministeriet udflytning af 3.900 arbejdspladser. Anden runde blev lanceret den 17. januar 2018 uden evaluering af første runde, fordi regeringen – med statsminister Lars Løkke Rasmussens ord – »politisk vil det her«. Med tiden vil anden udflytningsrunde samlet resultere i udflytning af godt 4.000 arbejdspladser. Regeringen vil samtidig udflytte 500-1.000 uddannelsespladser.

Her kan du læse, hvad Information tidligere har skrevet om udflytningen, ligesom vi løbende følger udviklingen.

Seneste artikler

  • Esben Lunde splitter Miljøstyrelsen for at svække den

    9. marts 2018
    At beholde de vigtigste dele af Miljøstyrelsen hos ministeren i København undergraver regeringens argumenter for udflytning
  • Miljøforstyrrelsen

    20. januar 2018
    Den seneste melding fra Statsministeriet om flytning af Miljøstyrelsen til Odense ligner en plan for at stække institutionen ved at få erfarne fagfolk til at stoppe samt opretholde et højt stressniveau blandt de tilbageværende medarbejdere og de uprøvede kræfter, der nu skal rekrutteres
  • Udflyttet: ’Udfordringen er den lange tur hjem. Den tager fem timer’

    20. januar 2018
    ’Jeg gad ikke læse i Odense eller Svendborg, jeg havde nok brug for et miljøskifte. Jeg har ikke været ude at rejse efter gymnasiet, så det her endte med at blive min udlandstur,’ siger Pernille Voigt, som læser til sygeplejerske i Rønne
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Niels Duus Nielsen
  • Vivi Rindom
  • Espen Bøgh
  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
  • Annemette Due
  • Carsten Munk
  • Erik Nissen
  • Lars Bo Jensen
  • Jens Frederiksen
  • Hans Larsen
  • Frede Jørgensen
  • David Zennaro
Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Vivi Rindom, Espen Bøgh, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, Annemette Due, Carsten Munk, Erik Nissen, Lars Bo Jensen, Jens Frederiksen, Hans Larsen, Frede Jørgensen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Kjeldsen

Jeg troede at man som borgelig, gik ind for rationel tænkning, almindelig sund fornuft og økonomisk bevidsthed. Konstatere at følelser og snævre værdier åbenbart har koblet den forreste rationelle og tænkende hjerne fra. Ja mit skriv rammer næppe den store vækkelse i retning af , måske skulle vi lige tænke os om. Jeg ved alt for godt hvor svært det er at tænke når følelserne står forrest. Men håber at nogen mere rationelt kan forklare hvorfor man flytter arbejdspladser tilfældigt rundt i landet. Jeg sagde rationelt!! Hypoteser. 1. Venstre køber stemmer fra 'dumme jyder', ja undskyld. 2. Vi kan ikke lide kloge menneske, flyt dem. 3. Vi, os i Venstre (ikke alene men næsten) har skævredet Danmark, og prøver sætte et lille plaster på såret. 4. Vi os borgelige får langsomt held med at nedbryde 'det offentlige', det skulle jo nødigt virke. 5. Vi har ikke forstand på at lede et land rationelt så vi handler bare fordi vi kan. 6. København er de rødes højborg, de skal bare ned med nakken. Tja p.t er det svært at være optimistisk på demokratiets vegne.

Kim Houmøller, Kim Folke Knudsen, Rikke Nielsen, jørgen djørup, Vivi Rindom, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Britta Felsager, Verner Nielsen, Karsten Lundsby, Mogens Holme og Erik Nissen anbefalede denne kommentar

Bortset fra at jeg er enig med ham langt hen ad vejen, mener jeg ikke, at sammenligningerne med Skotland og Catalonien holder - han kunne have fortsat med Sydtirol eller for den sags skyld hele Norditalien, der sagtens kunne leve (og overleve) uden centralmagten i Rom.

Steffen Gliese, Karsten Aaen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Annika Hermansen

To ting. Ja der er en grund til, at LO, Dansk Arbejdsgiverforening og landbrugsorganisationerne ligger i København. De skal være tæt på magtens centrum. Det er rigtigt. Men måske skal magtens centrum brydes op. Alle politikere bor i Kbh. og alle styrelserne ligger (lå) i Kbh. Når man så fx skulle blive klog på hvad en kommune var for noget, så tager (tog) 12 tals pigerne deres bedstenorcykler og cyklede man hen til rådhuspladsen. Det er skidt og skævridende.

Egon Clausen mener at afskaffelsen af revselsesretten, fremkomsten af pornografi og oprettelsen af Thylejren som begivenheder, der ligger til grund for de borgerliges hævn. Det er her han ikke bliver andet end en gammel sur DKP'er. Der er ingen, heller ikke i Dansk Folkeparti, der kan huske afskaffelse af revselsesretten, fremkomsten af pornografien og så slet ikke Thy Lejren.

Det borgerlige Danmark har vundet kampen om værdierne.

Kommunalreformen, ledighedstyranniet, udflytningen, beklædningsforbud, ghettopakken, kvotekonger, personlige brølere.....
Hvor mange fejl tåler denne statsminister. Han må spørge om befolkningens mening - snarest muligt.

Kim Houmøller, Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, Benny Larsen, Rikke Nielsen, Jonna Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Annika,

Der er ingen, heller ikke i Dansk Folkeparti, der kan huske afskaffelse af revselsesretten, fremkomsten af pornografien og så slet ikke Thy Lejren.

Ah, der tager du nok fejl.

DF's hukommelse rækker meget langt tilbage - som minimum til den franske revolution, og alle de omvæltninger denne afstedkom. I hvertfald hvis du spørger Krarup'erne.

/O

Vibeke Hansen, Kim Folke Knudsen, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Jan Damskier, Herdis Weins og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Bo Klindt Poulsen

Well, afskaffelsen af revselsesretten fandt først sted i 1997. Jeg er 39 og husker det tydeligt. Mon ikke der er en enkelt DF'er eller to, der også husker det... særligt i betragtning af at partiet stemte imod.

Anders Reinholdt, Vibeke Hansen, Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, Benny Larsen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Jan Damskier anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi er vidne til to ulykker: først centraliseringen med strukturreformen, der burde være gået modsat: til en langt mere udbredt decentralisering, baseret på den digitale realitet, at man overalt i landet kan komme i kontakt med det samme, som man kan i hovedstaden.
Men man valgte at trække magten ind til embedsmændene og folketinget, og nu ender man så på må og få afdelinger og styrelser ud og bryder helheder op, hvilket blot fører til yderligere kollaps i det institutionelle Danmark.
Det er meningsløst at flytte afdelinger hen, hvor de ingen rod har - men det giver mening, at de er repræsenteret dér, hvor det er relevant med deres lokalisering.

Kenneth Jacobsen, Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, Torben Kjeldsen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, olivier goulin og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Interviewet afsporer bogens og Clausens kritik - måske er journalisten ikke begavet nok til at tro på argumenterne, eller simpelthen uenig, Eller Clausen har snakket for meget under samtalen, for det er han god til. Danmark falder fra hinanden ved det her. Det sikre, trygge samfund, med eftersporing og sikring af vore grundværdiers udtryk i hverdagen, pilles fra hinanden fordi de neoliberale svins økonomifest ikke kan finde sted med kritik, der koster penge eller sår tvivl. Vi oplever ikke bare uempatisk, kold demontering af Danmark - vi ser også på et magtmisbrug af format, udført af mennesker, der aldrig skulle have været repræsentative politikere. Fordi denne demokratiske form alene fungerer, hvis man har moralen for øje og ikke magten alene.

Anders Reinholdt, Mogens Holme, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Egon Stich, Steffen Gliese, olivier goulin og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Kenneth,

Jeg kan desvære ikke give dig mere end een anbefaling

/O

Anders Reinholdt, Niels Duus Nielsen, Egon Stich og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Svend Erik Hansen

Den såkaldte udflytning af statslige arbejdspladser fra København til Provinsen kan vel når alt kommer til alt, og alle flosklerne og de gennemhullede argumenter fra regeringspartiernes medlemmer skæres fra, betragtes som Lars Løkkes forsøg på stemmefiskeri i Provinsen, og de mest i øjenfaldende konsekvenser ser umiddelbart ud til at være, at selve processen er skønnet til at skulle betales med ca. 1 milliard skattefinansieret kroner, og ret så voldsomme omvæltninger for de involverede personer.

Mogens Holme, Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, Rikke Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Annika Hermansen, 12-tals pigerne får skyld for meget, så skal vi ikke holde dem uden for denne debat, som, hvor herligt det end kunne være, næppe har skylden for de statslige udflytninger.

Løkke-regeringen og dens forgængeres synderegister er langt og slemt, inklusiv vedrørende strukturreformen. Men udflytningen er for en gangs skyld et projekt, der på langt sigt formentlig vil være gavnligt for landet. Det vil - i det mindste i et vist omfang - betyde en opblødning af tendensen til, at landets teknokratiske elite består af folk med næsten samme baggrund, angående miljø, bopæl, uddannelse, karriere, værdier og horisont mm.. Et fællesskab der også på uheldig vis går på tværs, uafhængigt af, om der er tale om statsansatte, eller ansatte i erhvervs- og interesseorganisationer. Naturligvis vil der være overgangsproblemer, og mange detaljer i udførelsen kan også give anledning til berettiget kritik. Men formålet er jo langsigtet, og perspektivet er ikke, at kritikken af magten og sikringen af samfundsværdierne bliver ringere, men nærmere at de får et stærkere grundlag.

Kim Folke Knudsen

Tak til Egon Clausen for hans kritik af Regeringens udflytning af statslige arbejdspladser.

Citat fra Egon Clausen:

Historiens lære
Forskellene mellem hovedstad og provins har altid været der, og det skal vi være glade for, mener Egon Clausen. »Hvis der er noget, som hedder historiens lære, så fortæller den, at et folk, der ikke vil regeres fra et centrum, er dømt til undergang,« bemærker han i Hvide Pletter. Han nævner Jugoslaviens sammenbrud som eksempel. Politikere i de forskellige regioner, ønskede ikke at have Beograd som hovedstad, så de afmonterede staten og skabte et magtens tomrum. Det endte som bekendt med, at Jugoslavien gik i opløsning.

Så galt kommer det ikke til at gå i Danmark, forsikrer Egon Clausen.

»Men man kan se den samme tendens mange steder i Europa. Englænderne vil ikke regeres fra Bruxelles, skotterne vil ikke reageres fra London, og catalonierne vil ikke regeres fra Madrid. Jeg mener, det er en benægtelse af det fællesskab, som en nation udgør.«

Jeg tilføjer Weimar Republikkens Tyskland (1919-1933), hvis Hovedstad kom til at ligge i Weimar i Thüringen. Et symbol på, at den demokratiske republik var grundlagt på et kviksand. I Berlin herskede revolutionære tilstande med kommunistisk oprør og tyske militære friskarer på den nationalistiske højrefløj. Den socialdemokratiske Kansler Philipp Scheidemann udråbte 9. November 1918 Weimarrepublikkens nye styre fra Rigsdagen i et Berlin, hvor der var borgerkrig mellem kommunisterne og nationalisterne ( friskarefolkene). Kejsertidens Wilhelminske Tyskland var brudt sammen. Kejser Wilhelm den 2 rejst i eksil i Nederlandene.

Hæren ( Die Reichwehr ) var fra starten af dybt skeptisk overfor Weimar Republikken og dens socialdemokratiske ledelse støttet af borgerlige centrumspartier. De ønskede republikken hen i et hjørne, hvor den tyske hær ikke skulle underlægges demokratiske påfund om nye militære doktriner afrustning og afmilitarisering.

Weimar en af de tyske byer, som symboliserer den tyske romantiks guldalder i det forrige 1800 tal, endte med at symbolisere tragedien, da Nationalsocialisterne inficerede landet og ødelagde alt tysk kulturgods. Lige udenfor Weimar lå højdedraget Ettersberg, og her opførte Nationalsocialisterne KZ Buchenwald. En KZ-lejr som trak forfærdelige spor af massemord og ødelæggelse af mennesket.

Du har delvist ret Egon Clausen med din udtalelse. Et land uden en Hovedstad er et land, som kan bevæge sig udi anarki og lovløshed.

Med mit forbehold: Et selvstændigt Skotland med Glasgow som Hovedstad, og et selvstændigt Catalonien med Barcelona som Hovedstad, hvorfor skulle de nationer ikke kunne udvikle sig til bæredygtige demokratier indenfor EU ?. Jugoslavien revnede, da den kommunistiske centralmagt forsvandt. Landet evnede desværre ikke at gennemføre denne opløsning af republikken på fredelig vis. Gamle etniske konflikter blomstrede op og blev til en grusom borgerkrig.

Jeg er helt sikker på, at der er i vi slet ikke i nutidens Danmark.

Men stille spørgsmålet: Hvad vil vi med vores Hovedstad. Hvad skal vores København være kendt for ude i den vide Verden og blandt os danskere ?

Det spørgsmål vil jeg stille til hele Danmarks befolkning ?

Jeg ønsker mig en bredere debat om udflytning af statslige arbejdspladser, som sker på et mere saglig grundlag og som foregår i et roligere tempo. Der er mange andre faktorer, som der skal kigges på, for at gøre alle dele af Danmark til et godt og fremtidsrigt sted at leve i. Jeg nævner IT infrastruktur, lokal udvikling af erhvervsliv og service, uddannelsesinstitutioner, gode vejforbindelser og god kollektiv trafik, mulighed for at tiltrække nye borgere til livet på landet. Udflytning af statslige arbejdspladser kan ikke stå alene, når der tales om erhvervsudvikling i hele Danmark. De statslige arbejdspladser er underlagt -2% budgetter, så den store langsigtede beskæftigelseseffekt, hvor stor er den ?

Vi Københavnere må omvendt anerkende, at det ikke er en naturlov, at alle myndigheder skal lægge deres hovedsæde i København og Omegn.

Link til Wikipedia de: Weimar Republikkens første Rigskansler Philipp Scheidemann (1865-1939)
https://de.wikipedia.org/wiki/Philipp_Scheidemann

Egon Clausens indvendinger er ikke saglige. At man har en hovedstad, hvor den øverste magt udgår fra, indebærer ikke at alle statsmagtens institutioner nødvendigvis skal ligge der. Og der er jo ikke tale om at udflytte folketing, regering eller ministeriernes departementer. Det er det rene sludder, at et land skulle være truet af sammenbrud, hvis ikke alle centrale myndigheder ligger i hovedstaden. Det vil højest være et problem i den henseende, hvis landet i forvejen åbenlyst var truet af opløsning, og selv i den situation ville en sådan udflytning nærmere modvirke opløsningen.

Forbundsrepublikken Tyskland, er et godt eksempel på, hvor velfungerende en udflytning kan blive. I Tyskland er de centrale statslige institutioner ekstremt decentralt organiserede, og spredt ud over hele landet. F.eks. ligger de højeste domstole i Karlsruhe; forbundspolitiet i Wiesbaden; forbundsarkivet i Koblenz; det centrale motorkontor lige syd for grænsen i Flensborg. Tyskernes økonomiske vismænd har deres sekretariat i Wiesbaden, og flere ministerier har endda stadigvæk deres officielle hovedsæde i Bonn, og man kunne nævne mange flere institutioner. Alt sammen lader det til at fungere udmærket, måske fordi det har været en selvfølge fra begyndelsen, at det skulle være således.

Danmark vil aldrig komme i nærheden af en decentralisering som Tysklands, og det vil heller ikke være ønskeligt. Lige som Københavns status som metropol heller ikke er truet på nogen måde. Men at en udflytning skulle medføre opløsningstendenser, er en påstand uden hold i virkeligheden. Det vil nærmere virke modsat, hvilket kan illustreres med en sammenligning mellem Tyskland og Storbritannien. I Tyskland kan Bayern godt lide at slå sig lidt i tøjret, som et land med en meget stolt national tradition, og som lidt mere end bare en almindelig delstat. Således kan Bayern godt sammenlignes med Skotland, men Bayern er trods alt ikke i nærheden af at ville rive sig løs fra Forbundsrepublikken. Måske spiller decentraliseringen en stabiliserende rolle i den sammenhæng, fordi der dermed ikke fornemmes den samme store afstand fra München til Berlin, som der gør fra Edinburgh til London.

Og bare for god ordens skyld: Weimar var ikke hovedstad i Weimarrepublikken. Det var Berlin der var hovedstaden, blot blev den grundlæggende nationalforsamling afholdt i Weimar af sikkerhedsmæssige årsager, på grund af uroligheder i hovedstaden.

Anders Reinholdt, Hans Aagaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvad var det, strukturreformen ødelagde? En kommunal inddeling, der for første gang i landets historie havde haft en fornuftig blanding af forskellige interesser i hver kommune ved at strække sig over by, land og kyst.

Udflytningerne er vel ikke andet end vælgerkøb.
København og Christiansborg er stadig hovedstad og magtcentrum.
Udkanten lever og har det godt - trænger egentlig ikke til kunstige foranstaltninger efter de lokales mening. De klarer sig på trods af tidligere reduktion af institutioner flyttet i modsat retning.

Tilbage er personalet, som er jaget vildt. Alle mulige private forhold endevendes.
Kompetencer går tabt - omvendt kan dårligt arbejdsmiljø forbedres.
Det drejer sig om mennesker.

Kenneth Jacobsen

Og husk nu, hvem der som ansvarlig minister stod bag centraliseringsreformerne... Han er sgutte meget for at stå ved det!