Læsetid: 6 min.

9 ord om overenskomstforhandlinger, som du kan nå at lære endnu

Det er aldrig for sent at forstå, hvad der har sat Danmark på den anden ende de seneste mange uger. Information giver dig et lynkursus, så du gennem ni ord kan forstå slutspillet om overenskomsterne
Fra tidlig tirsdag morgen var der demonstration for forligsinstitutionen i København.

Fra tidlig tirsdag morgen var der demonstration for forligsinstitutionen i København.

Jakob Dall

18. april 2018

1) Bordet

Overenskomster fornys efter to, tre elle fire år. Så sætter arbejdsmarkedets parter sig ved forhandlingsbordet og forhandler sig frem til den nye overenskomst. Derfor kan du høre forhandlerne for arbejdsgiverne og lønmodtagerne tale om ’det kommunale bord’, ’det regionale bord’ og ’det statslige bord’, som er der, forhandlingerne for de 750.000 offentligt ansatte i de forskelige sektorer foregår.

En anekdote om bordet er den om forhenværende formand for Kommunernes Landsforening (KL), Ejgil W. Rasmussen, som var Venstreborgmester i Gedved. Han havde inviteret den nye formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, på besøg i starten af nullerne. Allerede dengang mente nogle arbejdsgivere nemlig, at der var for meget ballade med lærerne.

Ejgil W. Rasmussen satte sig med Bondo omkring et rundt bord. »For så sidder vi i princippet på samme side,« sagde han. KL’s daværende næstformand Anker Boye var der også. På et tidspunkt hældte han en skidtspand ud over lærerne, men så brød Ejgil W. Rasmussen ind.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Grethe Preisler
Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Der skal mobiliseres nu.
Fredag skal du tage din kollega, og din familie med ud på "gaden" - til de arrangementer der laves for at vise at vi (lønmodtagerne) - bakker op om, at lande et resultat på det offentlige arbejdsaområde. Også en arbejdstidsaftale for lærerne, naturligvis.

Jeg er personligt af den opfattelse, at det er nu vi skal vække Christiansborg - og forlange en ny politik, der ikke længere bygger på nedskæringer.
Velfærdssamfundet er ved at knække over, og flere og flere oplever - at velfærden ikke er der, når de får brug for det. Uanset at have betalt til det hele livet.

Det skal være løgn.
Vi kan hvis vi står sammen, diktere en ny dagsorden.
Hvis de gamle regeringsbærende partier står i vejen, må de ud af kontorerne.
Vi står reelt i en politisk situation, hvor vi har en historisk chance for at gøre op med liberalismens kvælertag på velfærdssamfundet.
Lad bare konflikten bryde ud i lys lue, vi har intet at tabe.
Opbakningen har ikke været større til fagbevægelsen - i de seneste 4 årtier.

Styrk sammenholdet og solidariteten.

EU skal holde sig væk, vi vil selv bestemme.

God dag der ude

Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen og Roselille Pedersen anbefalede denne kommentar

"g forlange en ny politik, der ikke længere bygger på nedskæringer."

Og det er der hvor den offentlige ledelse fejler. I den private sektor kalder man der effektiviseringer og udvikling. Og hvis man ikke gør det dør firmaet.

Hannibal Knudsen

Blot et enkelt afklarende spørgsmål om striden om lærernes arbejdstid: Hvilken normperiode havde lærerne før 2013? Begrebet årsnorm er ikke opfundet i 2013, men har en meget meget lang historie.

"Hvilken normperiode havde lærerne før 2013? "

Samme som nu. Dog udfases det der kaldes 60 års reglen delvist over de næste 10 år

Hannibal Knudsen

Er der mon nogen der ved lidt mere end dette om lærernes normperiode før 2013? Og specielt om hvad der er problematisk. Udfasningen af 60årsteglen har ikke noget med normperiode at gøre

Hannibal Knudsen

Det er jo klart at en årsnorm uden yderligere specifikationer kan føre til meget ujævnt fordeling af timer pr uge. Den traditionelle årsnorm har derfor også været suppleret med bestemmelser om rimelig jævn fordeling af (undervisnings)timer pr uge og/eller et maximum for antal timer pr uge. Er det disse specifikationer 2013-loven afskaffede?

John Christensen

Hvad ønsker du af situationen Michael Pedersen?

Kan du ikke se at de offentlige arbejdsgivere, og folketingets politikere (foruden de regionale og kommunale politikere), har forregnet sig - og derfor står befolknings flertal står på lønmodtagernes side i den aktuelle kamp.
Det hænger naturligvis sammen med at de krav der er rejst (løn, frokostpause, og arbejdstid via aftaler - i bund og grund er helt rimelige).

Du kan kalde det romantik at jeg går skridtet videre og siger - lad os strejke de regeringsbærende politikere ud af kontorerne.
Jeg mener at retningen i samfundets udvikling er helt gal, og anviser så bare hvordan lønmodtagernes sammenhold giver styrken til at forandre samfundet - hvis viljen er der.
Jeg er ikke romantiker, jeg er revolutionær!

Hvad er der i øvrigt galt med romantik?
vil du hellere have krig, eller hvad er det for en realisme - der driver dig?

(kigger du op nede fra bunden af det sorte hul - så er det klart, at du ikke har noget udsyn).

Længe leve solidaritet og sammenhold - styrk det!

Egoisme, og liberalisme fører direkte til krig.
Benægter du, at der igen rasles med sablerne - så kom med dit bud, renset for "arbejderromantik".

Jeg opfordrer til at man ikke blot symptonbehandler, men fjerner ondets rod helt. Vi kan hvis vi vil. Det er det jeg siger.

P.S. tag også din nabo med til arrangementerne for En LØSNING for ALLE.

Nok er nOK18!

God dag der ude

"Det hænger naturligvis sammen med at de krav der er rejst (løn, frokostpause, og arbejdstid via aftaler - i bund og grund er helt rimelige)."

Nej. Man har betalt frokost hvis arbejdet godtgør at det er fornuftigt, ikke hvis man synes at man fortjener det. De offentligt ansatte kan ikke få mere i lønforhøjelse end det private arbejdsmarked.

Michael Pedersen

Gider du lige.

Man strejker ikke for 0.1 %. Man strejker hvis der er ved at ske et fundamental skred i vores demokratiske rettigheder. At ønske at strejke for bare at strejke er arbejderromantik.

Og da jeg sidder højt på den sociale rangstige kan jeg se den blå himmel, når jeg kigger op.

@Michael Pedersen

"Man strejker ikke for 0.1 %"

Enig. Det virker mere som om fagforeningerne støjer for at beskrive deres eksistensberettigelse.