Læsetid: 6 min.

9 ord om overenskomstforhandlinger, som du kan nå at lære endnu

Det er aldrig for sent at forstå, hvad der har sat Danmark på den anden ende de seneste mange uger. Information giver dig et lynkursus, så du gennem ni ord kan forstå slutspillet om overenskomsterne
Fra tidlig tirsdag morgen var der demonstration for forligsinstitutionen i København.

Fra tidlig tirsdag morgen var der demonstration for forligsinstitutionen i København.

Jakob Dall

18. april 2018

1) Bordet

Overenskomster fornys efter to, tre elle fire år. Så sætter arbejdsmarkedets parter sig ved forhandlingsbordet og forhandler sig frem til den nye overenskomst. Derfor kan du høre forhandlerne for arbejdsgiverne og lønmodtagerne tale om ’det kommunale bord’, ’det regionale bord’ og ’det statslige bord’, som er der, forhandlingerne for de 750.000 offentligt ansatte i de forskelige sektorer foregår.

En anekdote om bordet er den om forhenværende formand for Kommunernes Landsforening (KL), Ejgil W. Rasmussen, som var Venstreborgmester i Gedved. Han havde inviteret den nye formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, på besøg i starten af nullerne. Allerede dengang mente nogle arbejdsgivere nemlig, at der var for meget ballade med lærerne.

Ejgil W. Rasmussen satte sig med Bondo omkring et rundt bord. »For så sidder vi i princippet på samme side,« sagde han. KL’s daværende næstformand Anker Boye var der også. På et tidspunkt hældte han en skidtspand ud over lærerne, men så brød Ejgil W. Rasmussen ind.

»Jeg tror, vi stopper nu,« sagde han, »ellers ender det med, at bordet bliver firkantet,« har Anders Bondo Christensen senere fortalt.

Der er ikke sluppet noget ud fra Forligsinstitutionen om, hvorvidt de bruger runde eller firkantede borde, da der er totalt citatforbud.

2) Sammenkædning

Forligsmanden„ Mette Christensen kan vælge at fremsætte et mæglingsforslag. Hun kan vælge enten at lave tre forskellige mæglingsforslag, der handler om de største stridspunkter – henholdsvis den betalte spisepause, løn og lærernes arbejdstid, som sendes til afstemning blandt fagforeningsmedlemmerne på de tre forskellige områder i  kommuner, regioner og staten.

Eller hun kan lave ét forslag, der rummer alle tre områder på én gang. Den form for sammenkædning af et mæglingsforslag kan kun ske i situationer, hvor forhandlingsmulighederne på et område må anses for at være udtømt. Og det er aldrig set før. Men det kræver, at alle parter siger ja. Ellers kan et samlet mæglingsforslag ikke sendes ud.

Mæglingsforslaget skal lige som et evt. forlig sendes til afstemning og vedtages af medlemmerne i de faglige organisationer ved simpelt flertal.

3) Musketéred

En musketer var en infanterist fra 1500-1700-tallet, der var bevæbnet med en musket. Henleder tankerne på Dumas’ bog om de tre musketerer og mænd med langt hår, støvler til knæene og fjerhatte, der skyder vildt om sig eller hopper fægtende rundt og får touché.

Nogle vil måske mene, at lønmodtagerne også har skudt vildt omkring sig ved OK18. Det skyldes i så fald en sjælden musketéred, som de offentlige fagforeninger har, og som handler om at stå sammen om de tre hovedkrav, løn, lærerarbejdstid og retten til betalt spisepause. Musketéreden har gjort, at fagbevægelsen har kunnet mobilisere i sjældent stort omfang. Men den har ifølge arbejdsgiverne også besværliggjort forhandlingerne, fordi alle skulle have noget med hjem.

På det sidste er solidaritetspagten, som musketéreden også kaldes, blevet udfordret af bl.a. FOA-formand Dennis Kristensen. Han mente, at en aftale på to andre delområder f.eks. kunne være med til at presse det kommunale område til at indgå en aftale om den betændte arbejdstid for lærerne.

Om det reelt betød, at det var o.k. at efterlade de andre på perroen og gå solo, har været rigeligt diskuteret og vil sikkert også blive det i efterspillet på OK18. På mange måder er musketéreden nemlig knald eller fald for fagbevægelsen. Hvis de vinder, kan de sige, det skyldes solidaritetspagt og musketéred. Taber de, må de konstatere, at de ikke var stærke nok i den magtkamp, de selv var med til at sætte rammerne for.

4) Knasterne

Tre ting har forhandlerne været enige om hele vejen igennem. Det er, hvad de tre store uenigheder har været: løn, lærernes arbejdstid og den betalte spisepause.

5) Årsnorm

Mens enighed om lønnen de seneste dage er blevet set som det sted, hvor der kunne landes et kompromis, har lærernes arbejdstidsregler – og de statsansattes spisepause – været knasterne. (Se punktet knasterne)

Men hvorfor opfører fagbevægelsen sig, som om ’arbejdstidsregler’ er hugget i sten?

Lærernes arbejdstid er styret via en årsnorm, hvor arbejdstiden gøres op én gang om året. Den definerer, hvor lang tid der skal gå, før der gøres status over, om en lærer har arbejdet over eller under 37 timer om ugen – og eventuel overskydende tid udbetales som merarbejde. Kommunernes Landsforening har stået hårdt fast på årsnormen, som blev defineret i den forhadte lov 409 efter lockouten i 2013.

Lærerne har omvendt først villet have en ugenorm, så en månedsnorm og er så endt på en kvartalsnorm, hvor arbejdstiden gøres op hver tredje måned. Kun få grupper på det offentlige arbejdsmarked har en årsnorm. Men KL har stået fast, fordi de mener, det vil blive for bureaukratisk og dyrt at gå for langt ind på lærernes krav.

Der har været forsøgt andre veje til kompromisser. F.eks. har KL forsøgt sig med bedre varslingsbestemmelser. Mens lærerne har foreslået at afsætte en pulje til forberedelse. Men det, der har været aller sværest at forestille sig, er, hvordan lærerformand Bondo og borgmester Ziegler ville kunne forlade forhandlingerne endnu engang uden et resultat. Vel at mærke, fordi 72 ud af 98 kommuner siden 2013 har lavet lokalaftaler, der bløder op på lov 409 på forskellige måder. Men omvendt: lokalaftalerne skulle borgmestrene i de pågældende kommuner vist være ret glade for, så hvorfor lave om på det?

6) Forligsinstitution

Forligsinstitutionen blev etableret i 1910 og har en hjemmeside, hvor der står, at den »har til opgave at bistå ved interessekonflikter på arbejdsmarkedet. Interessekonflikter foreligger, når overenskomster er opsagt og skal fornys«.

I de seneste uger og dage har Forligsinstitutionen lagt kulisse til en del padlen på stedet, hvor forhandlerne har gået ud og ind af en stor dør og sagt varianter af »jeg går altid ind til en forhandling for at nå et resultat« til de omkringstående journalister. De har så kunnet padle videre i deres respektive medier (hvilket denne ordbog er et glimrende eksempel på).

7) Den danske model

Alle elsker den danske model. Men alligevel beskylder alle parter hinanden for at underminere den. Men den danske model har altid levet livet farligt og været stærkt politiseret. Prøv at google ’danske model’ og ’krise’.

8) Forligskvinden

Forligskvinden er en forligsmand. Og hun hedder Mette Christensen. Chefforhandlerne Michael Ziegler fra KL og Anders Bondo fra DLF kender hende ret godt fra dengang i 2013, hvor de heller ikke kunne blive enige. Det førte til den første lockout af offentligt ansatte nogensinde, uden at lønmodtagerne havde varslet strejke først. Men det kan man nu ikke klandre Mette Christensen for. Hun kan nemlig kun forsøge at forlige parterne, hvis de bærer nogle papirer med tal og lignende med ind i Forligsinstitutionen, som hun kan tage udgangspunkt i. Og det var der ikke engang i 2013.

Men der er også et andet perspektiv på forligsmanden end forhandlingsvilligheden på arbejdsmarkedet. Og det handler om ligestilling i sproget. I Dansk Sprognævns retskrivningsordbog ender 187 ord på ’mand’, mens kun 14 ord ender på ’kvinde’.

Men i forligsmandsloven står der forligsmand. Derfor kaldes mæglerne forligsmænd, uanset hvilket køn de tilhører. Vore nordiske naboer er som altid foran. I Norge har man ændret navnet til »rigsmægler«, så betegnelsen er kønsneutral. Det forlyder, at forligsmand Mette Christensen har det fint med at være forligsmand og ikke forligskvinde.

9) Dum konflikt

Det mest gennemgående træk ved OK18 har været, at alle – fagbosserne, arbejdsgiverne, arbejdsmarkedsforskerne og kommentatorerne – har været enige om, at ingen ville have interesse i en storkonflikt, der vil sende 440.000 offentligt ansatte hjem og lamme samfundet. Tirsdag kaldte KL-forhandler Michael Ziegler det for den »dummeste« konflikt nogen sinde, hvis den skulle træde i kraft.

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Grethe Preisler
Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Der skal mobiliseres nu.
Fredag skal du tage din kollega, og din familie med ud på "gaden" - til de arrangementer der laves for at vise at vi (lønmodtagerne) - bakker op om, at lande et resultat på det offentlige arbejdsaområde. Også en arbejdstidsaftale for lærerne, naturligvis.

Jeg er personligt af den opfattelse, at det er nu vi skal vække Christiansborg - og forlange en ny politik, der ikke længere bygger på nedskæringer.
Velfærdssamfundet er ved at knække over, og flere og flere oplever - at velfærden ikke er der, når de får brug for det. Uanset at have betalt til det hele livet.

Det skal være løgn.
Vi kan hvis vi står sammen, diktere en ny dagsorden.
Hvis de gamle regeringsbærende partier står i vejen, må de ud af kontorerne.
Vi står reelt i en politisk situation, hvor vi har en historisk chance for at gøre op med liberalismens kvælertag på velfærdssamfundet.
Lad bare konflikten bryde ud i lys lue, vi har intet at tabe.
Opbakningen har ikke været større til fagbevægelsen - i de seneste 4 årtier.

Styrk sammenholdet og solidariteten.

EU skal holde sig væk, vi vil selv bestemme.

God dag der ude

Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

"g forlange en ny politik, der ikke længere bygger på nedskæringer."

Og det er der hvor den offentlige ledelse fejler. I den private sektor kalder man der effektiviseringer og udvikling. Og hvis man ikke gør det dør firmaet.

Hannibal Knudsen

Blot et enkelt afklarende spørgsmål om striden om lærernes arbejdstid: Hvilken normperiode havde lærerne før 2013? Begrebet årsnorm er ikke opfundet i 2013, men har en meget meget lang historie.

"Hvilken normperiode havde lærerne før 2013? "

Samme som nu. Dog udfases det der kaldes 60 års reglen delvist over de næste 10 år

Hannibal Knudsen

Er der mon nogen der ved lidt mere end dette om lærernes normperiode før 2013? Og specielt om hvad der er problematisk. Udfasningen af 60årsteglen har ikke noget med normperiode at gøre

Hannibal Knudsen

Det er jo klart at en årsnorm uden yderligere specifikationer kan føre til meget ujævnt fordeling af timer pr uge. Den traditionelle årsnorm har derfor også været suppleret med bestemmelser om rimelig jævn fordeling af (undervisnings)timer pr uge og/eller et maximum for antal timer pr uge. Er det disse specifikationer 2013-loven afskaffede?

John Christensen

Hvad ønsker du af situationen Michael Pedersen?

Kan du ikke se at de offentlige arbejdsgivere, og folketingets politikere (foruden de regionale og kommunale politikere), har forregnet sig - og derfor står befolknings flertal står på lønmodtagernes side i den aktuelle kamp.
Det hænger naturligvis sammen med at de krav der er rejst (løn, frokostpause, og arbejdstid via aftaler - i bund og grund er helt rimelige).

Du kan kalde det romantik at jeg går skridtet videre og siger - lad os strejke de regeringsbærende politikere ud af kontorerne.
Jeg mener at retningen i samfundets udvikling er helt gal, og anviser så bare hvordan lønmodtagernes sammenhold giver styrken til at forandre samfundet - hvis viljen er der.
Jeg er ikke romantiker, jeg er revolutionær!

Hvad er der i øvrigt galt med romantik?
vil du hellere have krig, eller hvad er det for en realisme - der driver dig?

(kigger du op nede fra bunden af det sorte hul - så er det klart, at du ikke har noget udsyn).

Længe leve solidaritet og sammenhold - styrk det!

Egoisme, og liberalisme fører direkte til krig.
Benægter du, at der igen rasles med sablerne - så kom med dit bud, renset for "arbejderromantik".

Jeg opfordrer til at man ikke blot symptonbehandler, men fjerner ondets rod helt. Vi kan hvis vi vil. Det er det jeg siger.

P.S. tag også din nabo med til arrangementerne for En LØSNING for ALLE.

Nok er nOK18!

God dag der ude

"Det hænger naturligvis sammen med at de krav der er rejst (løn, frokostpause, og arbejdstid via aftaler - i bund og grund er helt rimelige)."

Nej. Man har betalt frokost hvis arbejdet godtgør at det er fornuftigt, ikke hvis man synes at man fortjener det. De offentligt ansatte kan ikke få mere i lønforhøjelse end det private arbejdsmarked.

Michael Pedersen

Gider du lige.

Man strejker ikke for 0.1 %. Man strejker hvis der er ved at ske et fundamental skred i vores demokratiske rettigheder. At ønske at strejke for bare at strejke er arbejderromantik.

Og da jeg sidder højt på den sociale rangstige kan jeg se den blå himmel, når jeg kigger op.

@Michael Pedersen

"Man strejker ikke for 0.1 %"

Enig. Det virker mere som om fagforeningerne støjer for at beskrive deres eksistensberettigelse.