Læsetid: 5 min.

Afrikas ’oversete’ forskere får deres eget tidsskrift

Afrikas bidrag til videnskaben – herunder forskning i behandling af hiv og malaria og i løsninger på klimaproblemer – bliver nu vist frem i magasinet Scientific African
Afrikanske forskningresultater inden for blandt andet hiv – fra eksempelvis fra University of Vendas (billedet, red.) – vil få større udbredelse med det nye videnskabelig forskningmagasin Scientific African.

Afrikanske forskningresultater inden for blandt andet hiv – fra eksempelvis fra University of Vendas (billedet, red.) – vil få større udbredelse med det nye videnskabelig forskningmagasin Scientific African.

Sigrid Nygaard

16. april 2018

Et nyt tidsskrift, der vil fokusere på Afrikas ofte oversete bidrag til videnskabelig forskning, er på vej. Scientific African hedder publikationen, der vil slå et slag for større anerkendelse af kontinentets forskere. I sidste uge blev projektet præsenteret i Kigali, Rwandas hovedstad, på Afrikas største forskerkonference, Next Einstein Forum (NEF), og sidst i august ventes det første nummer at se dagens lys.

Tidsskriftets chefredaktør, dr. Benjamin Gyampoh, siger, at Scientific African er sat i verden for at sætte ind imod et udbredt problem: Alt for mange afrikanske forskere har alt for svært ved at nå ud med deres ofte banebrydende resultater til et større publikum på grund af vanskeligere adgang til offentliggørelse i anerkendte videnskabstidsskrifter.

»Der er mange gode videnskabstidsskrifter, men det sker for sjældent, at afrikanske forskere publicerer i dem, fordi omkostningerne er så store,« siger Gyampoh. »Nu søger vi at nedbringe de omkostninger ved at skabe en helt ny platform for verdensklasseforskning på tværs af mange forskellige discipliner. Vores ambition er at måle os med de bedste i verden.«

At få optaget en artikel i Scientific African vil koste 200 dollar svarende til halvdelen af, hvad det koster i de mest anerkendte videnskabstidsskrifter. Det nye magasin er stiftet af NEF på et initiativ fra African Institute of Mathematical Sciences (AIMS), og det får støtte fra den verdensomspændende gigant inden for udgivelse af videnskabslitteratur, forlaget Elsevier.

Flere forfattere

Forskning i Afrika er ofte centreret omkring sundheds- og landbrugsproblematikker, der ikke har samme høje prioritet i Vesten. Det betyder færre og sjældnere citater i de vestlige tidsskrifter. Ifølge Elsevier tegnede Afrika sig for under to procent af verdens forskningslitteratur i perioden 2012-2016. Ikke desto mindre præsterede Afrika en næsten 40 procents vækst i offentliggjort forskning i samme periode, og antallet af afrikanske videnskabelige forfattere stiger med 43 procent.

En ret stor del af den afrikanske forskning bliver dog stadig til igennem samarbejde med besøgende udenlandske forskere og med institutioner uden for Afrika. Hertil kommer, at finansiering til forskning stadig er en betydelig udfordring i de afrikanske lande, ligesom samarbejdet mellem de afrikanske institutioner endnu kun er beskedent.

Thierry Zomahoun, præsident for AIMS og formand for NEF, siger, at flere afrikanske regeringer nu er begyndt at reagere på behovet for at opprioritere forskning og udvikling.

»Afrikanske ledere begynder at indse betydningen af ​​forsknings- og udviklingsfinansiering, men vi har stadig lang vej at gå,« siger han. »At få succes vil komme til at bero på, om vi kan mindske bureaukratiet i Afrika, fremme bevægelsesfrihed på tværs af Afrika med enklere og billigere visumprocesser og vedtage og gennemføre nye politikker, der fremmer et mere udbytterigt samarbejde.«

Stort pres

Talrige udfordringer hæmmer potentialet for videnskabelig forskning på tværs af kontinentet. En række undersøgelser har vist, at hvis de afrikanske institutioner bliver bedre til at samarbejde med hinanden snarere end med internationale organisationer, vil afrikanske forskere også styrke deres internationale status og få større bestemmende indflydelse på forskningens satsningsområder, hvilket i sidste ende også vil være mere omkostningseffektivt.

Dr. Bernadine Ekpenyong, optometrist og universitetslærer ved Nigeria University of Calabar, siger, at den bedste forskning i de afrikanske tidsskrifter stadig er stort set usynlig for resten af verden. »Man får større anerkendelse for sit arbejde og en bedre chance for at gøre fremskridt på sit område, hvis man kan blive udgivet i udlandet. Derfor betaler folk gerne den merpris, det indebærer.«

Det store pres på forskere for at offentliggøre regelmæssigt har også ført til, at mange har ladet sig udnytte af såkaldte predator-publikationer, der markedsfører sig selv under falske påstande om rækkevidde og profil, siger Ekpenyong.

»Vi ser stadig flere af disse typer tidsskrifter, som ikke engang er peer-reviewed. Man sender dem sit arbejde, og det udkommer allerede næste dag. De er mere interesserede i at tjene penge end i at formidle kvalitetsforskning«.

Scientific African vil blive en open acces-publikation og vil ikke kræve abonnement.

»Megen videnskab er offentligt finansieret, og alligevel ser vi mange tidsskrifter opkræve dyre gebyrer for at give offentlig adgang til den,« siger Rose Mutiso, medstifter af Mawazo-instituttet i Kenya. Hun tilføjer, at mange afrikanske institutioner ikke har råd til at lade forskere tilgå forskningsresultater fra verdens førende tidsskrifter:

»Vi kæmper med en stor underfinansiering af videnskabelig forskning i Afrika. Det skaber en ond cirkel for afrikanske forskere, der har problemer med at få adgang til den nyeste forskning, hvilket igen gør det sværere at få deres egen forskning udgivet i publikationer, der indbringer dem anerkendelse.«

Fem markante afrikanske forskere:

Patience Mthunzi-Kufa er sydafrikansk fysiker og forskningschef ved sit lands Council for Scientific and Industrial Research (CISR). Mthunzi-Kufa er pioner inden for udvikling af laserteknologi til differentiering mellem syge og raske celler. Det arbejde blev afsæt for hendes idé om at indføre antiretrovirale lægemidler direkte i celler inficeret med HIV. Hun konstaterede, at 80-90 procent af den medicin, der indtages oralt, bliver opbrugt i kroppen, før den kan nå frem til de inficerede celler. En målrettet og direkte anvendelse på inficerede celler skaber derimod mulighed for, at højere koncentrationer af stofferne kan virke mere præcist og med større aktiv effekt, hvilket massivt forbedrer behandlingen.

Babalola Chinedum Peace er professor i medicin ved universitetet i Ibadan, Nigeria. Hun studerer de måder, hvorpå stoffer interagerer med kroppen, og hendes teknik til optimering af dosering af ​​malariamedicin er taget i brug i hele Nigeria og vinder frem i stadig flere lande.

Isabelle Glitho er professor i dyrebiologi ved Lomé Universitet i Togo. Glithos forskning i bekæmpelse af skadedyr og brug af pesticider har fået verdensomspændende anerkendelse, og de teknikker, hun har udtænkt, er blevet almindeligt udbredte i hele Afrika. Hun har selv stået for at uddanne 50 andre forskere fra hele Afrika i bæredygtig håndtering af skadedyrspopulationer.

Simeon Materechera er professor i jordvidenskab ved Nordwest University, Sydafrika, samt direktør for Indigenous Knowledege Systems på samme læreanstalt. Hans forskning drejer sig om at regulere jordbrug til fødevareproduktion, reducere behovet for kunstgødning og optimere udbyttet for småbønder og subsistensbønder.

Faith Hope Among’in Osier er prisvindende kenyansk immunolog. Osier er klinisk forsker og gruppeleder på KEMRI-Wellcome Research Institute i Kenya. Hun blev for nylig tildelt Royal Society Pfizer-prisen, en af ​​de mest prestigefyldte priser for afrikansk videnskab. Hun arbejder på at udvikle en vaccine til malaria.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu