Læsetid: 6 min.

[Denne artikel er fejlbehæftet] Omkring 2.650 børn med underretninger om overgreb fik ingen hjælp fra kommunen

45 procent af børn med gentagne og grove underretninger om blandt andet seksuelt misbrug eller vold fik ingen hjælp fra kommunen, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik baseret på tal fra 2015. Omfanget overrasker eksperter, og Red Barnet betegner det som ’kommunalt omsorgssvigt’
Blandt andre skolelærere har pligt til at underrette myndighederne, hvis de har mistanke om svigt eller overgreb på børn.

Blandt andre skolelærere har pligt til at underrette myndighederne, hvis de har mistanke om svigt eller overgreb på børn.

Anne Bæk

12. april 2018

Nedenstående artikel er fejlbehæftet. Der er ikke belæg for oplysningen om, at 45 procent af børn med underretninger om overgreb (omkring 2.650 børn) ingen hjælp har fået fra kommunen.

Danmarks Statistik skriver i præsentationen af den opgørelse, som artiklen bygger på: »Lidt under halvdelen af de børn, kommunerne fik grove og gentagne underretninger om i 2015, fik ingen social børneforanstaltning fra kommunen i 2015 eller i 2016.« Efterfølgende er Børne- og Socialministeriet i et notat gået i rette med Danmarks Statistiks opgørelse på en række punkter.

Blandt andet anfører ministeriet, at Danmarks Statistik ikke har dækkende tal for alle kommunernes indsatser efter serviceloven. Kommunerne har således ikke pligt til at indberette sociale indsatser efter servicelovens § 11, som er medtaget i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Børne- og Socialministeriets skriver, at det er ministeriets vurdering, »at indsatser efter § 11 anvendes hyppigt i kommunerne«. I et svar til ministeriet har Danmarks Statistik bekræftet, at kommunerne ikke har pligt til at indberette indsatser efter § 11, »men hvis der på et § 11-møde laves noter, som gemmes i kommunens fagsystem, vil vi i de fleste tilfælde få oplysningerne indberettet«, skriver Danmarks Statistik. 

Information har desuden begået den fejl at sætte lighedstegn mellem kommunale indsatser efter serviceloven og hjælp til de omtalte børn. Det er forkert, for som Børne- og Socialministeriet påpeger, kan kommunerne »hjælpe børn og unge på andre måder end via serviceloven«, eksempelvis via støtte med hjemmel i dagtilbudsloven eller folkeskoleloven.

Information har tidligere præciseret, at en underretning er en henvendelse til en relevant myndighed, der indeholder en bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling, og som Børne- og Socialministeriet skriver i en mail til Information: »En underretning betyder altså ikke nødvendigvis, at barnet rent faktisk har været udsat for de forhold, der underrettes om, og/eller at der er behov for at iværksætte foranstaltninger.«

I en tidligere version af artiklen stod der: »En underretning er en indberetning fra eksempelvis en lærer eller pædagog om, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte. Kommunerne fik i 2015 grove og gentagne underretninger om i alt 5.900 børn, viser undersøgelsen. Det betyder, at kommunerne fik mindst to underretninger om hvert af de 5.900 børn, hvoraf altså mindst den ene var grov. En grov underretning dækker over, at barnet har været udsat for seksuelle eller voldelige overgreb – eller hvor der er misbrug eller kriminalitet hos forældrene.«

Information beklager.

Næsten hvert andet af de børn, som kommunerne fik gentagne og grove underretninger om i 2015, blev ikke hjulpet af kommunen.

Børnene fik således ingen social børneforanstaltning i form af anbringelse uden for hjemmet, tildeling af en fast kontaktperson eller samtaler med en kommunal sagsbehandler. Underretningerne fandt sted i 2015, men børnene fik hverken hjælp i 2015 eller 2016.

Det viser en netop offentliggjort undersøgelse fra Danmarks Statistik. Resultaterne overrasker en række eksperter, som efterlyser handling fra socialministeren eller socialstyrelsen.

»Jeg er meget overrasket over, at tallet er så højt. At der er så mange børn, som udsættes for det, man må kalde for kommunalt omsorgssvigt,« siger psykolog i Red Barnet Kuno Sørensen.

Forskellige forklaringer

En underretning er en indberetning fra eksempelvis en lærer eller pædagog, der indeholder en bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling.

Kommunerne fik i 2015 grove og gentagne underretninger om i alt 5.900 børn, viser undersøgelsen. Det betyder, at kommunerne fik mindst to underretninger om hvert af de 5.900 børn, hvoraf altså mindst den ene var grov. En grov underretning dækker over en bekymring for, at barnet kan have været udsat for seksuelle eller voldelige overgreb, eller for, at der kan være tale om misbrug eller kriminalitet hos forældrene.

For de 5.900 er der 45 procent, altså omkring 2.650 børn, der ikke fik hjælp af kommunen i form af en social børneforanstaltning.

At så mange børn ikke får hjælp af kommunen, kalder seniorforsker i VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Anne-Dorthe Hestbæk for »dybt overraskende«.

»Hold da op, der er nogle børn og unge, som vi overser her, siden nogen har gjort sig den umage at sende to underretninger om noget, vi fra samfundets side har defineret som vil sige er groft,« siger hun.

Seniorforskeren understreger, at det kan være, at nogle af børnene er blevet hjulpet, uden at der er koblet et CPR-nummer på – altså uden at der er iværksat en social børneforanstaltning af den type, som kommunerne er forpligtede til at indberette til Danmarks Statistik. Hvilket så kan have betydet, at nogle af de børn, som der er lavet underretninger på, ikke har haft brug for en social foranstaltning, siger hun.

Ud fra de data, der foreligger, kan hun ikke vurdere, hvad tallene nøjagtig dækker over. En anden forklaring kan være, at forældrene ikke har villet modtage foranstaltninger, eller at Danmarks Statistik registrerer færre foranstaltninger end tidligere.

Sarah Voschero (tv.) og Sille Kragh (th.) fra Psykologhuset for Børn og Unge under Københavns Kommune står frem i protest mod, at arbejdet med nogle af de mest udsatte børn er blevet forvandlet til »en pølsefabrik«.
Læs også

Men det kan også skyldes, at kommunens indberetninger er mangelfulde, peger hun på. Vi ved det bare ikke. Uanset hvad mener hun, at omfanget er overraskende højt, og hun opfordrer derfor til, at det bliver undersøgt nærmere:

»Hvad dækker det her over? Måske skulle socialministeren og Socialstyrelsen iværksætte en undersøgelse af nogle af disse sager. Er der tale om et konkret svigt af børn, eller har forholdene i familien på mirakuløs vis ordnet sig, eller har familien søgt privat hjælp? Jeg hæfter mig ved, at det er underretninger om bl.a. mulige seksuelle overgreb, vold og misbrug, og den form for mistanke må være meget svær at lægge hen som ubegrundet bekymring,« siger hun.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) mener ikke, at tallene fra Danmarks Statistik giver det fulde billede af behovet for støtteforanstaltninger til børn, der er blevet underrettet om.

»Man kan ikke udlede den sammenhæng mellem underretninger og behovet for sociale foranstaltninger, som Danmarks Statistik gør. Derudover er det ikke alle børn, der underrettes om, som har et behov for en social foranstaltning, og derfor har jeg tiltro til, at kommunerne håndterer opgaven, som de skal,« skriver ministeren i en mail til Information.

I samme mail understreger Socialministeriet, at en underretning ikke altid betyder, at der faktisk er et problem – men at underretninger er vigtige for, at problemer kan opdages og løses i tide. Ministeriet påpeger samtidig, at det ikke statistisk er muligt at se, hvilken opfølgning kommunerne laver på baggrund af underretningerne, eller hvorvidt der har været et behov for at følge op.

Kommunal flaskehals

Med overgrebspakken i 2013 satte man i en treårig periode særlig fokus på vold og seksuelt misbrug af børn. Det har betydet flere underretninger, men nu viser undersøgelsen fra Danmarks Statistik altså, at det altså er et andet sted i systemet, der går prop i den, siger Kuno Sørensen.

»Det er et rigtig stort problem. Heldigvis har vi en sociallovgivning, der har fokus på, at fagpersoner skal lave underretninger til de sociale myndigheder, når der er behov for særlig hjælp eller støtte. Men så dur det ikke, at vi har en flaskehals på det kommunale niveau, hvor de sager ikke bliver behandlet tilstrækkelig kvalificeret,« siger han.

Undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser, at vi som samfund kan blive meget bedre til at forebygge. Både samfundsøkonomisk og for den enkelte er det bedre at lave en tidlig indsats, end at lade være med at gøre det, siger afdelingsdirektør i Danmarks Statistik Niels Ploug.

»Vi ved fra undersøgelser og andet, at nogle af de belastninger, som man bliver udsat for tidligt, kan føre til, at man kan få store problemer senere i livet,« siger Niels Ploug.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra KL.

Serie

Hvorhen, socialpolitik?

Det herskende socialpolitiske paradigme er nået til vejs ende, mener eksperter. Beskæftigelsen boomer, men mentalt har vi det dårligere. Spørgsmålet er, hvordan socialpolitikken bringer os videre. Det sætter Information fokus på.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Morten Hjerl-Hansen
Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Hjerl-Hansen

Ja, vores syn på børn i dag er nok desværre lidt latterligt hihi. Sorg er det mest komplekse i livet. Også for børn. Børn har masser af sorger som er flettet ind i hinanden ligesom det er inde i os voksne. Det kunne være en rigtig god idé hvis flere unge familier med såkaldt overskud flyttede ud af de rigmandsenklaver som byerne efterhånden er blevet, ud i landsbyerne og sluttede sig til stammen hvor man nyder selskabet med andres børn også. Hvor voksne oplever det fantastiske at man også kan elske andre børn end ens egne. Der var så dejligt hihi ude på landet. Problemstillingen er tilsyneladende ikke noget der ligefrem hihi ophidser Informations læsere og det er rigtig synd.

Det er så forfærdeligt umyndiggørende hvis vi voksne forestiller os at vi ikke kan tale med børn. Min ven. Børn er de eneste der for alvor er værd at tale med. Vi bliver nødt til at lalle mere. Vi bliver nødt til at diskutere børns rettigheder mere. Den ligger stille den med børns rettigheder.

marie leer jørgensen

Hvis kommunen ikke har tilsynspligt allerede så må der fastsættes lovbunden pligt for kommunerne til at reagere straks. Det er ikke et velfærdssystem vi kan være bekendt. Børn skal hjælpes straks. Hvordan kan kommunerne sidde så meget som en henvendelse overhørig? Der må være mulighed for at jonglere med ressourcerne så børnene prioriteres allerhøjest.

John Andersen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Steen K Petersen, Erik Jacobsen og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar

2015, det er jo år siden, man skulle have rettet op på alle de manglende reaktioner.
Tønder sagen fra 2005 for at nævne én, Brønderslev sagen 2011 osv osv - hvad er væsentligt/ uvæsentligt - manglende dømmekraft - manglende handlekraft - manglende menneskelig og faglig ansvarlighed.
Manglende opbakning for alle udgifter! - økonomi er vigtigere end børnene.
Hvor må det være svært at se sig selv i spejlet - hvor er de ansvarlige ledere og politikere, der prædiker besparelser på offentlige udgifter og giver præmier for at undgå førtidspensioner?
Nu lægger der en statistik mellem alle de andre "værdifulde tilbagemeldinger" efter mere end 10 år med fokus på problemet!
Så kan man begynde at tale om den sociale arv og teste børnenes sprogkundskaber og trivsel!

Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Steen K Petersen, Margit Tang, Erik Jacobsen og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Det er da dejligt for ministeren, at hun kan sove roligt.

Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Margit Tang og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar
Morten Poulsen

På trods af at kommunerne ikke reagerer på de underretninger, de får, ønsker regeringen og Gladsaxe kommune at registrere børnefamilierne i hoved og røv for at finde børn, der er i fare for omsorgssvigt. Det vil blot betyde at der kommer flere underretninger, og typisk af meget ringe kvalitet, hvis et forsøg fra England med tilsvarende tilgangsvinkel står til troende.

"Målet helliger midlet", udtalte kommunens ansvarlige til pressen. Men åbenbart følger pengepungen ikke med. Det er vel også sjovere at lave et fedt, nyt overvågningssystem end det er at lave en lang social indsats for at løfte udsatte børn?

Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Anne Eriksen, Helene Kristensen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Maria Jensen, Lise Lotte Rahbek, Margit Tang, Erik Jacobsen og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar

Det var også en af de ting, Foghs og (u)løkkes kommunalreform skulle gøre. Dette er en af besparelserne i det offentlige, og hvis det bliver opdaget, kan der jo altid laves en gladsaxe-model, så det ud som om, der sker noget. Og netop ser ud som om, børnene taber stadig og ender i værste fald med ødelagte liv. Nutidens Godhavnsbørn findes i familier, der ikke magter den opgave, det er at passe et barn, og hvor det offentlige: i 1. omgang kommunen, men i sidste ende staten, lukker øjnene og sidder med skyklapper godt fastklistret på taburetterne indenfor murene.
Det tjener ikke et såkaldt velfærdssamfund til ære

Jørn Andersen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Brian W. Andersen, Anne Eriksen, Maria Jensen, Steen K Petersen, Erik Jacobsen og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Tja, sådan er det jo over alt i samfundet nu. Hele det offentlige kører på nødberedskaber, kan kun akkurat på grund af pligtopfyldende medarbejdere fungere på meget lavt blus. Men danskerne må jo mene, at det er vigtigst at få billige biler og skattelettelser. Så skidt med alt det andet.Måske skulle man ansætte et par socialrådgivere i stedet for 10 journalister og økonomer, som skal regne ud hvordan man kan spare på alt det vigtige for almindelige mennesker, for at få råd til at putte solide bonusser i lommen på samfundets øverste lag.

Jørn Andersen, John Andersen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

Det eneste jeg er bare en smule overrasket over her, er andres overraskelse over undersøgelsesresultatet.
Hele området for udsatte børn har i mange år været inficeret med skuffecirkulærer og pålagte budgetbegrænsninger, der har påtvunget socialforvaltningerne et lavthængende loft over antallet af børnesager de må "finde" og føre pr. år. Kildeudspringet til disse er på regeringsniveau og de siver ned igennem hele det offentlige Danmark, så selv den mest behjertede børn og unge medarbejder ofte er tvunget til at prioritere det ene udsatte barn over det andet eller over flere.

Disse problemer er stærk relateret til de forhold, der beskrives i artikelserien "Polemikken om neoliberalismen" og i følgende leder, samt kronikken, den tager udgangspunkt i. https://www.information.dk/indland/leder/2018/04/brug-ny-socialpolitik?l...

En af de mange problematiske ting ved at gøre velfærd til individets eget ansvar, er at børn også er individer. Her er der nu 2.650 børn, der ikke fik hjælp, men som få år står som unge voksne, der af samfundet forventes at have kompetencer og mentalt overskud til at tage vare på egen uddannelse, sundhed og fremtid, og som vil blive straffet med alt lige fra udelukkelse til økonomiske sanktioner, hvis ikke de gør det. Det er bare fra et enkelt års indrapporteringer og billedet fra de foregående år er ikke bedre, men bare ikke undersøgte. Hertil kommer skyggetallet, samt de børn, der officielt har fået hjælp, men hvor hjælpen, under tilsvarende økonomiske begrænsninger og politiske tankegang, har været utilstrækkelig og i nogle tilfælde i sig selv skadelig.

Jeg tror bare at jeg vil stoppe med at skrive nu, inden at jeg kommer til at skrive noget om Danmarks højreliberale politikere og vælgere, der uundgåeligt vil tvinge Informations debatmoderator til at slette min kommentar.

Jørn Andersen, Anne Holland, Anne Eriksen, Ole Thofte, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) :
"Man kan ikke udlede den sammenhæng mellem underretninger og behovet for sociale foranstaltninger, som Danmarks Statistik gør. Derudover er det ikke alle børn, der underrettes om, som har et behov for en social foranstaltning, og derfor har jeg tiltro til, at kommunerne håndterer opgaven, som de skal,« skriver ministeren i en mail til Information."

Det er jo bemærkelsesværdigt, hvorledes regeringen tilsidesætter det voldsomme tal fra Danmarks Statistik. Den er ellers altid på spring når det gælder tal, der understøtter dens egen politik, især når det gælder beskæftigelsesområdet.
Men her gælder det også, at det er de positive tal der bliver fremdraget og sminket til fuldkommen ukendelighed mens de negative konsekvenser slet ikke italesættes.
Som fx når det drejer sig om hvor mange der er kommet i arbejde efter et ressourceforløb, kontra hvor mange der er blevet mere syge, eller ligefrem er døde i forløbet.

Som Brian W.Andersen er inde på :
"Hele området for udsatte børn har i mange år været inficeret med skuffecirkulærer og pålagte budgetbegrænsninger, der har påtvunget socialforvaltningerne et lavthængende loft over antallet af børnesager de må "finde" og føre pr. år."

Det samme gør sig gældende mht til tildeling af førtidspensioner. Her er der indlagt såkaldt 'kvantitative måltal', der på forhånd angiver, hvor mange pensioner kommunerne må give pr år.
https://www.avisen.dk/blogger-reformen-af-foertidspension-satte-maaltal-...

Det er den rene ansvarsfralæggelse ministeren giver udtryk for. Ligesom det sker, når regeringen - og forligspartierne - gøres opmærksom på de forfærdelige tilstande der iøvrigt hersker på det sociale område.
For kommunerne er i mange tilfælde bundet af måltal, der er indført med henblik på at spare.
Det frikender dog ingenlunde kommunerne i at tænke selvstændigt, og vi har ofte set hvordan de prioriterer meget forskelligt, når det kommer til behandlingen af udsatte mennesker.

Jørn Andersen, John Andersen, Anne Eriksen, Ole Thofte og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Længe før Fogh og længe før kommunalreformen var kommunernes behandling af bekymringshenvendelser fra fx skoler noget som socialkontorerne tog med ophøjet ro, slendrian og ligegyldighed. Mange lærere blev efterhånden så frustrerede at man opfattede det som omsonst at henvende sig. Sagbehandleren var aldrig den samme og var der endelig én der var god, var hun som regel blevet gravid eller var flygtet til en anden afdeling. I de hårdest belastede område i København var fravær, langtidssygemeldinger og håbløshed det indtryk man fik. Om det skulle være blevet værre ved jeg ikke. I alle tilfælde tror jeg ikke det kan være blevet værre end det var.