Læsetid: 6 min.

[Denne artikel er fejlbehæftet] Omkring 2.650 børn med underretninger om overgreb fik ingen hjælp fra kommunen

45 procent af børn med gentagne og grove underretninger om blandt andet seksuelt misbrug eller vold fik ingen hjælp fra kommunen, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik baseret på tal fra 2015. Omfanget overrasker eksperter, og Red Barnet betegner det som ’kommunalt omsorgssvigt’
Blandt andre skolelærere har pligt til at underrette myndighederne, hvis de har mistanke om svigt eller overgreb på børn.

Blandt andre skolelærere har pligt til at underrette myndighederne, hvis de har mistanke om svigt eller overgreb på børn.

Anne Bæk

12. april 2018

Nedenstående artikel er fejlbehæftet. Der er ikke belæg for oplysningen om, at 45 procent af børn med underretninger om overgreb (omkring 2.650 børn) ingen hjælp har fået fra kommunen.

Danmarks Statistik skriver i præsentationen af den opgørelse, som artiklen bygger på: »Lidt under halvdelen af de børn, kommunerne fik grove og gentagne underretninger om i 2015, fik ingen social børneforanstaltning fra kommunen i 2015 eller i 2016.« Efterfølgende er Børne- og Socialministeriet i et notat gået i rette med Danmarks Statistiks opgørelse på en række punkter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Morten Hjerl-Hansen
Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Hjerl-Hansen

Ja, vores syn på børn i dag er nok desværre lidt latterligt hihi. Sorg er det mest komplekse i livet. Også for børn. Børn har masser af sorger som er flettet ind i hinanden ligesom det er inde i os voksne. Det kunne være en rigtig god idé hvis flere unge familier med såkaldt overskud flyttede ud af de rigmandsenklaver som byerne efterhånden er blevet, ud i landsbyerne og sluttede sig til stammen hvor man nyder selskabet med andres børn også. Hvor voksne oplever det fantastiske at man også kan elske andre børn end ens egne. Der var så dejligt hihi ude på landet. Problemstillingen er tilsyneladende ikke noget der ligefrem hihi ophidser Informations læsere og det er rigtig synd.

Det er så forfærdeligt umyndiggørende hvis vi voksne forestiller os at vi ikke kan tale med børn. Min ven. Børn er de eneste der for alvor er værd at tale med. Vi bliver nødt til at lalle mere. Vi bliver nødt til at diskutere børns rettigheder mere. Den ligger stille den med børns rettigheder.

marie leer jørgensen

Hvis kommunen ikke har tilsynspligt allerede så må der fastsættes lovbunden pligt for kommunerne til at reagere straks. Det er ikke et velfærdssystem vi kan være bekendt. Børn skal hjælpes straks. Hvordan kan kommunerne sidde så meget som en henvendelse overhørig? Der må være mulighed for at jonglere med ressourcerne så børnene prioriteres allerhøjest.

John Andersen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Steen K Petersen, Erik Jacobsen og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar

2015, det er jo år siden, man skulle have rettet op på alle de manglende reaktioner.
Tønder sagen fra 2005 for at nævne én, Brønderslev sagen 2011 osv osv - hvad er væsentligt/ uvæsentligt - manglende dømmekraft - manglende handlekraft - manglende menneskelig og faglig ansvarlighed.
Manglende opbakning for alle udgifter! - økonomi er vigtigere end børnene.
Hvor må det være svært at se sig selv i spejlet - hvor er de ansvarlige ledere og politikere, der prædiker besparelser på offentlige udgifter og giver præmier for at undgå førtidspensioner?
Nu lægger der en statistik mellem alle de andre "værdifulde tilbagemeldinger" efter mere end 10 år med fokus på problemet!
Så kan man begynde at tale om den sociale arv og teste børnenes sprogkundskaber og trivsel!

Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, Steen K Petersen, Margit Tang, Erik Jacobsen og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Det er da dejligt for ministeren, at hun kan sove roligt.

Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Margit Tang og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar
Morten Poulsen

På trods af at kommunerne ikke reagerer på de underretninger, de får, ønsker regeringen og Gladsaxe kommune at registrere børnefamilierne i hoved og røv for at finde børn, der er i fare for omsorgssvigt. Det vil blot betyde at der kommer flere underretninger, og typisk af meget ringe kvalitet, hvis et forsøg fra England med tilsvarende tilgangsvinkel står til troende.

"Målet helliger midlet", udtalte kommunens ansvarlige til pressen. Men åbenbart følger pengepungen ikke med. Det er vel også sjovere at lave et fedt, nyt overvågningssystem end det er at lave en lang social indsats for at løfte udsatte børn?

Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, Anne Eriksen, Helene Kristensen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Maria Jensen, Lise Lotte Rahbek, Margit Tang, Erik Jacobsen og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar

Det var også en af de ting, Foghs og (u)løkkes kommunalreform skulle gøre. Dette er en af besparelserne i det offentlige, og hvis det bliver opdaget, kan der jo altid laves en gladsaxe-model, så det ud som om, der sker noget. Og netop ser ud som om, børnene taber stadig og ender i værste fald med ødelagte liv. Nutidens Godhavnsbørn findes i familier, der ikke magter den opgave, det er at passe et barn, og hvor det offentlige: i 1. omgang kommunen, men i sidste ende staten, lukker øjnene og sidder med skyklapper godt fastklistret på taburetterne indenfor murene.
Det tjener ikke et såkaldt velfærdssamfund til ære

Jørn Andersen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Brian W. Andersen, Anne Eriksen, Maria Jensen, Steen K Petersen, Erik Jacobsen og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Tja, sådan er det jo over alt i samfundet nu. Hele det offentlige kører på nødberedskaber, kan kun akkurat på grund af pligtopfyldende medarbejdere fungere på meget lavt blus. Men danskerne må jo mene, at det er vigtigst at få billige biler og skattelettelser. Så skidt med alt det andet.Måske skulle man ansætte et par socialrådgivere i stedet for 10 journalister og økonomer, som skal regne ud hvordan man kan spare på alt det vigtige for almindelige mennesker, for at få råd til at putte solide bonusser i lommen på samfundets øverste lag.

Jørn Andersen, John Andersen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

Det eneste jeg er bare en smule overrasket over her, er andres overraskelse over undersøgelsesresultatet.
Hele området for udsatte børn har i mange år været inficeret med skuffecirkulærer og pålagte budgetbegrænsninger, der har påtvunget socialforvaltningerne et lavthængende loft over antallet af børnesager de må "finde" og føre pr. år. Kildeudspringet til disse er på regeringsniveau og de siver ned igennem hele det offentlige Danmark, så selv den mest behjertede børn og unge medarbejder ofte er tvunget til at prioritere det ene udsatte barn over det andet eller over flere.

Disse problemer er stærk relateret til de forhold, der beskrives i artikelserien "Polemikken om neoliberalismen" og i følgende leder, samt kronikken, den tager udgangspunkt i. https://www.information.dk/indland/leder/2018/04/brug-ny-socialpolitik?l...

En af de mange problematiske ting ved at gøre velfærd til individets eget ansvar, er at børn også er individer. Her er der nu 2.650 børn, der ikke fik hjælp, men som få år står som unge voksne, der af samfundet forventes at have kompetencer og mentalt overskud til at tage vare på egen uddannelse, sundhed og fremtid, og som vil blive straffet med alt lige fra udelukkelse til økonomiske sanktioner, hvis ikke de gør det. Det er bare fra et enkelt års indrapporteringer og billedet fra de foregående år er ikke bedre, men bare ikke undersøgte. Hertil kommer skyggetallet, samt de børn, der officielt har fået hjælp, men hvor hjælpen, under tilsvarende økonomiske begrænsninger og politiske tankegang, har været utilstrækkelig og i nogle tilfælde i sig selv skadelig.

Jeg tror bare at jeg vil stoppe med at skrive nu, inden at jeg kommer til at skrive noget om Danmarks højreliberale politikere og vælgere, der uundgåeligt vil tvinge Informations debatmoderator til at slette min kommentar.

Jørn Andersen, Bruger 229932, Anne Eriksen, Ole Thofte, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) :
"Man kan ikke udlede den sammenhæng mellem underretninger og behovet for sociale foranstaltninger, som Danmarks Statistik gør. Derudover er det ikke alle børn, der underrettes om, som har et behov for en social foranstaltning, og derfor har jeg tiltro til, at kommunerne håndterer opgaven, som de skal,« skriver ministeren i en mail til Information."

Det er jo bemærkelsesværdigt, hvorledes regeringen tilsidesætter det voldsomme tal fra Danmarks Statistik. Den er ellers altid på spring når det gælder tal, der understøtter dens egen politik, især når det gælder beskæftigelsesområdet.
Men her gælder det også, at det er de positive tal der bliver fremdraget og sminket til fuldkommen ukendelighed mens de negative konsekvenser slet ikke italesættes.
Som fx når det drejer sig om hvor mange der er kommet i arbejde efter et ressourceforløb, kontra hvor mange der er blevet mere syge, eller ligefrem er døde i forløbet.

Som Brian W.Andersen er inde på :
"Hele området for udsatte børn har i mange år været inficeret med skuffecirkulærer og pålagte budgetbegrænsninger, der har påtvunget socialforvaltningerne et lavthængende loft over antallet af børnesager de må "finde" og føre pr. år."

Det samme gør sig gældende mht til tildeling af førtidspensioner. Her er der indlagt såkaldt 'kvantitative måltal', der på forhånd angiver, hvor mange pensioner kommunerne må give pr år.
https://www.avisen.dk/blogger-reformen-af-foertidspension-satte-maaltal-...

Det er den rene ansvarsfralæggelse ministeren giver udtryk for. Ligesom det sker, når regeringen - og forligspartierne - gøres opmærksom på de forfærdelige tilstande der iøvrigt hersker på det sociale område.
For kommunerne er i mange tilfælde bundet af måltal, der er indført med henblik på at spare.
Det frikender dog ingenlunde kommunerne i at tænke selvstændigt, og vi har ofte set hvordan de prioriterer meget forskelligt, når det kommer til behandlingen af udsatte mennesker.

Jørn Andersen, John Andersen, Anne Eriksen, Ole Thofte og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Længe før Fogh og længe før kommunalreformen var kommunernes behandling af bekymringshenvendelser fra fx skoler noget som socialkontorerne tog med ophøjet ro, slendrian og ligegyldighed. Mange lærere blev efterhånden så frustrerede at man opfattede det som omsonst at henvende sig. Sagbehandleren var aldrig den samme og var der endelig én der var god, var hun som regel blevet gravid eller var flygtet til en anden afdeling. I de hårdest belastede område i København var fravær, langtidssygemeldinger og håbløshed det indtryk man fik. Om det skulle være blevet værre ved jeg ikke. I alle tilfælde tror jeg ikke det kan være blevet værre end det var.