Der er behov for politisk handling mod kemikalier, der påvirker vores fertilitet

Udstyret med sort habit, enkle forklaringer og en rigtig god forskningshistorie vandt Anders Rehfeld tirsdag aften årets Ph.d. Cup i DR’s Koncerthus. Blandt de fem finalister, der deltog i årets konkurrence for unge forskere i formidling, fik Anders Rehfelds fortælling om kemikaliers effekt på sædceller især ros fra dommerne for at være meget enkel og alligevel meget effektfuldt formidlet.

Så effektfuldt, at showets vært, Peter Lund Madsen, bemærkede, at han også følte sig som en af de stakkels forvildede sædceller, som Anders Rehfeld havde beskrevet så levende på de tre minutter, som hver af finalisterne havde til at fortælle om deres treårige ph.d.-projekt.

Det var på en rejse til Galapagosøerne, at Anders Rehfeld, der er uddannet læge, fandt ud af, at han gerne ville beskæftige sig med arvelighed og reproduktion. Til rejsen havde han købt en ældre udgave af Arternes Oprindelse af Charles Darwin, og til Anders Rehfelds overraskelse var den 160 år gamle forskning stadig en fascinerende fortælling.

Oven på den oplevelse kontaktede Anders Rehfeld Center for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet for at høre, om de havde brug for en ph.d.-studerende. En måneds tid senere var han koblet til en gruppe tyske forskere, der undersøgte sammenhængen mellem kemikalier og sædceller.

Forvirrede sædceller

Den tyske forskning er også grundstenen i Anders Rehfelds ph.d.-afhandling, hvor han primært har set på de kemikalier, der er i solcreme, og hvordan de påvirker sædcellernes vej igennem de kvindelige kønsorganer. Kemikalier kan nemlig forvirre sædcellernes styresystem, der kører efter det kvindelige kønshormon progesteron, som æggelederne udsender.

Problemet med nogle kemikalier er nemlig, at de kan have samme effekt på sædceller som progesteron, og derfor risikerer sædcellerne at køre forkert i kvindens kønsveje og aldrig nå frem til ægget.

Forskning fra Portugal, Kina og Tyskland viser også kemikaliers tydelige negative effekt på sædcellernes styresystem, derfor mener Anders Rehfeld, at det er et vigtigt samfundsmæssigt spørgsmål at tage op, selvom kemikaliernes effekt endnu ikke er testet på sædceller inde i de kvindelige kønsveje i dyr eller mennesker.

»Der er rigtigt meget forskning, der peger på en sammenhæng mellem vores eksponering for kemikalier og evnen til at få børn. Så vi må spørge os selv, om vi skal vente 50 år på, at det er endeligt videnskabeligt bevist, eller om vi vil lade tvivlen komme de barnløse til gode og begynde at se på, om vi kan undvære eller erstatte nogle af de her kemikalier,« siger Anders Rehfeld.

Han ser begrænsningen af kemikalieforbruget som et politisk spørgsmål, da han har erfaret i sin forskning, at ingen kan undgå at blive udsat for kemikalier. For der er kemikalier overalt omkring os: I den maling, som væggene i et lokale er malet med, i den mad vi indtager, i det tøj, vi bærer og i de skønhedsprodukter, vi smører på huden.

Der er produceret mere end 140.000 forskellige kemikalier, og ifølge Anders Rehfeld er cirka 5.000 forskellige kemikalier allestedsnærværende i vores miljø. Hans forskning viser desuden, at det ikke kun er de direkte hormonforstyrrende effekter af kemikalier, der påvirker sædceller. En cocktail af forskellige kemikalier kan have samme effekt, selvom de enkeltvis ellers ikke påvirker sædceller.

Massevis af kemikalier

Så selv om Anders Rehfelds resultater ikke er endeligt dokumenteret, fordi de ikke er testet på sædceller inde i en kvindes kønsveje, så mener han, at de mange forskningsstudier med ildevarslende fund burde få politikerne til at reagere.

»Det er en letsindig måde at køre vores samfund på, at vi har kemikalier på markedet, som muligvis kan være skadelige for vores evne til at få børn. Spørg ethvert skolebarn, om det er en god idé, og jeg tror, de vil svare nej. Alligevel er massevis af kemikalier sendt ud på markedet, uden der er taget højde for de her hormonforstyrrende effekter,« siger Anders Rehfeld og understreger, at han ikke argumenterer for et kemikaliefrit samfund.

Men efter at have brugt fire år på at undersøge, hvordan nogle af de mest hormonforstyrrende kemikalier virker, er han alligevel fyldt med forundring over, hvilke kemikalier det er lovligt at putte i de ting, vi spiser eller putter på vores hud.

»Nogle af de her kemikalier trænger jo ind vores krop og blod. Det virker på en måde helt sindssygt, at det er lovligt at bruge kemikalier i kosmetik, som kan trænge gennem huden og ind i blodet,« siger Anders Rehfeld.

Han ser kemikaliemarkedet og dets manglende regulering som en total jungle for almindelige mennesker. Derfor er det vigtigt med en større politisk vilje i forhold til at undersøge og regulere kemikalierne mere, end de bliver i dag.

»Du kan på ingen måde undgå kemikalier i den vestlige verden. Alle har hundredvis af kemikalier i blodet. Det er derfor en umulig opgave for forbrugere at vælge fra og til. Uanset hvilken livsførsel du har, så kan du ikke undgå de her kemikalier fuldstændigt, så hvis der skal ske ændringer, så skal der lovgivning til,« siger Anders Rehfeld.

Selvom Anders Rehfelds forskning og Ph.d. Cup 2018 nok ikke fører til en udgivelse a la Arternes Oprindelse, så håber den unge forsker at kunne arbejde videre med emnet.

»Og så håber jeg selvfølgelig at kunne bruge forskningsformidling til at sprede det her vigtige budskab,« siger han.