Læsetid: 6 min.

Danmark kan få en ny politisk magtfaktor med 1,5 millioner medlemmer

En fusion mellem LO og FTF vil skabe en ny mastodontorganisation, der ikke bare i kraft af sin størrelse, men også ifølge sit nye værdigrundlag vil blive en politisk magtspiller og påtage sig et langt større samfundsansvar, vurderer professor Ove Kaj Pedersen
Det bliver sandsynligvis Lizette Risgaard, der som formand for den nye organisation vil stå i spidsen for øget politisk magt. Organisationens udgangspunkt vil være centrum-venstre.

Det bliver sandsynligvis Lizette Risgaard, der som formand for den nye organisation vil stå i spidsen for øget politisk magt. Organisationens udgangspunkt vil være centrum-venstre.

Nils Meilvang

13. april 2018

En ny type politisk organisation, der ikke kun har blikket snævert rettet mod at sikre medlemmerne bedre løn og arbejdsvilkår, men også påtager sig ansvar for velfærden og den samlede danske økonomis konkurrencedygtighed.

Det kan blive resultatet af den storfusion, som de to hovedorganisationer, FTF og LO, skal stemme om fredag på to ekstraordinære kongresser, vurderer professor ved CBS, Ove Kaj Pedersen, på baggrund af det værdigrundlag, der ligger til grund for fusioneringen.

Det har ikke været sikkert, at storfusionen ville blive vedtaget bl.a. pga. modstand fra det store forbund 3F. Men med en hovedbestyrelsesbeslutning i 3F torsdag eftermiddag om at stemme ja er et flertal for fusionen rykket markant tættere på.

»Læser man værdigrundlaget, står der, at den nye hovedorganisation skal varetage, at den samlede danske økonomi er konkurrencedygtig. Det vil sige, at det ikke bare er overenskomster og løn, den nye type politiske organisation vil forsøge at påvirke. Men også velfærdspolitikken og den økonomiske politik, og dermed påtager den sig et langt større samfundsansvar end tidligere,« siger Ove Kaj Pedersen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Bo Jensen

Større enheder medfører mindre demokrati.

Flemming Berger, Kurt Sørensen, Carsten Wienholtz, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Michael Waterstradt, Benta Victoria Gunnlögsson, Peter Tagesen, Lise Lotte Rahbek, ulla enevoldsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det bekymrer mig hvis det er Ove Kaj Pedersen der har skrevet fusionsforslaget - Ham der har skrevet Bjarne Corydon´s bibel om "Konkurrencestaten" - særligt efter den fine række artikler der har været i Information om staten og neo-liberale principper i den omfattende konkurrencestat der undergraver demokratiets grundlag. Det er farligt særligt når man tænker på hvad der er ved at ske med "Public Service" samtidig med at de samlede fagforeninger kommer under et topstyret djøf-regime.
Det er så absolut ikke den retning Danmark skal bevæge sig. Det lugter - FÆLT.

Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Michael Waterstradt, Janus Agerbo, Torben Skov, Curt Sørensen og ulla enevoldsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er en afgørende misforståelse, at det er nødvendigt at tænke i konkurrencedygtighed i dansk eksport - så er det da gået helt galt! Danmark overlever som velhavende nation på nicheproduktion og specialisering, der er ikke noget at konkurrere med andre om i al væsentlighed.

Vibeke Hansen, Carsten Wienholtz, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Benta Victoria Gunnlögsson og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Måske var det en overvejelse værd, at Fagbevægelsen fremover sikrer, at de offentlige og private overenskomster udløber på samme tid. Jeg tænker, det kunne medvirke til et tværgående samarbejde om løn og arbejdsvilkår mellem de offentlige arbejdspladser og den private sektor.

Moderniseringsstyrelsen ønsker helt åbenlyst at indføre private konkurrenceformer i den offentlige sektor. Det logiske modsvar må være endnu mere sammenhold på fagbevægelsens side. En start på dette kunne være fælles udløbstid for overenskomsterne, så de forhandles på samme tid såvel i den private sektor som i den offentlige sektor.

Et fælles udløbstidspunkt ville gøre et strejkevarsel mere slagkraftigt. En lockout ville kunne besvares med strejker på andre områder i den private sektor.

Men inden alle strejker og lockout, så kunne fagbevægelsen måske komme til at stå stærkere, når der forhandles på samme tid såvel i den private sektor som på det offentlige arbejdsmarked.

Rikke Nielsen, Carsten Wienholtz, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Børge Neiiendam, David Engelby og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

I mit dunkle selv tror jeg ikke på store enheder.
Som allerede nævnt er store enheder sjældent transparante og demokratiske.
Den måde vi har set fagbevægelserne glemme de medlemmer, som faldt ud af deres systemer pga den førte politik fra oven, gør mig ikke just optimistisk. Formanden for LO's skriveri her forleden i dette dagblad gør mig heller ikke optimistisk.
Jeg håber fusionsprojektet vil føre noget godt med sig. Men jeg tror det ikke.

Flemming Berger, Rikke Nielsen, Carsten Wienholtz, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Benta Victoria Gunnlögsson, Anne Eriksen, ulla enevoldsen, Kim Houmøller og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Selvfølgelig skal de to organisationer slås sammen , men ikke for at fremme Ove Kai Pedersens/ Bjarne Coridons drømme om en ensrettet 'konkurrence stat' , men for at skabe en slagkraftig modvægt til erhvervslivets, politikernes og mediernes massive overvægt. Og så måtte den samlede organistion gerne demokratiseres: Dette sidste sker dog næppe.

Carsten Wienholtz, Werner Gass, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Børge Neiiendam, Jens Falkenberg, Steffen Gliese og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er ikke brug for en samling på midten, der er brug for en besindelse på et samfund, der sætter de manges interesser før de fås.

Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Benta Victoria Gunnlögsson, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Gud fader bevares! Hvilken farve faner skal sådan en korporativ fagbevægelse have? Lortebrun måske!

Fagforeningerne har været under pres i mange år, positivt set - kan det lykkes at modstå dette og styrke den nødvendige modstand, så får man mulighederne i fremtiden.
Det skal kræfter til for ikke at blive rendt overende. Det er vel stadig rød mod sort, tænker jeg :)

Michael Waterstradt

Tænker mere at der er brug at Dansk Industri ikke kun har et snævert fokus på at sikre medlemmerne bedre indtægter og handlemuligheder, men også viser samfundsansvar

Anne Eriksen, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Læser man værdigrundlaget, står der, at den nye hovedorganisation skal varetage, at den samlede danske økonomi er konkurrencedygtig. Det vil sige, at det ikke bare er overenskomster og løn, den nye type politiske organisation vil forsøge at påvirke. Men også velfærdspolitikken og den økonomiske politik, og dermed påtager den sig et langt større samfundsansvar end tidligere,« siger Ove Kaj Pedersen."

Det er jo netop et større fokus på velfærdsområdet og den overordnede økonomiske politik der har manglet i fagbevægelsen i de sidste mange år, efter den såkaldte 'flexicurity-model' blev indført.

Nu om dage mangler security-delen helt fatalt, hvad vi ser mht beskæftigelsespolitikkens opædelse af det sociale område, hvor den har resulteret i en løbsk udvidelse af prekariatet, og manglende sikkerhedsnet ved arbejdsløshed og sygdom.

Finansministeriets ensidige skelen til gevinsterne i det private fremfor det offentlige har medført, at det udelukkende er skattelettelser man ser som vækstskabende, hvorimod velfærdens dynamiske effekter er komplet oversete.

Cevea er lige udkommet med en undersøgelse der viser, at bare 2-3 færre elever i en folkeskoleklasse generer flere milliarder kroner senere, fordi eleverne lærer bedre og hurtigere når de ikke bliver behandlet som burhøns.

Ligeledes spildes der milliarder på håbløs aktivering, private aktører malker kommunerne, konsulentfirmaer hæver eksorbitante honorarer for at anbefale fyringer, topchefer får bonusser for at forblive i den samme stilling eller for at fordyre og forkludre projekter, de arbejdsløse agerer ufrivillige løntrykkere i tvangsarbejde - nogle gange i job de lige er fyret fra - og de syge behandles som spedalske nasserøve der bare skal arbejde sig raske med mindfulness og får ikke-diagnosen 'funktionel lidelse' mens lægernes udtalelser skrottes.

Det er på høje tid at fagbevægelsen vågner op og kommer ind i kampen for vores fælles velfærd.

Selv er jeg også bekymret for demokratiet i en så stor organisation som fusionen lægger op til.
Men kan den lægge mere pres på de neoliberalistiske politikere og det forkullede finansministerium - herunder den kontroversielle Moderniseringsstyrelse - og vil fagbevægelsen begynde at tage deres syge medborgere alvorligt, kan der muligvis komme noget godt ud af en sammenlægning.
Man har da lov at håbe..

Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Ivan Breinholt Leth, Vibeke Hansen, Robert Ørsted-Jensen, Jørgen Kærbro Jensen, Anne Eriksen, Carsten Wienholtz og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Ja, Eva Schwanenflügel, de skal have tørt på...
Politikerne, finansministeriet og alle styrelserne. Er der ikke her tale om, at demokratiet har lidt ubodelig skade rent demokratisk?
Faktisk en god chance sammenlignet med at vælge de samme taburetdækkere ved hvert valg. Måske nogen husker hvordan det var engang.

Jeg har sagt det før: Jo mere begejstrede danskerne er for Tyskland - jo mindre ved de om stedet.

I hele diskussionen om den danske fusion, har ingen knyttet an til erfaringerne fra den selvsamme proces i Tyskland, da flere forbund dannede Vereinte Dienstleistungsgewerkschaft - ver.di, en molok som siden 2001 organiserer journalister, postarbejdere, piloter, pædagoger, diakoner og buschauffører.

Jeg vil sige det kort: Jeg har kun mødt een - EEN - tysk lønmodtager, som var glad for ver.di. Men jeg har mødt allerhelvedes mange, som ikke har kunnet bruge foreningen til en skid. Han var forresten pilot.

Til gengæld kender jeg en del, hvis realløn ikke er steget siden ver.di kom på banen i 2001.

Eva Schwanenflügel

Anne Eriksen

For det meste føler jeg mig hensat til en surrealistisk film alla Salvador Dali, når der tales om det såkaldte demokrati i Danmark.

Eva Schwanenflügel,
Prøver også bare at være optimist - i virkeligheden kunne jeg bare ikke finde et andet udtryk.

Beklager, men jeg kan ikke se noget positivt. At fagbevægelsen skal tage ansvar for den danske økonomi og virksomhedernes konkurrencedygtighed, ser jeg som den endelige dødsdom over fagbevægelsen. Vel også derfor Ove Kaj Pedersen er så begejstret.
Danmarks økonomi skal regering og folketing tage sig af! Og virksomhedernes konkurrencedygtighed påhviler deres ledelser. Fagbevægelsen skal sikre arbejderne. Jeg kan overhovedet ikke se meningen med det andet. Jeg kan heller ikke se hvorfor de skulle blive stærkere af at blive lagt sammen. Hvis de arbejder sammen er de lige så stærke uden sammenlægning. Noget andet er, at de ikke vil udnytte styrken, da fagbevægelsen ikke længere er kamporganisationer. Det blev bl.a. dygtigt dræbt under Børsting og nu videreført af konefiguren i den røde kjole. Det hele springer mig i øjnene som rendyrket korporatisme. Hvad det betyder har jeg ofte før været inde på...det er ikke noget godt :o/

Tror I ikke det nuværende forhandlingsteater slører blikket? Fagbevægelsen (undtaget det hedengangne sømandsforbund) har siden jeg var ung pisset på de ledige og raskt solgt ud, så vi har situationen, som vi kender den fra Lærkevej i dag. Det er blevet værre og værre jo større hovedorganisationerne er blevet. Hvorfor skulle det blive ændret af at blive endnu større?

Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Den samlede danske økonomi skal helst være 'konkurrencedygtig'. Dvs. heller ikke i fagbevægelsen har man fattet en pind af, hvordan vores økonomi er bundet af EU-regler. Med kronens binding til euroen har man givet afkald på pengepolitikkken. Man kan ikke devaluere sig til 'konkurrencedygtighed', og renten kan kun ændres indenfor nogle meget snævre rammer. Finanspolitikken er begrænset af, at statens underskud højst må udgøre 3% af BNP. Så er der stort set kun en vej til 'konkurrencedygtighed': At holde lønningerne nede. Det er altså nu officielt, at fagbevægelsen påtager sig en opgave, som man skulle tro mest hører hjemme i Dansk Arbejdsgiverforenings regi.

Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Eva - Der er ingen bevidsthed i den danske offentlighed mht. hvor skadelig disse bindinger er for almindelige danske lønmodtagere. Ikke en gang Enhedslisten synes at forstå, hvad det er, der foregår. Jeg har netop læst en EL-publikation 'Der er råd'. Uafvidende gentager EL neoliberale myter om, hvordan en stat, som råder over sin egen valuta, finansierer sine udgifter. Så længe EL kører med på disse myter, vil de aldrig nå frem til, hvad der egentlig ligger bag ved et begreb som 'den nødvendige økonomiske politik'. EU nævnes ikke i denne EU-publikation med et eneste ord. EL tror åbenbart, at blot vi får beskattet de rigeste er den hellige grav vel forvaret. EL fremstiller en forenklet virkelighed, fordi de ligesom alle andre politikere sammenblander statslig 'husholdning' og privat husholdning. De tvinger sig selv ind i et meningsløst mundhuggeri, som blot handler om, hvorvidt der er penge i en statskasse som ikke findes, eller der ikke er. Eller hvorvidt man kan skaffe penge i denne fiktive statskasse ved at beskatte de rige. Jeg har lige set et oplæg på youtube af den australske økonomiprofessor William Mitchell, hvori han påstår, at 95% af såkaldte progressive i virkeligheden er forklædte neoliberale, så længe de kører med på borgerlige myter om, hvordan en suveræn stat finansierer sine udgifter, og så længe de tror på, at et offentligt underskud i sig selv er skadeligt for økonomien. (Den såkaldte crowding out effect.) Det er en katastrofal hjernevask af også venstreorienterede, som har fundet sted i de sidste 30-40 år, og jeg ser ikke, hvorfra en modstand mod finanspagten og andre EU aftaler p.t. skal komme i Danmark. Så længe vi har et overskud på betalingsbalancen, og så længe vi finder os i, at en relativ stor gruppe af vores medborgere er hægtet af økonomisk og socialt, vil det balancere nogenlunde. Men i det øjeblik, der kommer en krise og overskuddet forsvinder, bryder helvede løs. Jeg forudser f.eks., at en ny finanskrise har potentiale til at erodere danske pensionskasser. (I 2007-2008 mistede tusindvis af mennesker i USA over en nat både deres bolig og deres pensionsopsparing.) Folk vil gøre modstand, men de har ingen anelse om, hvorhen de skal rette modstanden, for de er blevet vildledt af politikere på højre og venstre fløj plus en hær af totalt uvidende journalister mht. basale økonomiske mekanismer, som faktisk ikke er så vanskelige at forstå, for de som har overskud til det. De værste venstreorienterede er de, som af uransagelige grunde tror, at man kan reformere EU til at fungere i de 'europæiske folks interesser'. De har ikke fattet, at f.eks. ECB konstruktionen er et fundamentalt angreb på det demokrati, som vi trods alt har fået opbygget over de sidste 100 år. Denne konstruktions primære formål er, at 'skærme' vitale økonomiske beslutninger mod den 'uvidende' befolkning og deres politikere. Demokrati kan kun genetableres og udbygges ved at fjerne ECB og andre EU institutioner, og hvis nogen tror, at man i Europa Parlamentet kan stemme sig til at fjerne f.eks. ECB og Maastricht Traktaten er de grænseløst naive. De har ikke opdaget, at Maastricht er designet af Bundesbank og det tyske borgerskab, og de har ikke opdaget, hvor totalt det tyske establishment styrer europæisk økonomisk politik. (Se evt. min Facebook kommentar i dag.) De neoliberale har ret i, at befolkningen er uvidende, men de er ikke uvidende i den neoliberale forstand. De ved udmærket godt, at en økonomi primært skal have et formål: At opfylde så mange menneskers behov, så godt og bæredygtigt som muligt. Og derfor drejer det sig ikke om, hvordan penge cirkulerer, eller om der er penge i en fiktiv statskasse eller ikke. Det er der ikke, og det har der aldrig været, for statskassen findes ikke i stater, som råder over deres egen valuta.. Det, som økonomi burde dreje sig om, er hvor mange varer vi kan producere bæredygtigt, og hvordan vi fordeler dem bedst muligt, således at mennesker har et ordentligt liv. Det er det simple faktum, som mainstream økonomer forsøger at skjule for befolkningen med deres økonometriske formler og deres matematiske volapyk. Og vi lader dem gøre det. De er vor tids orakler - eller rettere. tågehorn.

Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Grethe Preisler og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Oooops! "EU nævnes ikke i denne EU-publikation med et eneste ord." EU nævnes ikke i denne EL-publikation...... skulle der have stået.

Eva Schwanenflügel og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ivan, gode pointer!

Men jeg har nu hørt flere Enhedsliste MF'ere - bl.a. Pernille Skipper og Nikolaj Willumsen - tordne imod ECB og Finanspagten..

Måske er problemet, at Enhedslisten forfalder til samme arrogance som andre politikere, når de af og til mener at visse fakta er for komplicerede for vælgerne; så de forsøger at forenkle budskaberne i deres publikationer, så de fremstår som forsimplede børnebøger?

Eller også er det medierne, der vinkler og skærer ned i informationerne med det samme udgangspunkt, at læserne ikke skal 'forvirres' - ligesom boligselskabet FSB mente, da de skjulte asbestsaneringen i Tingbjerg.. Du har jo tidligere været inde på, at også de fleste journalister ligger under for de løgne og spinhistorier, der spredes af politikerne og erhvervsorganisationerne.

Enhedslisten mener, at vi skal helt ud af EU, før vi kan genoprette en nogenlunde anstændig velfærd og få demokratiet tilbage. Jeg er i tvivl. Det er svært at stå alene.
Mener du også det er den bedste plan for Danmark?

Ivan Breinholt Leth

Eva
Jeg har faktisk fremlagt, denne enkle tese om statens finanser for Rune Lund. Han indrømmede, at det er klar logik. Jeg indrømmede også overfor Rune Lund, at når man først er gået med på den vrangforestilling, at staten skal have penge ind i kassen, før den kan dække sine udgifter, er det svært at gå ud i offentligheden og sige, at sådan forholder det sig alligevel ikke. Men i den diskussion jeg havde med Rune Lund, forstod han ikke de fulde konsekvenser af, at man kører med på vrangforestillingen om statens finanser - især i Danmarks forhold til EU. For når staten - fordi den suverænt råder over sin egen valuta - i princippet kan skabe lige så mange penge den ønsker (under hensyntagen til inflationen), så er der kun en begrænsning tilbage, for at staten alligevel ikke kan skabe penge helt frit, og det er lige præcist de begrænsninger, som er en følge af vores tilslutning til disse EU aftaler. Det forstår de ikke i EL, og derfor kan de publicere dette lille hæfte 'Der er råd', uden at nævne EU med et eneste ord.

Det pudsige er, at jeg faktisk også har fået stålsatte neoliberale med en vis indsigt i økonomi til at indrømme, at selvfølgelig dækker staten ikke sine udgifter ved at opkræve skatter og afgifter.

Jeg ved udmærket godt, at de i EL råber højt om disse EU aftaler, og at de helst vil ud af EU. Men når de så samtidig i 'Der er råd' giver udtryk for, at vi bare skal beskatte de rigeste, så har de ikke forstået, at den ulighed, som de kæmper imod, har temmelig meget at gøre med EU's begrænsninger for Danmarks finans- og pengepolitik. Derfor virker deres råben, som buldren fra tomme tønder.

Jeg vil ikke beskylde Rune Lund for at være arrogant. Heller ikke de som står bag 'Der er råd' (Jakob Nergaard hedder han vistnok). De er velmenende, intelligente mennesker men uvidende på et meget centralt punkt.

Der er store uløste problemer i EU med Tysklands akkummulation af et enormt overskud på bekostning af andre lande. Disse problemer løses ikke ved at Danmark trækker sig ud. Hvis EMU'en bryder sammen, vil det få alvorlige konsekvenser for alle europæiske lande, uanset om de er medlem af EU eller ikke. EL fremstiller det som om, at alt bare bliver bedre, når DK træder ud af EU. Et Danmark uden for EU, vil stadig have EU som sit vigtigste eksportmarked. Når det er de bindinger, som jeg har omtalt ovenfor, som er afgørende for den såkaldte 'nødvendige økonomiske politik', så drejer det sig i første omgang om at komme fri af disse bindinger. Det er en politisk beslutning, som kan tages af et flertal i Folketinget. Udtræden af EU kræver Folkeafstemning, og det er meget mere kompliceret end at hæve bindingen af kronen til euroen og ophæve vores tilslutning til Finanspagten. Når selv borgerlige økonomer skriver i Børsen, at det måske nu er en god ide, at ophæve bindingen af kronen, ser det ikke så håbløst ud, som f.eks. en udmelding af EU. EU kritikere bør efter min mening være pragmatiske, og først fokusere på de EU bindinger, som jeg her diskuterer.

Jeg mener (ligesom EL), at det er tvingende nødvendigt, at europæiske lande samarbejder, men ikke under Maastricht Traktaten. Jeg er mere interesseret i, om det er muligt at få Maastricht afskaffet og starte forfra med en traktat, som ikke giver Tyskland så magt over Europas økonomiske politik, end jeg er interesseret i Danmarks evt. udtræden. Jeg tror, at der skal en dyb krise til i EU - f.eks. når EMU'en slår revner - før der sker væsentlige forandringer. At arbejde i Parlamentet for et andet EU er under de nuværende forhold rent tidsspilde. Jeg forstår ikke hvad EL vil i det parlament, når de vil ud af EU.

Der findes journalister i DK, som er i stand til at tænke selvstændigt og kritisk, men deres viden om basale økonomiske mekanismer er meget begrænset. Derudover er der naturligvis også den begrænsning, at danskere ligesom andre folkeslag helst vil underholdes, når de kommer hjem fra arbejde, og økonomi er jo per definition kedeligt.

Eva Schwanenflügel

Ivan, så du ser det altså som en gangbar mulighed at Danmark vinker farvel til Finanspagten og Maastricht-traktaten?
Jeg tænker på Frankrigs rolle mht. EMU. Macron virker da som om han gerne ser Tysklands indflydelse noget beskåret?
Nej, jeg mener også at Enhedslistens EU-politik er ret forfejlet.
Måske du skulle have talt med Pelle Dragsted? ;-)

Ivan Breinholt Leth

En gangbar mulighed? Ikke under den nuværende regering. Heller ikke under en socialdemokratisk ledet regering. Der skal en krise til. En krise hvor EMUen og muligvis selve EU slår revner og overskudslandene (herunder DK) lider tab, som kræver at regeringen er nødt til at foretage voldsomme indgreb i økonomien, og hvor disse indgreb umuliggøres af f.eks. 3% reglen. Jeg har blot påstået, at en ophævelse af kronens binding til euroen og DKs tilslutning til Vækst- og Stabilitetets Pagten, Finanspagten osv. parlamentarisk set er en nemmere manøvre end dansk udtrædelse af EU. Det sidste tro jeg har meget lange udsigter, men jeg vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt.

Macron er en dagdrømmer. Når han opdager, at han ikke kan skubbe Tyskland i retning mod en reel union - som indebærer at Tyskland skal sprede sine midler ud over EMU landene - vil han tabe ansigt. Tyskland skal naturligvis ikke bare dele penge ud til f.eks. Grækenland (selvom gældseftergivelse er nødvendig). Tyskland bør investere i underskudslandene, ligesom Tyskland har investeret i tidligere kommunistiske lande i Østeuropa og gjort dem til underleverandører til tysk industri. Der er temmelig meget retorik i forholdet mellem Tyskland og Frankrig. Når vi på et tidspunkt når frem til de hårde facts vil retorikken og de varme håndtryk forsvinde, for det drejer sig om penge - tyske penge. Macron har ligeså illusioner om muligheden for at reformere EU, som visse dele af venstrefløjen har mht. til at reformere EU indefra via parlamentet. (Herhjemme især Holger K. Nielsen).

Pelle Dragsted vil blive afløst af Rune Lund, som finanspolitisk ordfører for EL. Jeg tror ikke, at man kan tale sig til at ændre mainstream økonomiens indflydelse på EL's økonomiske politik - eller på andre politiske partiers økonomiske politik. Den australske økonom William Mitchell, som jeg er meget inspireret af, skriver og taler over hele verden. Indenfor økonomisk akademia, bliver han regnet for en slags landsbytosse. Hans seneste bog 'Reclaiming the State' (skrevet sammen med italieneren Thomas Fazi) er en perle indenfor økonomisk tænkning. Når en økonom som John Maynard Keynes fik så stor indflydelse på økonomisk tænkning i 30erne og efter 2. verdenskrig, skyldes det, at en næsten total frisat finanskapital i 20erne havde skabt så meget kaos i verdensøkonomien på baggrund af en økonomisk tænkning, som i høj grad ligner det vi i dag kalder neoliberalisme, at vi fik en næsten total nedsmeltning. Tiden krævede nye ideer og nye metoder. Dertil er vi ikke nået endnu. Mennesker ændrer sjældent deres vanetænkning og fasttømrede (vrang)forestillinger, medmindre de bliver tvunget til det af omstændighederne.

Eva Schwanenflügel

Ivan, igen tak for dit gode svar.
Har læst lidt om William "Bill" Mitchell, det lyder som om I tænker meget ens :-)