Læsetid: 5 min.

Dennis Kristensen: Drop ævl og kævl om min rolle, så vi ikke mister fokus

Udfordringen for fagbevægelsen efter OK18 er at bruge den nye styrke og oprøret, der er sat i gang, i kampen for bedre velfærd – og ikke lade splittelsen tage over, siger afgående FOA-formand, Dennis Kristensen, som er udråbt til både skurk og helt i dramaet. Jeg har ikke svigtet lærerne, understreger han
Dennis Kristensen har over for B.T. erkendt, at han bevidst lækkede informationer fra Forligsinstitutionens forhandlinger, selv om det er ulovligt, fordi han »følte, at det var nødvendigt at signalere, at vi måtte have et resultat.«

Dennis Kristensen har over for B.T. erkendt, at han bevidst lækkede informationer fra Forligsinstitutionens forhandlinger, selv om det er ulovligt, fordi han »følte, at det var nødvendigt at signalere, at vi måtte have et resultat.«

Nils Meilvang

1. maj 2018

Mandag fik fagbevægelsen endnu en fjer i hatten oven på de nye overenskomster, der stort set opfylder dens krav. Det skete da Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, efter lang tids radiotavshed valgte at komme lønmodtagerne i møde og varsle opgør med den forhadte Moderniseringsstyrelse, der blev opfundet af den tidligere SRSF-regering.

Men fagbevægelsens nye styrke, som S-formandens indrømmelse er udtryk for, og som er opnået gennem historisk sammenhold, risikerer at gå op i røg, hvis der er for meget kævl om slutspillet i det dramatiske forhandlingsforløb. Sådan lyder advarslen fra afgående FOA-formand Dennis Kristensen op til arbejdernes kampdag den 1. maj.

Manden, der selv er årsag til hele balladen om det omdiskuterede brud på musketereden, inden OK-aftalerne faldt på plads som perler på en snor, og storkonflikten blev afværget.

»Der er vist helt nye takter i forhold til sammenhold denne gang, og hvis vi ellers kan komme helskindet igennem alle diskussionerne om, hvorvidt jeg er en forbryder eller ej, er der basis for, at de offentligt ansatte langt mere koordineret melder sig på banen i den velfærdspolitiske debat,« siger Dennis Kristensen, der forudser, at det faglige engagement vil fortsætte efter OK18.

Et oprør blandt de offentligt ansatte og i befolkningen er sat i gang, mener han. Det handler om velfærd kontra skattelettelser og ikke så meget om overenskomstfornyelser.

Det skal fagbevægelsen udnytte:

»Der har været en bund af noget helt andet, end det vi har forhandlet om, som er skabt af otte års økonomiske krise. Det har handlet om bedre velfærd, muligheden for at lave et godt stykke fagligt arbejde uden stress og ikke mindst det misfoster, tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) fik skabt på det statslige område, nemlig Moderniseringsstyrelsen, som har smittet af på det kommunale og regionale område. Den tankegang har jo tabt nu,« siger Dennis Kristensen med henvisning til det varslede opgør med Moderniseringsstyrelsen:

 »Mette Frederiksen mangler jo bare at sige, at Moderniseringsstyrelsen aldrig skulle have været skabt. Da jeg hørte det, vil jeg da ikke nægte, at jeg hyggede mig. I den politiske verden er det vel det tætteste, man kommer på afstandtagen til en tidligere minister fra egne rækker.«

–Samme Corydon, nu chefredaktør på Børsen, har advaret om, at sammenhold uden samfundssind, kan koste dyrt. Kan han ikke have en pointe. Det er jo også borgernes penge, I vil løbe stormløb mod?

»Jeg tror, de fleste offentligt ansatte vil sige, at de allerede har betalt dyrt for at vise samfundssind gennem 40.000 mistede stillinger. Corydon introducerede en tankegang, der har redet os som en mare: at vores overenskomster skal betragtes som en del af den til enhver tid siddende regerings udgiftspolitik og ikke en arbejdsgiverpolitik. Det er det, Mette Frederiksen nu vil gøre op med.«

Svagheder

På spørgsmålet om, hvordan fagbevægelsen mere konkret skal forvalte det oprør, Dennis Kristensen mener er sat i gang, bliver tingene straks mere komplicerede. For fagbevægelsens strategi under OK18 blotlagde åbenlyse svagheder.

»En absolut svaghed var de vidt forskellige fortolkninger blandt de forskellige fagforeninger af, hvad det er, vi har aftalt omkring f.eks. musketered og konfliktgrundlag.«

Ifølge Dennis Kristensen blev det allerede den 2. marts besluttet, at udgangspunktet for en konflikt i kommuner og regioner var lønnen og afskaffelse af privatlønsværnet. Det blev senere af flere fagbosser udlagt, som om det også involverede spisepausen og lærernes arbejdstid, mener Dennis Kristensen:

»Solidaritetspagten eller musketereden indbefattede løn, lærernes arbejdstid og spisepause og puljer til ligeløn osv. Men da vi blev kaldt i Forligsinstitutionen og skulle formulere, hvad vi ville gå i konflikt på, var det altså lønnen alene. Der kommer vi galt af sted, fordi vores medlemmer ender med at have meget forskellige billeder af, hvad en eventuel strejke går på, fordi vi fortolker og formidler forskelligt.«

– En musketered kan altså vise sig at være et tveægget sværd?

»Ja, det er ikke et bæredygtigt engagement, hvis det ikke er på samme grundlag. Det, tror jeg, er en af de ting, man skal arbejde med i fremtiden.«

– Men der har vel også været tale om en splittelse mellem dine lavtlønnede medlemmer og højtlønnede akademikere. Viser det ikke, at det er svært at stå samlet på tværs af faggrupper?

»Jo, det viser, at det er afgørende, at vi er enige om, hvad vi beslutter, og hvordan vi formidler det. Undervejs fremkommer der jo et krav om, at 90 procent af de offentligt ansattes spisepause skal sikres. Det er der nole, som har udviklet undervejs. Hvor lærerne gik den modsatte vej og indskrænkede deres ambitionsniveau af mange forskellige årsager.«

Netop lærerne er blevet fremstillet som dem, der blev presset til at opgive deres krav om at få en ny arbejdstidsaftale i stedet for den forhadte Lov 409, fordi Dennis Kristensen og 12 LO- og et FTF-forbund som de første indgik en delaftale på regionernes område. Men det afviser Dennis Kristensen.

»På det tidspunkt, hvor vi indgår det første delforlig, har lærerne opgivet at få en arbejdstidsaftale og introduceret tænkningen om at få et projekt (projekt ’Ny start’ med kommunerne og en undersøgelseskommission, red.) Og vi når at se papirerne på det, som er rakt hen over bordet foran forligsmanden.

Der er en opfattelse af, at det er os, der indgår et forlig, som tvinger lærerne til at gå i knæ. Det er simpelthen omvendt. Vi laver et forlig, fordi lærerne selv har opgivet, og i mine øjne gør Anders Bondo det eneste rigtige i situationen.«

– Er lærerne enige i din udlægning?

»Det ved jeg ikke, men jeg går spændt og venter på, at de siger noget. For de har rigtigt mange medlemmer, der tror det modsatte. Det er okay, at de skælder ud over alt muligt, men det faktuelle måtte godt være på plads. Man kan f.eks. godt diskutere, om det første forlig blev indgået på det rigtige tidspunkt. Men det mente jeg, ellers ville konflikten have været en realitet.«

– FTF-formand Bente Sorgenfrey har sagt, at I skulle have ventet?

»Det er en ubeviselige påstand fra begge parters side.«

– Jeres uenigheder lover ikke godt for den nye hovedorganisation, der er en fusion af LO og FTF?

»Det kan godt være, men jeg mener stadig, det er rigtigt at lægge de to hovedorganisationer sammen, fordi det er nødvendigt at samle ressourcerne i fagbevægelsen for at opnå mest mulig politisk indflydelse.«

Dennis Kristensen har over for BT erkendt, at han bevidst lækkede informationer fra Forligsinstitutionens forhandlinger, selv om det er ulovligt, fordi han »følte, at det var nødvendigt at signalere, at vi måtte have et resultat«. Men han afviser også, at han skulle være lige så medskyldig i at underminere den danske model, som fagbevægelsen har anklaget KL og den forrige regering for.

»Medmindre den danske model er som i 1970’erne, hvor overenskomstorientering af medlemmerne bestod i, at nogle jakkesæt gik ind og ud ad en dør.

Nogle siger, vi har omdannet OK-forhandlingerne til et offentligt cirkus. Men det er vores medlemmers og sponsoreres overenskomst. Og som moderne mennesker, der er vant til nye medier, vil de have noget at vide på et splitsekund,« siger Dennis Kristensen og tilføjer:

»Og forligsmanden har ikke jo gjort noget ud af mine udtalelser efterfølgende.«

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Svend Elming
  • Viggo Okholm
  • Torben K L Jensen
Svend Elming, Viggo Okholm og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dennis Kristensen. Sammenholdet gør stærk, det er blevet mere tydeligt. Det er også blevet tydeligt, at det ikke er alle fagforeningsledere man skal have tillid til.
Fagforeningerne kan komme langt og blive magtfulde, hvis vi kan stole på hinanden. Kan vi det med fuld sikkerhed ved næste overenskomst Dennis Kristensen?

Flemming Berger, Mogens Holme, Ole Frank, Bjarne Frederiksen, Frederik Groth Nordstrøm og Hanna Grarversen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Som jeg læser dette interview så stiger respekten for Dennis Kristensen ret så meget.
Jeg synes især hans respekt for Bondo er tydelig selv om han her fortæller noget om lærernes valg i forhold til deres arbejdsforhold egentlig set udefra kan opfattes som et forræderi om end et klogt.Lærernes forløb fra det sidste overgreb overfor dem er virkelig ulækkert, men måske er der trods alt elementer i dette overgreb kunne være rigtigt at bevare. I befolkningen har der vel været en ide om at ikke alle lærere gjorde hvad de burde med den "frihed" de havde og netop her betyder det vel at forstå at i alle lejre lige fra de tjenestemandsansatte post Danmark folk over "skrankepaver " til pædagogmedhjælperne er der ansatte, som kun gør det de lige skal så fyringer udebliver.

Jens J. Pedersen

Jeg tror vi glemmer, at der er et symbiotisk forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Vi glemmer også, at det er lønmodtageren, der er arbejdsgiver. Den, der betaler (løn), er arbejdstageren/arbejdskøberen, der tager arbejdet/køber arbejdet og sælger ddt videre.
Oprindelig har man anvendt betegnelsen arbejdsgiver, da det er positivt at give.

Mette Ravn Larsen

Stor respekt for fagbevægelsens forhandlere. Dennis Kristensen har helt ret i, at vi ikke må miste fokus nu. Det projekt, som de offentligt ansatte kan stå sammen om, er at få indrettet Den danske Model på en fair måde med armslængdeprincip til regering og folketing. Uden en ændring her bliver det svært for lærerne at komme i mål med en kommission og ok21.