Læsetid: 5 min.

Færøsk byggeboom og risikofyldt eksport får økonomer til at slå alarm

Risikoen for at den færøske økonomi bliver overophedet er nu så stor, at bankerne skal sætte markant flere penge til side. Samtidig bruger kommunerne for mange penge. Den færøske overvismand efterlyser en kommunalreform, så der kan komme styr på det offentlige overforbrug
Nybyggeri med udsigt i bunden af fjorden i Gøtugjógv på Eysturoy

Nybyggeri med udsigt i bunden af fjorden i Gøtugjógv på Eysturoy

Jens Christian Top

17. april 2018

Det går godt på Færøerne. Vága Lufthavn har for første gang rundet 300.000 rejsende. Fiskepriserne er tårnhøje. Væksten buldrer. Bruttonationalproduktet pr. færing er nu højere end pr. dansker. Der er overskud på både balancer og regnskaber. Befolkningstallet har rundet 50.000. Og kronprinsparret kommer på visit til august.

Man skal være økonom for ikke at være begejstret.

Det er de til gengæld heller ikke, økonomerne. Hverken oppe i Atlanten eller i Havnegade 5 i København, hvorfra Danmarks Nationalbank løbende vurderer den økonomiske situation både i Danmark og på Færøerne.

Det offentlige bruger alt for mange penge, øerne er totalt afhængig af det risikobetonede fiskerierhverv, og på lang sigt truer en demografisk bombe det lille samfund.

Lars Rohde er kongelig udnævnt formand for Nationalbankens direktion. Han sidder også for bordenden i Det Systemiske Risikoråd, der blev sat i verden efter finanskrisen for at holde øje med den finansielle sektor og advare politikerne, når bankerne igen bliver for letsindige med udlån og risiko.

Rådet hævede allerede sidste år pegefingeren over for de færøske banker. I sidste uge blev der skruet kraftigt op for alarmberedskabet, da rådet henstillede til, at erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) øgede den såkaldte »kontracykliske kapitalbuffer« fra et til hele tre procent frem mod 2020.

Tallene, som færingerne jubler over

  • BNP pr. indbygger: 370.000+
  • Overskud på finansloven for 2018: 401 millioner kroner
  • Lakseeksport 2017: fire milliarder kroner
  • Ledighed: to procent

Til sammenligning har rådet henstillet til, at danske banker sætter bufferen til 0,5 procent.

Følger erhvervsministeren henstillingen, betyder det, at de færøske banker skal polstre sig med egenkapital svarende til tre procent af deres udlån. Bufferen begrænser muligheden for at låne penge ud og sænker dermed temperaturen i øernes økonomi en anelse. Men endnu vigtigere sikrer den, at bankerne også har råd til at låne penge ud på den anden side af en finanskrise, så økonomien hurtigere kan komme op i gear igen.

Nationalbanken advarede allerede i efteråret om overophedning af den færøske økonomi. Her fremhævede banken, at den offentlige sektor ligesom ved tidligere højkonjunkturer – på trods af anvisningerne i de økonomiske lærebøger – har fulgt med højkonjunkturen og haft en stor vækst i det offentlige forbrug.

Kommunalreform efterlyses

Hvis man alene ser på bruttonationalprodukt pr. indbygger, har Færøerne nu overhalet Danmark med over 370.000 kroner.

Det offentlige forbrug i landet og kommunerne steg med 9,1 procent i 2016. Der blev bremset lidt op i 2017, hvor det faldt til 2,1. Til gengæld bliver der igen skruet lidt op i 2018, hvor økonomerne forventer en stigning på 3,1 procent.

»Særligt i kommunerne bliver der brugt alt for mange penge. Det presser lønningerne i bygge- og anlægssektoren. Tilsammen puster det til ilden,« forklarer den færøske overvismand, Sverri Hansen på en telefon fra Nuuk i Grønland, hvor han bor.

Han bemærker, at Færøerne selv efter sidste kommunesammenlægning i 2009 har haft 30 kommuner med stor autonomi. Den største er Thorshavn, der tegner sig for ca. 20.000 indbyggere.

»Der er ingen mulighed for at styre kommunernes økonomi fra centralt hold,« siger Sverri Hansen, som derfor efterlyser en kommunalreform, så der kan komme bedre styr på de bygge- og anlægslystne lokalpolitikere i de 120 byer og bygder, der ligger spredt ud over 18 øer i den nordlige del af Atlanterhavet. 

Nationalbanken skriver i sin seneste gennemgang af den færøske økonomi, at det store forbrug »ikke har medvirket til at stabilisere den økonomiske udvikling. Og det mønster ser ud til at gentage sig« fra tidligere kriser.

Med andre ord er det ikke Nationalbankens opfattelse, at de færøske politikere er blevet meget klogere.

Flaskehalse

Der planlægges yderligere store investeringer. Omfanget har allerede været kraftigt stigende, og det forventes at stige yderligere i perioden fra 2016-2018 fra 1,3 til 1,7 milliarder. Den slags kan meget nemt føre til flaskehalse i byggeriet, hvor der da også er størst frygt for overophedning. Hvis man sammenligner med danske forhold, svarer det til en tre-fire Femernbælt-tunneler mellem Danmark og Tyskland.

Lønvæksten har da også vist sig at være klart størst i bygge- og anlægssektoren, som det fremgår af den sidste færøske vismandsrapport.

»Det er yderligere et problem, at alt det offentlige byggeri i nogen grad fortrænger bådbyggeriet,« siger Sverri Hansen.

Derfor anbefaler både Nationalbanken og den færøske vismandsinstitution, at der lægges en kraftig dæmper på opsvinget.

Som der står i Nationalbankens analyse:

»For at undgå at forstærke opsvinget bør overskuddet på den offentlige saldo derfor øges hurtigere end planlagt af landsstyret. Derudover bør landsstyret og kommunerne overveje, om nogle af de store investeringsprojekter i den offentlige sektor eller de offentligt ejede virksomheder kan udskydes.«

Risici

Færøerne er ligesom Danmark en lille åben økonomi. Blot betragteligt mindre, mere åben og stærkt afhængig af fiskeri.

Hele 95 procent af eksporten består af fisk og skalddyr. Foruden makrel og sild er den helt store sællert opdrættede laks, som i 2017 er vokset til at udgøre næsten halvdelen af landets eksport.

Og det bliver ikke mindre risikofyldt af, at halvdelen af den samlede eksport går til to lande. Rusland aftager næsten en tredjedel, og USA tegner sig for en femtedel af Færøernes eksport af fisk og skalddyr.

Den store eksport til Rusland skal ses i lyset af, at Færøerne ikke er omfattet af den handelsembargo, russerne har sat i kraft over for EU og andre vestlige lande, der har sanktioneret Rusland.

Det næststørste marked er imidlertid heller ikke videre stabilt.

»Når eksporten har været så stor til det amerikanske marked, skyldes det i høj grad, at amerikanerne begyndte at efterspørge færøske opdrættede laks, efter at deres konkurrenter i Chile oplevede en stor reduktion af bestandene på grund af sygdom,« fortæller Sverri Hansen og tilføjer, at det også har været med til at drive prisen på laks i vejret.

»Men chilenerne er så småt ved at få styr på problemerne igen,« siger han.

Det efterlader Færøerne med nogle store risici. Først og fremmest kan priserne på verdensmarkedspriserne falde. Men øerne kan også selv blive ramt af sygdom.

»Og da vi har det med at lægge æggene i få kurve, er vi også ekstra sårbare,« konstaterer den færøske overvismand.

For mange gamle

Når overvismanden betoner en større økonomisk ansvarlighed, skyldes det også nogle af de langsigtede udfordringer. Her peger han særligt på demografien.

»Andelen af borgere over 70 vil stige fra godt 6.000 i 2017 til næsten 11.000 over de næste fire årtier. Samtidig vil der ske en halvering af personer i den arbejdsdygtige alder mellem 16 og 66,« fortæller han om fremskrivningerne.

Tilbage på kort sigt står imidlertid risikoen for overophedning af økonomien på den ene side og en risikoeksponeret fiskeeksport på den anden.

Det sidste kan kapitalbufferen ikke gøre noget ved. Det første kan den kun lægge en lille dæmper på i form af en begrænsning af bankernes udlån til private.

Resten er op til de færøske politikere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • lars søgaard-jensen
Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og lars søgaard-jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Kim Bach

Det skal være færingerne vel undt, at de har oparbejdet et BNP pr. indbygger på kr. 370.000+ - godt gået.
Men samtidig afsløres svagheden ved økonomiske sanktioner ....
russerne kan ikke importere norske laks, ergo importerer de færøske laks.

Det er selvfølgelig ikke en ny problemstilling.
Nordal Grieg tager emnet op i ’Ung må verden endnu være’ fra 1938, hvor det handler om Folkeforbundets handelssanktioner imod Italien efter invasionen af Etiopien -
det virkede heller ikke den gang.