Læsetid: 8 min.

Hvis fagbosserne indgår en aftale, kan der vente dem en ny kamp – denne gang mod deres medlemmer

Der er ekstra meget på spil for fagforeningerne i OK-forhandlingerne denne gang, hvor det for alvor er lykkedes at mobilisere utilfredshed og kampgejst. Begge dele kan nemlig risikere at blive vendt mod fagbosserne, hvis medlemmerne ikke bryder sig om et eventuelt forlig, vurderer arbejdsmarkedsforskere
I 2008 blev den daværende formand for BUPL, Henning Pedersen (til højre), nedstemt af sine medlemmer, som havde sat næsen op efter mere og var parate til at slås for det.

I 2008 blev den daværende formand for BUPL, Henning Pedersen (til højre), nedstemt af sine medlemmer, som havde sat næsen op efter mere og var parate til at slås for det.

Finn Frandsen

19. april 2018

Fagforeningslederne frygter ikke kun at lide nederlag til arbejdsgiverne på den anden side af forhandlingsbordet. De frygter også deres egne medlemmer, som de har fået mobiliseret i en grad, så det kan blive svært at få dem til at acceptere et eventuelt forhandlingskompromis.

Sådan lyder vurderingen fra flere arbejdsmarkedsforskere.

»Man frygter, hvad der vil ske, når man har mobiliseret, og folk står samlet med kampuniformerne på, og så går man pludselig ud med et kompromis, som det i sagens natur må være, når man har landet en aftale i fællesskab,« siger Flemming Ibsen, professor emeritus ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Fortiden spøger. Under den seneste store strejke på det offentlige arbejdsmarked i 2008 oplevede pædagogernes fagforeningen, BUPL, at medlemmerne gik på gaden og demonstrerede mod fagtoppens resultater. I utilfredshed med en ellers pæn lønaftale indgået af deres daværende formand, Henning Pedersen, stod pædagoger med skilte og bannere foran deres fagforenings forbundshus på Blegdamsvej i København. Og formanden blev nedstemt af sine medlemmer, som havde sat næsen op efter mere og var parate til at slås for det.

I dag er der yderligere pres på fagforeningerne, lyder vurderingen – for det er lykkedes dem at ramme en åre af hidtil uset vrede og frustration på tværs af forskellige grupper offentligt ansatte. En vrede, der også handler om alt muligt andet end det, som ligger på forhandlingsbordet. F.eks. anerkendelse og respekt for deres arbejde.

»Et af problemerne i denne her situation er, at man har mobiliseret så voldsomt, sat så meget på spil og skabt sammenhold med musketéred og solidaritet, at det kan være svært efter et kompromis at få talt det hele ned og forklare, at man godt kan hænge kampuniformerne på plads i skabet igen,« siger Flemming Ibsen.

Han kalder det »en selvforstærkende proces«, som både kan gøre det svært at lande en eventuel aftale, men også at få den stemt hjem i en urafstemning bagefter blandt medlemmerne.

Selv om en løsning kan være kommet tættere på, er det langtfra givet, at forhandlingerne ender med et forlig eller mæglingsforslag. Men det kan i princippet allerede ske fredag. Her har forligsmand Mette Christensen indkaldt parterne til endnu et samlet maratonmøde. Hun må vurdere, at et resultat er inden for rækkevidde, idet hun onsdag morgen ganske overraskende valgte at forlænge de højspændte forhandlinger for anden og sidste gang.

Urafstemning 

Bent Greve, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, deler Flemming Ibsens vurdering af, at forventningspresset kan være en forhindring for resultater.

»I 2008 havde fagforeningerne for både pædagoger og sygeplejersker sat forventningsbuen for højt og lovet mere, end man kunne få hjem. Så risikerer man ikke at kunne få et ja bagefter. Det tror jeg godt, de faglige organisationer er klar over,« siger han.

Bent Greve peger desuden på, at det er mere kompliceret for fagbevægelsen end arbejdsgiverne at få et resultat godkendt:

»Lønmodtagerorganisationerne skal ud i en urafstemning og skal derfor have noget, der er enkelt at forklare og viser, at man har opnået noget. Arbejdsgivernes forhandlere har et langt mindre fora at afgøre den slags i, som gør, at de kan være meget mere sikre på opbakning.«

Det er f.eks. derfor, at de statsansattes forhandlere har holdt stædigt fast i kravet om den betalte spisepause, vurderer Bent Greve.

»Ellers vil det blive et nej. At fjerne to en halv time om ugen vil næsten være det samme som at spise hele lønfremgangen op på arbejdspladser, hvor folk i forvejen synes, de er stressede. Jeg ved så ikke, hvilke modkrav arbejdsgiverne har stillet. Et kvalificeret bud er mere lokalløn. Men det kan igen opfattes som et problem af lønmodtagerne, fordi det kan give større lønskævhed i løndannelse på den enkelte arbejdsplads,« siger han.

Herfra og til helvede

Direktør for brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation og forhenværende næstformand i LO, Tine Aurvig-Huggenberger, peger på, at mobiliseringen blandt de offentligt ansatte i 2018 er anderledes end før:

»Det er ikke en venstreorienteret ideologisk hård front i fagbevægelsen, som driver mobiliseringen denne gang. Det betyder, at man ikke mobiliserer ud fra en politisk kontekst, men ud fra en idé om, at de offentligt ansatte har fortjent bedre. Derfor tror jeg ikke, medlemmerne vil være så ivrige efter strejke som de tidligere ideologer, der var klar til at strejke herfra og til helvede. Medlemmerne i dag vil gerne have ordentlig løn og anerkendelse, men har ikke nødvendigvis lyst til påføre ældre, børn og patienter alt det besvær, som en strejke og lockout medfører,« siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Omvendt peger hun også på, at utilfredsheden blandt de offentligt ansatte kan være vanskeligere at styre denne gang, fordi det kan være svært at honorere et krav om mere anerkendelse:

»Spørgsmålet er jo, hvornår du som individ opfatter, at du har fået anerkendelse nok. På den måde er det jo også mere kompliceret end bare en almindelig ideologisk mobilisering, fordi der er mange følelser i det. Følelser, som fagbevægelsen også har kunnet bruge i form af den generelle diskurs om, at de offentligt ansatte er meget udsatte, hvilket kan være rigtig nok,« siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Hun mener dog ikke, at de offentligt ansatte generelt er så »dårligt stillede«, hvis man kigger på den samlede lønpakke inklusive ferie, pension, feriefridage og ret til fri under barns sygdom.

Musketéred holdt

Et andet forhold, der kan være med til at opildne enkelte medlemsgrupper op, er, at der er grænse for den musketéred, der hidtil har holdt sammen på fagforeningerne. Oprindeligt gik musketéreden på, at lærerne skulle have reelle forhandlinger om deres arbejdstid, som er reguleret af den forhadte lov 409. Da lærerformand Anders Bondo Christesen fik det, åbnede muligheden sig for, at de andre områder kunne begynde deres forhandlinger.

Derfor er der på det seneste blevet talt om at indgå delaftaler på forskellige områder. Men det skete i hvert fald ikke natten til onsdag, hvor lønmodtagerorganisationerne ifølge TV 2 samlet afviste et udspil fra arbejdsgiverne. Det skulle ellers have budt på en lønstigning på otte procent over tre år, ret til betalt spisepause skrevet ind i overenskomsterne og mulighed for en halvårlig evaluering af den enkelte lærers arbejdstid. Udspillet skal dog have fastholdt den såkaldte årsnorm.

Selv om fagbosserne har haft god brug af musketéreden til at mobilisere deres medlemmer gennem solidaritet og sammenhold, kan de nu risikere, at den er blevet opfattet som en slags vetoret for enkelte faggrupper. Og det er den ikke – som FOA-formand Dennis Kristensen tidligere har understeget over for Børsen.

Spørgsmålet er om det er blevet hørt blandt medlemmerne.

»Fagforeningerne har jo forskellige interesserer: løn, lærernes arbejdstid og den betalte spisepause. Når tommelskuerne kommer på, og der ikke mere er nogen kattelem – for det har hele tiden været spørgsmålet, hvor længe musketéreden vil kunne køre – så bliver det jo et spørgsmål om at lande en aftale,« siger Flemming Ibsen.

Forstå, hvad lærernes ’årsnorm’ går ud på

Efter lange forhandlinger tirsdag nat og onsdag morgen er uenighederne på det offentlige arbejdsmarked mellem lønmodtagere og arbejdsgivere stadig: løn, betalt spisepause og lærernes arbejdstid. Flere arbejdsmarkedsforskere vurderer, at det er det sidste, der for alvor stadig skiller parterne ad.

Lærerne kræver at få erstattet deres nuværende årsnorm med en kvartalsnorm. Normen definerer, hvor lang tid der skal gå, før der gøres status over, om en lærer har arbejdet over eller under 37 timer om ugen – og eventuel overskydende tid udbetales som merarbejde. Kommunernes Landsforening har stået hårdt fast på årsnormen, som blev defineret i den forhadte lov 409 efter lockouten i 2013. Mens lærerne kræver en kvartalsnorm.

»Lærerne arbejder i forvejen i gennemsnit mere end 37 timer om ugen, fordi skolerne bl.a. holder lukket i sommerferien. De vil gerne undgå perioder med endnu flere timer og sikre en form for balance mellem arbejds- og familieliv,« forklarer arbejdsmarkedsforsker Bent Greve.

Med en årsnorm kan man altså først få overarbejdsbetaling, når man har opfyldt sin årsnorm. Med en kvartalsnorm udløses overarbejdet hurtigere, hvorfor KL altså mener, at en sådan ordning er for dyr og bureaukratisk.

»Hvis en lærer har en kvartalsnorm, og en skoleleder har brug for, at lærerne underviser nogle flere timer i en periode, så vil skolelederen blive sat mere under pres med en kvartalsnorm end med en årsnorm, for så skal hun betale overarbejdstid, og det har de enkelte skoler ikke råd til,« siger Bent Greve.

Kristensens eftermæle

Presset er nu især på Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og chefforhandler på det kommunale område. Han kan blive nødt til at tage, hvad han kan få, hvis man har nået resultater på løn og den betalte spisepause, vurderer Bent Greve:

»Sagen er, at det godt kan være, at lærerne får noget, som de ikke synes er tilfredsstillende, men hvor de andre siger: I har altså fået noget, og så må I bygge videre i næste overenskomstrunde. Jeg mener ikke, man derved kan tale om en sprække i musketéreden. For det har aldrig været sådan, at hvert enkelt forbund har kunnet blokere for en aftale,« siger han.

Anders Bondo Christensen udlagde det selv sådan her tirsdag, da Avisen.dk spurgte:

»Vi går til forhandlingerne for at sikre en lønudvikling, som kan følge med det private arbejdsmarked. Vi vil også sikre en betalt spisepause og få en god aftale om lærernes arbejdstid. Det er afgørende for mig, at disse ting er i hus. Ellers laver vi ikke en aftale.«

Ultimativt forræderi.

Tine Aurvig-Huggenberger tror imidlertid ikke på, at FOA’s formand, Dennis Kristensen, kan holde til at løbe fra musketéreden.

»Det ville blive betragtet som ultimativt forræderi. Det tror jeg ikke, Dennis Kristensens eftermæle kan holde til. Og så kan det godt være, at han har sagt på et tidspunkt, at lærerne ikke har vetoret. Men han har jo stort set indtaget samtlige standpunkter under det her forløb,« siger hun.

Formand for Danske Sygeplejeråd, Grete Kristensen, siger:

»Det er rigtig nok, at vi som fagforeninger kan frygte, at vi har lovet vores medlemmer for meget. Men jeg er nu ikke så bekymret, for jeg tror godt, de kan se, at det handler om et oprør mod arbejdsgiverne, der hele tiden vil finde forringelser på løn for at bruge dem på drift. Og at de får lønstigninger, der matcher det private område.«

Grete Kristensen fortsætter:

»Så jeg synes ikke, vi har mobiliseret medlemmerne i udpræget grad. Det klarer arbejdsgiverne udmærket selv. Og jeg tror virkelig, de skal tage alvorligt, at så mange er klar til at kæmpe for mere anerkendelse og løn.«

Grete Kristensen understreger, at musktéreden fortsat gælder lærerne: »Vi har et konfliktgrundlag, hvor det primære krav er en større lønramme, og vi er parat til at stå vagt om, at lærerne fortsat kæmper for en arbejdstidsaftale, som matcher det, andre offentligt ansatte har. Ved forhandlingerne natten til onsdag var vi ikke i tvivl om at vi skulle sige nej til arbejdsgivernes tilbud.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra FOA’s formand, Dennis Kristensen.

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Rasmussen
  • Kurt Nielsen
Henrik Rasmussen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Artiklen kunne med lige så stor ret - have haft det modsatte fokus.

Arbejdsgiverne, altså folketinget - som i tilfælde af konflikt og lockout, skal have kittet samfundet sammen igen, er rædselslagne ved tanken om - at folket rejser sig imod dem: Politikerne straffes på valgdagen.

Hvis de faglege ledere gør det dårligt for medlemmerne, så bliver der et efterspil på generalforsamlinger/kongresser. Det er der intet nyt i.

Hvorfor taler "den fjerde statsmagt" tingene ned?
Er det den usynlige hånd der er på spil?

Stå fast på helt rimelige krav der er rejst!
Kampen er lige ved at være vundet.
Politikerne kan godt lægge sig ned og sige - UNDSKYLD!

De har pisset på os - for længe. Nok er nOK18

De skal ikke forringe vores vilkår for at give bonus til ledelseslaget, og skattelettelser til de rigeste i samfundet. Det kan slutte her og nu - hvis viljen er til stede.

Idiotisk at skrive, at fagbosserne skal kæmpe imod medlemmerne, det skal de ikke. De skal kæmpe for medlemmernes interesser, og for at bevare aftaleret og strejkeret.
Artiklen har en forkert vinkel. Det er en ommer!
Hvorfor er det Tine Auerberg der optræder i artiklen? - Hun er fortid, og gnaver nu den pension som medlemmerne af LO betaler. Har hun fået honorar af avisen for at udtale sig, imod dem der har givet hende alt?

Henrik Rasmussen, Karsten Lundsby, Erik Jakobsen, Mogens Holme, ulla enevoldsen, Lise Lotte Rahbek, Torben Bruhn Andersen, Ole Bach, Benjamin Bjerre, Egon Stich, Torben K L Jensen, Kim Houmøller og Tom Andreæ anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

De bliver året helte fordi de har revitaliseret kampgejsten i fagbevægelsen over een kam.
De har fundet solidariteten frem af gemmerne og det bliver dem der svigter musketer-eden der får problemer med deres medlemmer. Se blot hvordan de gule bliver behandlet.

David Breuer, Henrik Rasmussen, Karsten Lundsby, Mogens Holme, ulla enevoldsen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Efter længere tids svag dækning, kommer Information så med denne opsamling, som så primært handler om problemet med at acceptere noget forlig......der er sgutte meget faglig aktiv front over avisen.
Egentlig er denne mere relevant, omend med en tilsvarende vinkling: https://www.bt.dk/danmark/frustreret-laerer-laegger-fuldstaendig-urealis...
Hvad er det præcist, der foregår? Et forsøg på at dele sol og vind lige, se sagen i sin helhed? Det her handler om mere, meget mere. Basta. No more Dennis the Menace o.s.v.
Se her: https://www.folkeskolen.dk/631971/bondo-til-medlemmerne-paa-fredag-er-al...

Torben Bruhn Andersen, Ole Bach, Eva Schwanenflügel, Werner Gass og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørgen Vogelius

Dobbeltrollen som arbejdsgiver og myndighedsudøver er en akavet kobling, når
overenskomstforhandlinger på det offentlige område spidser til. Begge sider af forhandlingsbordet leverer argumenter for krav, der i stor udstrækning er stedfortrædende for en gennemgribende forbedring af de arbejdsmiljøproblemer, der reelt af offentlige arbejdstagerne opleves som den mest stressende hæmsko i deres daglige arbejde.
De offentlige arbejdsgivere synes indtil videre gerne at ville slippe for at slække på de opstrammede styrings-, kontroltiltag og indberetningspligter, der er sat i værk overfor de ansatte ved stedse at tilbyde at hælde lidt mere i lønningsposerne. Hvis man spørger ansatte i den offentlige sektor, fra overlæger til portører, professorer og sekretærer, folkeskolelærere og sagsbehandlere, hjemmehjælpsgrupper i syge-, ældrepleje – om de vil have normeret flere kolleger fremfor løn, vil mange af de adspurgte formentlig prioritere at få flere hænder og forbedringer i arbejdsmiljøet.

Plads til udvikling af mulighederne for en øget medbestemmelse i tilrettelæggelsen af de arbejdsopgaver, der skal løses af arbejdstagerne er det virkelige problem. Men problemet er at afbureaukratisering, engagement og arbejdsglæde ikke lader sig opgøre i lønpenge. Alligevel at gøre det er at blande æbler og pærer.

Hvad vi oplever i disse dage, er derfor mere et kulturelt sammenstød mellem to kulturer. Det handler om medbestemmelse og engagement som arbejdsgivere fortsat kan købe sig ret til at nedprioritere. Det er på denne baggrund at en ændring af de dikterede arbejdstidsaftaler for lærerne er blevet uhyre vigtige at få opprioriteret. Det er et gigantisk slag om medbestemmelse, som har betydning for politiske kultur vi normalt forbinder med bør være rettighedsbærende i et demokratisk civilsamfund.

"Hvis fagbosserne indgår en aftale, kan der vente dem en ny kamp – denne gang mod deres medlemmer" - der findes åbenbart mange totalt latterlige begrundelser for manglende vilje til at indgå i kompromisser - uanset at netop viljen til bevægelighed og kompromis er én af hovedingredienserne i den "danske model". Men det er vist kun arbejdsgivere og arbejdstagere i den private sektor, der har fattet det. Bondo har tydeligvis ikke!

Mon ikke en frokostpausen bliver solgt for en væsentlig mere flexibel arbejdstid, f.eks at overtidsberegning foregår over en længere periode eller at arbejdsgiveren har timer efter normal arbejdstid at råde over.

Men ellers må jeg give Jens Winther ret. Det virker som om at fagforeninger i offentligt regi puster sig uhæmmet op og efterhånden har malet sig op i et hjørne. Og at stå det oppustet og indelukket er uhensigtsmæssigt.

@Nils Bøjden, faktisk har lærerne tvært i mod stillet krav om en kortere beregningsperiode hvad angår overarbejdstid..

" faktisk har lærerne tvært i mod stillet krav om en kortere beregningsperiode hvad angår overarbejdstid."

Lærernes frokost er ikke i forhandling. Ziegler har flere gange sagt at det med frokosten må stå for statens egen regning.

Kristian Jensen

kort og godt, 8% lønstigning på tre år er alt for lidt. Vi har betalt for krisen og er sakket bagud efter de private. Vores arbejde er ikke mindre værd, vi er ikke mindre værd! Vi skal op på 12% som minimum, hvis kløften ikke skal blive for stor.

John Christensen

Regeringen er rædselslagen ved udsigten til en konflikt, fordi de har glemt at et flertal kan etableres uden om regeringen.
Hvis viljen er til stede kan Folketinget imødekomme de offentligt ansattes krav om både løn, frokost og lærernes arbejdstid.
Sker det er regeringen færdig med at være regering.
Socialdemokratiet vil gå sejrrigt ud af situationen, og 1. maj bliver en fest.
Valget er lige om hjørnet.

Det er det her, eller et oprør med høtyve og Guillotine
Stop med at tøm vores lommer, for at forære pengene væk - vi har gennemskuet spillet.
Det er ikke den omfordeling der er brug for.
GAME OVER.

God dag der ude

" 8% lønstigning på tre år er alt for lidt. "

Det er alt for meget. Det private arbejdsmarked landede på 6.75%

"Kristian Jensen
. Vi har betalt for krisen og er sakket bagud efter de private."

Her er Metals overenskomst

https://www.danskmetal.dk/ok2017/Sider/hovedpunkter-i-aftalen.aspx

Alle satser forhøjes med ca 1,7% om året i 3 år

Også beskrevet her:

https://www.altinget.dk/artikel/stor-overenskomst-paa-plads-jaevne-loens...

Og det lønmodtagersiden har fokuseret på er det som arbejdsgiveren synes er goder som de også får noget ud af, bla Bedre seniorordninger og Bedre uddannelsesordninger

@John Christensen, det kommer ikke til at ske, for heldigvis er S for kloge til at køre Danmark ud til den økonomiske afgrund. Ingen i S har lyst til at gentage Anker Jørgensens fiasko!

@Kristian Jensen, ligesom Bondo lever du i en fantasiverden - lang fra virkeligheden..