Læsetid: 6 min.

»Føj, Dennis Kristensen«

Musketereden i OK18 er smuldret, og en splittelse tegner sig mellem kortuddannede lavtlønsgrupper og de længere uddannede sygeplejersker og akademikere. Også i den nye hovedorganisation er LO-forbund og offentligt ansatte i FTF splittede. Til gengæld er der åbnet op for flere delaftaler
FOA-formand Dennis Kristensen var førstedirigenten med sin allestedsnærværende kommunikation om musketéreden, men var i de afgørende timer smart nok til at udnytte presset til sine egne medlemmers fordel, skriver Mette-Line Thorup i sin analyse.

FOA-formand Dennis Kristensen var førstedirigenten med sin allestedsnærværende kommunikation om musketéreden, men var i de afgørende timer smart nok til at udnytte presset til sine egne medlemmers fordel, skriver Mette-Line Thorup i sin analyse.

Jens Astrup

26. april 2018

Fagbevægelsens slagord om sammenhold og ’En løsning for alle’ har udgjort grundrytmen ved de dramatiske overenskomstforhandlinger. Den holdt så langt, at det blev en løsning for indtil videre 40.000 offentligt ansatte medlemmer af LO-forbund og Dansk Socialrådgiverforening, der hører under FTF.

Den nu tidligere FOA-formand, Dennis Kristensen, har været førstedirigenten med sin allestedsnærværende kommunikation om musketereden. Men han var i de afgørende timer smart og fræk nok til at udnytte presset til sine egne medlemmers fordel. Det skete, da han natten til onsdag indgik en delaftale med regionerne om markante lønstigninger og særlige puljer til sine kvindelige lavtlønsmedlemmer til stor overraskelse for hans medforhandlere på det regionale område, Grete Christensen og for de statsansattes Flemming Vinther.

Ved redaktionens slutning havde de begge stadig takket nej til aftalen, fordi den betalte spisepause ikke var sikret og skrevet ind som en rettighed i overenskomsten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nej, lønstigningerne i regional-delaftalen er ikke 8,1 procent. De 8,1% er lønrammen. Og heraf udgør lønstigningerne 6,8 procent over 3 år. + det løse fra ligeløns- og lavtløns-puljerne .
Altså ca. 2,3 procent højere løn i snit hvert år for hver enkelt lønarbejder !
Det er et pænt stykke over forventede prisstigninger = reallønsfremgang! ( og langt over hvad arbejdsgiverne, Løhde og regeringen ville give)

Torben Lindegaard

@Mette-Line Thorup

Dansk Sygeplejeråd største frygt er ikke at miste den betalte spisepause -
det har du misforstået.

Sygeplejerskerne frygter at blive den næste faggruppe efter lærerne, der skal arbejde under en årsnorm.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Marianne Stockmarr, Mads Bech Madsen, Torben Bruhn Andersen, Tommy Clausen, jørgen djørup, Peter Knap, Colin Bradley, Curt Sørensen, Mogens Holme, Tue Romanow, Henrik Rasmussen, Kim Folke Knudsen, Margit Tang, Bjarne Bisgaard Jensen, lars søgaard-jensen, Vibeke Hansen, Alvin Jensen, Henriette Bøhne, Josephine Kaldan, Bjarne Frederiksen, Dorte Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Mon ikke overskriften skulle have været “Føj, Dennis Kristensen”? Som den står nu, betyder den nærmest det modsatte.

Marianne Stockmarr, Alvin Jensen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Kommentar til: "Og mange vil hæfte sig ved arbejdsgivernes sejr, da det lykkedes dem at splitte fagbevægelsen langs klassemodsætningernes gammelkendte skillelinjer – lavtlønnede mod højtlønnede – efter den kendte ’del og hersk’-strategi".

Utroligt, at musketéreden trods alt holdt så længe, som den gjorde, når man f.eks tager de generelle forskelle i lønniveau for medlemmer af FOA og medlemmer af FTF og Akademikerne i betragtning.

Ud fra nogle perspektiver er konflikten mellem arbejdsgivere og lønmodtagere vel en "skinkonflikt" set i forhold til den konflikt, der må være mellem lavtlønnede og højtlønnede faggrupper? Hvornår ser vi en "musketéred" med henblik på at nedbringe disse lønforskelle i forbindelse med overenskomstforhandlinger? Såvel på det private som det offentlige arbejdsmarked. Hvor langt rækker solidariteten her?

Især når man tager det pres på danske lavtlønsgrupper i betragtning, som er kommet med globaliseringen, hvor lavtlønsgrupper internationalt konkurrerer om at underbyde hinanden. Trods alt har vi indtil videre undgået "tyske" tilstande.

Jeg er godt klar over, at der ikke findes nogen nemme løsninger her.

Set i et generelt perspektiv drejer overenskomstforhandlinger på henholdsvis det private og det offentlige område sig i høj grad om at fordele "kagen" imellem sig, sådan at privat og offentligt ansatte får et lige stort stykke af "kagen". Også på dette punkt burde der kunne etableres et samarbejde, vises solidaritet og formuleres én eller anden form for musketeréd.

Eva Schwanenflügel, Povl Jensen, Viggo Okholm og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Torben Lindegaard
Det var nok også noget i den retning, overskriften ville sige, men det manglende komma ændrede meningen til det modsatte. Det illustrerer blot, hvor vigtigt det lille tegn kan være.

Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Mathis Weidanz

Jeg troede, at alle forhandlerne fra fagforeningerne var bevidste om, at de her forhandlinger ikke (kun) handlede om “løn, frokostpause og arbejdstid for lærerne”, men om selve den danske model. Hvor står arbejdstagerne overfor fortsat stærkere arbejdsgivere (både de private arbejdsgivere og de offentlige – som efterhånden, jf. New Public Management-bølgen, Public-private-partnerships og den snart altdominerende neoliberalistiske ideologi, ikke er til at se forskel på)? Efter at musketereden er blevet brudt står alle arbejdstagere svagere. Den væsentligste styrke arbejdstagerne har, er solidaritet/evnen til at stå sammen – og når den svækkes bliver vi alle fattigere (på sigt).

Michael Ryberg, Anders Reinholdt, Per Torbensen, Roselille Pedersen, Peter Knap, Curt Sørensen, Christel Gruner-Olesen, Mogens Holme, Henrik Rasmussen, Margit Tang, Bjarne Bisgaard Jensen, Povl Jensen, lars søgaard-jensen, Erik Jakobsen, Flemming Berger, Bettina Jensen, Alvin Jensen, Torben Lindegaard, Josephine Kaldan og VUC Aarhus Mette Nørgaard anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Mathis Weidanz: Går vi godt 100 år tilbage, kunne man inden for fagbevægelsen af mange grunde ikke adskille den faglige og den politiske kamp. Sådan som du fremstiller det, er der også i dag en sammenblanding af de to kampe, hvor du glemmer, at arbejdsgiverne for det offentlige også i høj grad repræsenterer det politiske niveau i samfundet, selv om de vil mene, at de kan tage to forskellige "kasketter" på. Den "danske model" er i praksis mere et ideal end en beskrivelse af de faktiske forhold.

På en måde kommer konflikten til at dreje sig om de offentligt ansatte over for resten af befolkningen, der via deres politiske valg til folketinget har sikret et flertal, der går ind for "New Public Management-bølgen, Public-private-partnerships og den snart altdominerende neoliberalistiske ideologi".

For mig at se drejer det sig om for en samlet fagbevægelse at få placeret denne konflikt på et politisk niveau. Men er solidariteten i en samlet fagbevægelse så stor og fagbevægelsen så stærk, at det er muligt at mobilisere til fælles kamp for ordentlige arbejdforhold for de offentligt ansatte?

Hanna Grarversen

Godt Dennis!
Du står virkelig fast på en af socialdemokratiets grundtanker!
Man har et standpunkt, til man tager et nyt!

Marianne Stockmarr, Flemming Berger og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Der mangler et udråbstegn i den overskrift - uanset om det skal være det ene eller det andet 'føj'.

Carsten Nørgaard

Anders Bondo har lige sagt på TV, at det der med "musketereden" var noget, Dennis Kristensen fandt på. Hvis der ikke er mere ved udtrykket end det, så kan det jo aldrig blive noget formelt og bindende. Whatever.

Bettina Jensen

Havde han ikke heddet Dennis, havde han heddet Peter - eller Pontius?

Sagen er at ud af en gruppe vil et på flere måder korrumperende forhandlingssystem notorisk bryde kæderne og dele/herske.

Torben K L Jensen

Jeg er fandeme rasende over den måde LO-toppen (er derfra presset på Dennis Kristensen kommer fra) har håndteret denne sag på - Hvordan tror idioterne i LO hele den danske befolkning vil betragte troværdigheden og den fremtidige opbakning til fagbevægelsen vil være efter det katastrofale skud i egen fod. jeg kommer til at tænke på Dr. Hook and the Medicine Show´s "They got stoned and they missed it ...." De fortjener fanden gale mig heller ikke andet. Det er en BEVÆGELSE og ikke forbandet djøf-institution når man tænker på at Dennis forsvarer sig med at det er : " LO´s juridiske konsulenter der har anbefalet ja´et (forræderiet)" Arrrghh.

Torben Bruhn Andersen, Curt Sørensen, Mogens Holme, Povl Jensen, lars søgaard-jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

I dén grad føj!
Da jeg i det halve øre hørte at musketér eden var brudt, var min første tanke at det naturligvis måtte være akademikerne der, som gamle Marx i hine tider forudsagde, havde forrådt arbejderklassen igen, igen.
Stor var min bestyrtelse da det gik op for mig at LO havde pisset usolidarisk på akademikerne og lavet en separatfred.
Det er virkelig ikke kønt, og samtidigt er en fælles front mellem lave og høje lagt i graven på ubestemt tid.
Pænt ringe gået!

Per Torbensen, Marianne Stockmarr, Hans Larsen, Torben K L Jensen, Povl Jensen og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar

"Jeg er fandeme rasende..." - nu må I holde op. Hvis man har fået mere end man kunne have drømt om på lønnen - og man har sikret frokostpausen (mod at stå til rådighed - det gør de fleste vel i forvejen) - er det altså svært at se, at man har et grundlag at gå i konflikt på. Det er måske nemt nok for de højtlønnede, men hvis jeg var formand for lavtlønnede medlemmer, ville jeg heller ikke turde andet end at slå til. Der har tidligere været luftet usikkerhed om, hvad musketéreden bestod i, men hvis det er rigtigt, at det er Dennis K, der har "opfundet" den, må han om nogen vel vide det...

Kim Houmøller, Hans Aagaard og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Det er en fornøjelse at lytte til Grethe Christensen fra sygeplejerskerne, som sagde nej til dette tilbud, og som med helt enkle ord og klar i mælet holder fast i, hvad sammenhold handler om, og hvorfor det er så nødvendigt. Stor respekt

Marianne Stockmarr, Taina Berg, Colin Bradley, Curt Sørensen, Torben Lindegaard, Mogens Holme, Kim Folke Knudsen og Henrik Rasmussen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære Povl Thomsen kl. 20:38

Jeg er principielt enig med Dig i, at en konflikt på en årsnorm og/eller en betalt frokostpause kan være svær at forklare.

MEN:

Forsvinder den betalte frokostpause ved et indgreb fra VLAK Marionet Teater ( Moderniseringsstyrelsen ), så svarer det til en lønnedgang for den tid, hvor vi reelt er på arbejde på -6%.

Sygeplejersker og årsnorm. Jeg er ikke sygeplejerske. Men jeg tænker faget er ofte kendetegnet af underbemanding og mangel på arbejdskraft. Årsnormen bliver hermed et sparetiltag, som vil begrænse overarbejdsbetaling til sygeplejerskerne. Du kommer til at arbejde i perioder langt ud over 37 timer om ugen, men betalingen svarer til 37 timer og ikke mere.

Med forbehold for, at jeg ikke kender sygeplejerskernes arbejdstidsaftale.

Djævelen ligger gemt i OK 2018 detalje.

Små punkter kan betyde meget.

Der er der Musketereden kommer ind. Vi skal kunne hakke alle " De små Punkter " af førend, at vi går ombord i en Overenskomst. Hvis nogen efterlades på perronen risikerer vi Moderniseringsstyrelsens salamitaktik: Bid efter bid skæres af goder for at finansiere nye besparelser.

Dennis Kristensen kunne have sagt. Nu har vi lønnen på plads på vores område med regionerne. Nu venter vi lige med at skrive under, indtil der er fremkommet en fælles løsning på den betalte frokostpause og på årsnormen for sygeplejersker og for lærerne.

Det er vist det, som jeg kalder for at have is i maven, at bide sig fast i forhandlingbordet med tålmod helt til den årle morgenstund.

Dennis Kristensen valgte at løbe i målet nu, det er hans valg. Det vil vise sig om prisen er for stor i det lange løb.

Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr og Taina Berg anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Vælgere der til næste år stemmer på VLAK Marionet Teater plus DF kan ikke blive overrasket over, at når krybben er tom, så bides hestene.

Med -2% budgetter er de statslige institutioners budgetrammer reduceret med -8% i valgperioden. Det må gå ud over personalebudgettet. Når dertil kommer rekrutteringsbehov og ønsker om at fastholde kompetente medarbejdere, så melder sig ønsket sig om:

At botanisere i alle de løn og overenskomstforhold, som driver omkostninger op i budgettet.

Det er lige præcis den opgave, som Moderniseringsstyrelsen varetager på vegne af Regeringen.

En opgave, som jeg tror på sigt kan kortslutte Overenskomstforhandlingerne, fordi alle spareforslagene med tiden avler mistro og skepsis.

De danske vælgere, som til næste år 2019 sætter deres kryds ved VLAK Marionet Teateret og DF. De har opbrugt deres brokkeklippekort til at beklage sig over lønforholdene i den offentlige sektor.

PUNKTUM.

Eva Schwanenflügel og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

@ Poul Thomsen - men spisepausen blev nemlig IKKE sikret. For sygeplejerskerne og sos assistenter behøver den heller ikke sikres. Vi er udmærket klare over at arbejdsgiverne ikke kan sløjfe den uden at skabe enorme problemer for sig selv. Problemer som er billigt afværget ved at betale sygeplejerskerne for at være til rådighed i deres pauser. Jeg ved ikke hvordan det hænger sammen med akademikerne - hvis det vitterligt er sådan at de får løn på trods af at de på ingen måde er til rådighed i deres pauser, så synes jeg det er lidt svært at modsige arbejdsgivernes evt arguent om at den ikke bør betales. Men jeg kan nemt forestille mig der er mange måder hvorpå også akademikere bliver presset til at stå til rådighed og springe pausen over til at deltage i møder, og holde telefon linjen åben, og sidder ved computeren mens de spiser deres sandwich. I så fald er det også vigtigt principielt at de får betaling for pausen. Men lærerenes arbejdstid er vigtigt for os alle. Regionernes oprindelige krav til en 'modernisering' af vores arbejdsvilkår var hæslige og oldnordisk så man tror det er løgn. Disse krav er tilsyneladende forsvundet som dug for solen så vi kunne lokkes til denne aftale, men de vil dukke op igen i fremtidige forhandlingsrunde. Og da kommer vi til at stå meget svagere end hvis vi ubetinget havde bakket lærerne op denne gang. Ja, det er en pæne lønstigning, men der skal ikke herske tvivl om hvem der blevet solgt billigt i denne deal.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
John Christensen

Føj Dennis i at indgå forlig - NU

Staten kan få sin betalte frokost skrevet ind for 0,35% af rammen.
Lærerne kan få en arbejdstidsaftale.

Dennis har ikkke svigtet nogen.

Da arbejdsgiverne for en uges tid siden gik i forligsen med forskellige tilbud - var der ingen der "gøede".
Arbejdsgiverne (og pressen: medierne enblock) har inetresse i at splitte os - og det gør de for fulde gardiner.
Stop klynkeriet. Vi står midt i en uafsluttet forhandling. Lad forhandlingerne slutte før vi rydder op efter stormen. Det andet her - er ren bawl og pis.

Ingen ønsker: EN løsning for ALLE

Alle ønsker: en LØSNING for ALLE
Forhandlerne i OK18 repræsentere tilsammen 70 faglige organisationer, og musketereden ER IKKE BRUDT, så længe vi står skulder ved skulder.

Lige nu står finansminister, undskyld "Innovationsminister" Sofie Underløhdig i fjernsynet og siger: Nu er rammen låst fast på 8,1%. Er det noget hun bestemmer?

Håber sgu at kritikerne af Dennis vil undlade at "pisse ind i teltet", ogklappe hesten indtil OK18 er endelig afsluttet.

Læs for dælen da lidt op på hvad musketereden blev indgået omkring!
Realitetsforhandlinger om lærerenes arbejdstid, betalt frokost, og en lønudvikling der flugter de privatansattes udvikling i lønnen.

En LØSNING for ALLE er lige nu helt indenfor rækkevidde, så

STÅ FAST
STÅ SAMMEN

God dag der ude

Kim Folke Knudsen, Søren Lystlund, Viggo Okholm og Colin Bradley anbefalede denne kommentar
John Christensen

Betalt frokost for 0,35% (burde være gratis!), men det modsatte kan koste lønmodtagerne over 6% i lønnedgang. Samtidig med at arbejdstiden udvides med over 7%.

Klap nu til og få den konflikt stoppet.

Stå sammen om, at støt lærerne - det er den sidste "knast" nu.

Der er muligvis uenighed om det, men iflg Dennis K er det ikke ham, der går galt i byen, men "de andre", der undervejs i forløbet har skruet op for deres krav omkring frokostpausen. Det har de måske gjort i lyset af opbakningen til de offentligt ansatte i meningsmålingerne, Thulesen Dahls stemmefiskeri etc. Men holder den opbakning, hvis man går i konflikt om en frokostpause, man godt kan få arbejdsgiverne til at frede mindst 4 år?

Arbejdstagerne har jo vundet slaget om lønstigningerne! Hvis man har sikret fred om frokostpausen, er det svært at forklare lavtlønnede medlemmer, at de skal spille højt spil med deres udsigt til pæne lønstigninger.

Jeg kan godt se, at Dennis K kunne have ventet med at slå til, til han så resultaterne på andre områder, som Kim Folke skriver, men vi har ikke været i lokalet, så vi ved vel ikke, om han reelt havde den mulighed?

Colin Bradley

Er der sikret fred om frokostpausen? Ifølge Krakas beregning - som er helt gak - kan staten, regionerne og kommunerne tilsammen anskaffe kr. 29 mia ved at afskaffe den betalte frokostpause. Kraka glemmer bare at den betalte frokostpause ikke blot er et personalegode men derimod i rigtige mange (et overvældende flertal ville jeg mene) tilfælde en stor gevinst for arbejdsgiverne også, som så skal ud og finde andre ikke nødvendigvis billigere løsninger hvis de ikke længere ville betale den. Hvis man gør som John Christensen forslår og lader de andre i kommune og staten få lov at 'betale' for deres betalt frokostpauser ved at acceptere en mindre lønstigning end LO har opnået for deres medlemmer i Regionerne så ville det faktisk betyde at de derved får lov at betale to gange for deres betalte frokostpauser. Både ved at stå til rådighed som de hele tiden har gjort, og så ved en reduceret lønstigning.
Jeg kan dog ikke forestille mig at Ziegler og Kristian Wendelboe ville være med til at sælge grundprincipperne af deres reform af lærernes arbejdstid for en 3.5% reduktion i lærernes indkomststigning, for ikke at tale om 0.35%. LO kan selvfølgelig argumentere for, at på det kommunale område står de stadigt skulder ved skulder med skolelærerne, men arbejdsgiverne ville selvfølgelig nu have fået blod på tænderne ved oplevelsen af, at det har været muligt at splitte fagbevægelsen på det regionale, og have fornyet håb om at det også kan lade sig gøre på de kommunale og statslige.

Michael Friis

1. Dennis K har muligvis reddet Danmark fra en konflikt som vi helst ikke vil have.
2. Betalt frokost. Ja og nej. Min oplevelse er, at ansatte på sygehusene er til stede og rådighed i disse pauser. Hvis det skal regnes som fritid, kan de så forlade området? Svaret burde være ja og det er nok ikke i sygehusenes interesse. Den store udfordring er at tage noget pres ud af sygehusene. Den kommer fra "systemet" (indlagte, pårørende, regering, forskning, udvikling, ledelse, fagforeninger, interesseorganisation m.v.). Mange vil "bare" have tid til at gøre deres arbejde (kald?) ordentlig. Muligvis skal der politisk prioriteres. Men ramaskriget fra interesseorganisationer er voldsom og meget forståeligt.
3. Det er desuden vigtigt at huske på af hverdagen for de ansatte også skal fungere. Der skal hente børn m.v. Hvordan sikrer vi at "de varme hænder" er motiveret og nye unge tiltrækkes til disse vigtige funktioner?

"Betalt frokost. Ja og nej. Min oplevelse er, at ansatte på sygehusene er til stede og rådighed i disse pauser"

Der er ikke nogen der kunne drømme om at tage betalte frokostpauser fra disse grupper. Det drejer sig om at vellønnede akademikere i statens tjeneste mener at de skal mobilisere alle andre for den betalte frokosts skyld. Også selvom disse mobiliserede grupper ikke selv har betalt frokost, og i mange tilfælde formodentlig har mere brug for det.

Der er rigtigt mange der har fået det her helt galt i halsen. Den betalte frokost drejer sig ikke om kommuner og regioner. Ziegler har flere gange udtalt at han mener at de der har betalt frokost i kommunerne har behov for det og at de kommunale arbejdsgivere ingen intentioner har om at piulle ved dette.

Dette drejer sig udelukkende om centraladministrationes medarbejdere som uvist af hvilken grund mener at de har behov for og ret til betalt frokost, selvom vi andre ikke forstår hvorfor budgetmedarbejdere, lovforberedere, trafikplanlæggere, styrelsessagsbehandlere og byplanlæggere skal have betal frokost.

Så nu skal de bare findes 1000 der skal fyres for at betale for de lønstigninger der så enormt overstiger hvad der blev aftalt på det private arbejdsmarked.

Man må forvente at den ramme regeringen har lagt for den offentlige sektor ikke overstiger dette, og hvis den gør skal der findes besparelser der matcher. Og indtil de offentlige ledere finder ud af at besparelser ikke er nedskæringer men effektiviseringer, kommer det til at betyde bye-bye til en stak medarbejdere.

"Betalt frokost for 0,35% (burde være gratis!),"

Nej, det koster 2.5 timer af en arbejdsuge på 37 timer hvad der svarer til 6,75%.

Kim Folke Knudsen

Det er pudsigt, at arbejdsgiverne og tilsyneladende flere gerne vil myrde den betalte spisepause.

29 minutter til at vende dagens sager med kollegerne - nej det gavner ikke så hellere sidde med borgerkontakt og fedtede fingre og en sandwich i hånden medens du betjener borgeren i en sag.

De samme arbejdsgivere, som gerne vil myrde den betalte spisepause for at kunne overholde deres til stadighed reduceret personale budgetter ( -2 % Budgetlægning ) kan tale stolpe op og stolpe ned om, hvordan vi skal forebygge stress med stresscoach, psykologbistand, sygefraværs overvågning, DJØF trivselsmåling og jeg skal komme efter Jer.

Men den pause, der kunne være en ventil for ikke for meget stress, nej den skal vi afskaffe.

I sparestrategien indgår også en anden velsignelse storrumskontoret uden faste pladser. Hver morgen sit støjhelvede og ingen relationer til kollegerne, for du sidder konstant et nyt sted omgivet af kolleger, som du knap kender og som du ikke deler arbejdsfælleskab med.

Det sparer m2 og kontorareal, og det er det som tæller.

Den eneste redning for at undgå storrumskontorets velsignelser uden din faste plads, er at blive chef, for de skal naturligvis have arbejdsro, og plads til personlige samtaler, sygesamtaler med medarbejderne. De kan derfor ikke sidde i storrumskontoret.

Jeg er nået til et punkt hvor jeg ikke orker at høre mere om mindfulness, stresshåndtering, robusthed og alle de fancy individualiserende ord for at håndtere et stadigt dårligere arbejdsmiljø.

Det handler derfor ikke kun om en sølle pause, det handler om en glidebane, hvor arbejdspladserne bliver præget af ligegyldighed, dårlig trivsel, og dårligt arbejdsmiljø.

Hvilket ikke er fremmende for en ordentlig velfærdsservice.

Kim Folke Knudsen

Det er pudsigt, at arbejdsgiverne og tilsyneladende flere gerne vil myrde den betalte spisepause.

29 minutter til at vende dagens sager med kollegerne - nej det gavner ikke så hellere sidde med borgerkontakt og fedtede fingre og en sandwich i hånden medens du betjener borgeren i en sag.

De samme arbejdsgivere, som gerne vil myrde den betalte spisepause for at kunne overholde deres til stadighed reduceret personale budgetter ( -2 % Budgetlægning ) kan tale stolpe op og stolpe ned om, hvordan vi skal forebygge stress med stresscoach, psykologbistand, sygefraværs overvågning, DJØF trivselsmåling og jeg skal komme efter Jer.

Men den pause, der kunne være en ventil for ikke for meget stress, nej den skal vi afskaffe.

I sparestrategien indgår også en anden velsignelse storrumskontoret uden faste pladser. Hver morgen sit støjhelvede og ingen relationer til kollegerne, for du sidder konstant et nyt sted omgivet af kolleger, som du knap kender og som du ikke deler arbejdsfælleskab med.

Det sparer m2 og kontorareal, og det er det som tæller.

Den eneste redning for at undgå storrumskontorets velsignelser uden din faste plads, er at blive chef, for de skal naturligvis have arbejdsro, og plads til personlige samtaler, sygesamtaler med medarbejderne. De kan derfor ikke sidde i storrumskontoret.

Jeg er nået til et punkt hvor jeg ikke orker at høre mere om mindfulness, stresshåndtering, robusthed og alle de fancy individualiserende ord for at håndtere et stadigt dårligere arbejdsmiljø.

Det handler derfor ikke kun om en sølle pause, det handler om en glidebane, hvor arbejdspladserne bliver præget af ligegyldighed, dårlig trivsel, og dårligt arbejdsmiljø.

Hvilket ikke er fremmende for en ordentlig velfærdsservice.

Kim Folke Knudsen

Vi er næsten i hus med en OK aftale 2018.

Lønnen ser ud til at være landet.

Den betalte Frokostpause burde kunne ordnes ved forhandlingsbordet evt. ved, at betalingen for denne nedsættes fra det oprindelige udkast og ved at lade et par decimaler fjerne af lønstigningerne for de personalegrupper for hvem den betalte spisepause er vigtig at få skrevet ind i et dokument.

Lærernes arbejdstid. En aftale som sætter en ramme for hvor meget de skal arbejde på en uge eller lignende.

Med det forløb der er nu, synes jeg, at det er meget svært at gå ud i en konflikt, når der er så lidt der skiller. Det er trods alt meget store dele af samfundet som berøres af en konflikt. Konflikten vil først og fremmest ramme os selv borgerne og især de svage borgere: ældre, syge, patienter, børn, unge med mere. Kommunerne og Staten kommer til at spare lønsummer. Omkostningen for dem er til at bære. For lønmodtagerne vil en storkonflikt ende med en tom strejkekasse og et Regeringsindgreb, som ophøjer Forligsmandens mæglingsskitse til lov hverken mere og formenligt ikke mindre.

For mange af os i kommunerne er den betalte frokostpause end ikke fjernet endnu. Vi står til rådighed for møder og lignende i frokostpausen. Det fungerer fint i praksis.

Det er det ikke værd: en storkonflikt. Lad os få en aftale nu og lad freden sænke sig over arbejdsmarkedet.

Held og Lykke til fagforeningernes forhandlere med en god løsning til sidst.

"Det er pudsigt, at arbejdsgiverne og tilsyneladende flere gerne vil myrde den betalte spisepause."

2,5 timers mindre arbejde om ugen.