Læsetid: 5 min.

Forsker: Tilliden kan aldrig genskabes – medmindre den danske model justeres

Mægling, konflikt, forlig eller forlængelse? Uanset hvad understreger overenskomstforløbet, at tilliden på det offentlige arbejdsmarked er brudt og kun kan genskabes, hvis den danske model justeres, siger en arbejdsmarkedsforsker, der tidligere har advaret om den danske models svagheder
Mægling, konflikt, forlig eller forlængelse? Uanset hvad understreger overenskomstforløbet, at tilliden på det offentlige arbejdsmarked er brudt og kun kan genskabes, hvis den danske model justeres, siger en arbejdsmarkedsforsker, der tidligere har advaret om den danske models svagheder

Martin Fyhn Lykke Lladó

17. april 2018

Uanset hvad det spændte og højst usædvanlige overenskomstdrama ender med i denne omgang, hvor parterne har vandret ud og ind ad forligsmandens dør i noget, der minder om en uendelighed, og formentlig til stor forvirring for resten af Danmark, er syndefaldet på det konfliktfyldte offentlige arbejdsmarked allerede indtruffet.

Det skete i 2013. Og intet bliver nogensinde det samme igen.

Tilliden mellem lønmodtagere og arbejdsgivere blev uigenkaldeligt brudt under lærerlockouten, og da tilliden ikke kan genskabes, er man nødt til at justere den danske model, hvis den skal overleve.

Det siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl. Ved forhandlingernes turbulente begyndelse i januar konstaterede han i Information, at den danske model på det offentlige område havde betydelige skavanker. Den har langt mere konfliktpotentiale end de andre nordiske landes modeller, derfor er man nødt til foretage justeringer, mente forskeren.

Information er vendt tilbage til Laust Høgedahl for at få hans vurdering af, hvordan det så er gået sidenhen.

Han har i de forgangne uger haft lejlighed til at følge modellens ejere, lønmodtagere og arbejdsgivere, frygte for dens ve og vel, samtidig med at de har smadret løs på den. Lønmodtagerne har f.eks. hidkaldt sig politisk opbakning, mens KL-direktør Kristian Wendelboe har frygtet for den danske models overlevelse uden selv at erkende sit ansvar for at få den på benene igen.

På den baggrund må Laust Høgedahl konstatere, at patientens tilstand kun er blevet forværret. Til gengæld holder han fast på, hvad kuren er.

»Jeg har udtalt, at vi kan forvente flere konflikter i Danmark, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at det ville gå så vildt for sig som ved denne runde. Forløbet indtil nu bekræfter, at der er udfordringer ved den danske model. Så jeg fastholder, at det vil være godt, hvis parterne i fredstid sammen kan komme frem til nogle justeringer, der kan skabe bedre rammer for tillidsfulde realitetsforhandlinger. Det er det, der i den grad har manglet i denne omgang,« siger Laust Høgedahl der tidligt mandag morgen var ude med en formodning om, at forligsmand Mette Christensen arbejder med et mæglingsforslag, der skal fremsættes, inden tidsfristen for forhandlingsforlængelsen på 14 dage i Forligsinstitutionen efter planen udløber tirsdag kl. 23.59.

Der er indkaldt til forhandlinger kl. 14 tirsdag.

Naivt

Undervejs i det månedlange forhandlingsforløb har arbejdsgiverne afvist, at der skulle være alternativer til den danske model, selv om de anerkender, at den er under pres.

Ifølge en forskningsrapport, Laust Høgedahl har udarbejdet, og som sammenligner modellerne på det offentlige arbejdsmarked i de nordiske lande, er der ellers nok af inspiration at hente.

F.eks. kan man indføre en institution, der sikrer politisk armslængde på det statslige område; føre sparede lønkroner ved en lockout tilbage til den offentlige sektor eller justere reglerne for Forligsinstitutionen, så en neutral ’opmand’ skriver loven i stedet for lovgiverne selv – modsat hvad man så efter lærerlockouten i 2013, hvor daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) stort set ophøjede arbejdsgivernes krav til lov.

Det store problem med forhandlingerne om de offentlige overenskomster, som igen er ved at bryde sammen, er, at de ikke lever op til præmisserne for den danske model, skriver Rune Lykkeberg. Her røde faner ved Forligsinstitutionen, hvor forhandlerne for tiden forsøger at nå til enighed.
Læs også

Andre har som tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) i Information desuden rejst tvivl om, hvorvidt det vil sænke konfliktniveauet, at man justerer den danske model, når det er politikernes respekt for aftalesystemet, den er gal med, som man så i 2013. Det afviser Laust Høgedahl.

»Det, man hele tiden kommer tilbage til – uanset om man er for justeringer eller ej – er, at parterne og politikerne bare skal respektere den danske model. Men der er efterhånden sket så mange ting på det offentlige arbejdsmarked, så det er naivt at tro, at man bare kan komme tilbage til de her gentlemanaftaler, hvor arbejdsgiverne ikke spekulerer i deres dobbeltrolle,« siger Laust Høgedahl.

Det asymmetriske styrkeforhold, som er indbygget i den danske model på det offentlige arbejdsmarked, fordi begge parter ikke rammes økonomisk under en konflikt, er desuden blevet afvist af blandt andre Bjarne Corydon, der var socialdemokratisk finansminister i 2013 under lærerlockouten og nu chefredaktør på Børsen.

Han har påpeget, at politikerne også er hæmmet i kraft de politiske konsekvenser, et indgreb i en konflikt kan have, når utilfredse vælgere straffer dem i stemmeboksen. Og desuden havde SRSF-regeringen stor folkelig opbakning til at gennemføre folkeskolereformen i sin tid. Til det siger Laust Høgedahl:

»Selvfølgelig er der politiske konsekvenser forbundet med modellen. Men jeg mener ikke, at det erstatter det manglende økonomiske tab på den ene side af bordet i en konflikt. Og efter folketingsvalget i 2013 blev Socialdemokratiet, der med Thorning, Corydon og Fredriksen havde ført an i lovindgrebet, jo rent faktisk det største parti.«

Den anden skævhed i modellen er ifølge arbejdsmarkedsforskeren, at lærerlockouten i 2013 »i den grad viste, at hvis man vil spekulere i et lovindgreb, så kan man gøre det«.

»Det kan godt være, at lærerlockouten var en unik case. Men den har virkelig sat sig nogle spor i systemet. Den var syndefaldet. Man har taget en bid af frugten, og man kommer ikke tilbage til en tid før det, medmindre man laver nogle strukturelle, institutionelle forandringer, som kan være med til at skabe noget tillid,« siger han.

Lockoutvåbnet er dødt

I Norge opfatter de norske arbejdsgivere til gengæld lockoutvåbnet som »dødt«, viser Laust Høgedahls rapport. De ved godt, at hvis de først benytter sig af den magt, de har, er modellen ødelagt, forklarer forskeren: »Lockout er også en formel del af modellen i Norge og Sverige. De bruger den bare ikke, det sker kun i Danmark.«

Laust Høgedahl undrer sig til gengæld over, at arbejdsgiverne kan afvise at justere modellen, selv om han understreger, at den slags selvfølgelig skal ske i fredstid.

»Begge parter forsvarer modellen, samtidig med at de angriber den. Jeg synes, det er paradoksalt, når KL-direktør Wendelboe f.eks. siger, man er for den danske model, men synes, det skader den, hvis man overhovedet skal tale om, at den kan justeres. Det hænger ikke sammen. Parterne har jo også et ansvar for at undersøge, om man nu har de bedste rammer for forhandlinger. Det er jo deres model.«

Til gengæld er nogle af de justeringer, Høgedahl har foreslået, blevet tolket, som om de kun er i lønmodtagerens favør. Det har KL-forhandler Michael Ziegler bl.a. gjort i Information.

»Det mener jeg sådan set ikke. Hvis arbejdsgiverne hele tiden får skudt i skoene, at de modarbejder den danske model, hvis de ønsker at trække deres konfliktret, så er det jo også svært for dem at forhandle,« siger han.

At begge parter i konflikten politiserer og har gjort det længe på det offentlige arbejdsmarked er imidlertid et uomtvisteligt faktum, mener Laust Høgedahl. Under strejken i 2008 fik FOA f.eks. skabt alliancer med Enhedslisten og Dansk Folkeparti om at love SOSU-assistenterne mere i løn.

»Parterne er lige gode om at politisere og underminere den danske model. Fagbevægelsen kan ikke bede om mere armslængde fra politikerne og samtidig spille på Folketinget for at få en bedre løsning ved lov, end de kan få ved forhandlingsbordet. Eller ved at appellere om at få en pose penge fra politikerne, som vi f.eks. så i 2008. Det hænger ikke sammen med, at man vil have en uafhængig forhandlingsmodel med fagligt selvstyre.

Pointen er bare, at når arbejdsgiverne politiserer og spiller på flere heste, så har de en anden magt bag. Arbejdsgiverne sidder jo meget tættere på det politiske niveau end lønmodtagerne.«

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • lars søgaard-jensen
  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Skoubye
  • Kurt Nielsen
  • Torben Lindegaard
Torben K L Jensen, lars søgaard-jensen, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, Christian Skoubye, Kurt Nielsen og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mette-Line Thorup

Den såkaldt "danske model" på det offentlige område er så totalt at sætte ræven til at vogte gæs, at man kan erklære denne "danske model" for afgået ved døden efter misbrug i 2013 af den daværende regering bestående af Socialdemokraterne, SF & de Radikale.

Det bliver aldrig bedre før vi får en anden måde at forny overenskomsterne på -
som understreget af, at det lige nøjagtigt var Socialdemokraternes nuværende leder, Mette Frederiksen, der uden blusel i Folketinget i 2013 fremsatte forslag om at ophæve de offentlige arbejdsgiveres krav til Lov.

S-SF-R - regeringen var afhængig af et bestemt overenskomstresultat for at få finansieret sin folkeskolereform - som erkendt af Annette Vilhelmsen i "Søren og Mette i Benlås".

Det er komplet umuligt at have tillid til politikerne ved overenskomstfornyelser på det offentlige område. Styrkeforholdet er bare så helt skævt - og det misbruges.

Ethvert fjols kan jo se, at med omfanget af den varslede lock-out er der lagt op til endnu et lovindgreb.

Ole Frank, lars søgaard-jensen, Estermarie Mandelquist, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Lillian Larsen, Randi Overgård, Bettina Jensen, Olav Bo Hessellund, Torben Bruhn Andersen, Margit Tang, Gert Romme, Bjarne Andersen, morten rosendahl larsen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, ulla enevoldsen, Anders Reinholdt, Torben K L Jensen, Brian W. Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Rune Larsen, Egon Stich, Christian Skoubye og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

At fr. Frederiksen ikke afgørende vil lægge astronomisk distance til det makabre forløb i 2013, fortæller om S's manglende jordforbindelse.

Ole Frank, lars søgaard-jensen, Estermarie Mandelquist, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen, Gert Romme, Bjarne Andersen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Christian Skoubye og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Tjenestemandssystemet skal tilbage - for det bygger jo netop på, at man ikke kan gennemføre en ligelig konflikt på arbejdsmarkedet, så man kompenserer de offentligt ansatte for ikke at kunne kæmpe for bedre vilkår.
Samtidig er arbejdet i den offentlige sektor af en art, der kræver rygdækning fra det politiske system: der er ikke plads til at ofre lærere, læger, socialrådgivere m.m., fordi de ikke kan regne med udbredt popularitet i udøvelsen af deres gerning. Den anden side er til gengæld, at politikerne skal have borgernes tarv for øje, ikke en abstrakt, ikke-eksisterende 'samfundsinteresse'.

Ole Frank, lars søgaard-jensen, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, Bettina Jensen, Torben Bruhn Andersen, Helene Kristensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Jeg tror desværre det ender med et sammenbrud! Den fornemmelse har jeg haft siden forhandlingerne startede, fordi hovedpersonerne er de samme som under lærerkonflikten, og statens forhandlere (Løhde...) er udvalgt, så de (hun...) kan "ofres" hvis det går galt og ender med en storkonflikt.

Karsten Lundsby, Jens Kofoed og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"I Norge opfatter de norske arbejdsgivere til gengæld lockoutvåbnet som »dødt«, viser Laust Høgedahls rapport. De ved godt, at hvis de først benytter sig af den magt, de har, er modellen ødelagt, forklarer forskeren: »Lockout er også en formel del af modellen i Norge og Sverige. De bruger den bare ikke, det sker kun i Danmark."

Og det skal man da lige love for, at de danske arbejdsgivere har benyttet sig af.. Lockouten er så omfattende, at nødberedskabet i første omgang var helt fjernet. Som om at det jo kunne være ligemeget, når nu konflikten alligevel skulle afgøres ved et lovindgreb !!

Selvfølgelig fungerer Den Danske Model ikke, når magtarrogancen er så overvældende, og politikerne ikke respekterer de offentligt ansattes ret til en ordentlig overenskomst, som det netop sås i 2013.

Ole Frank, Vivi Rindom, Estermarie Mandelquist, lars søgaard-jensen, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Bettina Jensen, Mogens Holme, Torben Bruhn Andersen, Margit Tang, Anders Reinholdt, Børge Neiiendam, Bjarne Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Helene Kristensen, Torben Lindegaard, Torben K L Jensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg tror, at fantasien er begrænset i Moderniseringsstyrelsen, og at man slet ikke kan forestille sig omfanget af blot strejken! Den kollektive trafik går i stå! Samfundet kan ikke fungere - og det kan det ikke, fordi de gamle systemer til samfundets opretholdelse er fjernet for at spare penge og 'skabe fleksibilitet'.

Ole Frank, Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Med et lock-out varsel på godt 400.000 contra et strejkevarsel på 75.000 må selv "menigmand" vel kunne regne ud, at bolden er spillet over på politikernes banehalvdel. Det står vel blot tilbage at konstatere hvordan de håndterer det.
Alternativt kommer der et mæglingsforslag som de faglige organisationer får ansvaret for at have forkastet, for at legitimere lovindgrebet

Torben Bruhn Andersen, Margit Tang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Jeg har nu mest tabt tilliden til de mennesker der forsøger at misbruge den danske model.
Det ser ud til det er meningen at DR bil skade den danske model.

Skuespil for folket (medlemmerne)
Parterne har opgivet. Man positionerer sig så stærkt som muligt, efterfulgt af forligsmandens sidste førsøg, vel vidende, at det bruges til folketingets beslutning.
Komedien er helt til grin.

Eva Schwanenflügel

Fra Wikipedia :

"KL spiller en nøglerolle som kommunernes repræsentant ved de årlige forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomiske rammer for det kommende budgetår. KL fungerer desuden som arbejdsgiverorganisation og forhandlingspart over for de kommunalt ansattes fagforbund.

Den nuværende formand for KL er Jacob Bundsgaard (Socialdemokraterne), der er borgmester i Aarhus, mens næstformanden er Martin Damm (Venstre), borgmester i Kalundborg. KL's bestyrelse, der består af 17 borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer, udpeges hvert fjerde år umiddelbart efter kommunalvalget, og pladserne bliver tildelt på baggrund af partiernes og lokallisternes samlede stemmetal ved kommunalvalget. Den daglige ledelse af sekretariatet forestås af en fire mand stor direktion, som administrerende direktør Kristian Wendelboe siden 2011 har stået i spidsen for."

Kommunernes chefforhandler er, ligesom ved lærer-lockouten i 2013, Borgmester Michael Ziegler, Høje Taastrup kommune, (K).

Kristian Wendelboe har været i vælten for - på det nogle kalder ret upassende vis - at erklære Den Danske Model som afdød, såfremt der ikke kommer en forhandlingsløsning på bordet. Med andre ord, hvis kommunerne ikke trak stikket hjem og fik deres vilje, skulle strejkeretten ophæves, og Staten måtte lovgive om arbejdsretten.

S og V har gennem deres repræsentantskab i KL stemt for en kæmpe lockout, der er helt uproportionel med lønmodtagernes strejkevarsel.

Staten har via Moderniseringsstyrelsen og Innovationsminister Sophie Løhde forsøgt at gennemføre en strategi der gik ud på at fjerne den betalte frokostpause for at spare endnu mere på den offentlige sektor.
Det vil fagforeningerne ikke lade sig byde, da det åbner for en glidebane mod besparelser på både kommunernes og regionernes områder.

Kommunernes Landsforening vil ikke give sig mht lærernes norm-aftale - eller rettere, det lovindgreb der sikrede denne.
I øjeblikket er lærernes 'aftale', (lovindgrebet fra 2013) en årsnorm, så deres overarbejde kun reguleres en gang om året.
Det gør at den udjævner sig, og at lærerne ikke modtager reel betaling for de timer de lægger ekstra.
De ønsker følgeligt en mere nøjagtig kvartalsnorm.

Grunden til at de andre offentligt ansatte bakker lærerne op i dette krav er bl.a. at KL, Regionerne og Moderniseringsstyrelsen ønsker at udbrede årsnormen til andre områder, fx til sygeplejerskerne, politiet, pædagoger, SOSU-assistenter, etc.

Linjerne er kridtet godt og grundigt op. Men de er unfair fordelt, og lockout-våbnet helt vildt overdrevet.

Estermarie Mandelquist, lars søgaard-jensen, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Torben Lindegaard og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Den danske Model
(Det lyder som et eventyr et sagn fra gamle dage)

Ifølge krønikeskriveren Saxo herskede der en sådan fred, fordragelighed og velstand i Danernes Rige i Frode Fredegods regeringstid, at Frodes hirdmænd frygtede for, hvad hvad folket ville finde på af hundekunster efter hans død.

De kunne rent ud sagt ikke overvinde sig til at fortælle 'folket', at kongen var død, hvorfor de lod som om, han stadig var i live, og kørte det royale lig rundt i riget i den royale paradevogn med krone på hovedet, scepter i hånden og svøbt i en kåbe af pelsbræmmet purpur, indtil det begyndte at falde fra hinanden og lugte så fælt, at 'folket', som stimlede sammen for at råbe 'HIL KONGEN!' holdt sig for næserne og hviskede 'Føj for en stank!', så ofte kortegen passerede forbi dets ydmyge huse og hytter langs vejen.

Hvor meget der egentlig var tilbage af Frode Fredegods jordiske rester under purpuret, før hans hirdmænd tog sig sammen til at give ham en sømmelig jordefærd, melder sagnet desværre intet om.

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Christian Mondrup, Bettina Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"Med et lock-out varsel på godt 400.000 contra et strejkevarsel på 75.000 må selv "menigmand" vel kunne regne ud, at bolden er spillet over på politikernes banehalvdel. Det står vel blot tilbage at konstatere hvordan de håndterer det."

Hvad?? Begge parter forsøger da at gøre det der gør mest ondt. Lønmodtagerne hvor flest andre mennesker rammes og dermed et forsøg på politisk pression på politikere, arbejdsgiveren hvor flest af de man er i konflikt med rammes på pengepungen.

"Staten har via Moderniseringsstyrelsen og Innovationsminister Sophie Løhde forsøgt at gennemføre en strategi der gik ud på at fjerne den betalte frokostpause for at spare endnu mere på den offentlige sektor."

Ja, selvfølgelig. Der er ikke grund til at betale for frokostpause hvis ikke arbejdsgiveren har behov for at kunne tilkalde arbejdskraften i frokosten. Hvis de offentligt ansatte vil have 35 timers arbejdsuge, kan de sikker godt få lov til det mod at gå 6,75% ned i løn.

Bettina Jensen

"Selvfølgelig fungerer Den Danske Model ikke, når magtarrogancen er så overvældende, og politikerne ikke respekterer de offentligt ansattes ret til en ordentlig overenskomst, som det netop sås i 2013."

De danske politikeres magtfuldkommenhed er systemkulturel - og består grundlæggende i at lovgivende magt interfererer med udøvende magt, når folketingspolitikere besidder regeringsembeder og at lovgivende magt interfererer med dømmende magt ved bl.a. at udpege højesteretsdommere og nedsætte parlamentariske domstole i civile sager. De tre magter er med andre ord korrumperede, der er ikke den fornødne adskillelse, som skulle resultere i demokratisk dynamik og selvjustits, så ikke engang indenfor egen raison kan det borgerlige demokrati begå sig. Heller ikke i Danmark.

Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, lars søgaard-jensen, Karsten Lundsby og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nils Bøjden, der er al mulig grund til i et og alt at arbejde på, at folk har det så tilfredsstillende og dejligt på deres arbejde som muligt. Det er i sidste ende det, det må gå ud på, når man kræver andres hjælp til at så sine opgaver løst.

Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Karsten Lundsby, Ib Christensen, Flemming Berger og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der burde være forlig, for de ønsker, der hersker på 'arbejdsgiversiden' burde aldrig have været ytret. Selvfølgelig skal vi ikke have sundhedspersonale, der ikke kan få deres overarbejdsbetaling eller ikke kan have et fast arbejdssted. Ligesom vi ikke kan have lærere og elever, der er tvunget i skole langt udover, hvad der er fornuftigt.
Og når der ingen planer er om at inddrage spisepausen, kan man jo ligeså godt én gang for alle gøre den til et af de få personalegoder, offentligt ansatte har.

"Nils Bøjden, der er al mulig grund til i et og alt at arbejde på, at folk har det så tilfredsstillende og dejligt på deres arbejde som muligt. "

Ja selvfølgelig. Men det er ikke det samme som større julegaver til alle, medvind på cykelstierne og medarbejdere der tror at de skal bestemme hvad arbejdet går ud på.

Og at sige "Vi vil have mere i løn end der er givet på det private arbejdsmarked" er i kategorien "større julegaver". AT sige "vi har ret til betalt frokost" er at medarbejderne bestemmer hvad arbejdet går ud på samt at prioritere arbejdsopgaverne, dvs at medarbejderne leger ledelse.

Steffen Gliese

Nils Bøjden, sålænge løn bestemmes i procenter, så vil en øget procentvis stigning fra et lavere udgangspunkt formodentlig kun reelt ligestille.
Og jo, i det offentlige skal medarbejderne i høj grad deltage i ledelsen, for ledelsen går ud på at sikre, at arbejdet kan gennemføres bedst muligt. Vi havde det bedste universitet under styrelsesloven.

Eva Schwanenflügel, Ole Frank og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

"Og jo, i det offentlige skal medarbejderne i høj grad deltage i ledelsen, for ledelsen går ud på at sikre, at arbejdet kan gennemføres bedst muligt. "

Nej. Ledelsen skal lede. Medarbejder har intet ansvar, og kan derfor ikke lede.

"Og jo, i det offentlige skal medarbejderne i høj grad deltage i ledelsen, for ledelsen går ud på at sikre, at arbejdet kan gennemføres bedst muligt. Vi havde det bedste universitet under styrelsesloven."

Og det undrer mig at du ikke er i stand til at skelne mellem "hvad" og "hvordan". Men her er et hint: Ledelsen bestemmer "hvad", det gode samarbejde mellem ledelse og medarbejdere beskriver "hvordan".

"Nils Bøjden, sålænge løn bestemmes i procenter, så vil en øget procentvis stigning fra et lavere udgangspunkt formodentlig kun reelt ligestille."

Hvad betyder det du skriver?

Grethe Preisler

Stanken breder sig
(se Napoli og dø)

Glæd dig nu ikke for tidlige, Niels Bøjden. Nu får vi måske snart tropiske varmegrader i Dannevang (if. eksperterne fra DMI). Og hvis skraldemændene og rengøringsassistenterne m/k fra 3F går i sympatistrejke med lærerne og plejepersonalet på sygehusene m.fl., fordi KL lock-outer lærerne for at få dem til at makke ret ligesom i 2015, får LA's 'stålsatte' sidestykker til de italienske mafia-bossers protegeer nok problemer med at finansiere deres valgkampagner til næste sommer .. ;o)

Grethe Preisler

Over udsigten til at få lærerne ned med nakken igen, Niels Bøjden

Når de er færdige med at tryne 'lærerne', hvem tror du så, der står for tur til at få deres løn- og arbejdsvilkår dikteret og reguleret ved lov af det til enhver tid eksisterende flertal i folketinget (som jo egentlig ikke er mere demokratisk valgt end de tillidsfolk, et flertal af fagbevægelsens medlemmer har valgt til at repræsentere sig overfor det mindretal, der repræsenterer virksomhedsejerne i 'forligsen'?

"Over udsigten til at få lærerne ned med nakken igen, Niels Bøjden"

Så du mener at hvis man ikke får sin vilje bliver man trynet?

"Over udsigten til at få lærerne ned med nakken igen, Niels Bøjden"

Og der må være noget du har misforstået. Jeg synes at det er tåbeligt at lærerne har reguleret deres arbejde via lov. Og jeg forstår slet ikke at lærernes fagforening allerede for lang tid siden (måske 12 - 15 måneder) har taget kontakt til arbejdsgiverne for at være sikker på at dette kunne løses ved denne overenskomst. Og man må sige at lærernes fagforening i den grad har manglet rettidig omhu.

Grethe Preisler

'Rettidig omhu' var afdøde skibsreder og ridder af elefanten Mærsk Mc-Kinney Møllers fra sin far arvede synonym for 'Det gode, det sande og det skønne i tilværelsen.

Men hvor mange arbejdspladser i Kongeriget Danmark har elefantridderens arvinger egentlig 'skabt', efter at han 'lukkede butikken i Lindø' og gik til sine fædre ledsaget af alt, hvad der kunne bukke og skrabe og krybe og gå af 'kendte og kongelige' med og uden ordensdekorationer i 'Velfærdsstaten Danmark'?

Eva Schwanenflügel og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

""’Rettidig omhu’ var afdøde skibsreder og ridder af elefanten Mærsk Mc-Kinney Møllers fra sin far arvede synonym for ’Det gode, det sande og det skønne i tilværelsen."

Og det er en del af et fuldstændigt fantastisk motto : "Intet tab bør os ramme som kunne undgås med rettidigt omhu"

Og alle erhvervsledere har det som en af deres ledestjerner, fordi det er så præcist beskrevet.