Læsetid: 7 min.

Fosfor giver næring til kredsløbstænkningen

Fortsat import af fosforgødning fra tvivlsomme lande er uholdbart. Derfor haster det med at finde veje til at lukke fosforkredsløbet og bringe balance i det hjemlige regnskab med det livsvigtige stof
Verden er afhængig af råfosfat fra de områder af Vestsahara, der er besat af Marokko. 

Verden er afhængig af råfosfat fra de områder af Vestsahara, der er besat af Marokko. 

Fadel Senna

25. april 2018

Uden fosfor, intet liv. For meget fosfor, for meget liv.

Grundstoffet med nr. 15 i det periodiske system er i formen fosfat forudsætningen for alt liv på Jorden. Fosfat er del af DNA-molekylet, det er levende cellers energibærer i det såkaldte ATP-molekyle, og det er en essentiel byggesten i alle cellemembraner.

Derfor er fosfor i lighed med kvælstof også et afgørende næringsstof for al plantevækst og således forudsætning for fødevareproduktion til mennesker. Tilføres afgrøderne ikke de nødvendige næringsstoffer, bliver der intet at høste.

Men hvor kvælstof findes i rigelige mængder i atmosfæren og altid vil kunne skaffes i ønsket omfang, så er fosfor et grundstof bundet i begrænsede reserver i særlige bjergarter bestemte steder på kloden. Tømmer vi reserverne, og får fosfor lov at gå tabt i samfundets kredsløb, bevæger verden sig mod skæbnesvanger fødevaremangel.

Derfor er det på høje tid, at ’fosforudfordringen’ rykker op på dagsordenen. Både globalt og nationalt i f.eks. den danske diskussion om landbrugets næringsstofkredsløb.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Balling
  • Lise Lotte Rahbek
  • Elisabeth Christiani
  • Troels Holm
  • Eva Schwanenflügel
  • Henrik Leffers
  • Kristen Carsten Munk
  • Christian Estrup
  • Dorte Sørensen
Morten Balling, Lise Lotte Rahbek, Elisabeth Christiani, Troels Holm, Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers, Kristen Carsten Munk, Christian Estrup og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Leffers

Fosfor (som fosfataflejringer) findes kun i sedimentaflejringer, og de bedste af dem (fra gamle fuglefjelde) er allerede brugt! Så fosfor bliver den store mangelvare for landbruget, og selv efter opskrivningen af den resterende mængde, er kvaliteten af det "opskrevne" forfat så ringe, at det ikke bare kan bruges, som det vi bruger i dag. Det eneste alternativ er, at genindvinde fosfat fra vores spildevand, men det vil også give problemer med tungmetaller som kobber, kviksølv og cadmium. Men på lidt længere sigt er genanvendelse af fosfaten i spildevand (med eller uden tungmetaller!) den eneste mulighed vi har! -Verden kan ikke lave nok "plantemad" til at brødføre en stadig voksende befolkning uden adgang til fosfat!

Tak til JSN for endnu en grundig researchet oversigt over et kompliceret emne.
Beskrivelsen af samfundets husholdning med ressourcerne og affaldsstofferne burde være den grundlæggende opgave for enhver samfundsøkonom. Men af mærkværdige historiske årsager interesserer det dem tilsyneladende ikke spor. De synes med ganske få undtagelser, at det er meget mere vigtigt, at udarbejde teoretiske modeller for, hvordan man gennem gennem belønning af de rigeste og gennm øgning af arbejdsstyrken kan stimulere den økonomiske vækst i al evighed, amen.

Elisabeth Christiani

Vejle kommune indførte tidligt affalds håndtering med EU støtte vistnok i 1980erne.
Vejle teknisk forvaltning fik rigtig mange erfaringer fra privat og virksomheds sortering- på alle planer.
Det tre trins spildevands anlæg ved åen virkede ikke i længere tid - og alle storleverandører blev kontrolleret og især Vejle sygehus. Derfra kom rigtig meget som ikke skulle ud i systemet Måske kan man lære noget ved at henvende sig der

Morten Balling

Tak til Informeren og Økologisk Råd for en interessant eftermiddag.

Der var én ting som undrede mig. Som det nævnes i artiklen her opjusterede USGS deres officielle tal for de globale reserver med en faktor x4. Det gjorde de, fordi en forskergruppe havde pointeret at med de daværende tal, kunne vi løbe helt tør for fosfor allerede i 2050, med et peak i produktionen omkring 2030.

De nye tal kom til, efter at gødningsproducenterne lagde pres på USGS for at ændre tallene (hvorfor mon?), og opjusteringen byggede primært på én påstået forekomst i Marokko, samt opgradering af tidligere ressourcer til reserver, altså fosfor man tidligere havde vurderet var for urentabelt at grave op. Personligt har jeg prøvet at få den nye forekomst verificeret uden resultat. Hvis nogen kan udvide mine horisonter, lytter jeg gerne.

Hvis det vitterligt forholder sig sådan at de nye tal er forkerte, og det tyder andre forskeres arbejde på at de er, så har vi travlt. Pt. benytter man stadig en håbløst forældet metode når man beregner, hvor længe en reserve vil holde. Man dividerer reserven med det nuværende årlige forbrug. Det kan man ikke! Forbruget af fosfor udvikler sig eksponentielt, hvilket ikke er så underligt. Det gør befolkningstallet nemlig også, og de to udviklinger korrelerer fint.

Sagt på en anden måde: Husk at bede til at USGS nye tal er rigtige, og at forbruget, helt ulogisk, ikke stiger yderligere. Ellers kommer nogen af os til at gå sultne i seng, meget snart.