Læsetid: 3 min.

Godhavnsdreng vil ikke stå i vejen for andre anbragte

Den tidligere godhavnsdreng Poul-Erik Rasmussen har besluttet ikke at gå til Højesteret med sagen om en undskyldning til fortidens anbragte børn. Ifølge advokat Bjørn Elmquist er det for ikke at stå i vejen for andre anbragte, der vil rejse sager
Selv om Procesbevillingsnævnet i marts gav tilladelse til at tage sagen til Højesteret, besluttede den nu 69-årige tidligere børnehjemsdreng Poul-Erik Rasmussen tirsdag ikke at gøre forsøget.

Selv om Procesbevillingsnævnet i marts gav tilladelse til at tage sagen til Højesteret, besluttede den nu 69-årige tidligere børnehjemsdreng Poul-Erik Rasmussen tirsdag ikke at gøre forsøget.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

5. april 2018

Der bliver ikke nogen tredje omgang i sagen om, hvorvidt staten skylder Poul-Erik Rasmussen, der som teenager var anbragt på drengehjemmet Godhavn i Nordsjælland i årene 1962-65, en undskyldning. Her blev han på linje med andre af de anbragte drenge udsat for systematiske overgreb, lussinger, tæv med en trækæp og måske også medicinske forsøg.

Tidligere har Poul-Erik Rasmussen tabt i byretten og landsretten, fordi hans krav om en undskyldning og en symbolsk erstatning blev anset for at være forældet for længst. Men selv om Procesbevillingsnævnet i marts gav tilladelse til at bringe sagen for Højesteret, besluttede den nu 69-årige tidligere børnehjemsdreng tirsdag ikke at gøre forsøget.

Ifølge hans advokat, Bjørn Elmquist, er det risikoen for, at Højesteret også ville anse sagen for forældet, der har spillet en afgørende rolle for Poul-Erik Rasmussens beslutning. For selv om et enigt Folketing i februar i år besluttede helt at afskaffe forældelsesfrister i sager om overgreb mod børn – endda med tilbagevirkende kraft – så ville Højesteret måske nå frem til, at Poul-Erik Rasmussens sag var anlagt under den tidligere gældende lovgivning og derfor mene det samme som by- og landsret.

»En sådan negativ dom fra Højesteret ville spænde en snubletråd ud for de mange drenge- og pigehjemsanbragte, som netop nu spekulerer over, om de selv skal anlægge en sag. Det ville måske betyde, at den port, som lovændringen i februar har åbnet, ville blive lukket i igen,« siger Bjørn Elmquist.

Han roser Poul-Erik Rasmussen for med sin beslutning om ikke at bringe sin egen sag for Højesteret at lade porten stå »pivåben« for andre tidligere anbragte.

»Så må kommende sager vise, hvordan domstolene vil fortolke lovændringen,« tilføjer han.

Selv skriver Poul-Erik Rasmussen på Facebook, at det har været en meget tung beslutning ikke at gå videre til Højesteret. Han trøster sig med, at han og andre godhavnsdrenge allerede har opnået en del:

»Vi har fået fjernet forældelsesfristen, vi har fået Menneskerettighedsprisen for at kæmpe for anbragtes rettigheder. Og det allervigtigste er, at vi har fået anerkendelse i befolkningen. Der bliver lyttet til vores beretninger, og vi bliver taget alvorligt,« skriver han og fortsætter:

»Vi har mange politikere med os og flere organisationer og institutioner støtter os. Der er produceret film og skrevet bøger, og det har givet en stemme til mange tidligere anbragte i hele landet.«

Intet svar fra ministeren

I marts tilbød Bjørn Elmquist endnu en gang at indgå et forlig med Socialministeriet, så både staten og Poul-Erik Rasmussen kunne undgå at bruge tid og kræfter på en behandling i tredjeinstans.

Forliget skulle ifølge Bjørn Elmquists oplæg dels bestå af en undskyldning, dels af en symbolsk erstatning (hidtil har Poul-Erik Rasmussen krævet én krone over ankeminimum), dels af en ordning, hvor hver part betalte sine egne omkostninger – i stedet for at den tidligere godhavnsdreng som nu også skal betale en del af statens advokatudgifter.

Det undrer dog Bjørn Elmquist, at socialminister Mai Mercado (K) slet ikke har svaret. Han peger på, at ministerens stedfortræder i Folketinget, Anders Johansson, på linje med de øvrige folketingsmedlemmer har stemt for afskaffelsen af forældelsesfristen i sager om overgreb mod børn.

»Ministeriet kunne for længst have forligt den her sag, men den sunde fornuft rækker åbenbart ikke til et ministersvar,« siger Bjørn Elmquist.

Drengehjemmet i Godhavn i 1956.
Læs også

Information har spurgt Børne- og Socialministeriet, hvorfor man slet ikke har svaret på Poul-Erik Rasmussens tilbud om et forlig.

Ministeriet svarer i en mail, at »spørgsmålet er af principiel karakter, og på grund af påsken har ministeriet endnu ikke færdigbehandlet anmodningen«.

Ifølge Bjørn Elmquist skrev han til kammeradvokaten tre uger før påske.

»Så det er en meget dårlig undskyldning,« siger han.

Endelig oplyser ministeriet, at Poul-Erik Rasmussens søgsmål siden 2014 har kostet ministeriet 376.302 kr. eksklusive moms til Kammeradvokatens behandling af sagen ved domstolene.

Poul-Erik Rasmussen skulle betale 87.000 kroner til Børne- og Socialministeriet for by- og landsretten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Hvor er det dog en ussel behandling, man har udsat Poul-Erik Rasmussen og de andre Godhavnsdrenge for.
Han burde forlængst have fået både undskyldning og erstatning. Istedet skal han betale sagsomkostninger.
FØJ !!