Hvad gør Grønland, når prisen på rejer falder igen?

Da Det Økonomiske Råd i Grønland i 2010 udgav sin første rapport, var prognosen dyster: Grønland ville årligt komme til at mangle en milliard kroner i landskassen over de næste 30 år.

Men på trods af prognosen har den grønlandske økonomi de seneste år været i fremgang. Væksten for 2016 lød på flotte 7,7 procent, hvilket hovedsageligt tilskrives en gunstig udvikling i fiskeriet, der beskæftiger over en femtedel af arbejdsstyrken i Grønland og er garant for årlige eksportindtægter for over to milliarder kroner. Fremgangen – og de stigende skatteindtægter, den har medført – betyder, at der i dag er nogenlunde balance på de offentlige udgifter i Grønlands landskasse, siger Torben M. Andersen, formand for Det Økonomiske Råd i Grønland og professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet.

»De sidste tre-fire år har været gode for Grønlands økonomi. Der har været både en stigning i prisen på fisk og i mængderne, man har fanget,« siger Torben M. Andersen.

Tirsdag går Grønland til valg til Landstinget, Inatsisartut. Mediedækningen har op til valget i høj grad kredset om spørgsmålet om selvstændighed, men for de to store partier, Siumut og IA, er det en forudsætning, at landet først skal have styr på sin økonomiske fremtid.

Trods det nuværende opsving er de underliggende problemer nemlig ikke løst, mener Torben M. Andersen. Grønlands aldrende befolkning fører fortsat til flere offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje. Og her vil selv det årlige danske bloktilskud på 3,5 milliarder kroner og de stigende skatteindtægter næppe kunne følge med det øgede offentlige forbrug:

»Tager man de langsigtede briller på, vil der fortsat være et holdbarhedsproblem, hvor udgifterne vil løbe fra indtægterne,« siger Torben M. Andersen.

Fisk til debat

Grønlands erhvervsudvikling har altid været lagt an på landets naturressourcer. Det er mineralerne fra undergrunden, havets ressourcer i form af fisk og naturen som turistattraktion, der danner rammen om økonomien.

I valgkampen har særligt den planlagte fiskerireform præget debatten. Det handler om fordelingen af fiskekvoter mellem større og mindre fiskere, forklarer Ulrik Pram Gad, der er lektor på Aalborg Universitet og tilknyttet AAU Arctic, universitetets forskningscenter for Arktis.

»Grundlæggende har fiskeriet to forskellige opgaver: Den ene er at skabe eksportindtægter og skattekroner. Den anden er at skabe job og erhvervsudvikling ude langs kysten. Den aktuelle debat går på, hvor hurtigt de effektive storfiskere – det offentligt ejede Royal Greenland og en håndfuld kvotekonger – skal afgive kvoter til de kystnære fiskere. Derudover diskuteres det, om kvoterne så bare skal bortauktioneres, fordeles af politikerne, eller om man skal indføre en form for armslængdeprincip,« siger Ulrik Pram Gad.

Forkvinde for Inuit Ataqatigiit (IA) Sara Olsvig har sagt, at de eksisterende kvoteejere bør gives tid til at afskrive deres investeringer, inden man omfordeler kvoterne, mens især Naleraq-partiet med fiskeriminister Hans Enoksen – men også landsstyreformand Kim Kielsens Siumut – har trukket i retning af en hurtig omfordeling af kvoterne.

»Vi skal have fiskertiet spredt ud på nogle flere hænder,« lød det fra landsstyreformand Kim Kielsen ved en valgdebat på den grønlandske TV-kanal KNR onsdag.

Nye indtægtskilder

Omvendt har Det Økonomiske Råd i Grønland ved flere lejligheder understreget vigtigheden af at have en så høj effektivitet i fiskeriet som muligt til gavn for samfundsøkonomien. Endnu vigtigere er det dog at få gennemført en reform af uddannelsessystemet, ligesom man fremover må satse tungere på andre indtægtskilder, mener Torben M. Andersen:

»Sat på spidsen, så satser Grønland på to arter – nemlig rejer og hellefisk. Når det samtidig er velkendt, at fiskepriser har det med at svinge en del, så er der tale om en noget usikker indtægtskilde. Endelig kan for eksempel klimaforandringer få indflydelse på den samlede bestand,« siger Torben M. Andersen, der mener, at Grønland kan skabe et bredere erhvervsgrundlag ved især at sætte skub i minedriften.

Råstofdrømmene har hidtil ført til skuffelse. Udenlandske olieselskaber har kastet milliarder efter frugtesløse boringer, og i begyndelsen af 2015 trak flere følehornene til sig. Et andet stort jernmalmsprojekt i bunden af Nuuk-fjorden ligger også i dvale.

Men der sker stadig noget på minefronten, blot i mindre skala, fortæller Torben M. Andersen.

»Der er grøde i minedriften. For eksempel har man rubinminen ved Qeqertarsuatsiaat syd for Nuuk, der blev indviet i maj sidste år, og der er flere mindre projekter på vej i år.«

Lufthavnsstriden

Når det kommer til den tredje indtægtskilde, turismen, udgør transportmulighederne fortsat en barriere. På trods af at Grønlands Statistik kan fremvise en lille stigning i antallet af besøgende over de seneste år, er Grønland fortsat en dyr destination for almindelige turister, og kun 80.000 besøgte landet i 2017. Til sammenligning tiltrækker forbilledet Island årligt omkring en million turister.

Et af forslagene til at øge mobiliteten er den såkaldte »lufthavnspakke«, der indebærer tre nye lufthavne til internationale flyruter i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq i Sydgrønland til en samlet pris på 3,6 milliarder kroner. Forslaget har mødt skepsis i blandt andet Nationalbanken, der i en analyse fra august 2017 advarer om en overophedning af den grønlandske økonomi, hvis lufthavnsprojektet søsættes.

»Tidligere analyser har vist, at der ville være god økonomi i at rykke den nuværende atlantlufthavn i Grønland fra Kangerlussuaq til Nuuk. Nu barsler politikerne i stedet med at lave tre nye lufthavne og tilmed beholde den i Kangerlussuaq. Det er en overinvestering i forhold til et begrænset behov,« siger Anders Møller Christensen, der er konsulent i Nationalbanken og hovedforfatter til analysen fra sidste år.

Også Torben M. Andersen mener, at man påtager sig en stor risiko med den planlagte lufthavnsinvestering, så længe der ikke foreligger et ordentligt beslutningsgrundlag, der taler for den:

»Den samlede plan er ikke rentabel, og derfor vil Selvstyret komme til at skulle betale en del penge fra landskassen. Og det vil flytte en ganske stor risiko over på de offentlige finanser,« siger Torben M. Andersen.

Striden om lufthavnene har været et tovtrækkeri mellem fortalerne for, at Nuuk skal være landets økonomisk lokomotiv på den ene side, og dem, der taler for en større begunstigelse af udkantsområderne, på den anden. Det fortæller lektor ved Aalborg Universitet Ulrik Pram Gad. Ligesom med fiskeridebatten, handler lufthavnspakken også om, hvorvidt udviklingen skal centraliseres eller begunstige alle dele af Grønland:

»Selv om det kun er udvidelsen af lufthavnen i Nuuk, der umiddelbart ser ud til at være økonomisk rentabel, så vil det næppe være politisk acceptabelt for udkantskommunerne, hvis de ikke fornemmer, at de får en bid af fremtidsdrømmene,« siger Ulrik Pram Gad.