Læsetid: 7 min.

Hvad gør Grønland, når prisen på rejer falder igen?

Trods dystre prognoser og bristede råstofdrømme har Grønland de seneste år redet på et økonomisk opsving. Årsagen skal findes i fiskeriet, hvor stigende priser og øget fangst har skabt balance i de offentlige budgetter. Men Grønlands økonomiske problemer venter stadig i horisonten
I den grønlandkse valgkamp har særligt den planlagte fiskerireform præget debatten. Det handler om fordelingen af fiskekvoter mellem større og mindre fiskere

I den grønlandkse valgkamp har særligt den planlagte fiskerireform præget debatten. Det handler om fordelingen af fiskekvoter mellem større og mindre fiskere

Casper Dalhoff

21. april 2018

Da Det Økonomiske Råd i Grønland i 2010 udgav sin første rapport, var prognosen dyster: Grønland ville årligt komme til at mangle en milliard kroner i landskassen over de næste 30 år.

Men på trods af prognosen har den grønlandske økonomi de seneste år været i fremgang. Væksten for 2016 lød på flotte 7,7 procent, hvilket hovedsageligt tilskrives en gunstig udvikling i fiskeriet, der beskæftiger over en femtedel af arbejdsstyrken i Grønland og er garant for årlige eksportindtægter for over to milliarder kroner. Fremgangen – og de stigende skatteindtægter, den har medført – betyder, at der i dag er nogenlunde balance på de offentlige udgifter i Grønlands landskasse, siger Torben M. Andersen, formand for Det Økonomiske Råd i Grønland og professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet.

»De sidste tre-fire år har været gode for Grønlands økonomi. Der har været både en stigning i prisen på fisk og i mængderne, man har fanget,« siger Torben M. Andersen.

Tirsdag går Grønland til valg til Landstinget, Inatsisartut. Mediedækningen har op til valget i høj grad kredset om spørgsmålet om selvstændighed, men for de to store partier, Siumut og IA, er det en forudsætning, at landet først skal have styr på sin økonomiske fremtid.

Trods det nuværende opsving er de underliggende problemer nemlig ikke løst, mener Torben M. Andersen. Grønlands aldrende befolkning fører fortsat til flere offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje. Og her vil selv det årlige danske bloktilskud på 3,5 milliarder kroner og de stigende skatteindtægter næppe kunne følge med det øgede offentlige forbrug:

»Tager man de langsigtede briller på, vil der fortsat være et holdbarhedsproblem, hvor udgifterne vil løbe fra indtægterne,« siger Torben M. Andersen.

Fisk til debat

Grønlands erhvervsudvikling har altid været lagt an på landets naturressourcer. Det er mineralerne fra undergrunden, havets ressourcer i form af fisk og naturen som turistattraktion, der danner rammen om økonomien.

I valgkampen har særligt den planlagte fiskerireform præget debatten. Det handler om fordelingen af fiskekvoter mellem større og mindre fiskere, forklarer Ulrik Pram Gad, der er lektor på Aalborg Universitet og tilknyttet AAU Arctic, universitetets forskningscenter for Arktis.

»Grundlæggende har fiskeriet to forskellige opgaver: Den ene er at skabe eksportindtægter og skattekroner. Den anden er at skabe job og erhvervsudvikling ude langs kysten. Den aktuelle debat går på, hvor hurtigt de effektive storfiskere – det offentligt ejede Royal Greenland og en håndfuld kvotekonger – skal afgive kvoter til de kystnære fiskere. Derudover diskuteres det, om kvoterne så bare skal bortauktioneres, fordeles af politikerne, eller om man skal indføre en form for armslængdeprincip,« siger Ulrik Pram Gad.

Forkvinde for Inuit Ataqatigiit (IA) Sara Olsvig har sagt, at de eksisterende kvoteejere bør gives tid til at afskrive deres investeringer, inden man omfordeler kvoterne, mens især Naleraq-partiet med fiskeriminister Hans Enoksen – men også landsstyreformand Kim Kielsens Siumut – har trukket i retning af en hurtig omfordeling af kvoterne.

»Vi skal have fiskertiet spredt ud på nogle flere hænder,« lød det fra landsstyreformand Kim Kielsen ved en valgdebat på den grønlandske TV-kanal KNR onsdag.

Nye indtægtskilder

Omvendt har Det Økonomiske Råd i Grønland ved flere lejligheder understreget vigtigheden af at have en så høj effektivitet i fiskeriet som muligt til gavn for samfundsøkonomien. Endnu vigtigere er det dog at få gennemført en reform af uddannelsessystemet, ligesom man fremover må satse tungere på andre indtægtskilder, mener Torben M. Andersen:

»Sat på spidsen, så satser Grønland på to arter – nemlig rejer og hellefisk. Når det samtidig er velkendt, at fiskepriser har det med at svinge en del, så er der tale om en noget usikker indtægtskilde. Endelig kan for eksempel klimaforandringer få indflydelse på den samlede bestand,« siger Torben M. Andersen, der mener, at Grønland kan skabe et bredere erhvervsgrundlag ved især at sætte skub i minedriften.

Råstofdrømmene har hidtil ført til skuffelse. Udenlandske olieselskaber har kastet milliarder efter frugtesløse boringer, og i begyndelsen af 2015 trak flere følehornene til sig. Et andet stort jernmalmsprojekt i bunden af Nuuk-fjorden ligger også i dvale.

Men der sker stadig noget på minefronten, blot i mindre skala, fortæller Torben M. Andersen.

»Der er grøde i minedriften. For eksempel har man rubinminen ved Qeqertarsuatsiaat syd for Nuuk, der blev indviet i maj sidste år, og der er flere mindre projekter på vej i år.«

Lufthavnsstriden

Når det kommer til den tredje indtægtskilde, turismen, udgør transportmulighederne fortsat en barriere. På trods af at Grønlands Statistik kan fremvise en lille stigning i antallet af besøgende over de seneste år, er Grønland fortsat en dyr destination for almindelige turister, og kun 80.000 besøgte landet i 2017. Til sammenligning tiltrækker forbilledet Island årligt omkring en million turister.

Et af forslagene til at øge mobiliteten er den såkaldte »lufthavnspakke«, der indebærer tre nye lufthavne til internationale flyruter i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq i Sydgrønland til en samlet pris på 3,6 milliarder kroner. Forslaget har mødt skepsis i blandt andet Nationalbanken, der i en analyse fra august 2017 advarer om en overophedning af den grønlandske økonomi, hvis lufthavnsprojektet søsættes.

»Tidligere analyser har vist, at der ville være god økonomi i at rykke den nuværende atlantlufthavn i Grønland fra Kangerlussuaq til Nuuk. Nu barsler politikerne i stedet med at lave tre nye lufthavne og tilmed beholde den i Kangerlussuaq. Det er en overinvestering i forhold til et begrænset behov,« siger Anders Møller Christensen, der er konsulent i Nationalbanken og hovedforfatter til analysen fra sidste år.

Også Torben M. Andersen mener, at man påtager sig en stor risiko med den planlagte lufthavnsinvestering, så længe der ikke foreligger et ordentligt beslutningsgrundlag, der taler for den:

»Den samlede plan er ikke rentabel, og derfor vil Selvstyret komme til at skulle betale en del penge fra landskassen. Og det vil flytte en ganske stor risiko over på de offentlige finanser,« siger Torben M. Andersen.

Striden om lufthavnene har været et tovtrækkeri mellem fortalerne for, at Nuuk skal være landets økonomisk lokomotiv på den ene side, og dem, der taler for en større begunstigelse af udkantsområderne, på den anden. Det fortæller lektor ved Aalborg Universitet Ulrik Pram Gad. Ligesom med fiskeridebatten, handler lufthavnspakken også om, hvorvidt udviklingen skal centraliseres eller begunstige alle dele af Grønland:

»Selv om det kun er udvidelsen af lufthavnen i Nuuk, der umiddelbart ser ud til at være økonomisk rentabel, så vil det næppe være politisk acceptabelt for udkantskommunerne, hvis de ikke fornemmer, at de får en bid af fremtidsdrømmene,« siger Ulrik Pram Gad.

Inatsisartut: Grønlands landsting

Grønland fik med hjemmestyret i 1979 sit eget landsting. I 2009 opnåede Grønland selvstyre ved en folkeafstemning og har efterfølgende fået mulighed for at hjemtage en række resortområder, herunder retten til forvaltning af undergrunden. Der er 31 sæder i Inatsisartut. Her er de fire vigtigste partier i Inatsisartut:

Siumut 

  • Formand: Kim Kielsen
  • Andel af stemmerne ved valget i 2014: 34 procent (11 mandater)
  • Står i seneste meningsmåling til 27 procent af stemmerne

Grønlands gamle socialdemokratiske parti sad på magten helt fra hjemmestyrets indførsel i 1979 til valget i 2009, hvor de tabte til det socialistiske Inuit Ataqatigiit. Formand Kim Kielsens, der tidligere har været politimand, er fra den socialt belastede by Paamiut i Sydøstgrønland og er en ganske anderledes type end den mere intellektuelle Sara Olsvig fra Grønlands andet store parti, Inuit Ataqatigiit. Siumut går ind for selvstændighed på længere sigt.

Inuit Ataqatigiit (IA)

  • Forkvinde: Sara Olsvig
  • Andel af stemmerne ved valget i 2014: 33 procent (11 mandater)
  • Står i seneste meningsmåling til 34 procent af stemmerne

Det erklærede socialistiske parti fik i 2009 en overlegen valgsejr med hele 43,7 procent af stemmerne. Siden er det gået tilbage for partiet, der i den nuværende regeringsperiode har været i regeringskoalition med Siumut og Partii Naleraq. Den populære partileder, Sara Olsvig, hentede flest personlige stemmer af alle ved det seneste valg til Inatsisartut. IA går ind for selvstændighed på længere sigt.

Demokraterne

  • Formand: Randi V. Evaldsen
  • Andel af stemmerne ved valget i 2014: 12 procent (fire mandater)
  • Står i seneste meningsmåling til 19 procent af stemmerne

Nyere socialliberalt parti, der blev stiftet i 2002. Et af partiets fokuspunkter er at fremme uddannelse, så virksomhederne i Grønland ikke er nødsaget til at hente udenlandsk arbejdskraft fra blandt andet Kina, som det er tilfældet i dag. Går ind for fortsat grønlandsk medlemskab af rigsfællesskabet.

Partii Naleraq

  • Formand: Hans Enoksen
  • Andel af stemmerne ved valget i 2014: 11 procent (tre mandater)
  • Står i seneste meningsmåling til 11 procent af stemmerne

Partiformand Enoksen brød i 2014 med Siumut, som han i flere år var både leder og landsstyreformand for. Partii Naleraq går ind for en hurtig løsrivelse fra rigsfællesskabet i senest 2021.

Jokeren

Valgets ubeskrevne blad er det nystiftede, separatistiske parti Nuanatta Qitornai med den tidligere Simiut-minister Vittus Qujaukisoq i spidsen. Partiet har også den skandaleramte Aleqa Hammond i folden, der som Simiut-formand fik 6818 personlige stemmer ved valget i 2013 – det højeste antal nogensinde ved et grønlandsk parlamentsvalg.

Kilder: KNR, HS Analyse og Sermitsiaq.ag

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for økonomisk stærk artikel op til valget ... og spørgsmålene om fiskeriets og fly-prioriteringens betydning og konsekvenser selvstændighed fra kolonimagten DK + centraliseringen / de små byer og udsteders befolkning

Jørgen Wind-Willassen

Kolonimagten DK.
Læs lige op på lektien.
Man kunne ønske sig at Danmark trådte i karakter og fik rettet op på elendighederne.
Nepotisme, incest, sjusk med offentlige midler og meget mere.
Hvis Grønland var Rødovre kommune var de for længst sat under administration.

Peter Hansen, Kim Houmøller, Kurt Sørensen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Jørgen Wind-Williassen - Ja, Danmark har faktisk været kolonimagten i Grønland i over 250 år - selv om mange danskere ikke vil se det i øjnene.
Og opgøret i bund med kolonitiden ligger klart i selvstændigheds-ønskerne /drømmene nu - selv om DK nu kun bestemmer mindre ... under Grønlands selvstyre.
Du lyder, som om du ikke har læst og forstået f.x. Martin Breum artiklen om unge grønlænderes drømme om egen fremtid.
I øvrigt nærer jeg ingen illusioner om, at Grønland vil kunne opnå reel selvstændighed de første mange årtier - uden et yderst tvivlsomt, bæredygtigt mineral-mirakel !?!
Et land på størrelse med Randers, med mere nepotisme end R.

---- Hvis Danmark var Tønder kommune ! - så var Grønland heller ikke sat under administration!
--> Læs lige op på lektioen, JWW

Det er imponerende vækstrater i Grønland. Med de vækstrater overgået Grønland kun af Kina. For omkring 500 år siden var der nogle hvalfangere i Grønland og de spurgte Inuitterne; hvor kommer I oprindeligt fra. De svarede ”Vi er fra China”
300 års samvær med Danmark har ikke kun været negativ. Danmark har værnet om det grønlandske sprog. Men der er selvfølgeligt nogle negative sider. Grønland blev på papiret ligestillet landsdel i forbindelse med Grundlovsændringen i 1953. Men dansker lavede fatale fejl da Danmark indførte fødestedskriteriet. Der mistede grønlænderne tilliden til Danmark. Forskelsbehandling på lønposen var ikke til at bære. Selvstændighedsbevægelsen blev født. Omkring 15 år efter fødestedskriteriet indførelse opnåede Grønland Hjemmestyreordning.
Nu er den næste skridt selvstændighed. De omkring 500 millioner euros som bliver sendt til Grønland i form af bloktilskud, er små slat penge. Grønland kan sagtens skaffe pengene i form af internationale aftaler og handelsaftaler. Jeg håber at danskerne vågner op og støtter os 100% så vi hurtigst muligt kunne løsrive os fra Danmark. Danmark har enorme muligheder for at score økonomiske gevinster når Grønland bliver selvstændigt stat. Den største hindring/hæmsko for en god dialog er danskernes stolthed og den patriarkalske kolonimentalitet.

Kim Houmøller

@Pórto Qisuk - "Nu er den næste skridt selvstændighed. De omkring 500 millioner euros som bliver sendt til Grønland i form af bloktilskud, er små slat penge".

Forkælethed og uforskammethed føret intet godt med sig. Folkeforførelse fører heller intet godt mig sig. Hvis i vil løsrive jer, er kassen for altid lukket i. Men kineserne skal nok tilbyde deres hjælp og det bliver dyrt. Noget som U.S.A. i øvrigt aldrig vil tillade!

Ole Bach

Så simpelt er tingene ikke, læs selv på historien, Grønland har aldrig været en koloni i traditional forstand, kolonier var noget man anlagde langs Grønlands kyst, også kaldet handelsstationer, og i dag byer og bygder.

https://www.information.dk/moti/2018/03/groenland-vaeret-koloni

https://videnskab.dk/kultur-samfund/forsker-nej-groenland-er-ikke-en-koloni

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/groenland/

Kim Folke Knudsen

TV2 News har haft en helt utrolig ensidig dækning af det grønlandske valg til Landstinget.

De får MEGAFON til at spørge danskerne, om de vil have selvstændighed for Grønland. Det siger 56% nej til ifølge MEGAFON målingen. Men grønlænderne de bliver ikke spurgt.

Dernæst får vi, at vide af Søren Espersen (DF), at de grønlandske ambitioner om selvstændighed svarer til den umodne teenager, som vil flytte hjemmefra.

Så følger en række af kommentarer fra andre danske folketingspolitikere, som advarer grønlænderne mod at bestræbe sig på selvstændighed.

Ingen grønlænder interviewes: Jo til sidst finder man en person fra et eller andet grønlandsk medie, som skal forklare grønlændernes mystiske ønske.

Det hele lignede koloniherrens forestilling om undersåtternes behov nedladende bedrevidende og respektløst overfor eskimoerne og de grønlandske inuitter.

Hvis Danmark forsvarer sine interesser, så bør vi overveje, om vi kan overtale grønlænderne til at indgå i en personalunion med voksende grønlandsk autonomi. Hjælpe grønlænderne med at realisere deres ønske om at være herre i eget hus. Og endeligt droppe vores nedladende omtale af grønlænderne.

Ligesom som vi som danskere ønsker os frie og selvstændige, så har inuitfolket præcist de samme ønsker for deres land Grønland.

Claus Bødtcher-Hansen

23. April 2018
Kære alle i Grønland,
jeg ønsker at bidrage med
følgende synspunkter:

1 At Grønland er en selvstæn-
dig del af det danske rigsfæl-
lesskab beskytter Grønland
mod at blive domineret af
USA, Canada og især Rusland.

2 Lad på intet tidspunkt Kina
eje eller dominere grønlandsk
territorium og/eller økonomi.

3 Danmark vil til alle tider være
den mindst besværlige forhand-
lings- og samarbejds-partner.

Kærlig hilsen
Claus Bødtcher-Hansen

PS: Jeg har besøgt samtlige byg-
der og byer på hele Grønlands
vestkyst - og har i alt været i
Grønland 7 gange, inkl. østkysten :-) ...