Læsetid: 6 min.

Holder vi forkrampet fast i neoliberalismen? Vi bringer et overblik over debatten

Kan neoliberalismen bruges i dag, eller er den blot venstrefløjens stråmand? Debatten er blusset op igen – vi forsøger at skabe et overblik over positionerne
9. april 2018

Hærger den neoliberalistiske idé fortsat i de væsentligste økonomiske institutioner, eller er det venstrefløjens skræmmebillede? Information har i en række artikler, kronikker og debatindlæg taget neoliberalismen op til debat.

Begrebet blev oprindeligt anvendt af nogle af den økonomiske liberalismes fædre, men det er i nyere tid overtaget af politologer og idéhistorikere. I midten af forrige århundrede var det højreorienterede, og i dag er det oftest venstresnoede akademikere og debattører, som bruger neoliberalismen til at forstå og kritisere deres samtid.

Vi bringer her et overblik over positionerne i debatten, som den har udfoldet sig de seneste uger.

Rune Møller Stahl.

Peter Nygaard Christensen

Forskeren: Neoliberalismen har ikke længere nogen forklaringskraft, når det gælder tidens store spørgsmål

I sin netop færdiggjorte ph.d.-afhandling går Rune Møller Stahl i kødet på neoliberalismen.

I Møller Stahls ordbog dækker begrebet over et politisk projekt, der arbejder for, at frie markeder og konkurrence skal udbredes til så store dele af samfundet som muligt.

Arbejdsmarkedet, finanssektoren og alle andre dele af samfundet, der måtte være underlagt regulering, skal gøres fri af de snærende bånd. Lav inflation og så mange privatiseringer som muligt er altafgørende målsætninger.

Rune Møller Stahl forsker i økonomiske ideers politiske betydning og konstaterer med nogen undren, at det neoliberale paradigme har overlevet på trods af, at en række eksperter og iagttagere mener, at teorien har tabt troværdighed og legitimitet som følge af finanskrisen.

Møller Stahl beskriver i sin afhandling paradigmernes kommen og gåen over de seneste godt 100 år. Hver gang historiens store hjul er rullet forbi teorierne, er der kommet nye forklaringsmodeller til. Fra 1930’erne og frem til 70’erne var en blanding af socialdemokratisme og keynesianisme god latin. Velfærdsstaterne blev opbygget, og hovedmålsætningen var fuld beskæftigelse. Fra 70’erne og frem til i dag overtog neoliberalismen imidlertid.

Men mellem hvert paradigmes regeringstid indfinder der sig en slags ideernes ingenmandsland, hvor eliten holder fast i de gamle ideer, og nye forsøger at finde fodfæste.

Ifølge Møller Stahl befinder vi os netop nu i et sådant tomrum, hvor det, han kalder the elite common sense, stadig holder fast i neoliberalismen, hvad enten eliten sidder i Finansministeriet, Det Økonomiske Råd eller de store interesseorganisationer for slet ikke at tale om IMF, OECD eller EU.

Forskerens konklusion: Indtil der melder sig en afløser, er neoliberalismen imidlertid dead man walking uden reelle bud på de nye store udfordringer fra klima, ulighed og en løbsk finanssektor.

Jonas Herby.

Pressefoto

Tænketanken: Begrebet neoliberalisme har de venstreorienterede fundet på for at udskamme alt det, de ikke kan lide

Som reaktion på Rune Møller Stahls analyse, tager Jonas Herby fra den borgerlig-liberale tænketank, CEPOS helt grundlæggende afstand fra begrebet neoliberalisme. Han anser det for at være et sammensurium af ideer og doktriner, der er skabt af neoliberalismens egne kritikere.

Herby ser sig ikke alene som klassisk mainstreamøkonom. Han har også liberale holdninger. Og han ser med tilfredshed, hvordan fagøkonomernes værktøjskasse bare er blevet større og mere effektiv.

De klassiske mikroøkonomer, der forsøgte at beskrive økonomien helt ned på individniveau har godt nok haft svært ved at håndtere mange mennesker og virksomheders tilbøjelighed til at foretage irrationelle valg.

Men siden har de fået hjælp af for eksempel adfærdsøkonomer.

Derfor er vi i dag meget bedre til at forstå økonomien og menneskers valg, end vi var for 20 år siden. Og Herby forudser, at vi vil være endnu bedre til det om 50 år.

Derfor ser han absolut ikke noget behov for nye paradigmer, og som liberal er Herby i det hele taget helst fri for, at politikerne blander sig for meget.

Han anerkender, at der kan være svagheder ved markeder, som kan føre til bobler, hvis der er for mange, der tror på den samme idé på samme tid. Sådan er det nu engang med økonomien. Men hellere det end at risikere, at politikere gør problemerne endnu værre.

Tænketankens konklusion: Ligesom alle andre mennesker er beslutningstagere også irrationelle. Og hvem har lyst til at blive styret af utilregnelige medborgere med udvidede magtbeføjelser? Borgerne skal have mere frihed til at bestemme over eget liv og egne midler.

Theresa Scavenius.

Jens Dresling

Lektoren: Både forskeren og tænketanken har misforstået neoliberalismen

Lektor på Aalborg Universitet Theresa Scavenius tager både Rune Møller Stahl og de borgerligt liberale stemmer, der har blandet sig i debatten i rette.

Hun henviser til, at CEPOS’ analysechef Otto Brøns-Petersen hævder, at neoliberalismen er en slags selvskabt ideologi, som ifølge dagbladet Børsens kommentator Thomas Bernt slet ikke findes.

Hun medgiver, at nulevende økonomer ikke betegner sig selv som neoliberale. Men det skyldes, at neoliberalismen er en politologisk teori om relationen mellem stat og marked.

Det er imidlertid ikke – som nogle synes at forestille sig – en statsteori, der stræber efter en minimalstat. Det handler om at vælge de rette politiske redskaber til at fremme bestemte mål.

Ifølge neoliberalismens fortalere, skal de politiske processer sikre så meget fri konkurrence som muligt på så mange felter, det kan lade sig gøre. Det medfører ikke en mindre stat. Tværtimod.

Lektorens konklusion: Gennemførslen af en neoliberal politik kræver et enormt administrativt apparat. Nogle kunne ligefrem finde på at kalde det en DJØF’isering.

Rune Møller Stahl.

Peter Nygaard Christensen

Forskerens replik til tænketanken: Selv de tungeste liberalistiske økonomer har historisk benyttet sig af begrebet neoliberalisme

Møller Stahl lægger ud med at spekulere over, om det måske kunne være nedprioriteringen af økonomisk idéhistorie, der er skyld i, at CEPOS-økonomen, Jonas Herby sammenblander begrebet neoliberalisme med neoklassisk økonomisk teori. Og han får da også lige tilføjet, at liberalismens store guruer Friedman og Hayek begge benyttede sig af begrebet.

Han gennemgår neoliberalismens historie fra fødslen i 1930’erne og lægger sig i øvrigt tæt op ad lektor Scavenius’ opfattelse af, at tilhængere af neoliberalismen ikke stræber efter en minimalstat, men derimod plæderer for, at statsmagten skal bruges til at udbrede markedsmekanismer til større dele af samfundet.

Møller Stahl afslutter med at slå fast, at Jonas Herby benytter sig af en stråmand, når han hævder, at forskeren kritiserer neoliberalismen.

Forskerens anden konklusion: For Møller Stahl handler det om at levere en samtidsdiagnose, hvori han analyserer sig frem til, at det neoliberale policyparadigme er endt i en legitimitetskrise, som minder om den, det socialdemokratiske/keynesianske befandt sig i i 1970’erne.

Torben Tranæs.

Peter Nygaard Christensen

Vismanden: Krisen giver ikke anledning til at ændre på de økonomiske teorier

Som vismand, professor og forskningsdirektør ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter er Torben Tranæs næsten så toneangivende, som en økonom kan blive.

Han repræsenterer eksemplarisk det, forskeren Møller Stahl kalder the elite common sense.

Men i modsætning til Møller Stahl, mener vismanden Tranæs ikke, at den meget dybe godt 10 år gamle finanskrise gav nogen som helst anledning til at ændre på de grundlæggende teorier, som økonomer bekender sig til.

Det skete heller ikke oven på 1970’ernes oliekrise. Økonomerne udvidede blot analyserne og tilpassede deres løsninger til de forhåndenværende udfordringer.

Tranæs kan godt følge Møller Stahl, når han siger, at økonomerne fra slutningen af 70’erne afstod fra at stimulere økonomien helt så meget, hvor de før lagde stor vægt på offentligt forbrug med henblik på at sikre beskæftigelsen. I stedet blev de mere optaget af strukturreformer og fokuserede på at sænke marginalskatten, begrænse mulighederne for optjening af dagpenge og sætte dybe stød ind mod for eksempel førtidspensionen.

Men det øgede fokus på strukturerne er ikke det samme som et paradigmeskifte.

Vismandens konklusion: Tranæs ser det som en lang evolutionær proces, hvor der hele tiden lægges ovenpå og graves dybere i forståelsen. Som fagøkonomer ændrer han og hans kolleger ikke på grundlaget. De er til gengæld bevidste om at levere et beslutningsgrundlag, der er brugbart i en given politisk virkelighed.

Lea Cecilie Brinkgaard.

Privatfoto

Historikeren: Den neoliberale stat straffer Underdanmark, men sætter de rige fri

Historikeren Lea Cecilie Brinkgaard fra Københavns Universitet retter i dagens avis blikket mod ofrene for den neoliberale stat. Hun ser særligt på konsekvenserne, som de udfolder sig på det social- og retspolitiske område.

Historikerens konklusion: Vi har bevæget os fra hjælp til straf. Den neoliberale stat er stærk, omfattende og hårdtslående.

Serie

Polemikken om neoliberalismen

Neoliberalisme som økonomisk paradigme har mistet sin forklaringskraft, udtalte forskeren Rune Møller Stahl for nylig i Information i forbindelse med sin ph.d.-afhandling. Men neoliberalisme er blot en betegnelse, som venstrefløjen bruger om alt det, den ikke bryder sig om, svarede Jonas Herby fra CEPOS. Siden har flere stemmer blandet sig i debatten, og der er opstået en veritabel polemik om neoliberalismen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Neo betyder ny - altså noget andet end gammelt. Neoliberal burde omdøbes til ekstraliberal. En tilstand, hvor borgere helt lovligt kan dominere og skade andre borgere.
I modsatte ende har vi ordet "retsliberal", hvor alles ret respekteres og hvor en højere form for retfærdighed er grundlaget for samfundsindretningen.

Eva Schwanenflügel

Tak til Information for denne oversigt over de divergerende teorier.
Mest troværdig og skarp er Theresa Scavenius.

Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Troels Holm og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Hvis ikke, anbefales at google på "Retsliberalisme".
Her finder man ideologien og alle de kendte personer, der gennem tiderne har været tilhængere heraf.

Morten Hjerl-Hansen

Det ville hjælpe hvis Informations læsere fik overtalt deres neoliberalistiske venner til at stemme på et solidarisk parti. Men hvorfor ligefrem være naiv og foreslå den slags utopier?

At ”se grundigt” på en lidende familie med en enlig mor som ikke skal på sommerferie i år og ikke har penge i slutningen af måneden på grund af at den sorte regering har et andet sprog og en anden virkelighed eller noget i den retning end os her på Information der er inde i den slags sager fordi vi har en god socialistisk rygrad eller er direkte berørt af fattigdom er faktisk skræmmende og tilsyneladende uoverkommeligt for dem lige ovre på Berlingerens kommentarspor. Hvorfor?

Fordi sorg er det mest komplekse i livet. Også for dem der ræser af sted med skyklapper på. Skyklapper der indebærer at de desperat og forfjamsket og instinktivt og rutinepræget griber til deres egne meget mere luftige forklaringsmodeller. Luftige fordi de taler om lykke og vækst. Hvordan skal det forstås?

Hvordan sælger man solidaritet i 2018?

Se, det synes jeg personligt ikke er noget vrøvl hihi.

Hyggelige lys på bordet og samvær med nære og kære. Nu må vi ud af skabet med hvad åndelighed kan give os. Vi må tilmed være meget præcise og bruge vores intellekt til andet end at afdække det solidariske territorium, som vi der kommenterer og skriver på Information efterhånden er rørende enige om med fordel kunne blive større og ligefrem indgå i en fremtidig regering og dermed komme til at dække hele vores land, Danmark. Åndelighed er mere end hyggelige stearinlys for lys er mere og andet end stearinlys. Vi kommer i min optik ikke uden om den for det menneskelige livsvilkår at sorgen er det mest komplekse i livet. Netop sorg har en åndelig komponent. Sorgen er et godt sted at lede når vi vil forholde os til åndelighed og til de vise ord ”We shall overcome”. Når vi resignerer, er tålmodige, beder, møder blikket fra et andet menneske der smiler til os, alle de ting som vi her i Informations kommentarspor er så gode til hihihuha, forholder vi os til sorgen som er det mest komplekse i livet. Vi mærker håbet, glæden og opløftelsen i at overkomme, opløftelsen, friheden i forhold til den sorg som vi må leve med og ind i mellem ligefrem er sunket ned i på en måde så vi bliver hadefulde, eller, fordi hadet ikke harmonerer med vores selvbillede, bliver alt for pæne og tomt intellektualiserende.

Kunst kan alt muligt. Kunst er en vældig dynamik i samfundet. Men uden teser går det ikke. Tesen er at sorg er det mest komplekse i livet. Det er en meget stille tese. Men det er de allermest stille teser der skaber de største forandringer i både livet og samfundslivet.

Den tese er i mine øjne meget vigtigere end den gode vilje.

(En selvklæbende tese.)